Rich Dad Poor Dad

Rich Dad Poor Dad er en af de mest kendte og læste bøger om det at blive rig. Der er ét bestemt koncept, som jeg synes, at vi kan lære meget af. Læs med og find ud af, hvad det er og hvordan du kan gøre…

I Rich Dad Poor Dad beskriver Kiyosaki de 4 indtægskilder i ESBI: Employed, Self-employed, Big Business og Investor. De to første kræver en aktiv indsats, de to sidste er passive. Opbygger du ikke en passiv indtægtskilde, er du tvunget til at arbejde resten af livet.

Om Rich Dad Poor Dad

Rich Dad Poor Dad er skrevet af Robert T. Kiyosaki og udkom første gang i 1997. Det må betragtes som en af de mest kendte bøger om det at opbygge rigdom og opnå økonomisk uafhængighed.

Bogen beskriver forskellen på Kiyosakis “to” fædre, rich dad og poor dad. Poor dad er Kiyosakis egen far og han har arbejdet hårdt hele livet, men har aldrig forstået penge og derfor ikke opnået økonomisk stabilitet eller rigdom. Rich dad er i virkeligheden en vens far, men fordi han netop har forstået penge og iværksætteri, så er han blevet rig, endda uden på samme måde at arbejde lige så hårdt.

Pointen er naturligvis, at vi skal lære af rich dad.

ESBI

Der er flere aspekter af bogen, vi kunne dykke ned i, men jeg synes, at det mest interessante går under overskriften ESBI:

• Employed,
• Self Employed,
• Big Business &
• Investor
  

Der findes fire former for indtægtskilder, hvis man altså ser bort fra at være tyv og stjæle andres penge eller at være på passiv forsørgelse, hvor andre forsørger en.

De 4 indtægtskilder

Der er fire former for indtægtskilder, fire måder at have en indtægt på. Vi kan enten være employed, lønmodtagere, vi kan være self employed, selvstændige, big business, ledende stilling i en stor virksomhed, eller investor, investorer.

Employed gælder langt de fleste af os. På dansk ville vi nok kalde det, at være lønmodtager. Det er det Kiyosakis poor dad er. Som lønmodtager veksler du din tid for penge og der er dermed tale om en aktiv indtægtskilde. Grundlæggende kan det siges, at du arbejder for andre.

Self employed er at eje egen virksomhed, måske med lidt ansatte også. På dansk ville vi kalde det selvstændig. Det store fokus på iværksætteri gælder denne kategori. Der er stadig tale om en aktiv indtægtkilde. Grundlæggende kan det siges, at du arbejder for dig selv.

Big business er lidt svær at definere og det er en kategori, hvor jeg synes Kiyosaki er lidt på tynd is. Det betragtes som en passiv indtægtskilde og grundlæggende kan det siges, at andre arbejder for dig.

Investor går ud på at investere således, at dine penge kommer ud at arbejde og genererer en indtægt. Det betragtes som en passiv indtægtskilde og grundlæggende kan det siges, at andre arbejder for dig.

Hele pointen fra Kiyosaki er så at bevæge sig fra lønmodtager over selvstændig til en ledende stilling og sidst, men absolut ikke mindst, til at være investor.

Yderligere forklaring

Der er altså 4 grundlæggende måder at opnå en indtægt. Langt de fleste lever et voksenliv, hvor de er lønmodtagere og igennem en pensionsordning investerer således, at de, når de går på pension, kan leve af pensionsopsparingen.

Der er selvfølgelig også en del, der har egen virksomhed, måske med et mindre antal medarbejdere. Sådan som konceptet skal forstås, så hører man under kategorien self employed så længe indtægten er afhængig af, at man udfører et arbejde, der direkte har indflydelse på indkomsten.

Man overgår så at sige fra self employed til big business, idet ens job går fra at producere til at styre, sådan som jeg forstår det. Der er selvfølgelig nogle grå overgange og det er ikke helt sort/hvidt, hvordan opdelingen skal forstås. Tænk på det i grove træk.

Hvad kan vi lære af Rich Dad Poor Dad

Hvis du er afhængig af at have en indtægt, så er du nødt til at befinde dig i en af de fire kasser. Den gængse tilgang i samfundet er at befinde sig i den første, at være lønmodtager. Læser du dette, så tillader jeg mig at gå ud fra, at du også ved, at det ikke er noget jeg ønsker på sigt. Jeg ønsker ikke at være lønmodtager resten af mit liv og jeg ønsker ikke at være afhængig af at være lønmodtager. Det er økonomisk uafhængighed.

Jeg er derfor nødt til at bevæge mig helt eller delvist ud af denne kasse og over i en eller flere af de andre. Det er hovedårsagen til, at jeg investerer og investerer så meget som jeg gør. At investere gør, at jeg også har en indtægtskilde fra investering. Pt. geninvesterer jeg så alt, hvad der måtte komme af indtægt fra denne indtægtskilde. Jeg investerer så meget som jeg gør, for at kunne øge indtægten fra denne indtægtskilde hurtigst muligt.

