Jeg bliver relativt ofte spurgt til, om der er et sted, man kan læse om passive danske investeringsforeninger. Svaret er nej og ja. Men her kommer i hvert fald et indlæg med en liste over passive fonde.
Om listen
Det kan være svært at danne sig et overblik over danske passive fonde, da det ikke er let tilgængeligt. Da passiv investering trumfer aktiv investering og der er forskel i beskatningen af udenlandske ETFer og danske fonde, så synes jeg, at der er behov for et overblik over passive danske fonde.
Listen indeholder dermed fonde som i et depot for frie midler realisationsbeskattes. Det udelader akkumulerende fonde. Fondene består udelukkende af aktier.
En passiv fond kan følge et væld af forskellige indeks, nogle mere lokale eller regionale og andre globale. Listen her på siden indeholder kun globale fonde, som er frit tilgængelige. Det betyder, at der kan være passive fonde som ikke fremgår af listen, fordi der er restriktioner for, hvem der kan købe dem. Det kunne eksempelvis være en global passiv fond fra Nykredit, hvor du skal være kunde hos dem for at få adgang til produktet.
Global i denne sammenhæng er defineret som et indeks der kan tolkes som en afart af verdensindekset.
Listen indeholder altså danske fonde der er:
- Passive
- Udbyttebetalende
- Globale
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
De syv fonde
Lad os kigge lidt nærmere på fakta om de 7 forskellige fonde i listen. Nogle af fondene har jeg skrevet selvstændige indlæg om. Med de andre har jeg linket til deres faktaark.
- Danske Invest Global Indeks
- Nordea Invest Globale Aktier Indeks
- Sparindex Globale Aktier
- Sparindex Globale Aktier – Etik
- Sparindex Globale Aktier Min. Risiko
- Sparindex Dow Jones Sustainability World
- Sydinvest Morningstar Global Sustainability
Navnene vil ofte fremstå lidt anderledes på den platform du anvender, da de fleste foreninger har nogle teknikaliteter i navnet også, såsom at de slutter på “KL”. Sparindex foreningerne hedder vist helt korrekt bare “INDEX” + navnet på den enkelte forening, men her har jeg tilladt mig lidt kunstnerisk frihed for overblikkets skyld.
Når der er tale om passive fonde, er der især to ting, der interessante at have en forståelse for:
- Omkostninger og
- Benchmark
Omkostninger
Af uransagelige årsager skal det være svært at forstå, hvad man som kunde betaler i omkostninger. Måske det kunne have noget at gøre med, at hvis det gøres kompliceret, så kan man som udbyder tage en højere omkostning og tjene mere, da folk hellere vil betale end at udstille deres uvidenhed. Det er bare en tanke, jeg ved det selvfølgelig ikke.
Ønsker du at forstå omkostningerne simplest muligt, er der ét tal du skal spejde efter under overskriften Årlige Omkostninger i Procent, ÅOP. ÅOP for hver af de syv fonde er:
- Danske Invest Global Indeks: 0.42%
- Nordea Invest Globale Aktier Indeks: 0.59%
- Sparindex Globale Aktier: 0.55%
- Sparindex Globale Aktier – Etik: 0.55%
- Sparindex Globale Aktier Min. Risiko: 0.54%
- Sparindex Dow Jones Sustainability World: 0.56%
- Sydinvest Morningstar Global Sustainability: 0.62%
Danske Invests fond er den billigste i omkostninger, de andre er stort set ens.
Som en interessant sidebemærkning er omkostningen på en tilsvarende ETF godkendt til køb i EU typisk i lejet 0.20% og for alle amerikanske indexinvestorers yndlingsfond, Vanguard Total Stock Market Index, VTI, lyder omkostningen på 0.03%.
Ja, du læste rigtigt 0.03%.
Jeg vil gerne bede om lidt mere konkurrence på det danske marked tak!
Benchmark
Benchmark er det index, fonden vælger at måle sig op imod. Da der er tale om passive fonde, måler de sig naturligvis op imod det index, de søger at replikere bedst muligt. Benchmark for de syv fonde er:
- Danske Invest Global Indeks: MSCI World Index TR Net
- Nordea Invest Globale Aktier Indeks: MSCI World med nettoudbytte reinvesteret.
- Sparindex Globale Aktier: MSCI World ACWI IMI Index (DKK)
- Sparindex Globale Aktier Min. Risiko: MSCI World Minimum Volatility Optimized in EUR (DKK/SPI)
- Sparindex Dow Jones Sustainability World: Dow Jones Sustainability World ex. Alcohol, Gambling, Tobacco, Armaments & Firearms and Adult Entertainment Index
- Sparindex Globale Aktier – Etik: MSCI AC World (DKK)
- Sydinvest Morningstar Global Sustability: Morningstar Global Markets Sustainability Leaders
Av min arm, så blev det lidt kompliceret igen. De følger altså ikke samme benchmark, men, heldigvis følger de alle sammen en afart af verdensindekset.
