Udbytte er betegnelsen for de penge, en virksomhed kan vælge at udbetale til aktionærerne, så de får del i virksomhedens overskud.
I forhold til investering er der mange investorer, der er meget glade for udbytte.
Hvad er udbytte?
Udbytte er den ene af de to måder, der er at tjene penge på aktier eller fonde.
Hvis en børsnoteret virksomhed ønsker at dele overskuddet med ejerne, kan de gøre det ved at udbetale et kontant beløb til aktionærerne.
Det kaldes for et udbytte.
Udbyttet bliver udbetalt pr. aktie, så hvis udbyttet lyder på 3 kr. pr. aktie og du ejer 100 aktier, vil du få et udbytte på 300 kr. før skat.
Fonde der består af mange aktier, kan også udbetale et udbytte til investorerne. I så fald kaldes fonden for en udbyttebetalende fond. Modsat findes der også akkumulerende fonde, som ikke udbetaler et udbytte.
I Danmark er der regler for, hvor meget udbytte fonde skal betale, hvis de skal kunne klassificeres som udbyttebetalende.
Hvorvidt en fond er udbyttebetalende eller akkumulerende har en konsekvens for, hvordan du bliver beskattet.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Hvordan påvirker udbyttet aktiekursen?
Hvordan udbyttet påvirker aktiekursen lader til at være svært at forstå for mange investorer.
- Udbyttet trækkes direkte fra i prisen på aktien.
Det betyder, at hvis en aktie handler til kurs 100 og udbetaler et udbytte på 5 kr. pr. aktie, vil prisen umiddelbart falde til kurs 95.
Hvad der så sker med kursen derfra, er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Især helt nye investorer har den opfattelse, at udbyttet er noget ekstra, de får. De ejer deres aktier og de har den pris, de har. Udbyttet er noget, der eksisterer uden for det.
Men sådan er det ikke.
Hvilke aktier betaler udbytte?
Der findes ingen krav til om en virksomhed skal udbetale et udbytte eller hvor meget. Det er derfor op til virksomheden, om den ønsker at dele overskuddet med investorerne eller bruge pengene til at vækste virksomheden yderligere.
Myndighederne kan dog bryde ind og gøre det ulovligt for nogle virksomheder at udbetale et udbytte. Det så vi i eksempelvis i Danmark under Coronakrisen. Her forbød den danske stat bankerne at udbetale udbytte til investorerne.
Du er derfor nødt til undersøge, hvorvidt den enkelte virksomhed du ønsker at investere i, har en strategi om at udbetale udbytte eller ej.
Er du interesseret i udbytte, har jeg skrevet et indlæg om de mest populære danske udbytteaktier.
Du kan også taget et kig på Coca-Cola, som er en meget populær udbytteaktie.
Med fonde er det mere ligetil, da de som tidligere nævnt, enten kan være udbyttebetalende eller akkumulerende.
Hvor meget skal du betale i skat af udbytte?
Hvad du skal betale i skat er afhængigt af kontotypen, aktivet og din personlige indtægt.
Når det gælder udbytte fra aktier eller aktiefonde, er det derfor afhængigt af kontotypen.
- Aktiedepot
- Aktiesparekonto
- Pension
På et aktiedepot skal du betale 27% i skat af afkast under 56.500 kr. og 42% på alt afkast over den grænse. Skatten kan blive trukket automatisk af platformen, hvis de tilbyder at stå for indberetningen.
Når du modtager pengene på din konto, vil du derfor opleve, at det samlede beløb er lavere, end det udbytte du har ret til, fordi skatten allerede er trukket.
Derfor bliver du paradoksalt nok fattigere, i det øjeblik du modtager udbytte.
Både aktiesparekontoen og pensionsdepoter er lagerbeskattede og derfor beskattes udbyttet ikke direkte. Her betaler du i stedet skat af det samlede realiserede afkast hvert år.
Hvor ofte udbetaler en virksomhed udbytte?
I Danmark er der tradition for, at virksomhederne og fondene kun udbetaler udbytte en enkelt gang om året.
De fleste fonde udbetaler udbyttet for året før, i foråret. Det betyder, at udbyttet for 2021 udbetales i foråret 2022.
