Skat og investering er kedeligt, men vigtigt og har en stor indflydelse på dit afkast. Jeg gør det så nemt, som muligt.
Skat af investeringer er afhængigt af en blanding af aktivet, kontotypen og udbyttepolicen. Det er kompliceret, men holder du dig til nogle få simple investeringer, er det ikke så svært.
Inden vi kommer alt for godt i gang, må jeg hellere starte med at gøre det klart, at jeg på ingen måde er hverken skatteekspert eller rådgiver af nogen art. Betragt dette som inspiration, men sørg for selv at sætte dig ordentligt ind i dine skatteforhold, når det gælder investering.
De officielle skatteregler fra SKAT kan læses her.
Skat er temmelig kompliceret og du skal nok forvente, at du kan blive lidt frustreret undervejs. Så er du advaret.
Skatteoptimering
Inden vi går videre til det, som det reelt handler om, tænker jeg, at jeg hellere lige må komme med to centrale pointer. Den første går på, at uanfægtet, hvad man vælger at investere i, så er skat et parameter der kan have meget stor betydning både på den korte og den lange bane. Det siger sig selv, at der er forskel på at blive beskattet med 27% og 42%, som vi skal kigge lidt nærmere på senere.
Skat er en måde at optimere udbyttet af dine investeringer på lige fod med andre omkostninger.
Skatteoptimering har intet med snyd at gøre, men det kan godt være svært at skelne som dansker, da vi ofte er blevet tudet ørene fulde med, at det gælder om at bidrage så meget som muligt til fællesskabet i form af skatter.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Dermed opfattes det som moralsk forkert af mange at skatteoptimere, men det gør det ikke ulovligt eller moralsk forkert for den sags skyld. Med skatteoptimering gælder det ikke at gemme pengene i Panama, men blot at forstå lovgivningen og så handle på den måde der bedst er i ens egen interesse.
Et kompliceret spind
Når det kommer til skat, er der mange bevægelige dele. Det betyder, at det ikke er muligt at lave et simpelt skema som en oversigt.
Det skyldes at:
- Der er forskel i beskatning af forskellige aktiver
- Der er forskel i beskatning af forskellige typer af konti
- Der er forskel i beskatning af aktiver afhængigt af, hvilken type konti de købes fra
Det betyder altså, at der ikke er ét klart svar på, hvordan eksempelvis aktier beskattes.
Av.
Så når du spørger, hvordan dine aktier beskattes, så er svaret, at det er afhængigt af, om de er i en fond, om fonden er udbyttebetalende eller akkumulerende og på hvilken type depot, du har aktierne.
Øv!
Det betyder også, at der er flere måder, at lave en skatteoversigt.
Jeg synes, at det er nemmest at tænke i forskellige “hv”-spørgsmål, for hvis du kan svare på dem, kan du også svare på, hvordan en given investering bliver beskattet.
Inden vi kigger på de enkelte kontotyper, som er en måde at besvare spørgsmålet om “hvor” beskatningen foregår, så lad os lige få styr på de to principper for skat, her anvendt som “hvordan” beskatningen foregår.
Realisationsbeskatning
Realisationsprincippet betyder, at du bliver beskattet, når der er tale om en realiseret gevinst. Det kan være ved udbetaling af udbytte eller ved salg.
Ergo betaler du skat, når du har fået penge mellem hænderne.
Lagerbeskatning
Lagerbeskatning betyder, at du betaler skat af en værdistigning, altså urealiseret afkast.
Eksempel: Er din investering i starten af året 100 kr. værd og ved slutningen af året 110 kr. værd, så skal du betale skat af de 10 kr. du har haft i værdistigning.
Du bliver dermed beskattet af en urealiseret værdistigning og ikke en realiseret gevinst.
Lad os så starte med alt det nemmeste, så vi efterfølgende kan koncentrere os om det lidt mere komplicerede.
Børneopsparing
Skat på en børneopsparing er så nemt, at det ikke engang er med i oversigten.
En børneopsparing er nemlig skattefri.
- Hvor: Børneopsparing
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Ligegyldigt
- Hvor meget: Intet
Så længe du investerer eller bare får renter på en børneopsparing, er det altså ligegyldigt, hvad du sætter pengene i, alt beskattes ens. Der er derfor heller ikke noget princip for beskatningen i spil.
Nemt.
Skat og aktiesparekontoen
Aktiesparekontoen har sig helt eget skattemiljø og her er tingene også relativt simple.
