Obligationer

Obligationer er basalt set bare et lån, du kan investere i. Som investor bliver du betalt en rente indtil den dag, obligationen udløber.

Når det gælder investering, kan det være, at der skal obligationer i porteføljen for at få den rigtige balance.

Hvad er en obligation?

En obligation er et værdipapir og basalt set et lån. Den der ønsker at låne penge, udsteder en obligation med en løbetid og en rente. 

• Låntager er derfor den, der udsteder obligationen
• Långiver er den, der ejer obligationen

Långiveren investerer på den måde i obligationen.

Løbetiden bestemmer, hvor længe obligationen skal gælde og renten, hvad ejeren af obligationen får som betaling hvert år, så længe obligationer gælder. 

Når løbetiden slutter modtager ejeren af obligationen det oprindeligt investerede beløb tilbage.

Eksempel

Den danske stat udsteder en obligation med en løbetid på 30 år og en rente på 1%. Obligationen koster 100 kr. at købe. En investor køber obligationen til 100 kr. og modtager 1% i rente, svarende til 1 kr., hvert år i 30 år. Når de 30 år er gået, får investoren de oprindelige 100 kr. igen.

Hvilke typer obligationer findes der?

Der findes mange afarter og undertyper af obligationer, men for nemhedens skyld kan vi opstille 3 overordnede typer:

• Statsobligationer
• Virksomhedsobligationer
• Realkreditobligationer

En statsobligation er lån til en stat, en virksomhedsobligation er lån til en virksomhed og en realkreditobligation er lån til en bolig.

Ejer du din bolig, har realkreditinstituttet hjulpet dig med at udstede en obligation. Den har en løbetid og du betaler en rente. Et eller andet sted findes der en investor, der har købt den obligation og derfor tjener penge.

Der er derfor altid en låntager og en långiver i spil, når det gælder obligationer.

• Låntager er derfor den, der udsteder obligationen
• Långiver er den, der ejer obligationen

Obligationer har tre grundlæggende karakteristika der adskiller dem.

• Løbetid
• Rente
• Kurs

Løbetiden angiver, hvor længe obligationen “lever”. I obligationens løbetid udbetales en rente hvert år. Kursen er et udtryk for, hvad obligationen er værd, hvis den skulle sælges videre lige nu.

Dertil kan der så laves en analyse af, hvad risikoen ved den enkelte obligation er.

Her er stor forskel på, om vi snakker danske eller argentinske statsobligationer.

Obligationer er derfor i sig selv ikke voldsomt komplicerede.

Hvordan tjener du penge på obligationer?

Ligesom det er tilfældet med en aktie, er der to overordnede måder, du kan tjene penge på obligationer:

• Renter
• Kursændringer

Den mest åbenlyse måde du kan tjene penge på obligationer som investor, er renten. Ejer du en obligation, vil du modtage en rente. Ret enkelt. Risikoen er, at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale renten. Er der tale om en virksomhedsobligation, kunne det være fordi, at virksomheden er gået konkurs. 

Den anden måde at tjene penge på obligationer er igennem køb og salg, kursgevinster. Køber du til kurs 100 og sælger til kurs 105, har du tjent penge på en kursgevinst.

Hvem bestemmer kursen på en obligation?

Alle obligationer udstedes til kurs 100. Afhængigt af udbud og efterspørgsel, kan kursen ændrer sig. Det rigtige svar er derfor, at kursen bestemmes af køberne og sælgerne. Men hvad, har indflydelse på det?

Hvad der har en indflydelse på kursen, kan være meget komplekst, men et eksempel kunne være renten. 

Renten

Du har med sikkerhed hørt noget a la “renten falder” eller “renten stiger” i diverse nyhedsmedier. Der er bare ét meget stort problem med den slags nyheder.

• Hvilken rente?

Der findes mange renter, så hvilken gælder det? Er det renten, du som kunde får i banken? Er det renten på det lån, du optager, når du køber et hus? Og hvordan kan der være tale om én rente i den sammenhæng?

Det korte af det lange er, at det er ren kaos, når medierne rapporter i så simpelt et sprog. Det kan dække alle mulige renter og er du heldig, så står det måske klart, hvilken rente det gælder, når du har læst artiklen eller hørt nyhederne.

Oftest er det dog ikke tilfældet.

Obligationer når renten stiger

Hvad sker der med obligationer, når renten stiger?

Lad os bruge eksemplet fra tidligere. Det ene år udsteder den danske stat en obligation med en løbetid på 30 år og en rente på 1%.

Året efter udsteder den så en obligation med en løbetid på 30 år, men en rente på 2%. 

Obligationen med en rente på 2% er mere værd, da den giver investoren et større afkast. Værdien af obligationen med en rente på 1% bliver derfor mindre. Der er færre investorer, der ønsker at købe den obligation, fordi de kan få en højere rente et andet sted. 