I udlandet og specielt i USA er det mere almindeligt, at virksomheder eller fonde udbetaler udbytte flere gange om året.
Hvornår skal jeg eje virksomheden for at få udbytte?
Virksomhederne og fondene udmelder en såkaldt X-dag. X-dagen er den første dag, hvor virksomheden eller fonden handler ekslusiv udbytte.
Det betyder, at for, at kan få del i udbyttet, skal du eje aktien eller beviset i fonden før denne dato.
Pengene vil så blive udbetalt nogle dage efter X-dagen.
Hvis selskaber vælger at dele overskuddet med aktionærerne, udmelder de en såkaldt X-dag. Det er den første dag, selskabet handler eksklusiv udbytte. Det vil sige, for at kunne modtage udbytte skal du eje aktier inden denne dato. Udbyttet bliver udbetalt nogle dage efter x-dag.
Det gode ved udbytte
Det gode ved at modtage et udbytte er, at du får rede penge mellem hænderne. Det giver mulighed for at placere pengene anderledes, foretage en rebalancering eller få lidt mønt på lommen til forbrug.
Derudover er der mange investorer, der ser det som et plus, at investeringen ikke blot stiger i værdi, men også genererer et cash-flow.
I forhold til økonomisk uafhængighed kan det være smart, at porteføljen helt naturligt giver et afkast i form af penge, som kan gå til forbrug og dermed træde i stedet for en løn.
Det dårlige ved udbytter
Som jeg hentydede til helt i starten, så betyder udbytter en indtægt til staten i form af skat. Det er nemlig sådan, at du skal betale skat af de udbytter du modtager. Det betyder helt lavpraktisk, at du på papiret bliver fattigere, når du modtager udbytter.
Har du aktier for 110 kr. og modtager de 10 kr. i udbytte, så vil du nu have aktier for 100 kr. og de 10 kr. du har modtaget i udbytter. Du skal dog betale skat af de 10 kr. som i det her tilfælde vil være 27%. Det betyder, at du efter udbetalingen af udbytte har aktier for 100 kr. og 7.3 kr.
Nu ved du, at udbytte er lig med at blive fattigere.
Øv.
Som jeg teasede for, så kan fonde både være akkumulerende og udbyttebetalende. Desværre er det sådan, at fonde der er akkumulerende bliver beskattet som kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst og yderligere bliver de lagerbeskattet. Der er derfor ikke noget at hente ved akkumulerende fonde, når det gælder investering for frie midler.
Se eksempelvis Jyske Bank for mere om skat.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
For den uvidende investor er udbytte formentlig er kærkommen indtægt.
Jeg tænker at der er mange som lader bankerne står for deres investeringer, og har formuen placeret i bankernes investeringsforeninger. Hvis man ikke som os, løbende følger udviklingen i værdien, er det rart når der kommer “gratis” penge på kontoen i form af udbytter.
For mig som har finansiel frihed i tankerne, er det egentlig bare irriterende. Jeg får en tvungen løbende beskatning af mine investeringer som jeg kun i begrænset omfang er herre over. Jeg kan selvfølgelig lade være med at investere i investeringsforeninger og ETF’er, men jeg syntes nu at det sætter en stor begræsning, når man også ønsker en vis risiko spredning.
Ideelt set ville jeg gerne undgå at have udbytte og i stedet bare se værdien af aktierne vokse. Herved kan man få gavn af “renters rente”, idet skatte først falder på salgstidpunktet. For at få det optimale ud af dette, skal man derfor tænke meget langsigtet, da fordelen alt andet lige, er større jo længere tid man ejer aktioerne.
Det er også derfor at jeg har investeret en del af min formue i Berkshire Hathaway. Jeg mener at det selskab giver en større risikospredning end mange andre selskaber, og forventer at få et afkast på niveau med det øvrige marked. Fordelen er at selskabet har en erfaren investor ved styrepinden, som ved at udbytte på ingen måde kommer investorerne tilgode, så længe selskabet selv kan forrente dem på markedsniveau.
Hej Hans,
Jeg har det meget på samme måde som dig. Så længe jeg er ude i at akkumulere værdi er udbytte en hæmsko.
