Verdensindekset består af aktier fra hele verdens aktiemarkeder. En investering i verdensindekset er den eneste investering i aktier, du har brug for.
Som passiv investor er verdensindekset det ultimative indeks, da det kan siges at være alle verdens aktiemarkeder repræsenteret i ét indeks.
Vi behøver faktisk ikke at investere i andet, når det gælder aktier.
Bonusinfo: Indeks og index er det samme.
Introduktion til verdensindekset
For det første så handler det om aktier, når vi snakker om verdensmarkedet og deraf om verdensindekset.
For det andet er der ikke nogen central enhed noget sted, der definerer, hvad verdensindekset er eller hvad det består af. Det er et frit marked og der findes flere forskellige virksomheder, der arbejder med at sammensætte indeks. Det betyder også, at når folk bruger ordet verdensindekset, så kan du faktisk ikke være sikker på, hvad for et indeks de refererer til.
Besværligt.
Da et indeks kan bruges som et udtryk for markedet, både generelt som i verdensmarkedet og lokalt om eksempelvis det danske marked, så kan du faktisk heller ikke vide, hvilket marked en given person tænker på, når de blot bruger udtrykket markedet. Det ville selvfølgelig være rart, hvis vi alle brugte det samme begrebsapparat, når vi beskæftiger os med investeringer, men sådan ligger landet ikke og derfor synes jeg, at det er vigtigt at forstå, hvad der er på spil.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
MSCI
Den største og mest brugte udbyder, når det gælder indeks, er Morgan Stanley Capital International, oftest bare forkortet MSCI. Derfor bruger jeg deres indeksering i dette indlæg.
Anvender du eksempelvis Nordnet til investering, har du måske lagt mærke til, at de anvender DI, Dow Jones, når de viser, hvordan verden går ifølge aktier.
Det er selvfølgelig lidt en smagssag, men nu ved du, hvad udgangspunktet er for dette indlæg.
Verden set igennem aktier
I aktieforstand består verden grundlæggende af tre overordnede dele:
- Developed markets
- Emerging markets
- Frontier markets
Og så et form for ekstra lag under der tre i form af standalone markets.
Groft sagt kan vi sige, at det handler om overgangen fra u-land til i-land. Et u-land har ikke noget aktiemarked og et i-land har et veletableret aktiemarked, politisk stabilitet og en relativt høj levestandard. Første skridt på rangstigen mod i-lands-status er derfor, at et land med et aktiemarked med status som standalone market rykker op og bliver et frontier market. Næste stadie er emerging markets og sidste stadie er developed markets.
Standalone markets er svære at få adgang til at investere i og det samme gælder faktisk også Frontier markets.
De fylder ikke ret meget i verden i form af værdi, så i det store billede spiller det ikke en rolle for dig som investor.
I aktieforstand skal vi ikke ret langt tilbage i tiden, før det at betegne verdensmarkedet kun gjaldt i-lande kategoriseret som developed markets. At resten af verden skulle være interessant, når det gælder aktier, er en relativt ny ting.
Lyder det bekendt i forhold til andre ting i historien.
Derfor er det ofte sådan, at når folk indenfor finansindustrien omtaler verdensmarkedet eller verdensindekset, så refererer de kun til developed markets.
Den samlede herlighed ifølge MSCI selv ser således ud:
Det er helt okay lige at kigge på billedet af flere omgange, der er meget information. Men vi skal nok dykke længere ned i det.
Verdensindekset
MSCI sammensætter en række indeks, men for os er der især tre, vi skal forstå, for at forstå det jeg omtaler, som verdensindekset.
MSCI All Country World Index
All Country World Index, ofte forkortet ACWI, er det indeks, jeg mener bør betegnes som verdensindekset.
Som du kan se, dækker det en stor del af verden.
Det består af både de udviklede lande og dem under udvikling kunne vi kalde det. I industrien kaldes de for de fremvoksende markeder, men jeg synes, at det er et lidt underligt ord. Nogle gange fungerer det engelske bare bedre.
Lad os også lige kigge på de to underliggende indeks, ACWI består af.
MSCI Developed markets
Developed markets er det, der også bare bliver kaldt MSCI World. Så nu bliver forvirringen total. Ser vi på, hvilke lande det dækker, så synes jeg ikke, at det dækker så retvisende.