Derudover er ESBI interessant, fordi alt risikoteori fortæller os, at det er en god idé ikke at lægge alle æg i én kurv. Er vi meget afhængige af én indtægtskilde, er vi ganske enkelt meget sårbare, fordi vores indtægtsgrundlag forsvinder, hvis den indtægtskilde forsvinder. Det er måske nok mindre relevant i Danmark, grundet det store sikkerhedsnet, men noget kunne tyde på, at dette er ved at ændre sig. Kontanthjælpslofter og meget andet politik er ved at ændre på maskerne i dette sikkerhedsnet, og derfor bliver det mere og mere risikofyldt at være afhængig af én indtægtskilde.

ESBI handler altså derved om flere ting. Dels handler det om typen af indtægtskilde(r) og hvorvidt denne er aktiv eller passiv. Dernæst handler det også om risiko og det ikke at samle alle æg i én kurv.

• Typen af indtægtskilde(r): Aktiv vs. passiv
• Risiko: En eller flere indtægtskilder

Overgang til passiv indtægt

Den traditionelle overgang til passiv indtægt er et langt liv med et lønmodtagerjob og indbetaling til pension, indtil den dag, at du dropper jobbet og indtægtskilden skifter til investering, i form af pensionen.

En anden vej kunne være som selvstænding, men slutresultatet er stadig en overgang til en pension på et eller andet tidspunkt.

Pensionsalderen er i høj grad bestemt af staten, så derfor er det tidspunkt, hvor overgangen indtræffer altså bestemt af andre.

Principielt er vejen til økonomisk uafhængighed faktisk ret simpel og teknikken bag ligeså. I stedet for blot at indbetale til en pension, så indbetales der til en anden investering. Det gøres ret aggressivt, altså med væsentligt flere penge end til en traditionel pension. Da denne investering ikke er lige så rigid, som en traditionel pension, kan du trække penge ud, når du har lyst. Det betyder, at du med den aggressive indbetaling hurtigere kan opbygge en passiv indtægtskilder end den traditionelle pension og den dag din investering er stor nok til, at du kan leve af den, kan du gå tidligt på pension.

Mere kompliceret er det ikke.

Hvordan forholder jeg mig til ESBI

Jeg har et traditionelt lønmodtagerjob, som udgør den absolut største del af mine indtægter. Derudover er jeg selvstændig med Frinans og så er jeg i færd med at opbygge en investeringsportefølje. Jeg befinder mig altså i tre af de fire kasser for indtægtskilder:

• Employed,
• Self Employed &
• Investor

Jeg tvivler på, at big business nogensinde bliver føjet til listen. Jeg geninvesterer alt indtjening fra indtægtskilden investor, så det er ikke penge, jeg forbruger og dermed lever af, som tingene er nu. Dernæst tjener jeg ikke særlig meget igennem min virksomhed endnu, men det kan forhåbentligt udvikle sig i positiv retning over tid. Det betyder, at som tingene er lige nu, så er jeg meget afhængig af indtægten fra mit lønmodtager-job.

ESBI i fremtiden

Som jeg forestiller mig indtægterne et stykke ude i fremtiden, hvor jeg deler økonomi med min hustru Katrine, så kunne det være sådan her:

• Employed (Katrine)
• Self Employed (Sune)
• Investor (Katrine & Sune)

I fremtiden forestiller jeg mig altså stadig tre af fire indtægtskilder, to aktive og én passiv. Det fordeler risiko, fordi vi samlet set vil kunne leve et økonomisk fornuftigt liv, selvom vi skal klare os uden én eller to af indtægtskilderne på den korte, måske endda mellemlange, bane. Vi vil fortsat have indtægter fra flere kilder, hvilket mindsker risikoen. Derudover vil en tilpas størrelse på den passive indtægtskilde frigøre mig fra behovet for at have en indtægtskilde fra et lønmodtager-job og måske kunne “nøjes” med at være selvstændig.

Det er i hvert fald drømmen og den læring jeg har taget med mig fra Rich Dad Poor Dad.

Vil du også lære at tilføre den passive indtægtskilde fra investering? Så tjek simpel investering.

Konklusion på Rich Dad Poor Dad

I Rich Dad Poor Dad beskriver Kiyosaki de 4 indtægskilder i ESBI: Employed, Self-employed, Big Business og Investor. De to første kræver en aktiv indsats, de to sidste er passive. Opbygger du ikke en passiv indtægtskilde, er du tvunget til at arbejde resten af livet.

Hvilke indtægtskilder har du? Skriv i kommentaren.

Indlægget er skrevet med støtte fra Minifinans.dk (reklamelink)