Hej,
Jeg startede på min vej til FI for ca et halvt år siden, hvor jeg siden da har opsamlet alt den relevante viden jeg kunne, inklusiv denne blog 🙂
En ting jeg har været i tvivl om efter at have kastet mig ud i (index) investering er betydningen af renters rente. Jeg forstår ærligt talt ikke hvordan det hænger sammen med værdien af en aktie? Af hvad jeg forstår, udvikler værdien af en aktie op og ned, dels som følge af værdien af selve firmaet og dels som følge af efterspørgslen og hype. Så hvis jeg har betalt 100kr for en enkelt aktie hos et firma og den året efter står til 110kr, så betyder det ikke at jeg pludseligt har 10kr ekstra tilrådighed der kan sættes til at arbejde for mig (som et omvendt lån)?
Med et udbetalt udbytte får jeg tilgengæld muligheden for at købe flere andele. Lad os sige at vi får 7300kr udbetalt (efter skat). Prisen på de købte andele svarer til et tilsvarende fald i værdien/prisen på dine eksisterende andele (+ skat), så i praksis betyder udbytte at du ender med lige så mange andele som du kan få for 7300kr oven i dine eksisterende andele og resultatet er du har mistet 2700kr i skat.
Hvis vi for nemhedens skyld legede at vi købte én aktie for 100kr som ikke viste sig at ændre sig i værdi i løbet af årets gang, men vi fik udbetalt et udbytte på 7,3kr så ville det se ud som om at aktien faldt med 10% men i praksis ville vi “kun” være 7,3/100*100% fattigere, dog med muligheden for at sætte gang i en ny investering for 7,3kr.
Så på en måde kan man faktisk se udbytte som en investors mulighed for at sætte gang i en rentes rente (dog med den nævnte bagside).
Hvad tænker i?
Hej Rabie
Når man snakker om renters rente for aktie er det fordi man antager at de vil stige med en hvis procentsats over en årrække.
Hvis vi bygger videre på dit eksempel (10% stigning el. udbytte om året henholdsvis):
Værdistigning af aktier
1. år: Værdi af aktier 1.1*100kr=110kr
2. år: Værdi af aktier 1.1*110kr=121kr
3.år: Værdi af aktier 1.1*121kr=146,41kr
n. år: Værdi af aktier 100*(1.1)^n
40.år: Værdi af aktier 100*(1.1)^40=4525,93kr
Renters rente effekt spiller altså ind fordi du i de efterfølgende år ejer aktier af en større værdi, og værdistigningen bliver derfor tilsvarende større
Samme eksempel for udbytteakter
1. år: Værdi af aktier: 100kr Værdi af udbytte: 0.1*100kr*(1-0.27)=7,3kr. Dette geninvesteres, derfor ny værdi af aktier 107,kr
2. år: Værdi af aktier: 107.3kr Værdi af udbytte: 0.1*107,3kr*(1-0.27)=7,8329kr. I alt 115,1329kr
3. år: Værdi af aktier: 115,1329kr: Værdi af udbytte: 0.1*115,1329*(1-0,27)=8,40kr i alt: 123,54kr
n. år: Værdi i alt: (100*(1+0,1*(1-0,27))^n
40. år 1674,89kr
Over en 40 årig periode betyder tabet af renters rente effekten pga. skatter altså en forskel på 4525,93kr/1674,89kr=2,70, eller 270%. Dette skyldes at den effektive stigningsprocent, når skatterne af udbyttet skal betales, kun er 7,3%, istedet for 10%. Forskellen over en årrække kan således udregnes (1,1/1,073)^n, eller helt generelt ((1+rente)/(1+rente*(1-0,27))^n
Det skal dog siges at du stadig mangler at betale skat af din aktieværdi i første tilfælde.
For at lave en helt rimelig sammenligning efter 40 år ser det sådan ud
Værdistigning af aktier
n. år: Værdi af aktier (efter skat): (100*(1,1^n)-100)*(1-0,27)+100
40. år: Værdi af aktier (efter skat): (100*(1,1^40)-100)*(1-0,27)+100 = 3330,9kr
Værdien af udbytteaktierne efter 40 år er stadig 1674,89kr, da alt skatten allerede er betalt ifm. aktieudbytterne.