Vi kunne også bare kalde det den vestlige verden. Det er vel egentlig ret sigende, at dette opfattes som verden af mange.
Jeg synes, at der mangler en del og det kommer til i form af emerging markets.
MSCI Emerging markets
Emerging markets er faktisk et relativt nyt begreb, men som det fremgår af billedet herunder, tæller det en del lande.
Kombineres developed og emerging markets får du ACWI. Da det dækker en langt større del af verden og især det, at det også inkluderer den del af verden, der oplever den største vægt, gør, at jeg opfatter ACWI som det reelle verdensindeks.
Men du er undskyldt, hvis det hele er lidt forvirrende og du er i tvivl om, hvad der snakkes om, når snakken falder på verdensmarkedet.
Alle er i tvivl.
Lande i verdensindekset
Jeg har lavet en lidt pænere udgave selv, der er i en lidt højere opløsning, da jeg ikke synes MSCI laver gode oversigter.
Her kan du se, alle de lande, der er med i verdensindekset. Jeg har grupperet dem, så du netop kan se forskel på developed og emerging.
Her er det meget tydeligt, at mange lande forbigås, hvis vi kun ser på den vestlige del af verden.
Tager vi fat i kortet fra før og plotter dem ind i forhold til farverne, tegner der sig et særdeles tydeligt mønster.
Jeg håber, at det nu er mere tydeligt, hvorfor jeg mener, at ACWI er en bedre indikation på at se verden igennem aktier, end blot MSCI World er.
Verdensindeksets flagships
For at gøre det endnu mere besværligt, så findes der faktisk også forskellige udgaver af det enkelte index. Det kan findes i mange afskygninger afhængigt af, hvilket filter der lægges på, men oftest findes der, hvad MSCI betegner som flagships indenfor det enkelte indeks.
I forhold til MSCI ACWI er der eksempelvis tre flagship-indexes:
- MSCI ACWI: Covers more than 2,400 securities across large and mid-cap size segments and across style and sector segments in 49 developed and emerging markets.
- MSCI ACWI Investable Market Index (IMI): Covers more than 9,000 securities across large, mid and small-cap size segments and across style and sector segments in 49 developed and emerging markets.
- MSCI ACWI All Cap Index: Covers more than 14,000 securities and includes large, mid, small and micro-cap size segments for all developed markets countries plus large, mid and small-cap size segments for emerging markets.
Hvad betyder dog alt det?
Indeksets dybde
For det første er det en måde at omfavne forskellige størrelser af indekset, som det også fremgår af teksten. Jeg synes personligt, at det giver mening for mig at tænke det som dybden af indekset.
Hvor store er de virksomheder, der inkluderes. Jo mindre virksomheder der indkluderes, jo flere aktier er at finde i indekset og jo dybere, kan indekset siges at være.
Indeksets bredde
Dermed kan vi beskrive, hvor bredt et indeks er ud fra hvilke regioner, lande og økonomier der indgår i indekset og hvor dybt det er, ud fra hvilke størrelser af virksomheder, der er inkluderet. MSCI ACWI er bredere end MSCI World. MSCI ACWI IMI er dybere end MSCI ACWI.
Giver det mening? Det håber jeg.
Det gælder derfor, at vi kan diversificere både i bredden af et index og i dybden ud fra størrelsen på de virksomheder der indgår. Jeg kan godt forstå, hvis det for nogle er lige tanden for komplekst, men jeg har ikke lyst til at udelade noget her. For de fleste er det information nok, at der findes brede verdensindeks og at det gælder at finde en fond, der følger det.
Der kan indgå andre ting i det index, en given fond følger, såsom, om det skal afspejle udbytter reinvesteret og om der hedges i valuta og alt muligt andet. Det kommer vi ikke ind på her, da det simpelthen bliver for komplekst. Vi er interesserede i at forstå, hvor bredt en given fond er eksponeret, når vi tænker i verdensindekset.
Når det gælder investering, bliver det ikke bredere end verdensindekset i form af ACWI. Det kan dig godt blive dybere i form af forskellige flagships indenfor ACWI, eksempelvis IMI.
