Pensionsporteføljen del 1: Behovsintervallet

Jeg har skrevet en del om, hvad jeg investerer i og hvorfor, men, hvor stor skal den simplest mulige investeringsportefølje se ud?

Link til Pensionsporteføljen del 2: Min pensionsportefølje

Om indlægget

Det her indlæg har været lang tid undervejs og er blevet skrevet, omskrevet, droppet og skrevet helt på ny igen, men nu i to dele. Det er kompliceret, fordi der er temmelig mange variabler og antagelser i spil, men jeg skal gøre mit bedste for at forklare og simplificere så godt jeg kan. Jeg har valgt at dele indlægget op i to; et om behovsintervallet og en simpel portefølje samt et om en mere omstændig portefølje, som umiddelbart er min plan.

Alle beregninger er at betragte som antagelser, tommelfingerregler og lignende. De er på ingen tænkelig måde fuldstændig retvisende og når vi så oven i det lægger et ekstremt kompliceret dansk skattesystem, ja så er usikkerhederne altså til at få øje på.

Herudover er mine tanker om, hvordan min pensionsportefølje kommer til at se ud, i høj grad et work in progress. Jeg inviterer således jer, mine læsere, med ind i maskinrummet før jeg på nogen måde er helt afklaret med et endeligt resultat. Hav lige det in mente, fordi det betyder, at min strategi kan ændre sig en del på sigt.

Nu vs. fremtiden

En af grundende til, at der kan være temmelig stor forskel på, hvordan pensionsporteføljen tager sig ud i forhold til min nuværende økonomi er, at der sandsynligvis kommer til at ske relativt store ændringer. Indtil videre har jeg kunnet forbruge og investere relativt frit, fordi jeg ikke har fællesøkonomi med et andet menneske, ikke har børn og ikke har nogle store økonomiske forpligtelser i form af et boliglån. Jeg har selvfølgelig fælles udgifter med Katrine, som jeg bor sammen med, men ikke reelt fællesøkonomi.

Når jeg ser ud i fremtiden håber og tror jeg da på, at en del af dette ændrer sig. Jeg har sandsynligvis fællesøkonomi med Katrine, der er kommet nogle børn til og forhåbentlig bor vi også i eget hus. Det betyder dels, at jeg ikke blot skal forvalte egen økonomi, men indgå i en fællesøkonomi. Det kræver kompromisser og at tænke som et team. Børn betyder, at mine drømme og ønsker ikke kommer først og det kan selvfølgelig også have en stor betydning. Ydermere vil køb af et hus sandsynligvis kræve et betydeligt lån af en art og dermed en forpligtelse til at betale af.

Det er alt sammen store ændringer sammenlignet med nu og jeg tror ikke på, at jeg er i stand til fuldstændigt at forudse, hvad det betyder både i forhold til udgifter, behov, ønsker og risikovillighed, når det gælder investering. Det er en af grundende til, at det her i høj grad er et work in progress.

Trinity studiet

Behovet for investering når det gælder økonomisk uafhængighed bygger delvist på Trinity studiet, som faktisk også selv bygger oven på et tidligere studie. For at gøre det muligt at beskæftige sig med i praksis, gør jeg den antagelse, at investeringer er fordelt 50/50 på aktier og obligationer samt, at investeringsporteføljen skal være 25 gange det årlige forbrug, også kendt som 4% reglen. Succesraten med 4% reglen er 96% over en 30-årig periode. Det betyder, at der er 96% chance for, at man kan trække 4% ud af porteføljen årligt over en periode på 30 år. Hæver man antallet af år, falder succesraten. Hæver man trækprocenten, falder succesraten. Trækker man omvendt kun 3% ud, så stiger succesraten. Dette er en klar forsimpling af studiet, da der i realiteten er langt flere facetter i dette, men skal vi overhovedet nå til at få tal på banen, er vi nødt til at lave en forsimpling. Med Trinity studiet i baghånden, kan vi lave den første og simpleste kalkulation på, hvor stor en pensionsportefølje skal være.