Forholdet mellem de to afkast, alt efter skat, er således (3330,9kr/1674,89kr)=1,988, du ender således stadig med en formue som er dobbelt så stor efter 40år hvis man får værdistigninger som aktiestigninger istedet for udbytter.
Dette kan udregnes for andre tidshorisonter som
(1+(((1+rente)^n)-1)*(1-0,27))/(1+rente*(1-0,27))^n
n=2: 1,0017
n=5: 1,016
n=10: 1,069
n=20: 1,266
n= 30: 1,57
n=40: 1,988
Hej Daniel,
Jeg er helt vild med når du blander dig med den matematiske forståelse du har. Det er simpelthen en fryd, at få tanker og idéer udtrykt i relativt simpel matematik. Mange tak for det!
I nogle få tilfælde vil man faktisk have fordel ud af udbytteaktierne. Det skyldes, at beskatningen af aktieindkomst og udbytter jo knækker ved 51700,- og stiger til 43% derfra.
Ved at få afkastet udbetalt som udbytte hvert år, kan man dermed holde sit afkast under grænsen og opnå den lave skattesats år efter år.
Med en ikke-udbyttebetalende (akkumulerende) aktie skal hele afkastet beskattes ved salget efter n antal år.
I de fleste tilfælde vil udbytteaktien tabe – men med f.eks. 10.000 kroner investeret i 10 år med 10% afkast, vil en udbytteaktie, der udbetaler hele afkastet som udbytte hvert år, rent faktisk vinde (ca. 202.000 mod 199.000). I hvert fald hvis jeg lige har regnet rigtigt. Hvis man i stedet lader pengene køre videre i samlet 20 år, så er den akkumulerende aktie rendt afsted og klart at foretrække.
Forskellen er dog så lille, at jeg til enhver tid vil foretrække, at mine penge bliver i aktien så længe som muligt, så længe jeg ikke har behov for at frigive kapital.
Næste diskussion er så, hvad vi bedst gør, når vi skal til at bruge af vores penge. 🙂
Den diskussion må vi begynde at tage hul på, når vi når nærmere 🙂 Jeg er i hvert fald stadig et stykke fra!
Hej Life of Fiver
Jeg kan ikke forestille mig nogle situationer hvor det utvetydigt vil være en fordel at få udbytter udbetalt, jeg er interesseret i at se dit regnestykke 🙂 Jeg tænker desuden at man kan opnå præcist det samme ved blot løbende at sælge aktier, betale skat, og så købe til en højere kurs (det er dog rigtigt at der så ville være nogle omkostninger til kurtage, men det vil være meget minimalt). På den måde tager du også forskud på skatten, helt på samme måde som med udbytter. Det er dog rigtigt at det i nogle tilfælde kan være en fordel, pga. den danske progressive beskatning af aktiegevinster, at betale skat lidt tidligere, for at undgå at betale den høje sats på aktier.
Hej frinans
Tak for de fine ord. Nyder at læse bloggen. Jeg forsøger også selv at leve sparsommeligt, tage sunde valg, ud at bruge alt for meget tid og energi på det, og så se hvor langt de bringer mig 🙂
Hej Rabie,
Jeg skal ikke gøre mig klog på matematikken, der har Daniel heldigvis været i gang 🙂 Men helt simpelt, så er det at betale skat ikke positivt for ens porteføljes værdi. uden at det skal blive en diskussion om hvorfor vi betaler skat eller hvor meget. Jeg tror jeg forstår dine tanker grundlæggende, men jeg kan ikke se at det på nogen måske skulle være positivt (som i mer-værdiskabende) for ens portefølje, at den falder i værdi.
Hej igen,
Tak fordi i gider at bruge tid på at svare 🙂 Og ja, det er dejligt simpelt sat op med den matematiske beskrivelse. Der hvor kæden knækker for mig er antagelsen som du selv starter med at nævne Daniel:
“Når man snakker om renters rente for aktie er det fordi man antager at de vil stige med en hvis procentsats over en årrække.”
Altså hvis antagelsen er rigtigt, så er jeg fuldstændig enig i at det ville være bedst (i forhold til kroner og ører) at vi kunne udskyde skat så meget som muligt, da den ellers vil tage del af den rullende snebold. Hvorfor eller hvorfra ser i at antagelsen holder? Stort set alle jeg snakker med tager udgangspunkt i denne antagelse er rigtigt, og snakker hurtigt videre om rentes rente effekten.