Investering i verdensindekset
Ønsker vi som investorer at investere bredt i verden, har vi derfor umiddelbart tre overordnede muligheder i form af indeks:
- MSCI ACWI
- MSCI World
- MSCI World + Emerging markets
Ønsker vi så bred en eksponering som muligt, skal vi enten finde en fond der følger MSCI ACWI eller vi skal bruge to fonde, én til MSCI World og én til emerging markets.
Jeg ser ikke nogen grund til at gøre tingene mere besværlige, end de behøver at være, så det at skulle kombinere flere fonde, ser jeg ikke nogen grund til. Der er nogle, der synes, at det er det værd at lave sammensætningen selv, fordi de kan skrue en lille smule ned for omkostningerne, men der vægter jeg simpliciteten i én fond højt.
Der skal heller ikke rebalanceres og holdes styr på, hvor meget de underliggende indeks egentlig fylder i verdensindekset.
På billedet længere tilbage i indlægget kan du se, hvilke markeder du går glip af, ved ikke at inkludere emerging markets.
Ydermere kan vi jo overveje, om vi skal finde en fond, der replikerer et indeks så dybt som muligt også. Dertil kan vi yderligere overveje, om vi ønsker, at der skal være et bestemt form for filter på indekset såsom bæredygtighed.
Der er faktisk også ret god data på, hvordan de forskellige indeks har klaret sig de sidste mange år:
Der har ikke været den store forskel på, hvordan MSCI World og MSCI ACWI har klaret sig, nok fordi, at emerging markets trods alt ikke fylder så meget i det globale aktiemarked. Men om det også bliver sådan i fremtiden, er jo reelt ikke til at vide.
Historikken er ikke så lang endnu.
Fonde til investering i verdensindekset
Tidligere var der én dansk fond, der fulgte verdensindekset i form af både developer markets, emerging markets og small cap aktier.
Det gør den så desværre ikke længere, da Sparindex har valgt at skifte benchmark.
Det er dog stadig den fond, der kommer tættest på. Indekset er bare lavet af nogle andre end MSCI og sektoren energi er undervægtet, på grund af en eksklusionsliste.
Er det vigtigt for dig, at der er tale om bæredygtig investering, så findes den faktisk også i sådan en udgave.
- Sparinvest INDEX Bæredygtige Global KL
Er der tale om en pension eller er du bare ude efter en ETF, så har iShares en der følger ACWI.
- iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc)
Skal du finde den, så bare søg på tickerkoden IUSQ.
Sparindex Globale Aktier findes på Nordnets månedsopsparing, så det bliver ikke ret meget nemmere.
Sådan investerer jeg i verdensindekset
Det jeg personligt gør, er, at jeg har opsat min Nordnet månedsopsparing til at købe Sparindex globale aktier hver måned sammen med en passende portion Sparindex stabile obligationer.
Jeg investerer derfor ikke i aktier på anden vis end igennem den ene fond, der (næsten) følger verdensindekset. Der er ikke brug for andet, da det jo netop er det bredest mulige indeks, der findes.
Der er også derfor, at jeg ofte kalder den fond for den ultimative indeksfond.
Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Hej Sune, tak for et godt overblik.
Så vidt jeg kan se, er “MSCI World Minimum Volatility” at foretrække, frem for “MSCI World”, da denne har haft bedst performance set over både 3, 5 og 10 år.
Kan du se nogen grund til, ikke at vælge f.eks. “SparIndex Globale Aktier Min. Risiko”, frem for SparIndex Globale Aktier? (De koster det samme i ÅOP).
MSCI World Minimum Volatility er ikke et markedsvægtet indeks, dvs. du er reelt ud i et bet mod markeded. Desuden er historiske afkast ingen garanti for fremtidige.
Tak, det er jeg med på. En track rekord på 15 år er dog godt nok til mig. Der er ganske rigtigt færre virksomheder i indexet, men sektorfordelingen er nogenlunde den samme, og med 300+ virksomheder vil jeg ikke sige, at jeg “better imod markedet”…Men ok 🙂 Det er jo en smagssag. Minimum Volatility er nede med 5,9% for året, og MCSI World er nede med 8,2%. Lad os se, når markedet begynder at vende den anden vej igen. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at MCSI World denne gang skulle klare sig bedre end Minimum Volatility?
