Nordnets livrente

Nu er den her! Nordnets livrente. Så er det muligt at have min livsvarige pension på den platform, hvor alle mine andre investeringer er.

Nu er den her! Nordnets livrente. Så er det muligt at have min livsvarige pension på den platform, hvor alle mine andre investeringer er.

Indlægget er en reklame for Nordnet og alle links dertil er reklamelinks.

Jeg har ventet i årevis og endelig er det muligt at samle mine pensioner hos Nordnet.

Hurra 🥳

Inden vi når så langt, så lad os lige starte med at kigge på de pensionsordninger, der findes.

De 4 pensionsordninger

Livrente, også kaldet livsvarig pension, er en af de 4 forskellige pensionsordninger, du kan have som dansker.

Sidstnævnte kan ikke ikke oprettes længere, så reelt er der 3 i spil. Her tæller vi ikke folkepension, seniorpension eller Arnepension med.

Hver af pensionsordningerne findes enten som en del af en privat pension eller en arbejdsmarkedspension.

Arbejdsmarkedspensionen vender vi tilbage til, vi skal lige blive klogere på livrenten først.

Frinans anbefaler Nordnet til investering

Hvad er en livrente?

En livrente er en pension, der bliver udbetalt, så længe du lever.

Det betyder, at fra den dag du går på pension og til den dag, du stiller træskoene, vil du hver måned få en udbetaling fra din livrente.

Livsvarig pension.

Her skiller pensionsordningen sig markant ud fra eksempelvis ratepension og aldersopsparing.

Ratepension

En ratepension bliver udbetalt i rater henover en årrække. Det kunne eksempelvis være en 10-årig periode. Her vil du så modtage et beløb hver måned i 10 år.

Aldersopsparing

En aldersopsparing kan godt udbetales på samme måde, men det der karakteriserer en aldersopsparing er, at den kan udbetales på én gang, den dag du går på pension.

På den måde er de 3 pensionsordninger forskellige og har hver deres sæt af fordele og ulemper.

Fordele ved livrente

Fordelen ved livrente er, at den varer hele livet. Det vil sige, at du aldrig løber tør.

Groft sagt kan det derfor siges, at livrente er en fordel, hvis du lever længe.

Ulemper ved livrente

Ulempen ved en livrente er, at der skal tages højde for, at udbetalingerne skal vare hele livet. Det vil ofte medføre en lavere månedlig udbetaling end en ratepension.

Groft sagt kan derfor siges, at livrenten ikke er en fordel, hvis du ikke lever så længe.

Livrenten er ofte en del af en arbejdsmarkedspension.

Arbejdsmarkedspensioner

Mange danskere har en pensionsordning igennem deres arbejde og disse kaldes for arbejdsmarkedspensioner.

Der er stor forskel på, hvor meget der indbetales til disse og hvilke af de forskellige pensionsordninger, der er en del af arbejdsmarkedspensionerne.

Men det er ofte her, vi finder livrenterne og det har også gjort sig gældende for mig.

Jeg har en arbejdsmarkedspension, jeg startede, da jeg i 2015 blev ansat på Aarhus Universitet.

Jeg indbetalte også til den, da jeg blev ansat på Københavns Universitet og sidenhen, da jeg var ansat hos Norm Invest.

Jeg har aldrig været glad for at skulle have mine pensioner hos et pensionsselskab. Jeg har altid helst ville administrere dem selv. Det har været tilfældet lige siden jeg lavede første indbetaling til min livrente tilbage i 2015.

Nu skriver vi 2024 og endelig har jeg muligheden for at investere min livrente selv.

Det har jeg, fordi min ordning nu er en fripolice og ikke bundet til en arbejdsgiver samt, at Nordnet har lanceret livrente.

Jeg flytter min pension til Nordnet

Se med herunder, når jeg flytter min pension til Nordnet.

Nordnets livrente

Nordnets livrente koster 40 kr. om måneden i administrationsgebyr.

Det er ret lavt.

Til gengæld er der ingen forsikringer tilknyttet og du har selv ansvaret for at investere pengene.