Burde værdien af fx dette index ikke ligne en eksponentiel kurve?
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/07/MSCI_World.png
Hej Rabie
Jo værdien af et indeks skal ligne en eksponentiel kurve, og det gør det faktisk også på figuren du har linket, det ser bare lineært ud fordi y-aksen er logaritmisk.
Her kan du se Dow-Jones indekset over en lang periode, hvor man kan se den eksponentielle effekt
https://da.wikipedia.org/wiki/Dow_Jones_Industrial_Average#/media/File:DJIA_historical_graph.svg
Hvis ikke denne antagelse om at værdien af markedet stiger med tid kan det desuden heller ikke svare sig at investere i aktier for at få udbytter.
Hej Hans
Jeg læse lige din kommentar, og er meget interesseret i dine tanker om Berkshire Hathaway.
Jeg bikser selv med en optimal position for mine frie midler. Og da Berkshire aktien tilbyder en vis diversificering (og nogle sidestiller den med en ETF), gør det den jo til et attraktivt køb for os danskere.
Hvordan er dine positioner i frie midler? Hvad er dine tanker om Berkshire, og er du tungt inde i den?
Kh Anders
Hej Frinans
Fed blog du har. Jeg har igså lige fået udbytte fra sparinvests globale aktier. Jeg har også investeret i nogle af deres andre index i Europa, Usa og Japan. I forhold til de andre gav de globale aktier et ret højt afkast. Jeg er med på at der er flere faktorer der spiller ind på ens valg af index forening, men ved i om der er nogle af disse der vil have “tradition” for at udbetale større udbytte end andre? De globale aktier er jo primært investeret i store “solide” selskaber placeret over hele verdenen og kunne man ikke forestille sig at de generelt vil have tendens til at udbetale større udbytte en fx “small cap” investeringer???
Hej,
Rigtig godt spørgsmål. Jeg har tidligere mailet lidt frem og tilbage med Sparinvest, for at finde frem til et svar. Helt kort, så findes der ikke et svar. Udbyttet afhænger af performance fra selskaberne i afdelingen, deres udbytte og skatteoptimering for Sparinvest. Det er blandt andet derfor, at jeg ikke har formuleret nogen form for strategi på baggrund heraf. Men det er nogle særdeles gode tanker du her gør dig, jeg kan bare desværre ikke give dig et godt svar.
Hej Frinans
Super god blog!
Hvad hvis man bruger “stock dividend” som sparinvest beskriver her: https://www.sparinvest.dk/om%20sparinvest/nyheder/geninvestering%20stock%20dividend.aspx
Jeg ved de forsøger at forklare det, men jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår om man stadig skal betale udbytteskat hvis man anvender stock dividend?
Og er det noget du kunne finde på at anvende når du alligevel geninvesterer dit udbytte?
Mvh
Hej Peter,
Du skal stadig betale skat 🙂
Sidst jeg spurgte, var det ikke noget Nordnet tilbød, så derfor er det ikke en mulighed. Det eneste der er sparet, er kurtagen ved køb, så det er begrænset, hvor stor betydning det har.
/Sune
Jeg kan stadig ikke helt gennemskue skatteperspektivet 🙂
Efter de nye skatteregler:
En dansk udbyttebetalende aktiefond beskattes efter realitionsbeskatning med. 27%/42%.
En dansk/udenlandsk akkumulerende fond (ETF godkendt af Skat) beskattes efter lagerbeskatning med 27%/42%
I lyset af Daniels regnestykke, taler det så ikke for investering i en af Skats godkendte akkumulerende fonde frem for en udbyttebetalende?
Hej Per,
Det kommer jo lidt an på, hvad du ønsker. En godkendt ETF der er akkumulerende, er muligvis nok det mest optimerede. Jeg synes dog stadig, at lagerbeskatning er træls/nederen og lidt kompliceret at forholde sig til. Derfor holder jeg mig bare til en dansk fond, der først beskattes ved realisering.