Hej,
Prøv at se denne video fra Ben Felix.
Svaret er ja, jeg kan godt se en grund. Det gælder for mig at se om at vælge så bredt og billigt som muligt. Globale Aktier er bredere end Globale Aktier Min. Risk. Men begge er globale fonde, så begge er vel fine som en aktieeksponering i en portefølje. Jeg går dog med Globale Aktier.
/Sune
Tak for link og svaret 🙂 Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig omkring det med bredden, og jeg forstår dine argumenter (og videoens). . Men det Ben siger er, at de sidste 50 år har Min volatility’s høje(re) afkast været en anormalitet. Derved forventer du/vi, at de næste 50 år kommer til at se markant anderledes ud – hvad der jo sagtens kan være tilfældet. Men det kan også være, at det ikke gør 😛
Som sagt er ÅOP på de to SparIndex stort set identiske (der er kun 0,01% forskel i det brede index’ favør). Jeg ved, at det går imod den passive strategi, men det ser ud til, at man med fordel ville kunne sprede sin beholdning udover de 2 index, når pilen peger nedad (forventeligt), og så vidt muligt være i det bredeste index, når pilen går opad. Det kan jo i sagens natur være svært (og går imod din simple filosofi, I know), men hvis man er i tvivl kan et mix af de to måske være en god løsning (lige pt. i hvert fald…)?…
Hej Nick,
Det kunne sagtens være en fin strategi at bruge et mix af de to. Det har jeg også selv overvejet 🙂 Men én er simplere og simplere er bedre i min bog 🙂
/Sune
Som altid en fantastisk fin gennemgang. Tak for det!
Mange tak 🙂
Hej Sune,
Er der et sted man kan få nogle tal på hvor mange forskellige aktier der er i de fonde? Om DJSI skriver Morningstar at det er 2500, men jeg kan ikke se noget for Globale Aktier, ved du hvad de tal er?
Nu har Globale Aktier jo et ret højt udbytte, hvilket er mindre ønskværdigt. Tæller det ikke imod Globale Aktier? Globale Aktier Min Risiko betaler jo kun det halve i udbytte, og så mister man jo mindre til skat.
Hej,
Det kan du i faktaarket for hver fond. Jeg har skrevet om to fonde:
Emerging markets
Globale Aktier Min. Risk.
Ellers kan du finde faktaark på de forskellige foreningers sider, eksempelvis Sparindex her.
Der er ikke 2500 i fonden der følger DJSI, men måske i selve indekset.
De betaler det i udbytte de skal og det kan man på forhånd ikke vide noget om. Når det er sagt, så er der absolut størst sandsynlighed for, at udbyttet for globale aktier min. risk. er størst, da der er størst udskiftning i det indeks. Større udskiftning betyder mere køb og salg, hvilket giver realiseret afkast, som fonden skal betale en del af i udbytte. Kig efter turnover ratio for de to index:
MSCI ACWI
MSCI Min. Vol.
/Sune
Retti-fin guide. Er der nogle som har undersøgt konsekvensen af de nye regler vedr. ETF’er? iShares mv. har langt lavere omkostningsprocenter og ville være dejligt at putte i porteføljen i stedet. Nogle som har et godt link til en gennemgang af muligheder/konsekvenser?
Tak 🙂
Hva for regler?
Jeg tror han tænker på de nye skatteregler fra 1.1.2020
For nogle uger siden investerede jeg i en klassisk dansk fond (obligationer). Fondens ÅOP er steget mere 0,2 procentpoint, siden jeg startede. Det bør man også tage i betragtning – hvis man kun køber få forskellige fonde, så vil en prisstigning have en stor betydning. Har I set noget lignende – er der nogle regler for hvor meget ÅOP må ændres ?
Hej,
Det lyder som en vild ændring. Hvilken fond er det?
Men nej, jeg kender ikke til nogle regler på området.
/Sune
Det vil jeg helst ikke skrive, da jeg gerne vil sælge dem inden længe 😉 Men det er ikke blandt de investeringsforeninger, som du betragter. Men det er måske alligevel noget som vi skal have i tankerne.