- Hvor: Aktiesparekonto
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 17%
På en aktiesparekonto er det i en skattemæssig sammenhæng fuldstændig ligegyldigt, hvad du investerer i, da alt beskattes på samme måde.
Du er så godt nok begrænset af enkeltaktier, danske udbyttebetalende investeringsforeninger og fonde på skats positivliste, men det har ingen betydning for skatten.
Der er tale om lagerbeskatning, så du vil årligt blive beskattet af det foregående års udvikling, uden, at du har fået penge mellem hænderne.
På en aktiesparekonto må du godt indbetale den skat, der skal betales, men de fleste steder først efter, at pengene er trukket i midten af februar, hvor din børsmægler eller bank sørger for, at pengene bliver indbetalt til Skat.
Du kan derfor gøre to ting, for at betale din skat på aktiesparekontoen:
- Indbetale det beløb, der er blevet trukket i beskatning
- Sælge ud af investeringerne for at dække skatten
Du kan selvfølgelig også vælge at kombinere de to.
Skat og pension
Når det gælder skat, minder et pensionsdepot meget om aktiesparekontoen. Det er lige meget, om der er tale om en aldersopsparing, en ratepension, en livrente eller en kapitalpension.
- Hvor: Pensionsdepot
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 15,3%
Beskatningen på en pension kaldes også for PAL-skat.
Det er ligegyldigt, hvad du investerer i, når det gælder beskatningen. Alt beskattes ens.
Du bliver beskattet efter lagerprincippet, hvilket betyder, at du i midten af januar skal betale skat af den værdistigning der har været på din pension året forinden.
Ulig aktiesparekontoen, må du ikke særskilt indbetale penge til at dække skatten.
Håndterer du selv din pension, skal du derfor sørge for, at der står penge til at betale PAL-skatten i midten af januar.
Er din pension hos et pensionsselskab, tager de sig af det hele for dig.
Du kan undgå at betale topskat ved at indbetale til en ratepension, hvilket kan være værd at overveje.
Skat og aktiedepoter
Skat på et aktiedepot, også kaldet frie midler, er væsentligt mere kompliceret end det vi hidtil har kigget på.
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktie-/kapitalindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning/Lagerbeskatning
- Hvor meget: 27-42%
Det er på et aktiedepot, at det virkeligt komplicerede spind af skat begynder.
For det første er skatten afhængig af, hvad du investerer i.
Aktieindkomst
Følgende bliver beskattet som aktieindkomst:
- Aktier
- Udbyttebetalende aktiebaserede investeringsforeninger
- ETFer på positivlisten
- Fonde på positivlisten
Beskatningen er 27% op til 67.500 kr. og 42% over 67.500 kr. i afkast. Skattesatserne her er for 2025.
Hvis du er gift
Er du gift, og bor du sammen med din ægtefælle ved indkomstårets udløb, er beløbsgrænserne det dobbelte, da du må anvende din ægtefælles progressionsgrænse, hvis de ikke selv har gjort fuldt brug af den.
Kapitalindkomst
Følgende bliver beskattet som kapitalindkomst:
- Akkumulerende aktiebaserede investeringsforeninger
- Obligationsbaserede investeringsforeninger
- ETFer der ikke er positivlisten
- Fonde der ikke er positivlisten
Beskatningen ligger i lejet 37-42% afhængigt af øvrig kapitalindkomst. Jeg plejer bare at tænke på det som 42% for nemhedens skyld, så er det nemlig direkte sammenligneligt med den højeste skat på aktieindkomst.
Hvordan du bliver beskattet er ligeledes afhængigt af, hvad du investerer i.
Realisationsbeskatning
Følgende bliver realisationsbeskattet:
- Aktier
- Udbyttebetalende Investeringsforeninger
Lagerbeskatning
Følgende bliver lagerbeskattet:
- ETFer
- Akkumulerende Investeringsforeninger
- Fonde der ikke er børsnoterede
Nu har vi de oplysninger, vi skal bruge, for at svare på hvordan forskellige investeringer på et aktiedepot bliver beskattet. Lad os gennemgå en række eksempler.