Begge dele er perfekte for mig, da jeg netop ikke ønsker at betale til nogle forsikringer på min pension og jeg helst selv vil bestemme, hvad jeg skal investere i.

Jeg har derfor sat gang i at flytte min arbejdsmarkedspension til Nordnet, som tager 6-8 uger.

Sådan er det altid, når man vil flytte en pension.

Så snart både min ratepension og min livrente er hos Nordnet, opdaterer jeg indlægget her, så du kan se, hvordan jeg investerer pengene.

Skal du have flyttet din livrente til Nordnet?

Fyt din livrente til Nordnet 👈

Frinans anbefaler Nordnet til investering

11 thoughts on “Nordnets livrente”

  1. Jeg vil så gerne, men min er desværre låst til Sampension via mit arbejde. Men får vi nogen siden muligeden for selv at vælge lige meget hvad. Så vil jeg rykke det så jeg selv kan styre det.
    Tak for dit indlæg og din video. 🙂

  2. Hej Sune. Tak for update! Jeg troede faktisk, at du også havde en pension hos Akademikerpension? Ellers så huskede jeg forkert. Der har jeg desværre en klat pension liggende, som jeg meget gerne vil flytte. Men det tror jeg ikke er muligt pga. nogle rettigheder, der ikke kan overføres. Møg irriterende!

  3. Ved du om der er begrænsninger for, hvor stor en andel af pengene man kan investere i et enkelt papir på en Livrente hos Nordnet? På ratepensionen er det såvidt jeg husker 20 %.

  4. Hvordan finder man ud af hvor meget, man får udbetalt i livrente ud fra en givet opsparet sum? Hvis jeg nu skal sammenligne udbetalingerne fra Nordnet vs. fra et pensionsselskab, er udbetalingssummen så den samme, hvis man antager, at det samme beløb er opnået, når man starter udbetalingerne ?

    1. Det er et rigtig godt spørgsmål og et jeg selv har stillet mig nogle gange over årene.

      Men jeg har aldrig fundet et svar.

      Med mit første pensionsselskab prøvede jeg af flere omgange at få dem til at give mig et tal a la 4% reglen for, hvor meget en given sum ville give i udbetaling.

      Jeg fik mange vævrende udtalelser i forskellige retninger, men aldrig et rigtigt svar.

      Hvis jeg nu skal sammenligne udbetalingerne fra Nordnet vs. fra et pensionsselskab, er udbetalingssummen så den samme, hvis man antager, at det samme beløb er opnået, når man starter udbetalingerne ?

      Godt spørgsmål. Det ved jeg ikke.

      Nordnet skriver sådan her:

      Den månedlige udbetaling fastsættes første gang på baggrund af den samlede værdi af din livsvarige pension på det tidspunkt, hvor udbetalingen skal påbegyndes. Den månedlige udbetaling fastsættes derefter som udgangspunkt primo hvert år og gælder for ét år ad gangen. Det betyder, at udbetalingernes størrelse afhænger af udviklingen i de investeringer, du har foretaget på din livsvarige pension.

      Så én ting er udviklingen af investeringerne. Her er der jo forskel på Nordnet og et pensionsselskab, da du selv kan vælge, hvad du vil investere i hos Nordnet.

      Men der er nok også andre ting, der skal tages højde for. Er du mand eller kvinde? Grupperne lever ikke lige lang tid i gennemsnit.

      Så jeg er ikke sikker på, at den sammenligning du ønsker at lave, er mulig.

      Men det er da spændende, hvis du finder frem til et svar.

      /Sune

  5. Jeg har det meste af min pensionsopsparing hos PFA. Der indbetales ikke længere til den. Da vi skiftede pensionsselskab på mit arbejde, valgte jeg ikke at flytte den eksisterende ordning, for nu at kunne flytte den til Nordnet i stedet.
    Årlige omkostninger til PFA er i dag på ca 0,73%
    15,45% af opsparingen hos PFA er i “private equity”. Det vil sige projekter jeg ikke selv vil kunne investere i gennem Nordnet.
    Har du gjort nogen overvejelser omkring private equity? Har du det fint med blot at investere i det “åbne” aktiemarked?

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.