Hej,
Fair nok, men hvad forskel skulle det gøre om vi andre ved, hvilken fond det er?
/Sune
Stort set alle udbydere har (midlertidigt) hævet emissionstillæg og indløsningsfradrag for obligationsfonde fordi spreaded i de underliggende aktiver er vokset. Det slår selvfølgelig igennem på ÅOP. Prøv i stedet at se på fondens omkostninger, de skulle nemlig gerne være uændrede.
Hej Mikael,
Det giver god mening.
/Sune
Hej Frinans
Super god blog, den har været en stor hjælp for sådan en som mig.
Så vidt jeg kan se udbetaler sparinvest globale aktier min. ris kun lidt over 5 % i udbytte hvor sparinvest globale aktier kl næsten betaler 11 % i udbytte. Jeg har læst din blog om udbytte hvor du beskriver at du faktisk ikke er specielt glad for udbytter, er forskellen i udbytte på de to fonde noget du har overvejet i forbindelse med at skifte fonde? 🙂
Mvh
Hej,
Ja, det er en lille del af det. Der er langt større turnover, udskiftning, i min. vol. indekset, hvilket over tid burde betyde, at en fond baseret på det indeks, betaler større udbytter. At det ikke er sket et enkelt år, er ikke statistisk signifikant.
/Sune
Tak for et rigtig godt indlæg, det gør sammen med “sådan køber du en indexfond” videoen, det virkeligt overskueligt, hvordan man kan få startet op med at køb passive index, der har så bred global en spredning som muligt.
Jeg vil gerne høre, hvad du gør for at balancere dine portefølje, og om muligt få lov til at “lugte” lidt til din strategi for fordelingen.
Jeg er selv i midt fyrrerne, og er først nu startet med investeringer, da jeg historisk set ikke har gjort andet med mine frie midler, end at have dem stående i banken.
Jeg overvejer følgende strategi (10:90) obligationer/indexfonde. og så lade dem stå og balancere 2 gange om året på fastsatte datoer.
Jeg har en god pensionsopsparing, ved siden af, og har overvejet at købe selv med den, men den er dyr at omlægge, og pt står den i passiv index med høj risiko. hvilket jeg tænker er ok for nu.
Hej Anders,
Som det fremgår flere steder på siden, så går jeg selv efter høj risiko og noget a la 75/25 – 80/20 med 75% aktier og 25% obligationer. Du kan altid se min portefølje her: https://www.shareville.dk/medlemmer/frinans/portfolios/44949/yield
Med Simpel investering opstiller jeg tre grundlæggende profiler, man kan læne sig op ad:
Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer
Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer
Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer
Man kunne måske tilføje en 3, som ville være 90/10 og kunne kategoriseres som meget høj risiko. Så vidt jeg husker fra diverse undersøgelser, giver 90/10 det samme afkast som 100/0, men med lavere volatilitet, så der er ikke grund til at gå højere end det.
Den høje risiko passer mig personligt bedst os så hænger den sammen med en opdatering af 4% reglen. Jeg har ikke lige oversigten ved hånden, men øger man tidshorisonten for, hvor længe man skal leve af porteføljen fra 30 år til 40 år, så øger man sandsynligheden for at lykkes ved at øge andelen af aktier til 75%. Så det ligger også lidt til grund for mit valg.
/Sune
Hej Sune
Tak for svaret.
Jeg tænker jeg ligger mig tættere på 30/70 obl/akt så, jeg er ikke super risiko villig men heller ikke tålmodig nok til en lavere risiko. Angående balancering svarede du ikke (og jeg frygter at spørge da jeg jo som du så før ikke har trawlet hele dit site igennem endnu. og derfor kan rende ind i emner der er dækket andre steder. men er det så simpelt at man 1 juli åbner sin portefølje og ser om man stadig holder sin strategi (70/30 i mit tilfælde) og så hvis ens aktiebeholdninger er steget så er ens balance blevet 80/20, og så frasælger man den overskydende del, og køber for de 10 % “overskud” for at få porteføljen tilbage til 70/30?
vh Anders
Hej Anders,
Hvornår du gør det er i princippet irrelevant, men foråret, når fondene har udbetalt udbytte er et nærliggende tidspunkt. De sidste par år har Sparindex gjort det allerede i februar, men den slags skal principielt vedtages år for år. Men altså, foråret er derfor et godt bud.