Beskatning af aktier
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 27/42%
Beskatning af udbyttebetalende aktiebaserede investeringsforeninger
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 27/42%
Beskatning af ETFer på positivlisten
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 27/42%
Beskatning af ETFer der ikke er på positivlisten
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Kapitalindkomst
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 37-42%
Beskatning af fonde på positivlisten
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 27/42%
Beskatning af fonde der ikke er på positivlisten
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Kapitalindkomst
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 37-42%
Beskatning af akkumulerende aktiebaserede investeringsforeninger
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Kapitalindkomst
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 37-42%
Beskatning af Beskatning af akkumulerende aktiebaserede investeringsforeninger på skats positivliste
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 27-42%
Beskatning af udbyttebetalende obligationsbaserede investeringsforeninger
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Kapitalindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 37-42%
Mine investeringer
Jeg har investeringer på et aktiedepot, en aktiesparekonto, en aldersopsparing, en ratepension og en livrente.
Jeg investerer i en dansk udbyttebetalende investeringsforening med aktier, to danske udbyttebetalende investeringsforeninger med obligationer, en aktie og en ETF på positivlisten.
Lad os kigge på hver af mine investeringer for at se på skatten.
Mit aktiedepot
På mit aktiedepot har jeg 4 forskellige investeringer.
Sparindex globale aktier
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 27/42%
Sparindex stabile obligationer
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Kapitalindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 37-42%
FairRENTE
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Kapitalindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 37-42%
Strategy
- Hvor: Aktiedepot
- Hvad: Aktieindkomst
- Hvordan: Realisationsbeskatning
- Hvor meget: 27/42%
Min aktiesparekonto
iShares ACWI
- Hvor: Aktiesparekonto
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 17%
Strategy
- Hvor: Aktiesparekonto
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 17%
Min Aldersopsparing/Ratepension/Livrente
iShares ACWI
- Hvor: Pension
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 15,3%
Strategy
- Hvor: Pension
- Hvad: Ligegyldigt
- Hvordan: Lagerbeskatning
- Hvor meget: 15,3%
Afsluttende tanker
Brug “hv”-spørgsmålene til at spore dig ind på, hvordan en given investering bliver beskattet.
For mig er det en stor hjælp til at fokusere på de enkeltdele af skattelovgivningen, der afgør, hvordan et givent investeringsprodukt bliver beskattet.
Det har også været en hjælp til at sammensætte, hvordan mine simple investeringer skal se ud, så de er så skatteoptimerede som muligt.
Det hører også med til historien, at der også er forskel på akkumulerende og udbyttebetalende fonde i investeringsforeninger. Mig bekendt beskattes de akkumulerende fonde som ETF’ere, hvorfor de heller ikke er så interessante til frie midler.
Hej Mikael,
Det er fuldstændig rigtigt.
/Sune
Sådan som jeg ser det giver det overhovedet ikke mening at investere i ETF i forhold til alm. investeringsforeninger. Især ikke hvis du allerede ligger oppe i nærheden eller over topskattegrænsen.
Hvis du tjener 50.000 kr. på aktier (udbytte og salg af dem) skal du betale 13.500 kr. i skat (27%).
Hvis du “tjener” 50.000 kr. på ETF’er (ingen salg eller udbytte) skal du betale op 26.000 kr. i skat (max skat er 52%).
Hej Kim,
For manges vedkommende vil jeg give dig helt ret, men vores skatteforhold er individuelle og for nogle giver det fint mening med ETFer. I pensioner giver det også rigtig god mening, da der ikke er forskel på beskatning her. Hvor får du de 52% i skat fra?
/Sune
Min fejl, jeg troede at kapitalindkomst var det samme som personlig indkomst. Her kommer vi nemlig op på 52% i skat, men kapitalindkomst skatten er, som du skriver, max på 42%.
52% er frygtelig meget i skat 🙂
For så vidt enig, omend det afhænger af den enkeltes skatteforhold, hvad der bedst kan betale sig. Jeg synes dog alligevel ETF’er kan give god mening i en række tilfælde: 1) Adgang til index’er, der ikke er dækket af danske investeringsforeninger. 2) Aktivklasser, hvor man ikke bliver (nævneværdigt) hårdere beskattet (læs: obligationer). 3) Aktivklasser, der ellers kan være besværlige/forbundet med andre omkostninger at investere i, fx ædelmetaller.
Hej Michael,
Jeg er fulstændig enig i dine 3 pointer. Jeg mener bare ikke, at det er et sted at starte som begynder. Men ETFer åbner op for helt andre muligheder. Jeg håber, at barrieren til brug af dem snart fjernes.