Kursen på obligationen med 1% i rente falder derfor. 

Lad os prøve at vende det om.

Obligationer når renten falder

Hvad sker der med obligationer, når renten falder?

Det ene år udsteder den danske stat en obligation med en løbetid på 30 år og en rente på 2%.

Året efter udsteder den så en obligation med en løbetid på 30 år, men en rente på 1%.

 Obligationen med en rente på 2% er mere værd, da den giver investoren et større afkast. Værdien af obligationen med en rente på 2% stiger derfor.

Der er mange ting på spil, når det kommer til kursen og prisen på obligationer, så det er faktisk ret komplekst, hvad indflydelse forskellige hændelser har. Når det kommer til renten, spiller Danmarks Nationalbank en stor rolle og den Europæiske Centralbank en endnu større rolle.

De to ovenstående eksempler er derfor ekstremt simplificerede.

Det er endnu mere komplekst, når det handler om fonde med obligationer.

Obligationsfonde

Obligationsfonde består af mange forskellige obligationer. Der kan være forskel på renter, løbetid, kurs og risiko.

Derfor er det ikke muligt at sige præcist, hvad der vil ske med kursen på obligationsfonden, hvis renten går henholdsvis ned eller op.

Ikke i samme grad som med enkeltobligationer.

Hvis nu renten stiger, siger teorien, at kursen på obligationsfonden falder.

Men hvis interessen for investering i obligationer samtidigt stiger og det vælter ind med nye penge i fonden, skal den ud og købe en masse af de nye obligationer med højere renter til investorerne.

Hvad er så værdien og dermed kursen på fonden?

Det er ekstremt komplekst at spå om.

Det kan godt være, at kursen dykker på den korte bane, hvis renten stiger, men afkastet på den lange bane bliver bedre.

Det har jeg forsøgt at illustrere.

For at få et indblik i, hvad du kan forvente af afkast fra en obligationsfond, skal du kigge på den effektive rente i fonden.

Netop her har løbetiden meget at skulle have sagt.

Løbetidens betydning for kursen

I starten kiggede vi hurtigt på løbetiden. En obligation udstedes til kurs 100 og ved løbetidens slut køber låntager obligationen tilbage for samme beløb. 

Det betyder, at kursen på obligationen ikke kan være simpelt og lineært forbundet med, hvad der sker med renten. 

En obligation, hvis løbetid udrinder om en måned, må naturligvis handle i nærheden af kurs 100. 

Ellers ville du kunne gøre dit livs handel. 

Tænk, hvis du kunne købe en obligation, hvis rente gør, at den ikke er attraktiv, til 50 kr. men om en måned udløber løbetiden og du får 100 kr. i hånden. 

Det er en god investering.

Altså må kursen og deraf værdien på en obligation til evig tid bevæge sig mod kursen for udgangspunktet.

Uanset om der er tale om stigende eller faldende renter.

Tak til @HonestMath for en lækker illustration.

Så ja, vores forsimplede forståelse for, hvad der sker med kursen på en obligation er rigtig. 

På den korte bane. 

Den er forkert. 

På den lange bane. 

Også med hensyn til obligationer, hvor der ikke er meget løbetid tilbage eller obligationsfonde, der består af mange forskellige obligationer.

Det er derfor meget forsimplet at sige, at når renten stiger, falder obligationerne og når renten falder, stiger obligationerne.

Ikke forkert, men heller ikke den fulde sandhed.

Hvorfor skal du eje obligationer?

Obligationer som aktivklasse, anses som værende forbundet med en lavere risiko end aktier. Der er naturligvis stor forskel på de enkelte obligationer, så dykker vi lidt dybere ned i risikoen, bliver det hele mere mudret.

De seneste år har renterne været historisk lave, nogle endda negative og det betyder, at nyere obligationer ikke har givet det store afkast. Det er dog ved at være fortid. Ældre obligationer med en høj rente, har til gengæld været en guldgrube for investorer at eje, i takt med at renterne er faldet.

Det kan stadig være en rigtig god idé at eje obligationer som en samlet del af en portefølje, da de den lavere risiko set i forhold til aktier, er med til at bringe balance i investeringsporteføljen. 

Dit mål som investor er at forstå din risikoprofil og matche denne i dine investeringer. En portefølje kun med aktier og uden obligationer er for høj en risiko for de fleste investorer.

Derudover er det ofte sådan, at når det går dårligt for aktierne, går det godt for obligationerne og omvendt.

Det kaldes, at de er negativt korrelerede.

Der er givet en nobelpris for at bevise, at en portefølje bestående af negativt korrelerede investeringer giver et højere risikojusteret afkast, så det er ikke helt dumt.

Hvordan køber du en obligation?