/Sune
Hej Sune,
Hvordan kan det være du ikke inkluderer Storebrand Indeks – Alle Markeder A5 (https://www.storebrandfondene.dk/fonder/Storebrand-Indeks—Alle-Markeder-A5) i denne artikel?
Den følger MSCI All Countries, og har en ÅOP på 0,37% + 0,01% i indirekte handels omkostninger.
Jeg synes den virker som det oplagte valg?
Hej Martin,
Jeg har ikke inkluderet nogle lagerbeskattede fonde, da jeg ønskede at holde tingene simpelt. Det bliver hurtigt meget mudret, når man blander fonde sammen der beskattes forskelligt.
/Sune
Hej Sune
Jeg vil lige følge op på Martins kommentar. Nu er Storebrand jo blevet realisationsbeakattet. Så umiddelbart er den vel Sparindeks overlegen eller hvad . En god gennemgang / sammenligning fra dig kunne bare være mega fedt. Tror mange passive investorer vil finde en sådan gennemgang yderst interessant. Så vidt jeg kan se er der også lidt med at storebrand kan finde på at bruge derivater men ud fra deres aktiv fordeling ser det id til at være under 1%. Håber du vil lave en gennemgang. Ellers så tak for alt det gode du har lavet indtil nu.
Hej Rune,
Jeg har i en kommentar på Facebook om Storebrands alle markeder skrevet følgende, da det den almene opfattelse er, at fonden følger samme indeks, ACWI.
Er du sikker på, at den følger ACWI?
Under nøgletal står: Benchmark: MSCI All Countries (M1WD Index)
Kilde: https://www.storebrandfondene.dk/fundinfo?isin=NO0010841588
Der står ikke MSCI ACWI.
Det der M1WD der står i parantes kan man godt finde noget på, men det er sgu svært.
https://www.theice.com/publicdocs/futures/MSCI_Index_Derivatives_Contract_Specs.pdf?fbclid=IwAR2vPf9UMCO2Z9QHwR-V80bzhjM7p3YfQhlnI4rSLY99ke-cHK4MZFDyE2c
Der bliver både nævnt futures og derivater.
Jeg kan ikke finde én eneste kilde, der klart skriver, hvad MSCI All Countries er.
Jeg vil gerne være sikker på, hvad det er for et indeks de følger og hvordan de gør det. Jeg har skrevet til Storebrand, så må vi se, hvad de vender tilbage med.
De har endnu ikke svaret mig.
/Sune
Hej Sune.
Selvom jeg ikke har samme strategi som dig, så kan jeg rigtig godt lide dit mantra om at det skal være simpelt. Derfor prøver jeg at skabe min egen investeringsstrategi men med udgangspunkt i max bæredygtighed kombineret med simpelthed.
Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig at min samlede portefølje følger MSCI ACWI-indekset så godt som muligt. Kan du derfor anbefale et værktøj eller lignende, som kan fortælle mig hvordan min portefølje matcher MSCI ACWI? Og også meget gerne komme med fif til, hvordan jeg efterfølgende kan rebalancere porteføljen så det matcher MSCI ACWI bedre (altså ikke rebalancering ift aktier/obligationer)?
Hej,
Det lyder som en rigtig god tilgang. At lade sig inspirere af andre, men at tweake tingene, så de passer til en selv og egen situation.
Det korte svar er “Nej”. Jeg kender ikke noget værktøj, med hvilket du kan lave den sammenligning.
Det du kan gøre er at se på sektor- og lande-vægtningen af MSCI ACWI, finde samme vægtning for de fonde du bruger og så balancerer derefter. Det er ikke simpelt.
Skulle jeg lave en portefølje med fokus på bæredygtighed, ville jeg vælge et af 2 scenarier baseret på stadig at holde tingene simple.
– Gå ned i Merkur Bank og lave investeringerne derigennem. Her ville jeg skulle acceptere et markant lavere afkast, fordi omkostningerne er meget høje. Ingen hands-on.