/Sune
Det falder måske lidt uden for begynderområdet, men ded hensyn til kapitalindkomst (beskatning af obligationer og EFT mv.) er det værd at bemærke at %beskatning af indkomsten er lidt mindre, hvis man i forvejen har negativ kapitalindkomst (eks. renter på realkreditlån). I princippet kan beskatningen komme helt ned omkring de 27%, hvis man har rigtig store renteudgifter e.l. (http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skattevaerdi-af-fradrag-i-2018)
Morningstar havde i 2014 en artikel om beskatning, hvor de også beskrev reglerne som “overdreven og unødvendig kompleks”. Heri opstillede de forskellige skattescenarier for aktieindkomst og kapitalindkomst, hvor skattesatserne på en investering på 500 t.kr. over 1o år, svang fra 25,7% til 38,5% afhængig af investeringstype og private indkomstforhold. Det er faktisk meget spændende læsning: http://www.morningstar.dk/dk/news/129082/overdreven-og-unødvendig-kompleksitet….aspx
Hej Hans,
Ja, jeg er med på, at der er muligheder i forhold til at trække renter fra. Jeg har valgt ikke at skrive om det af hovedsageligt 2 grunde. 1. Jeg har ingen praktisk erfaring hermed, da jeg ikke ejer en bolig. 2. Jeg synes ikke det passer til begyndere. Men det er da bestemt værd at tage med, hvis det er muligt for en at spare renterne!
/Sune
Er det uden for målgruppen, at indarbejde et afsnit om skatteoptimering i praksis? Her tænker jeg specielt på aktier, med sælge tabsgivende aktier, for at modregne i gevinster, og derved reducere/udskyde skatten.
Hej Hans,
I og med, at det var tiltænkt begyndere, så ja. Dermed ikke sagt, at det ikke er yderst interessant og særdeles brugbart.
/Sune
Ang udbyttebetalende aktier, skal man så betale skat hvert gang de betaler udbytte? Jeg tænker bare at fordelen bliver ædt op af skat. Altså du får 100 kr i udbytte, betaler 27% i skat, 73 kr tilbage. Hvis du så investerer dem igen, og derefter betaler skat igen ved udbytte – i mit hoved er fordelen væk?
Hej Lisa,
Enig. Jeg bryder mig ikke om udbytte på grund af skatten. Er en aktie 100 kr. værd og udbetaler 5 kr. i udbytte, så falder prisen på aktien til 95 kr. og du får 5kr – 27% = 3.65 kr. Altså er du nu fattigere end du var før udbyttet.
/Sune
Men er din portefølje ikke med udbyttebetalende indekser?
Hvis man så geninvesterer de 3,65 kr. ender man så ikke bare med at betale skat to gange af dem, eftersom de vil blive betale som udbytte igen?
Hej Lisa,
Jo, sådan kan man godt se på det. I princippet 3 gange, fordi der også er betalt skat inden de udbetales til mig og kan investeres til at starte med. Jeg kan ikke komme udenom at modtage udbytte og blive beskattet af det, hvis jeg ønsker at benytte danske indeksfonde. Bruger jeg fonde der ikke udbetaler udbytte eller som er udenlandske, vil jeg blive beskattet anderledes, hvilket jeg ikke er interesseret i.
/Sune
Hej Sune
Tak for dejlig inspiration fra din blog, som jeg nu har været helt igennem fra start til slut.
Har et spørgsmål til ETF’er: hvilken eller hvilke ville du investere i af de ETF’er, som er tilgængelige på Nordnet? Her tænker jeg på, hvilke har de samme karakteristika og spredning, som de investeringsforeninger, du investerer i.
Det er hvis man nu ser det som pensionsdepot, hvor de uhensigtsmæssige skatteregler ikke rammer.
Hej Rune,
Jeg ville faktisk gøre det en smule anderledes, fordi mulighederne er flere og der i højere grad er forskel på omkostningerne. Jeg ville derfor ikke vælge et globalt indeks med fokus på minimum volatilitet, men bare en global ETF. Jeg ville også inkludere virksomhedsobligationer. Jeg har faktisk skrevet om netop ETFer fra Nordnet, men stadig i månedsopsparingen, her: https://www.frinans.dk/millionaerklubsportefoeljen-3-etfer-i-maanedsopsparingen/
/Sune
Hej Rune
Tak for generøs deling.
Du skriver at udenlandske akkumulerende fonde beskattes som kapitalafkast. Der er dog en række udenlandske akkumulerende fonde som er på skats positivliste (feks. iShares Gold Producers UCITS ETF USD (Acc))
De bliver som jeg forstår det beskattes som aktieindkomst. Eller hvad?
Vh. Jim
Hej Jim,
Ja, det er nok rigtigt. Er de optaget på Skats positivliste, så beskattes de som aktieindkomst efter lagerprincippet.