Det er svært for private investorer at få adgang til at købe de enkelte obligationer selv. Derfor er det mest almindelige at købe fonde, der investerer i obligationer.

Det kan være aktive fonde, der prøver at forudsige fremtiden og jagte et merafkast. 

Men det kan også være passive fonde, der sammensætter et passende benchmark for en obligationsportefølje og blot har til opgave at følge det, så billigt som muligt.

Den enkelte fond består så af en masse forskellige obligationer, som kan være vidt forskellige i løbetid, renter, kurs og risiko.

Skulle du have lyst til at kaste dig over selv at udvælge de enkelte obligationer, er det nok Saxo Bank, du skal kigge til. Nordnet tilbyder ikke investering i enkeltobligationer, hvor du selv står for det.

Du kan købe obligationer på et almindeligt aktiedepot (navnet er lidt misvisende i denne sammenhæng) og de forskellige typer af pensionsdepoter der findes.

Det er ikke muligt at købe obligationer på en aktiesparekonto.

En nem måde løbende at købe obligationer er med Nordnets månedsopsparing.

Nordnets månedsopsparing

Nordnets månedsopsparing er en meget nem måde at investere fast hver måned.

Du opsætter månedsopsparingen på en konto, hvad end det er et aktiedepot, en aldersopsparing eller en ratepension.

Du kan ikke tilknytte månedsopsparingen til en aktiesparekonto, men det er også ligemeget, når det handler om obligationer, for dem kan du ikke købe på den type konto.

Herefter overfører du et fast beløb hver måned eller lader månedsopsparingen investere en del af det, du har stående på kontoen.

Det bliver ikke nemmere.

Men hvilken fond skal du vælge på månedsopsparingen?

Obligationer på Nordnets månedsopsparing

Der er flere muligheder, når det gælder obligationer på Nordnets månedsopsparing, men lad os lige tage et kig på tre forskellige.

• Maj Invest globale obligationer
• Xtrackers II Eurozone Government Bond
• Sparindex stabile obligationer

Maj Invest globale obligationer

Maj Invest globale obligationer er en aktiv obligationsfond. Det betyder, at du her betaler for, at der sidder en forvalter og udvælger obligationer fra hele verden.

Det gode er, at den er global, hvilket betyder, at du kan få god spredning på din investering.

Det dårlige er, at der er tale om aktiv investering. Det er yderst sjældent, at aktive investorer kan vælge de rigtige investeringer og så er det dyrere, hvilket du betaler.

Xtrackers II Eurozone Government Bond

Xtrackers II Eurozone Government Bond er en ETF, hvilket blot er en betegnelse for en udenlandsk fond, der kan handles på en børs.

Fonden er passiv og investerer kun i statsobligationer fra Euro området, hvilket betyder, at du får en spredt investering på lande som Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland osv.

Der er også tale om en stor diversifikation i løbetiden, så risikoen bliver spredt meget ud.

Det er en akkumulerende ETF, så vær opmærksom på, at der er tale om lagerbeskatning, hvis du investerer fra et aktiedepot.

Sparindex stabile obligationer

Sparindex stabile obligationer er en dansk udbyttebetalende passiv obligationsfond.

Fonden investerer i danske realkreditobligationer og statsobligationer af en relativt kort varighed. Alt andet lige er det meget sikre investeringer og deraf navnet stabile obligationer.

Omkostningerne er i bund, så du skal ikke betale for løn til en dyr aktiv forvalter.

Da der er tale om en dansk udbyttebetalende investeringsforening, bliver du realisationsbeskattet, hvis du investerer fra et aktiedepot.

Hvilken fond der passer bedst til dig, må du selv afgøre, men afslutningsvis kan vi jo passende lige runde, om jeg investerer i obligationer.

Investerer du i obligationer Sune?

Ja.

Jeg investerer i obligationer på mit almindelige aktiedepot.

• Mit aktiedepot i 2024
• Min aldersopsparing i 2024
• Min aktiesparekonto i 2024

Jeg er for ung til, at jeg synes det giver mening at have obligationer på mine pensioner, såsom min aldersopsparing og da det ikke er muligt at investere i obligationer på aktiesparekontoen, er den beslutning truffet for mig.

Jeg investerer kun i Sparindex stabile obligationer, da jeg synes den fond, passer til det jeg vil.

Obligationernes rolle er at være et roligt element, der er med til at skabe balance i porteføljen. De skal sænke risikoen, så jeg kan ramme min risikoprofil.

Det vilde afkast tager aktierne sig af.

Stabile obligationer udfylder den rolle rigtig godt.

Herudover er jeg ikke så glad for lagerbeskatning, men en billig ETF med en større spredning i Europæiske obligationer er løbende noget, jeg overvejer.

Investerer du i obligationer?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune