Your money or your life

Jeg læser og har læst en del bøger både, hvad angår investering, budgettering, personlig økonomi, finansiel frihed osv. Jeg tænker, at det kunne være brugbart for andre at læse nogle af alle disse fantastiske bøger, og ja der er også nogle imellem der ikke var fantastiske. Derfor vil jeg med jævne mellemrum introducere en bog, som I læsere så kan overveje at kaste jer over. Yderligere vil jeg forholde mig aktivt til bogen, dvs. hvordan har jeg implementeret den viden jeg har opnået ved at læse bogen, en form for hands on læring. Lad os starte med en som for mange har været og fremover vil være en øjenåbner.

Ej, det er et alt for langt indlæg det her Sune. Det orker jeg ikke at læse. Hvis du nu skulle nævne én ting, jeg bør læse og tage med mig, hvad er det så?

Sune: Step 8, hvori du udregner din investeringsporteføljes månedlige udbetaling.

Når det så er sagt, så lad os komme igang med at se nærmere på bogen og hvorfor, den er så god i jagten på økonomisk uafhængighed.

Your Money or your life

På mange måder er den her bog begyndelsen på finansiel frihed i litteraturen. Mig bekendt er begrebet financial independence fra den her bog, så det alene berettiger vel, at en person som mig der søger netop det, bør læse bogen. Bogen er skrevet af Vicki Robin og Joe Dominguez. Hvem de er og hvorfor bogen blev til, vil jeg ikke komme nærmere ind på, det kan I sikkert finde information om andre steder og det ligger ikke så meget til meget at sværme om den varme grød. Lad os hellere bare komme i gang med det der står i bogen.

Link til bogen på Google books

Link til Vicki Robins eget resumé af bogen (Til hvis man har travlt eller bare generelt ikke gider at læse bogen, men gerne vil læse en lille smule.)

Summary fra yourmoneyoryourlife.com

Link til kort gennemgang på youtube

Bogen er opdelt i 9 steps. Jeg har tænkt mig også at kalde det steps på dansk, skridt virker bare forkert.

Step 1: Making Peace With The Past

Step 2: Being In The Present — Tracking Your Life Energy

Step 3: Where Is It All Going? (The Monthly Tabulation)

Step 4: Three Questions That Will Transform Your Life

Step 5: Making Life Energy Visible

Step 6: Valuing Your Life Energy — Minimizing Spending

Step 7: Valuing Your Life Energy — Maximizing Income

Step 8: Capital And The Crossover Point

Step 9: Managing Your Finances

Step 1: Making Peace With The Past

Øvelse: a. hvor mange penge har du tjent i dit liv? b. Hvad er du værd?

Jeg har ikke prøvet at regne ud, hvor mange penge jeg har tjent. Det var måske en overvejelse værd. Men jeg ved, hvad jeg er værd i runde tal for det holder jeg nøje øje med. Jeg har dog ikke sat en værdi på de ting jeg ejer, så ud fra bogens præmisser er jeg nok mere værd end jeg selv har regnet ud. Yderligere har jeg også en pensionsordning, men jeg kan ikke regne ud om det bør tælle med. Anyways, step 1 fungerer som en øjenåbner i forhold til at forstå, at det at tjene mange penge er ligegyldigt, hvis man ikke formår at bruge dem på en god måde. En god måde kan være meget individuel, jeg tænker, at det handler om at bruge det på noget der reelt gør en glad eller ens liv bedre.

Husk på, ikke at slå dig selv oven i hovedet, hvis du ender med at føle, at du tidligere har spildt både din tid og penge. Man er nødt til at opleve realisationen af at have gjort tingene på en forkert måde før det er muligt at handle på det. Jeg selv kan godt have en tendens til at være meget hård ved mig selv og stille meget store krav til mig selv.

Pt. er min networth ca. 190.000 kr.

Step 2: Being In The Present — Tracking Your Life Energy

Øvelse: Udregn din reelle timeløn.