/Sune
Hej Sune,
Mange tak for en rigtig god blog.
Har et spørgsmål ang. de ETFer der beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet. Du skriver, at tab ikke kan modregnes senere års gevinst. Jeg har selv ledt længe efter den information for at blive klogere på sammensætningen af min portefølje. Vil du ikke smide et link til hvor du har fundet informationen?
Hej Kasper,
Det fremgår af billedet fra dansk aktionærforening, nederst til højre. Jeg har ikke kigget særligt efter udover den oversigt.
/Sune
Hej Sune,
Tak for en god artikel og hjemmeside i det hele taget 🙂
Jeg vil gerne investere på en aktiesparekonto, og efter en masse læsning/videoer ser det (for mig) ud som om det vil være en fordel med akkumulerende fonde/ETF’er. Jeg har dog svært ved at finde en dansk fond der er akkumulerende, passiv og listet på SKATs positiv liste (hvis jeg laver en simpel søgning i deres fil efter ‘akk’ finder jeg i hvert fald ingen). Kender du til nogen eller en mere “smart” måde at finde frem til nogen?
mvh Nina 🙂
Hej Nina,
Jeg kender ikke nogle danske fonde, der er på den liste og som er akkumulerende. Hvorfor er du specifikt ude efter en dansk?
/Sune
Hej Nina
Så vidt jeg ved er Storebrand Indeks – Alle Markeder A5 (STIIAM) akk. dansk og på skats positive liste. Kan den bruges?
Kære Sune,
Tak for din fantastiske hjemmeside. Jeg har de sidste par måneder læst den forfra og bagfra inklusiv købt din bog. Som total nybegynder på investeringsmarkedet har det været en uvurderlig hjælp, nu hvor jeg er “tvunget” til at investere min opsparing på grund af negative renter.
Jeg har forstået, at et af dine principper er kun at investere i udbyttebetalende fonde, da de er realisationsbeskattet. I virkeligheden ville du dog helst undgå udbytterne, da du skal betale skat af disse (og dermed taber penge) og er tvunget til at geninvestere – altså det ville være mere simpelt uden.
Akkumulerende fonde (inklusiv ETFer) ønsker du ikke fordi de er lagerbeskattede og du ikke ønsker at betale skat af en urealiseret gevinst.
Det lyder meget fornuftigt, men nu er jeg i midlertid faldet over denne artikel : https://falconfms.dk/media/Beskatning-af-investeringer-1.01.pdf
Hvis jeg forstår den rigtigt er der meget der tyder på, at der faktisk i rigtigt mange situationer (måske de fleste) er en fordel ved lager beskatning! Både afkastmæssigt (dog ikke meget) men især skattemæssigt, forstået på den måde, at når man engang senere i livet vil have fat i sine penge (feks som en slags pension) så er det lettere at realisere lagerbeskattet investering end realisationsbeskattet investering, hvor man let kan komme i konflikt med progressionsgrænsen og ende op med at betale 42% i skat af sit afkast.
Har jeg mon forstået det rigtigt? Som sagt er jeg ny begynder! Hvordan har du egentligt tænkt dig om mange år, at realisere din investering? Og er det egentligt ikke mere “simpelt” at betale skatten løbende, så man har en klarere ide om hvor stor ens opsparing er, i stedet for at gemme hele beskatningen til senere i livet og evt. have problemer med at realisere sin investering uden at havne på et højere skatteniveau?
Som sagt: tak for uvurderlig (og helt gratis!) hjælp.
Venlig hilsen Bodil
Hej Bodil,
Tak for de meget pæne ord! Jeg er glad for, at jeg har kunnet hjælpe dig i gang.
Du har forstået det hele fuldstændig rigtigt, du mangler bare én pointe.
Når det gælder lagerbeskatning, skal den betales hvert år. Så længe beløbene ikke er super høje, går det såmænd nok. Men lad os lege med, at jeg har en portefølje på 3.000.000 kr. som et år stiger med 30%, fordi det har været et vildt år på markederne. Det er ikke noget urealistisk scenarie.
Porteføljen vil vokse fra 3.000.000 kr. til 3.900.000 kr. Så skal jeg lagerbeskattes af de 900.000 kr. Er jeg smuttet fra arbejdsmarkedet og har en lille indtægt, så bliver det svært at finde de penge. Så skal jeg måske til at sælge ud for at kunne betale min skat. Jeg skal i hvert fald finde pengene et eller andet sted.