/Sune
Hej Sune,
Tak for omgående svar 🙂
Det er måske fordi, jeg ikke er nået til det i praksis endnu, at jeg ikke helt forstår. Jeg bruger i år på at fylde min ASK og starter med frie midler i 2021.
Måske skal jeg spørge lidt anderledes.
Hvordan foregår det sådan skattepraktisk hvert år? Jeg antager, at det er fonde, der stiger i værdi 🙂
Udbyttebetalende fond:
Nordnet (eksempelvis) rapporterer årligt udbytte til Skat og så håndteres udbytteskatten over den årlige skatteopgørelse?
Når du så sælger, så bliver du beskattet af gevinsten på det tidspunkt?
Godkendt akkumulerende fond:
Nordnet (igen eksempelvis) rapporterer stigning i fondens værdi til Skat og så håndteres skatten af værdistigningen via skatteopgørelsen? Altså lidt på samme måed som rapporteret udbytte – eller er det en anden proces?
Der er ikke beskatning af gevinsten, når fonden sælges?
Den akkumulernde virker mere simpel? Jeg misser måske noget helt centralt i min forståelse.
Beklager, hvis det er dumme spørgsmål. Har prøvet at kigge på Nordnets side, som leder til Skat, som leder til volapyk for mig 🙂
Hej Per,
Det var mange spørgsmål 🙂
Nu simrer maden lige de næste 10 minutter, så har jeg tid til lige at give et ordenligt svar.
“Nordnet (eksempelvis) rapporterer årligt udbytte til Skat og så håndteres udbytteskatten over den årlige skatteopgørelse?”
Endnu nemmere. Nordnet tilbageholder skatten fra udbyttedelen, så du ser den ikke engang på dit depot. (Du kan se det i en anden opgørelse, hvis du vil) Herefter bliver det indberettet og det er dit ansvar at tjekke, at tallene stemmer på skatteopgørelsen.
“Når du så sælger, så bliver du beskattet af gevinsten på det tidspunkt?”
Ja og nej. Det bliver sandsynligvis automatisk indberettet til skat og det er dit ansvar at tjekke, at skatteopgørelsen stemmer. Du beskattes derfor, når din skat for året gøres op.
“Nordnet (igen eksempelvis) rapporterer stigning i fondens værdi til Skat og så håndteres skatten af værdistigningen via skatteopgørelsen? Altså lidt på samme måed som rapporteret udbytte – eller er det en anden proces?
Der er ikke beskatning af gevinsten, når fonden sælges?”
Jeg har ikke praktisk erfaring med dette, da jeg aldrig har ejet noget fra skats liste. Jeg kan derfor ikke sige, hvordan det håndteres, men det lyder rigtigt. Du beskattes ikke ved salget, men fonden har sandsynligvis stadig lavet en bevægelse i det år du sælger og den beskattes du jo af.
Problemet er, at du skal have penge op af lommen hvert år. De penge skal jo komme et eller andet sted fra. Hvis du har 1.000.000 investeret og porteføljen stiger 300.000 kr. på et år, så skal du jo altså lige finde pengene til at betale for skatten af det. Det synes jeg ikke er simpelt og derfor vil jeg helst holde mig fra det.
Med noget udbyttebetalende tages skatten af udbyttet og ellers skal jeg først forholde mig til det, hvis jeg sælger. Hvert år skal så bare lige trække en opgørelse fra Nordnet og tjekke at den stemmer med skatteopgørelsen. Det synes jeg er simpelt.
Har du tjekket mit indlæg om skat? https://www.frinans.dk/skat/
/Sune
Eller så meld dig ind i en god gruppe a la FIREdanmark eller passiv investering på Facebook og spørg til, hvordan det i praksis foregår. Der er helt sikkert nogle der ved det og gerne vil svare 🙂
Tusind tak for svaret. Skat har det bare med at give en masse spørgsmål. Det siger en del om vores skattesystem… Havde heller ikke set dit indlæg om Skat, men det har jeg så nu 🙂
Jeg er allerede flittig besøger på Facebook siderne. Sad blot og kiggede din blog igennem og ville spørge i kilden, hvis andre sad med samme spørgsmål 🙂
Men dit svar giver rigtig god mening!
