Silicon Valley Bank krakker

Silicon Valley Bank i USA er krakket. Det er det 2. største bankkrak i USAs historie. Hvad er der sket?

Silicon Valley Bank i USA er krakket. Det er det 2. største bankkrak i USAs historie. Hvad er der sket?

Silicon Valley Bank var en succes

Silicon Valley Bank er var USAs 16. største bank. De levede primært af at låne penge ud i techindustriens mekka, Silicon Valley, og det har været en rigtig god forretning over årene.

I 2021 oplevede banken et vanvittigt indskud af penge. Mange flere penge end de kunne nå at låne ud til andre håbefulde startups og iværksættere.

Derfor købte de en del obligationer for dog at placere pengene et eller andet sted.

De skal jo ud at arbejde.

Det gik ikke så godt og kunderne begyndte at miste tillid til banken, hvilket kan være fatalt.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Banker er afhængig af tillid

Banker er en sjov størrelse, fordi de er totalt afhængige af tillid. Har kunderne ikke tillid til banken, vil de naturligvis ikke have deres penge hos dem. Det kan være, at de ønsker at hæve dem eller at flytte dem til en anden bank.

Derfor er det alfa og omega for en bank, at kunderne har tillid til, at banken passer ordentligt på deres penge.

Der er nemlig ikke nogle banker, der har alle kundernes penge klar til dem på en konto på én gang. De kan derfor ikke klare, hvis en tilpas stor mængde af kunderne vil have deres penge på én gang.

Her begik Silicon Valley Bank en fejl.

Krakkede banker siden år 2000.
Krakkede banker siden år 2000.

Banken tog for stor risiko

Banken købte 10 årige obligationer for mange milliarder kroner. Hvad sker der med kursen, og deraf værdien, på obligationer af en vis løbetid, når renten stiger?

Den falder.

Obligationerne bliver mindre værd.

Hvad skete der i 2022 i et tempo sjældent set før i historien?

Renten steg og værdien af obligationer faldt.

Hvad sker der, hvis bankkunderne begynder at hæve flere penge, end banken har tilgængeligt? Eksempelvis fordi landet enten er på vej ind i eller står midt i en recession og kunderne skal bruge pengene.

Banken bliver nødt til at skaffe nogle flere penge.

Og hvordan kan den gøre det, hvis der ikke lige er flere kunder rundt om hjørnet, der kan komme og sætte penge i banken?

Den kan sælge nogle af de mange obligationer, den havde købt, som nu er mindre værd.

Silicon Valley Bank endte i en rigtig ond spiral, hvor de var nødt til at sælge ud af de obligationer, de havde købt, med et stort tab til følge, for at kunderne kunne få deres penge.

Hvad sker der så, hvis kunderne bliver nervøse for, om de kan få deres penge, når nu banken tydeligvis er i problemer?

Et bankrun

Silicon Valley Bank oplevede et godt gammeldags bankrun. Et bankrun er, når kunderne skynder sig at trække deres penge ud, fordi de er nervøse for, om de kan få pengene i fremtiden.

Det er et udtryk for, at kunderne har mistet tilliden til banken.

Den slags spreder sig hurtigt som en steppebrand og i løbet af ingen tid bliver ondt værre.

Det skete for Silicon Valley Bank og den krakkede.

Herunder kan du se, hvordan den slags ser ud på en graf.

Silicon Valley Bank krakker

Når en bank i USA krakker, tager den statslige institution FDIC over. Herhjemme har vi noget tilsvarende kaldet Finansiel Stabilitet.

Det er nu deres ansvar at få rettet mest muligt op på tingene, så flest mulige kunder kan få deres penge og genoprette tilliden til systemet, så panikken ikke spreder sig.

Den slags problemer her kan nemlig opstå for alle banker.

Der findes ingen banker, der har nok likvide midler til, at alle kunderne kan få deres penge på én gang.

Det er simpelthen ikke sådan bank- og pengesystemet fungerer.

Derfor er det totalt afgørende, at genoprette tilliden, så panikken ikke spreder sig til andre banker.

Fremtiden

Herfra aner vi ikke, hvad der kommer til at ske. Vi ved, at for nuværende er der mange kunder i Silicon Valley Bank, der ikke kan få adgang til deres penge.

Mange af dem er virksomheder, der derfor ikke kan udbetale løn til deres medarbejdere.

Krakket kan derfor have meget vidtrækkende konsekvenser.

Vi aner ikke, hvor store ringe i vandet det her vil skabe og om det vil sprede sig.

Hvad tænker du om situationen?

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

2 thoughts on “Silicon Valley Bank krakker”

  1. Hvad tænker du om situationen? Plejer man ikke at sige, at korte obligationer nogenlunde holder værdien… Hvorfor købte de obligationer med løbetid på 10 år ?

    1. Mit gæt er da, at de har valgt de lidt længere obligationer fordi afkastet ville være højere. Set i bakspejlet var det en temmelig dårlig beslutning.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.