Jeg vil ikke gå i dybden med de forskellige forkortelser de bruger i deres benchmarks. Se eventuelt denne oversigt, hvis du er interesseret i at gå i dybden.
Grundlæggende kan vi lave denne indeling af fondene baseret på deres benchmark:
Developed World
- Danske Invest Global Indeks
- Nordea Invest Globale Aktier Indeks
All world
- Sparindex Globale Aktier
World med ekstra fokus
- Sparindex Globale Aktier Min. Risiko: Lav volatilitet
- Sparindex Dow Jones Sustainability World: Bæredygtighed
- Sparindex Globale Aktier – Etik: Etik
- Sydinvest Morningstar Global Sustability: Bæredygtighed
Måske det kan hjælpe dig med i højere grad at forstå, hvad det er du køber, hvis du vælger en af de syv fonde. Det kunne måske også hjælpe med at udvælge en eller flere at investere i.
Den fond der investerer bredest muligt er fonden Sparindex Globale Aktier, da den investerer i det bredest tænkelige verdensindeks.
Opsummering
Alt i alt findes der 7 danske fonde der lever op til kriterierne jeg har opstillet her i indlægget:
- Passive
- Udbyttebetalende
- Globale
Den billigste er fonden fra Danske Invest og den fond der investerer bredest, er Globale Aktier fra Sparindex. Nogle har et ekstra fokus, eksempelivs bæredygtighed.
Så gælder det bare at beslutte sig for, hvilken eller hvilke, du ønsker at investere i.
De syv fonde kan selvfølgelig anvendes til simpel investering.
Skulle du brænde inde med et spørgsmål, så stil det her under i kommentarfeltet.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Hej Sune,
Fint med et samlet overblik over fonde. Der er yderligere et par fonde, som jeg også synes hører til på din liste: BankInvest Globale Aktier Indeks KL (ISIN: DK0061133709) og SydInvest Morningstar Global Bæredygtig (ISIN: DK0061111572).
En yderligere detalje/komplikation, som måske er relevant, er at nogle af Sparindex fondene ikke hører ind under Investeringforeningen Sparindex, men under værdipapirfonden Sparindex. Som jeg forstår det, har værdipapirfonden ingen investorindflydelse (ingen generalforsamlinger, hvor man kan spørge ind og stille forslag), og dermed mindre transparens. Til gengæld burde man blive “belønnet” med lavere omkostninger – det sker så desværre ikke rigtigt.
Hej Mikael,
Det er meget interessant det her, der er noget her jeg ikke har haft tilstrækkelig viden om vedrørende Sparindex. Det må jeg prøve, om ikke jeg kan blive lidt klogere på. Jeg må hellere lige kigge på de to fonde du nævner, dem kendte jeg ikke og har ikke fundet i min søgen. Tak for input.
/Sune
Et par kommentarer mere:
Nykredit fonden skal man ganske rigtigt være kunde hos Nykredit for at kunne købe. Den er til gengæld interessant, fordi der ikke er noget emissions- eller indløsningsgebyr.
Storebrandfonden rapporterer udbytte til skat (så du skal betale udbytteskat), men beholder udbyttet internt i fonden, så du slipper for at skulle geninvestere det. For at du ikke skal blive dobbeltbeskattet af udbyttet, bliver din købspris tilsvarende hævet med, hvad der svarer til bruttoudbyttet. På den måde kommer det til at minde om en akkumulerende fond. Personligt synes jeg dog, det er en lidt for avanceret konstruktion – jeg ville i grunden foretrække, at den bare opførte sig som alle andre udbyttebetalende fonde.
Hej Mikael,
Tak for den opklaring. Det var også sådan jeg forstod det, men ville helst ikke bevæge mig ud på dyb grund i forhold til en potentiel forkert forklaring. Det gør, at den er en bobler tænker jeg, da det er noget anderledes end de andre fonde.
/Sune
Hej Sune
Mange tak for overblik
Har et spm: hvorfor overhoved sætte penge i danske globale fonde når Vanguard Total Stock Market Index, VTI, lyder omkostningen på 0.03%.? Har det noget med beskatning at gøre? Vh Thor
Hej Thor,
Dels er fonden vist ikke godkendt til køb på det europæiske marked, så det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre og dels, som du selv har regnet ud, så er beskatningen anderledes. Det er en ETF og de beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.
/Sune
Hej Sune
Har du undersøgt, hvor mange virksomheder, de forskellige index reelt er investeret i? Der er jo forskel på at replicere et verdens index syntetisk med f.ex. 150 aktier eller med 3.000 aktier.