• Behov: Årligt forbrug * 25
• Fordeling: 50% aktier og 50% obligationer

Det simple behov

Jeg forbruger for ca. 100.000 kr. om året og ganget med 25 giver det et behov for en pensionsportefølje på: 2.500.000 kr.

Det er et relativt simpelt regnestykke og er et godt mål at starte med. Herfra bliver det dog hurtigt mere komplekst. Skal en pensionsportefølje dække både Katrine og jeg? Hvad med børnene og hvad koster de? Hvad med skat, som ikke er med i det simple regnestykke?

Det fremtidige forbrug er ekstremt svært for mig at gætte på, så det vil jeg lade være med. Jeg vil i stedet for indføre en tanke, som gør at der stadig kan være tale om et simpelt behov, en minimumsinvestering. Pensionsporteføljen skal som minimum dække det årlige forbrug, for den endnu ikke eksisterende familie, for dem der skal forsørges af porteføljen.

Således definerer det forbrug, der skal dækkes af investeringer, hvor meget pensionsporteføljen som minimum skal være værd.

• Forbrug på 100.000 kr. = 2.500.000 kr.
• Forbrug på 200.000 kr. = 5.000.000 kr.
• Forbrug på 300.000 kr. = 7.500.000 kr.

Dette forklarer rigtig godt, hvor stor forskellen er på, hvis forbrug pensionsporteføljen skal dække. Hvis vi antager, at vi har fællesøkonomi og et par børn, men det kun er mig der skal indkomstdækkes af pensionsporteføljen, ja så skal den være 2.5 millioner værd og vi er to om at nå dertil. Hvis vi derimod antager, at pensionsporteføljen skal dække hele familien og at børn koster det halve af en voksen, det er sikkert forkert, men der er tale om et tankeeksperiment, ja så skal pensionsporteføljen være 7.5 millioner værd. Det er en meget stor forskel.

Det vigtigste at tage med her; at vi kan kalde det simple behov for et minimum.

Det komplicerede behov

Vi kunne lege med at komplicere behovet yderligere, med det formål at komme tættere på et mere realistisk behov.

Den simple skattemodel kunne være 27% i skat af afkastet på de første 50.000 kr. og 42% derover. Det vil ikke være en præcis udregning, da beløbet stiger for hvert år samt, at afkastet på obligationer beskattes anderledes. Jeg er dog interesseret i at holde det så simpelt som muligt, for ellers giver det ikke mening at lave de her udregninger. Hertil skal lige tilføjes, at de 50.000 kr. er pr. person, da man kan bruge ens ægtefælles fradragsret.

• 100.000 kr.
  • Nedre skattegrænse: 100.000 kr. / (1-0,27) = 137.000 kr.
  • Behov: 137.000 kr. * 25 = 3.425.000 kr.
• 200.000 kr.
  • Nedre skattegrænse: 100.000 kr. / (1-0,27) = 137.000 kr.
  • Øvre skattegrænse: 100.000 kr. / (1-0.42) = 172.000 kr.
  • Samlet: 140.000 kr. + 172.000 kr. = 309.000 kr.
  • Behov: 309.000 kr. * 25 = 7.725.000 kr.
• 300.000 kr.
  • Nedre skattegrænse: 100.000 kr. / (1-0,27) = 137.000 kr.
  • Øvre skattegrænse: 200.000 kr. / (1-0.42) = 345.000 kr.
  • Samlet: 137.000 kr. + 345.000 kr. = 482.000 kr.
  • Behov: 482.000 kr. = 12.050.000 kr.