Dette er faktisk noget jeg har været inde på tidligere i mit indlæg hvad koster tingen egentlig. Penge er noget vi vælger at bytte vores tid til og dermed er tid=penge. Det var også noget jeg var inde på i sidste uges indlæg man skal da arbejde – eller skal man? I bogen udregner de dog den reelle timeløn endnu mere rigidt end jeg har gjort. De medregner prisen for transport til og fra arbejde, prisen på det tøj man føler sig nødt til at eje, kantinebesøg, penge brugt på afslapning efter arbejde osv. Herudover tilføjer de også mere tid end bare de 37 timer på jobbet. Eksempler herpå kunne være tid brugt på at forberede sig på at gå på arbejde, transporttid, tid brugt på at afkoble efter arbejde og eksempelvis også tid brugt på at shoppe fordi arbejde gør dig trist. For at udregne ens reelle timeløn skal man således:

trække alle de ekstra udgifter forbundet med arbejde fra ens løn og dividere med ens arbejdstid, plus alt det ekstra tid man bruger i forbindelse med arbejde. Skulle jeg ikke for god ordens skyld lige prøve det.

pengesiden

Løn: 18.000 (min udbetalte løn hver måned)

Ekstra penge på frokost: 0 (jeg har madpakke med og det er ikke dyrere end hvis jeg spiste hjemme)

Tøj: 200 (Det er vildt svært for mig at regne ud. Jeg brugte mere i 2015 og 2016 end jeg kommer til fremover, fordi jeg ‘skulle’ erhverve mig noget pænere arbejdstøj. 200 er nok højt sat, men det er jo bare en øvelse.)

Transport: 0 (Jeg går)

I alt om måneden = 17800

Tidsaspektet

Antal timer om måneden: 37*4 = 148

Transport: 40 minutter om dagen = 200 minutter om ugen = 800 minutter om måneden = 13,3 timer om måneden.

afkobling efter arbejdet: 30 minutter om dagen = 150 om ugen = 600 om måneden = 10 timer om måneden. (Denne kunne meget vel være højere, jeg har ikke en god fornemmelse af, hvor meget jeg bruger)

I alt om måneden: 148+13+10 = 171

Reel timeløn: 17800/171 = ca. 104 kr. i timen.

Så jeg sælger min bedste tid på dagen for lidt over 100 kr. i timen. Det kan jeg jo så tygge på lidt på. Her begynder det med at regne ud, hvad en ting koster i tid og ikke penge rigtig meget mening.

Step 3: Where Is It All Going? (The Monthly Tabulation)

Øvelse: kategoriser alt, hvad du bruger penge på for hver måned og oversæt dette til tid.

Det lyder som en sjov øvelse. Ganske enkelt skal jeg tage min oversigt over, hvad jeg har brugt penge på og dividere beløbene med min reelle timeløn, som jeg før fandt ud var 106 kr. i timen. Lad os prøve at se på, hvordan det ville tage sig ud for 2016:

Så i gennemsnit i 2016 har jeg brugt 3,6 timer om måneden på at købe tøj og sko, blot for at kigge på et eksempel. Det kan jeg jo tænke over om jeg synes er god brug af min tid. Den her øvelse tror jeg vil være rigtig god for mange mennesker. Derfor har jeg udvidet frinansværktøjerne til at inkludere tid-er-penge-modellen.

Step 4: Three Questions That Will Transform Your Life

Og i virkeligheden var jeg lidt for tidligt ude før, for her er en øvelse der ligger i forlængelse af skemaet.

Øvelse: Stil dig selv følgende tre spørgsmål:

1. Did I receive fulfillment, satisfaction and value in proportion to life energy spent?
2. Is this expenditure of life energy in alignment with my values and life purpose?
3. How might this expenditure change if I didn’t have to work for a living.

Jeg vil ikke kaste mig ud i en dansk oversættelse. Hvis der skulle være nogen der har problemer med forståelsen, må I endelig bare skrive en kommentar, så skal jeg gerne forsøge mig med en oversættelse.