Vh Carsten
Hej Carsten,
Ja, det fremgår af faktaarkene. Ingen af dem er syntetiske, men de indeholder ikke alle aktier i indekset. Det er typisk 150-400 aktier. Det er en god pointe, at det kan være værd at kigge på. Eksempelvis om en enkelt aktie fylder meget i fonden.
/Sune
Umiddelbart kan man sagtens handle Vanguard Total Stock Market ETF på Alm. Brand Trader.
Men så er afkast beskattet som kapitalindkomst, og ikke aktieindkomst?
Hej Mads,
Jeg har ikke adgang til Alm. Brand Trader, så det kan jeg ikke bekræfte, men det er korrekt, at ETFer beskattes kapitalindkomst.
/Sune
Hej Sune,
Lidt i petitesse afdelingen, men jeg er ret sikker på, at IMI står for Investable Marked Index, altså et indeks, der i tillæg til largecap aktier også indeholder small- og midcap aktier.
Hej Mikael,
Ja, det tror jeg du har helt ret i. Jeg retter lige til. Tak!
/Sune
Hej Sune
Jeg har altid spekuleret på, hvordan omkostningen beregnes, fratrækkes den kursen, det man har investeret, eller får man en regning svarende til ÅOP en gang om året?
Mvh Troels
Hej Troels,
Det er også lidt svært at finde frem til. De “løbende omkostninger”, som er en del af ÅOP bliver trukket løbende fra overskuddet i fonden. Når du ser kursen, er omkostningen således allerede trukket fra. Du kan eventuelt læse mere her
/Sune
Mange tak for din uddybning, du har virkelig sat dig ind i tingene. Jeg har holdt mig lidt fra passive investeringsforeninger netop af den grund, at jeg har svært ved at gennemskue dem. Mvh Berit
Hej Berit,
Jeg er glad for, at du kan bruge det.
/Sune
Rigtig god artikel. Tak for at gøre det mere overskueligt.
Hej Lise,
Velbekomme 🙂
/Sune
Hej:) Jeg er på udkig efter det bredeste indeks. Jeg overvejer sparindex globale aktier kl, som jo er small/mid/large cap, og både developed og emerging. Jeg overvejer også danske invest global indeks, dog er den kun developed og mid/large cap. Så sparindex virker bredere, men danske invest har over 1500 aktiebeholdninger, hvor Sparindex “kun” har aktiebeholdning i 463. Jeg kan forstå, at du har valgt sparindex globale aktier:) Har du kunne se flere gode egenskaber ved den iforhold til andre:)?
Jeg kan se, at sparindex globale aktier gav 10,2 i udbytte og danske invest gav 4,6. Som jeg har forstået er udbytte lidt ligegyldigt da grafen bare falder, eller kan det sige noget om fondene?
Hej Sebastian,
Sparindex fonden følger det bredeste indeks, derfor er det den, jeg investerer i.
Jeg kan ikke lide udbytte, fordi jeg bliver fattigere hver gang det udbetales, men fondene udbetaler bare det de skal i forhold til loven, så det kan man ikke komme udenom. Du kan eventuelt læse Udbytte – Noget til mig og noget til skat
/Sune
Hej Sune,
Jeg er helt ny inden for investering og hørte dig i podcasten Tanketid – hvor du gav en super pædagogisk introduktion til investering – så først og fremmest TAK for det 🙂
Jeg har besluttet mig for at jeg vil starte min “investerings-rejse” ved at investere i en passiv fond – og her har jeg simpelthen googlet mig til total forvirring. Men denne artikel er ekstrem behjælpelig – så igen TAK 🙂 Jeg sidder dog stadig tilbage med et spørgsmål: din liste indeholder passive fonde som indeholder aktier i global regi (hvilket jeg også tænker jeg skal have fat i) – men er der ingen passive fonde der kun har danske aktier? Er Sparindex INDEX Mellem Risiko KL f.eks. det man ville kalde en passiv fond? Jeg synes det er mega svært at gennemskue!
Ydermere, så vidt jeg kan læse mig til indeholder førnævnte fond både aktier og obligationer – er det korrekt forstået er de fonde på din liste kun indeholder aktier?
Mvh
Anna
Hej Anna,
Jeg er glad for at kunne hjælpe 🙂
“men er der ingen passive fonde der kun har danske aktier?”
Jo. Et eksempel herpå er “Sparindex OMX C25 KL”. OMX C25 er det store toneangivende danske indeks med de 25 største danske børsnoterede virksomheder.
“Er Sparindex INDEX Mellem Risiko KL f.eks. det man ville kalde en passiv fond?”
Ja.