Det er ikke simpelt og ikke noget jeg ønsker at bakse med. Det kan sagtens være, at det giver mening for andre. Det vil jeg ikke blande mig i.
I forhold til praksis, så er jeg ikke helt afklaret, men jeg tror, at jeg bare vil anvende det modsatte af dollar cost average ved køb. Måske trække penge ud engang i kvartalet a la dollar cost withdraw, kunne vi måske kalde det. Igen vil jeg bare holde det helt simpelt og ikke spekulere i at time noget som helst.
/Sune
Hej Sune.
Jeg bliver nødt til at spørge, men med en portefølje af din størrelse, hvordan vil du så undgå at betale den højeste skattesats af dine realiserede gevinster når du engang skal til at trække penge ud? Jeg tænker, at du hurtigt kommer over knækgrænsen, hvis du skal kunne leve af afkastet. Er det blot en præmis eller har du gjort dig tanker omkring det?
MVh. Line
Hej Line,
Det er der ganske enkelt ikke noget at gøre ved. Men det hjælper da at kende til grænserne og systemet.
Se eventuelt også: https://www.frinans.dk/fire-og-skatteoptimering-under-danske-forhold/
Jeg er gift og vi må derfor tilsammen få det dobbelte af grænsen, hvilket i år svarer til 113.000 kr. Det er til 27%.
I Danmark findes der også et personfradrag på lige under 50.000 kr. Det kan mig bekendt også bruges af ægtefællen. Så enten kan min hustru nyde godt af ikke at skulle betale skat af de første 100.000 kr. eller også kan jeg selv arbejde en smule og betale lav skat af det. Arbejder vi slet ikke, kan personfradraget vist også bruges til aktieindkomst.
Det vil så betyde 27% i skat på de første 113.000 kr. næsten 0% på de næste 100.000 kr. (der er vist AM-bidrag) og så først derefter 42%.
Så der er lidt at gøre.
/Sune
Hej Sune
Har du en aktiesparekonto?
Jeg bruger selv Nordnet, men de tilbyder endnu ikke en aktiesparekonto. Så jeg har overvejet Saxobank, men jeg er lidt i tvivl om det er besværet værd.
Mvh
Peter
Hej Peter,
Nej, det har jeg ikke. Eller jeg har faktisk en hos Saxo, men bruger den ikke. Jeg gider nemlig ikke besværet ved to platforme.
/Sune
Jeg prøver lidt at regne på fremtidsudsigt ift FIRE og jeg er i tvivl om hvordan jeg skal indregne Skat.
Lige nu arbejder jeg med en antagelse der hedder 7% afkast efter inflation og så gå efter et scenarie hvor jeg lever efter 4%-reglen (den er der en række problemer, I know men bruger den bare som udgangspunkt).
Men for at kunne det, skal jeg væsentligt over progressions/knæk-grænsen og kommer derfor op på skatte% der ligger omkring 35% samlet – så med 7% afkast, 35% skat og så et ønske at trække 4% ud er der praktisk talt ikke ikke meget afkast tilbage.
Det er meget forsimplet men er der noget jeg overser? Eller hvordan regner du med skat på langsigtet afkast?
Det er et godt spørgsmål, men også lidt kompliceret at besvare i en kommentar. Jeg laver nok et indlæg/video om specifikt dét på et tidspunkt.
Men basalt set handler det om at lave en udregning, hvor man skelner imellem det investerede beløb og afkast.
Lad os lege med tanken om, at du har investeret 1 mio. og det er vokset til 2 mio. idet du skal til at bruge pengene.
Trækker du 200.000 kr. ud er de 100.000 indskud og dem skal der ikke betales skat af, hvilket efterlader dig med 100.000 kr. du skal udregne skat af. Her skal du så dele det i 2 portioner og betale den lave sats på den ene del og den høje sats på den anden del.
Det er sådan nogenlunde lige til at regne ud på et kendt scenarie med simple tal.
Tricket bliver at lave en udregning, der kan give dig et fremtidsscenarie x antal år ud i fremtiden. Jeg er ikke den største excel-haj, så den del har jeg ikke bygget endnu, men måske jeg giver mig i kast med det.
Gabriel inde fra FIREdanmark har lavet en udregner, der tager alt det med, men den er ikke super simpel http://www.gabsoft.dk/FIREberegner.html
/Sune
Hej Sune,
Tak for svar, det kunne være rigtig spændende hvis du kigger mere ind i det også på et tidspunkt.
Og i øvrigt – mange tak for den spændende blog, FB side osv, det har været en stor hjælp til at komme igang med det hele 🙂