– Vælge én global aktiefond med et bæredygtighedsfous og én obligationsfond med et bæredygtighedsfokus. Helst passive muligheder, men med obligationerne er det svært, måske Nordea Bæredygtige Obligationer kunne være et bud. Samlet vil omkostningerne også være højere end blot fokus på en passiv portefølje og med større risiko, da sammensætningen divergerer fra markedet som hele.
Med begge dele ville jeg stille et stort spørgsmålstegn ved, om det har nogen effekt på at drive verden i den retning. Men jeg er med på, at andre er af en anden overbevisning.
/Sune
Tak for tippet og dine 2 scenarier 🙂
Nu kan jeg ikke huske om du overhovedet har en aktiesparekonto, men hvad ville du kaste i sådan en, hvis det både skulle være simpelt og følge MSCI ACWI? Sparindex Globale Aktier er vel ikke lige så oplagt her, fordi den er realisationsbeskattet og vil blive lagerbeskattet på ASK, men dog med en noget lavere skatteprocent selvfølgelig?
Hej,
Nej, jeg har ikke en aktiesparekonto. Jeg har ikke kigget på, hvad der findes af akkumulerende ETFer der følger MSCI ACWI, så jeg kan ikke svare på spørgsmålet 🙂
/Sune
En 90/10 kombination af disse Ishares fonde kunne være en mulighed. Jeg har den selv i min ASK.
https://www.morningstar.dk/dk/etf/snapshot/snapshot.aspx?id=0P0000MEHZ
https://www.morningstar.dk/dk/etf/snapshot/snapshot.aspx?id=0P00013BGM
Eller 80/20
Godt bud.
Hej Sune/ Frinans,
Jeg har læst denne artikel med stor interesse.
Kan dog ikke længere finde sparindex Index globale aktier, når jeg forsøger at lægge den ind på månedsopsparingen på Nordnet.
Heller ikke vha tickeren.
Kan godt finde den generelt på nordnet.
Kan du gennemskue det?
Er det måske fordi jeg allerede har 6 forskellige fonde- jeg vil egentlig simplificere månedsopsparingen, da jeg har lidt spredning andre steder.
Mvh Natasha
Hej Natasha,
Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg har lige prøvet selv og jeg kan godt søge den ud på tickerkoden. Prøv eventuelt at skrive INDEX før du skriver Sparindex. Fondende har ændret navne et par gange og måske Nordnets system ikke er helt med.
/Sune
Hej Sune,
Tak for hurtigt svar. Det var en ‘fejl 40’ fra min side- Nordnet har 2 månedsopsparinger. Den der dækker deres egne fonde (og hvor jeg selvfølgelig ikke kunne finde Sparindex INDEX Globale Aktier KL.
De har også en anden månedsopsparing, hvor man vælger ETF’er og investeringsforeninger.
Den kunne findes under den.
Tak igen- og svar retur her til i tilfælde af at andre kan få hjælp til samme.
Mvh Natasha
Ah selvfølgelig.
Godt det lykkedes!
Mvh Sune
Hej Sune
Jeg har læst og læst de sidste mdr. og det er din blog, som har kunne forklare tingene bedst. Tusind tak for en fin fin blog! Jeg er dog stadig lidt forvirret.
Du skriver at hvis man investerer i Globale aktier KL så blive man ikke bedre dækket ind.
Er det fordi denne følger MCSI ACWI og vil det så derfor ikke, udover denne, være nødvendigt at investere i en obligationesfond fx (muligvis et dumt spørgsmål- jeg er stadig grøn)
Jeg skal til at investere min datters børneopsparing og vil gøre dette én gang årligt for de 6000 kr. – vil det så blot være denne hvert år jeg køber op i? Eller skulle jeg sprede yderligere med andre fonde eller enkelte aktier, som fx Novo? Hun er 5 år.
Dernæst vil jeg oprette en måneds opsparing- kunne jeg gøre det samme her ?
Jeg ønsker at gøre det så simpelt som muligt Og er langsigtet.
Dbh
Sascha
Hej Sascha,
Når jeg beskriver, at det ikke kan spredes ret meget mere ud, end med Sparindex Globale Aktier, så gælder det aktivet aktier. Basalt set kan det siges, at investerer man i denne fond, så kan der sættes et flueben dér.
Det siger dog ikke noget om den samlede investeringsstrategi.
Du er ganske enkelt startet det forkerte sted.
