Stocks for the long run

Jeg har læst bogen Stocks for the long run og her er tre centrale pointer fra bogen, det er godt, at du kender til.

Bogen er noget af en klassiker indenfor investeringslitteraturen, så den har stået på min læseliste længe. Nu er den læst og det er derfor tid til et indlæg om bogen.

Om forfatteren

Jeremy James Siegel (born November 14, 1945) is the Russell E. Palmer Professor of Finance at the Wharton School of the University of Pennsylvania in Philadelphia, Pennsylvania. Siegel comments extensively on the economy and financial markets: he appears regularly on networks such CNN, CNBC and NPR, and writes regular columns for Kiplinger’s Personal Financeand Yahoo! Finance. Siegel’s paradox is named after him. Wikipedia

Om bogen

Stocks for the Long Run is a book on investing by Jeremy Siegel. Its first edition was released in 1994. Its fifth edition was released on January 7, 2014. According to Pablo Galarza of Money, “His 1994 book Stocks for the Long Run sealed the conventional wisdom that most of us should be in the stock market.” James K. Glassman, financial columnist for The Washington Post called it one of the 10 best investment books of all time. Wikipedia

Det er en bog fyldt med viden og ønsker du et dybere indblik i investering, så kan jeg klart anbefale at læse bogen.

I indlægget her har jeg udvalgt tre emner vi skal se lidt nærmere på og som du kan lade dig inspirere af:

• Eksponering til aktiemarkedet,
• Equity Premium risk &
• Aktivers historiske afkast efter inflation

Eksponering

Den første læring fra bogen er simpel, måske endda banal, hvilket faste læsere ved, at jeg synes er undervurderet. Det, at den er meget simpel, gør, at man let kan komme til at springe den over og glemme den, hvilket er en fare.

For at tage del i værdiudviklingen på aktiemarkedet, skal du være investeret.

Det er også det, jeg ind i mellem kalder at være eksponeret overfor markedet.

Det betyder helt simpelt, at du for at tage del i den rigdom der skabes på aktiemarkedet, skal lege med, altså eje aktier. Deraf følger dog, at du eksponerer dig selv overfor alt, hvad der sker på markedet og det er ikke småting.

Her er mit indspark så, og det gælder i virkeligheden alle der er passive investorer, at det er bedre at købe en bid af hele markedet, end at prøve at udvælge, hvad der kommer til at klare sig bedst, med fare for at vælge forkert.

Store udsving i markedet, kriser og røde tal på bundlinjen er en del af at være investor. Det kan du ikke undgå ved at være aktiv investor. Alt forskning viser, at aktiv investering ikke kan betale sig og langt de fleste af os, i hvert fald os almindelige private investorer, er bedst tjent med at være passive og bare købe hele markedet.

For at tage del i værdiudviklingen på aktiemarkedet, kan du ganske enkelt købe en bid af hele markedet. Sværere behøver det ikke at være. Det kan du lære meget mere om med simpel investering.

Equity premium risk

• Equity = aktier

Med begrebet Equity premium risk har vi igen at gøre med et relativt simpelt begreb, men det er vigtigt at forstå. Det beskriver den øgede risiko imellem obligationsmarkedet og aktiemarkedet.

Equity premium risk. Ved at være eksponeret overfor aktier, equity, fremfor andre aktiver, eksempelvis obligationer, forventer investorer et merafkast over tid, premium, grundet den større risiko de løber, risk.

Da risikoen på aktiemarkedet er større end på obligationsmarkedet, vil vi som investorer forvente et merafkast, hvis vi løber den risiko. Var det ikke tilfældet, så ville ingen investere i aktier.

Her vil mit indspark så være, at det også giver os den læring, at risiko og afkast hænger uløseligt sammen. Jo mere efficient markedet er, jo større er sammenhængen imellem risiko og afkast. Det efficiente marked er nok mere et spektrum end enten/eller, men hvis vi for forståelsens skyld lige parkerer det et sted i baghovedet og accepterer tesen, at markedet er efficient, så følger det, at det ikke er muligt at skrue op for afkastet uden også at skrue op for risikoen.

Højere risiko = højere potentielt afkast.