Det er jo nogle lidt andre beløb, når der på simplest mulig måde korrigeres for skat. Her er det vigtigt at pointere, at det nok ikke er helt retvisende. Dels er der ikke taget højde for nogle fradrag overhovedet og ej heller, hvad en person uden nogen form for arbejdsindtægt skal betale i skat. Her tænker jeg på muligheden for, at man måske ikke skal betale skat af alt aktieindkomsten/kapitalindkomsten, hvis man nu brugte sit frikort.

Det vigtigste at tage med her; at vi kan kalde det komplicerede behov for et maximum.

Behovsintervallet

Alt i alt betyder forståelsen af det simple behov og det komplicerede behov, at vi kan opstille behovsintervaller.

• Forbrug på 100.000 kr. = 2.500.000 kr. – 3.425.000 kr.
• Forbrug på 200.000 kr. = 5.000.000 kr. – 7.725.000 kr.
• Forbrug på 300.000 kr. = 7.500.000 kr. – 12.050.000 kr.

Baseret på relativt simple beregninger har vi således defineret et minimum og et maksimum og deraf har vi et interval for behovet for størrelsen af investeringsporteføljen. Er vi meget risikovillige, kan vi ligge os tæt på minimum. Er vi mere ovre i lejren for livrem og seler, ja så kan vi lægge os tættere op ad maksimum.

Hav in mente, at vi her opererer med en investeringsportefølje der kun indeholder to aktiver, aktier og obligationer. Således er der her ikke indtænkt en opsparing eller eventuel værdi af et hus. Er man endnu mere dristig, kan man hæve de 4% og dermed sænke behovet, men det indebærer mere risiko. Omvendt, kan man sænke de 4%, hvilket øger behovet, men sænker risikoen for, at porteføljen løber tør.

Betydningen af anden indkomst

Jeg har tidligere skrevet om ESBI kvadranten og det at tænke i flere indkomststrømme. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det at være fuldstændig økonomisk uafhængig i en velfærdsstat som Danmark, kræver en del. Tænker man i stedet i at sænke behovet for arbejde, måske endda behovet for at have et reelt job, så ser det måske mere realistisk ud for mange.

Er behovet eksempelvis 100.000 kr. om året, men man er i stand til at tjene 50.000 kr. efter skat, hvilket man ikke skal tjene ret meget for at ende med, fordi de første ca. 50.000 kr. faktisk er skattefri, ja så skal en portefølje jo kun dække de 50.000 kr., hvilket giver et minimumsbehov på 1.250.000 kr. Taget i betratning af, at min nuværende networth nærmer sig 600.000 kr., ja så ville jeg jo faktisk være omkring halvvejs.

Hvis så vi antager, at vi som familie indretter os sådan, at jeg tjener lidt på Frinans og måske endda tager nogle småjobs i løbet af året og Katrine har et fuldtidsarbejde, ja så kan vi nok rent faktisk ikke bare klare os, men spare yderligere op sammen. Således er det ikke urealistisk, at jeg på et tidspunkt pensionerer mig selv fra jobmarkedet, men fortsat tjener lidt penge og at vi sammen sparer yderligere op, hvilket gør, at vi ikke er nødt til at forblive fuldtidsansatte til vi er langt op i 70’erne.

Det er alt sammen tankeeksperimenter, men det viser, hvor stærkt et våben i kampen for frihed det er, fortsat at tjene lidt penge som supplement til pensionsporteføljen. Det er måske ikke den totale frihed, men det er langt mere frihed end langt de fleste mennesker har.

Afslutningsvis

Der er mange tal, muligheder, risici og kompleksitet i alt det her. Jeg håber, at indlægget her har været med til at tydeliggøre lidt, hvad jeg forestiller mig, at størrelsen på pensionsporteføljen skal være, alt efter forbrug. Det viser, hvorfor det at kunne sænke ens forbrug har så stor betydning for ens vej mod økonomisk uafhængighed. Jeg har holdt investeringsdelen så simpel som overhovet muligt, helt i tråd med simpel investering, men i næste del, vil jeg vise, hvordan jeg umiddelbart har tænkt mig at forholde mig til den del.