Det første og andet spørgsmål er for så vidt ret ligetil. Er det tiden værd? Dette spørgsmål er jo egentlig bare et værktøj til at finde ud af om ens prioriteter er som de skal være. Stemmer ens forbrug overens med, hvad man ønsker det skal være? Bruger man sin tid fornuftigt? Det eneste jeg kan være en smule utilfreds med er nogle af mine diverse udgifter. Jeg synes nok, at det at spise ude/fastfood har fyldt for meget i 2016 samt at jeg har brugt for meget på tøj og sko. Men alt i alt er der ikke de store overraskelser eller ubehageligheder i det for mig. Det hænger naturligvis sammen med, at jeg er godt i gang med at optimere og arbejde hen imod noget andet. Havde vi kigget på, hvordan jeg havde brug mine penge da jeg var yngre ville billedet være en del anderledes. Eksempelvis er jeg tidligere ryger og havde intet problem med at komme igennem en pakke cigaretter om dagen. Det havde ikke set godt ud i sådan en tabel.

Det tredje spørgsmål er sværere fordi det forudsætter en forudsigelse af fremtiden, af noget der ikke er endnu. Som vi kunne se på mine udgifter forbundet med arbejde, så er de ikke ret høje og derved ville forskellen i at gå fra arbejde ikke være så stor. Billedet ville være et helt andet, hvis jeg arbejdede længere væk, var nødt til at have en bil, spiste i kantine eller andet udefra hver dag osv.

Step 5: Making Life Energy Visible

Øvelse: Gør dit forbrug synligt. Visualiser indtægter og udgifter og hæng det et sted, hvor du ser det.

Det er ikke noget jeg gør, men jeg skrev eksempelvis et indlæg om mit forbrug i 2016. Jeg ved ikke om det tæller her. Yderligere har jeg en form for forside eller cockpit for mine google sheets oversigter. Cockpittet består pt. af 3 grafer der viser udviklingen af networth, investeringsporteføljen og min opsparing. Den kunne sagtens udvides til også at vise udvikling i løn, som indtil videre i mit arbejdsliv er 0, og udvikling i forbrug. 

Step 6: Valuing Your Life Energy — Minimizing Spending

Dette kapitel omhandler en af de tre basale ingredienser i opskriften til finansiel frihed, forbrug mindst muligt. Jeg vil ikke gå i dybden med det her kapitel, da det er ting jeg har skrevet om før, men vi kunne opstille følgende øvelse.

Øvelse: Stil dig selv de tre spørgsmål fra step 4, hver måned, når du har opgjort, hvordan du har brugt dine penge den måned.

Det er i hvert fald noget jeg gør. Hver måned, når jeg opdaterer budgettet og tjekker, hvad jeg har brugt penge på, så reflekterer jeg også lige over, om jeg er tilfreds med forbruget og det har jeg har fået ud af det.

Step 7: Valuing Your Life Energy — Maximizing Income

Det her punkt synes jeg er det sværeste at gøre praktisk. Der er endnu en gang tale om en af de tre basale ingredienser, denne gang at tjene mest muligt. Generelt kan man jo spørge sig selv om man synes man bruger sin tid på en god måde. Alternativt kan man også acceptere, at man er nødt til at arbejde for at opnå noget andet. Jeg har ingen gode råd til, hvordan man lander et ‘bedre job’ eller får mere i løn, sidstnævnte er som sagt ikke lykkedes mig endnu.

Et andet aspekt kunne være at søge andre eller flere måder at øge ens indkomst. Alle kan gøre et eller andet for at tjene flere penge. Du kunne eksempelvis blive brugertester hos Usertribe eller Optuner. Jeg har ikke selv prøvet det endnu, men jeg har snakket med flere som var brugertester hos Usertribe og ganske tilfredse med at tjene lidt ekstra penge på denne måde i løbet af deres studietid.