Det er ikke ensbetydende med, at det altid forholder sig sådan på den korte bane. Faktisk kan der også være lange perioder, årtier, hvor man som investor ikke har fået et øget afkast ved at eksponere sig over for den ekstra risiko i aktiemarkedet. Det er sådan markedet fungerer, der er ingen garantier.

Historisk udvikling for aktiver

Den tredje og sidste ting vi skal se nærmere på fra bogen er forskellige aktivers historiske udvikling i værdi over tid.

Grafen viser udviklingen siden 1802 og her opdateret til 2013. Værdiudviklingen er efter inflation og derfor ikke blot et udtryk for udvikling i pris, men reel værdi.

Der er tale om en bog fra en amerikansk forfatter og grafen er derfor også centreret om det amerikanske marked. Det betyder dels, at det ikke er et billede, der er repræsentativt for verden, men det er også grunden til, at det kan dække så stor en periode, da der er mest data tilgængeligt for det amerikanske marked.

Aktivernes gennemsnitlige årlig udvikling siden 1802:

Aktiv	Udvikling %
Aktier	6.7%
Obligationer	3.5%
Bills	2.7%
Gold	0.6%
Dollar	-1.4%

Bills kender vi ikke så godt i en dansk kontekst, det er en form for meget kortsigtet obligation, der højst kan have en løbetid på et år.

Stor forskel på perioder

Viden om den gennemsnitlige udvikling fortæller os noget om risikoen og dermed afkastpotentialet for de forskellige aktiver på den lange bane. Her endda på den virkelig lange bane. Det i sig selv er meget brugbart, men det kan også efterlade os med det indtryk, at det altid er bedst bare at købe aktier, så hvorfor ejer alle ikke bare 100% aktier i deres portefølje?

Her bringer Jeremy Siegel også en rigtig interessant tabel:

Periode	Aktier	Obligationer	Guld
1871–2001	+6.8%	+2.8%	-0.1%
1946–1965	+10.0%	-1.2%	-2.7%
1966–1981	-0.4%	-4.2%	+8.8%
1982–2001	+10.5%	+8.5%	-4.8%

Vær opmærksom på de forskellige perioder, når du ser efter i tabellen. Der gemmer sig helt sikkert mange spændende historier i tabellen, men jeg vil lige pointere tre:

• Over tid eksisterer der en premium equity risk
• Der kan eksistere (lange) perioder, hvor aktier ikke giver et positivt afkast
• Guld viser sit værd i perioder med stor inflation

Mit input

Mit input i forhold til det data, vi se afspejlet her er, at forståelsen for forskellige aktivers udvikling er en del af grundlaget for at sammensætte en investeringsportefølge, der matcher din risikotolerance. Det kan igen deles op i tre.

For det først gør inflation det, at vores penge over tid bliver mindre værd. Det illustreres tydeligt med værdiudviklingen af dollaren. Opsparing i FIAT-penge er derfor kun til udgifter og sikkerhed på den korte bane. Det duer ikke til opsparing på den lange bane.

For det andet, at guld ikke er for alle. Guld holder værdien over tid og derfor siges det også populært, at du ikke skal købe guld for at blive rig, men for ikke at blive fattig. Guld viser sit værd, når stater og centralbanker bliver for grådige og sætter fuld smæk på seddelpressen og presser inflationen op ved at printe sig ud af økonomiske problemer.

Her vil jeg lige indskyde, at det er præcist det verdens centralbanker gjorde for at få os “ud af finanskrisen” i 2008 og det er samme opskrift, bare endnu vildere, der bliver brugt her under Coronakrisen. Jeg siger ikke, at guld kommer til at stige vildt i værdi, jeg kender ikke fremtiden, men betingelserne er rent teoretisk fuldt ud til stede. Jeg har skrevet om guld, hvis du er interesseret i mere.

Sidst, men ikke mindst, så husk, at du kan investere efter simpel investering, på en måde der passer til din risikotolerance med blot to aktiver, aktier og obligationer, da de hver især befinder sig i to forskellige ender af et risikospektrum og at de ved forskellige sammensætninger, kan udgøre en investeringsportefølje, der passer til lige præcis dig.

Det var det for denne gang. Har du læst bogen, så del gerne dine tanker i kommentarerne herunder.