Jeg kan sagtens se en kæmpe fordel i, at man ikke behøver at skulle sidde på en potentielt stor kontantbeholdning alene for at kunne svare skat.
skattesystemet er absurd. Når det kommer til investering, har jeg ikke ord for, hvad det er andet end unødigt komplekst og ikke til at gennemskue.
/Sune
Hej Sune
Jeg kan forstå at du til lagerbeskattet investering (som pensionsopsparing og aktiesparekontoee). foreslår at anvende akkumulerende fonde (evt en billig ETF). Jeg går ud fra, at du mener en fond fra skats positivliste? og at det skyldes at man derved undgår at betale skat på udbytte og slipper for besvær og omkostninger ved geninvestering?
Andetsteds har jeg set det anbefalet at bruge udbyttebetalende aktier/fonde til feks aktiesparekontoen og helst nogle som betaler relativt høje udbytter og har forventelig lave kursstigninger for at få mest gavn af den lave skatteprocent (på aktiesparekonto og pensionsopsparing) på udbyttet (som kan geninvesteres) og mindst effekt af lagerbeskatning på kursstigning.
Håber du kan sige et par kloge ord om det?
Jeg er nybegynder ud i investering men på en eller anden måde lyder det rigtigt at anvende udbyttebetalende fonde/aktier ved lagerbeskatning på en pensionsopsparing eller aktiesparekonto med lave skattesatser, da man derved ikke samler hele sin gevinst som kursændring/stigning.
Fie
Hej Sophie,
Jeg tror du skal starte her: https://www.frinans.dk/skat-og-investering/
/Sune
Hej Sune
Tak for svar
Kom til at skrive mit fulde navn på da jeg sendte ovenstående besked har du mulighed for at ændre det til Fie så jeg fremtræder mere anonym.
Done 🙂
Hej Frinans.
Kan det passe at alle sparindex via månedsopsparing nu kun tilbyder udbyttebetalende og ikke akkumulerende?
Hej Mikkel,
Sparindex har kun én akkumulerende fond, om den nogensinde har været tilgængelig på månedsopsparingen ved jeg ikke.
/Sune
Hej Sune. Jeg synes at kunne huske, at du nævnte i en video, at du ville pause din månedsopsparing her til februar 2023, hvor Sparindex har sidste frist for køb med udbytte på samme dag som Nordnet investerer fra månedsopsparingen. Jeg kan simpelthen ikke finde den video. Er det mig, der husker galt, eller er der noget om snakken?
Hej Rune,
Jeg har i hvert fald skrevet det, men jeg kan ikke huske, om jeg også har sagt det i en video 😊
https://www.frinans.dk/sparindex-udbytte-for-2022/
/Sune
Der var det jo – tak 🙂
Hej Sune,
Først og fremmest tak for en fremragende blog. Jeg er blevet MEGET klogere af at følge med de sidste par år.
Jeg er i tvivl om noget i fm. udbyttebetalende aktier og den årlige knækgrænse.
Hvis jeg sætter alle mine penge i et indeks, der er realisationsbeskattet, snyder jeg så ikke mig selv for noget i omegnen af 56.000 kroners udbytte eller aktier der lagerbeskattes til 27 % i rente hvert år?
Mvh
Christopher
Selv tak ☺️
Skal det forstås sat i forhold til at vente med at lave udbetalingen og så skal du beskattes 42% på nogle af midlerne?
Hvis du løbende får udbytte eller laver udbetalingerne selv, så bliver du beskattet. Så selvom du måtte investere pengene igen, så investerer du færre end dem, der blev udbetalt. Ergo vil du over tid få mindre ud af renters rente.
Det er rigtigt, at du hæver din gennemsnitspris på fonden og du derved kan tage flere penge ud senere, til en lavere skat, men der vil jo så også være færre penge at tage fra.
Herudover hæver du dine omkostninger, fordi du skal geninvestere pengene og højere omkostninger har også en konsekvens for dit afkast.
Jeg kan også opsummere på en anden måde: Det giver ingen mening at spekulere i alt andet end bare at lade investeringen stå indtil den dag, man skal bruge pengene. Det eneste tidspunkt det giver mening at pille ved det, er når man rebalancerer en gang om året og her kan man så passende også lige forholde sig til risikoprofilen igen, så investeringen passer til en.
/Sune