“Ydermere, så vidt jeg kan læse mig til indeholder førnævnte fond både aktier og obligationer – er det korrekt forstået er de fonde på din liste kun indeholder aktier?”
Ja 🙂
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om de tre blandede fonde Sparindex
/Sune
Hej Sune. Jeg leder efter en kapitalbeskattet helst global ETF til brug for fri opsparing til børnebørn. Kender du nogen som kan købes i Danmark af ikke professionelle? mvh Peter
Hej Peter,
Nej, jeg har ikke kigget ret meget på ETFer og slet ikke nogle der kapitalindkomstbeskattes.
/Sune
Langt de fleste ETFer kapitalbeskattes ikke længere fra 2020 (hvis de lader sig registrere i DK). Det skaber nemlig problemer for såkaldte “børnebørns-opsparinger”, da man tidligere kunne benytte børns frikort (da ETFen var kapitalbeskattet) således at de (børnene) ikke betalte skat af afkastet (såfremt de ikke brugte frikortet andetsteds).
Jeg har imidlertid lært at akkumulerende fonde fortsat kapitalbeskattes og at man derfor bare kan benytte en akkumulerende (dansk) fond til børnebørnsinvesteringer, så man på den måde undgår skat af afkastet (da man bruger børnenes frikort). Er der nogen, der kan bekræfte dette?
Jeg har af samme årsag forsøgt at købe Danske Invest Global Indeks, som også findes i en akk. udgave. Den kan jeg imidlertid ikke finde hos Nordnet, hvor børnene har deres konti. Er der nogle der kender et andet alternativ (på en dansk global akk indexforening) til dette formål – som findes hos Nordnet?
Hej Lars,
Jeg kan ikke bekræfte det med skatten, det er jeg simpelthen ikke nok inde i, men jeg har læst flere andre steder, at folk gør det samme som du beskriver, så det er meget muligt, at det er rigtigt. Sparindex Globale Aktier min. Risk. Findes også i en akk. udgave.
/Sune
Hej Sune. Du har skrevet at du at dykket dybt i podcasten The rational reminder (tak for det tip, i øvrigt, den er fed). Her snakker de meget om at været eksponeret mod “factors”, som vidst er small cap og value aktier. Jeg er ikke blevet rigtig klog på det og slet ikke hvordan man kan gøre noget tilsvarende i Danmark. Har du nogle tanker herom? 🙂
/Julius
Hej Julius,
THEORETICAL BACKGROUND: VALUATION THEORY
“Fama and French (2015) introduced a five-factor model that incorporates the profitability and investment factors alongside the original market, size, and relative price factors used in the three-factor model. They chose these additional two factors – profitability and investment – specifically because they are so clearly identified in the valuation equation.”
Der er 5 faktorer og dem de, især Ben, fokuserer meget på i podcasten er value og size. Det vil sige, at de laver en mindre overvægt af small cap og value, når de laver porteføljer, fordi det teoretisk og empirisk bevist giver et merafkast i forhold til “blot” markedet. Det har så ikke været tilfældet de sidste 10 år, så man skal virkelig have is i maven og de lange briller på.
I en dansk sammenhæng kan du finde en ETF der dækker begge de to i én og samme. Altså small-cap-value. Jeg mindes at have fundet en fra ishares. Problemet er så, om beskatningen er fordelagtig for dig. Det synes jeg ikke, at den er for mig. En så specifik fond har muligvis også højere omkostninger end en standard fond der bare følger et bredt verdensmarked, så spørgsmålet bliver også, om det forventede merafkast er de forhøjede omkostninger værd.
En anden måde at gøre det på i en dansk kontekst kunne være med nogle simple fonde fra Sparindex. De har eksempelvis både rene value-fonde og rene small-cap-fonde. Ben nævner i podcasten, jeg kan ikke huske hvilket afsnit, at det bedste datagrundlag for faktorerne er det amerikanske marked og især kombinationen af de to faktorer, altså ikke value aktier og small-cap aktier, men small-cap aktier der også er value. Det kan man ikke købe et dansk produkt der dækker. Ben nævner også selv, at der ikke findes ret mange fonde i verden med det fokus.
Min vurdering er, at det ikke er det værd at prøve at vægte faktorerne. Jo større en pengetank man administrerer jo mere mening giver det, men for en almen investor tror jeg, at merafkastet bliver spist op af de ekstra omkostninger. Skulle det vise sig, at man kan tjene lidt mere på det, synes jeg ikke, at det er besværet værd med et mere kompliceret setup. For mig bliver det hele tiden tydeligere, hvordan et simpelt setup med enten én fond der dækker både aktier og obligationer eller én fond til aktier og én fond til obligationer er mere komplicerede strategier totalt overlegne.
Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget 🙂
/Sune