Jeg synes dog, der er en vigtig pointe i bogen her. Nemlig at søge en seperation imellem hvem man er og hvad man gør eller mere elegant udtryk på engelsk who you are and what you do for a ‘living’. Det kan blive en lang filosofisk diskussion at forholde sig til, men jeg synes det er udtrykt i det spørgsmål jeg stillede i indlægget man skal da arbejde – eller skal man?

Lever jeg for at arbejde eller arbejder jeg for at leve?

Step 8: Capital And The Crossover Point

Øvelse: udregn din månedlige uafhængighedsindkomst.

I følge bogen gøres dette således: capital X current long-term interest rate 12 months=monthly investment income. Eller skrevet på en anden måde: opsparing * renten / 12 = din månedlige indkomst. I bogen er de meget glade for obligationer, hvilket nok er grunden til denne udregning. I dagens økonomiske klima og i en dansk kontekst, er dette en noget trist øvelse. Kigger vi på den danske rente på statsobligationer der løber over 2 eller 5 år, er denne faktisk negativ. Pr. dags dato er den under 1% på danske 10 års statsobligationer, nærmere bestemt 0.7%. Sammenlignet med en amerikansk 30 års rente, som de bruger i bogen, er der noget af en forskel, den er nemlig pt. på 3.2%.

Men lad os da lige prøve at lave udregningen, så vi ved hvor vi står.

200.000 * 0,007 = 1.400 kr. om året

1.400/12 = 116.6 kr. om måneden

Så er jeg da et stykke fra at kunne kalde mig finansielt uafhængig. Men jeg kunne nu heller ikke tænke mig at have så stor en del af mine investeringer i obligationer. Hvis vi nu i stedet lavede lidt om på regnestykket og bare ville finde ud af hvor meget jeg kan trække ud af investeringsporteføljen ved brug af 4% reglen.

200.000 * 0,04 = 8.000 kr. om året

8.000/12 = 666 kr. om måneden

Det er nogle tal jeg lidt bedre kan forholde mig til og egentlig et ret brugbart regnestykke. På denne måde kan jeg nemt regne ud, hvor meget jeg teoretisk kunne hæve fra porteføljen hver måned på nuværende tidspunkt. I bogen foreslåes det at lave denne udregning hver måned og plotte den i samme graf som step 5. I denne graf tegnes også ens månedlige udgifter. Når de to mødes har man the crossover point og er finansielt uafhængig. jeg tror jeg vil følge rådet og lave en graf til dette i mit finansielle cockpit.

Step 9: Managing Your Finances

Kapitlet kan vel egentlig opsummeres med, bliv kontinuerligt bedre til at håndtere dine finanser, eller som jeg godt kan lide at kalde det, mine frinanser. Det kunne jo eksempelvis være ved at forstå forskellen på aktier og obligationer, hvorvidt du ønsker at investere i passive fonde, aktive fonde eller enkeltaktier. Her er mange muligheder, men i princippet kan det gøres ekstremt simpelt: Start med at investere størstedelen i det bredest mulige, billigst mulige og mest skattefordelagtige index du kan og bevæg dig så med tiden mod en kontinuerligt større del af mere sikre indexobligationer… punktum. Jeg undersøger selvfølgelig også alle mulige andre muligheder og prøver forskellige strategier, men det behøver man ikke. Jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt og meget spændende! Men principielt kunne jeg bare have en 80/20 fordeling mellem aktier og obligationer i to indeksfonde og med tiden ændre fordelingen, så obligationerne vægtede mere.

Generelt kan man beskrive step 9 som kontinuerligt at blive klogere. Det gør jeg ved at læse blogs, bøger, se film, dokumentarer osv. Denne blog kunne måske også ses som et led i step 9.

Og hvorfor skal man så gøre alt det her, kunne man spørge sig selv. Her vil jeg slutte med ordene fra Vicki Robins egen side:

There is more to life than nine-to-five