1. Find din risikoprofil
2. Match din risikoprofil i dine investeringer med et mix imellem aktier og obligationer
Det kan du blive klogere på her: https://www.frinans.dk/simpel-investering/
“Jeg skal til at investere min datters børneopsparing og vil gøre dette én gang årligt for de 6000 kr. – vil det så blot være denne hvert år jeg køber op i? Eller skulle jeg sprede yderligere med andre fonde eller enkelte aktier, som fx Novo? Hun er 5 år.”
Det kan jeg ikke svare på, for det kommer an på risikoprofilen. Jeg er heller ikke ret meget inde i børneopsparinger, men jeg ved, at det er muligt at bruge deres frikort, hvis man anvender en fond, der bliver kapitalindkomstbeskattet og det gør den fra Sparindex ikke.
Jeg ved ikke, om man kan bruge en månedsopsparing til en børneopsparing.
Helt generelt lyder det som om, at du med fordel kunne kigge lidt efter en investeringsrobot, med mindre, du er villig til at lære en masse mere og tage hånd om tingene selv. Der findes en specifikt til børneopsparinger: https://www.tobi.dk og gælder det andre former, kan du jo kigge på NORD.investments (reklame), hvor jeg arbejder til dagligt.
Det meste af det, du spørger om, er reel investeringsrådgivning og det kan jeg som blogger ikke give dig.
Der findes jo grundlæggende to måder at investere på:
– Gør-det-selv
– Formuepleje (andre-gør-det-for-dig)
At gøre-det-selv kræver, at mange af de spørgsmål du har, er noget du selv skal kunne svare på. Selv have en holdning til. Selv tage ansvar for.
Måske det ikke er den rigtige løsning for dig.
/Sune
Hej Sune. Min kæreste spørger mig om de fire procent er før eller efter personskat. Og det kan jeg ikke svare på. Kan du? med venlig hilsen Frederik
Hej Frederik,
Jeg går ud fra, at du tænker på 4% reglen?
Det kan være begge dele.
Som udgangspunkt er skat ikke tænkt med i ligningen. Dels fordi studiet stammer fra USA og reglerne er anderledes og dels fordi personskat er meget individuelt, hvilket gør det nærved umuligt at lave ét fælles tal.
Når det så alligevel kan afspejle skat, er det fordi skat kan tælles med som en udgift. Så enten kan beløbet øges og det holdes fast i de 4% eller også kan skatten trækkes fra i de 4% og så ændrer procentsatsen sig. Hvor meget? Det er afhængigt af, hvor meget du trækker ud og hvor stor en del af din portefølje består af indskud og hvor meget er afkast. Det er lidt kompliceret.
/Sune
Hej Sune,
Hvordan forholder du dig til BlackRock ift. bæredygtighed? iShares er ejet af BlackRock som ikke just har et godt ry ift. at de har store investeringer i kulkraftværker.
https://www.urgewald.org/medien/new-research-reveals-banks-and-investors-financing-expansion-global-coal-plant-fleet
Hej,
Nu har jeg jo ikke ret mange penge investeret igennem BlackRock, så det fylder ikke ret meget i min bevidsthed.
Når det så er sagt, så viser den slags undersøgelser ikke noget om forskellen på passiv og aktiv investering. Jeg ved ikke, hvor mange af de penge BlackRock allokerer til den type virksomheder kommer fra en fond, jeg investerer i. Så det bliver tæt ved umuligt at forholde sig til.
Derudover mener jeg heller ikke, at ændringer i forhold til, hvordan virksomhederne agerer skal dikteres oppefra og dermed fra udbuddet. Det skal komme nedefra, altså fra efterspørgslen.
Hvis folk ønsker færre kulkraftværker, så lad være med at være kunde der. Stem med fødderne og pengepungen. Hvis efterspørgslen falder, bliver det en dårligere forretning og survival of the fittest blandt virksomhederne slår igennem.
Jeg er fortaler for, at alt, eller så meget som muligt, forandring skal komme nedefra og ikke oppefra. Så jeg er egentlig ret ligeglad med, hvad BlackRock render og laver.
Hej Sune
Fik du nogensinde svar?
Ikke et jeg kunne bruge til noget 😊