En aldersopsparing er en lidt ukendt pensionstype. Jeg har en aldersopsparing og den skal vi blive klogere på i dette indlæg.
Pension er bestemt ikke det, jeg har gjort mest ud af at beskæftige mig med af naturlige årsager.
For det første er mit mål økonomisk uafhængighed og her kan en traditionel pensionsopsparing ikke direkte bruges. Det vender vi tilbage til.
For det andet har jeg en totalt låst arbejdsmarkedspension igennem mit arbejde.
Låst på den måde, at jeg ikke selv kan vælge, hvad den skal investeres i og jeg kan, så vidt jeg har kunnet finde frem til, heller ikke få den overført til en ordning et andet sted. Så den er vist så låst, som det kan lade sig gøre.
- Længe leve den danske model!
En traditionel pensionsordning er lidt en mærkelig konstruktion. Det er op til politikkerne, hvornår du må få adgang til den, selvom det er dig, der har tjent pengene. I min optik er det lidt det samme, der gør sig gældende som med feriepenge.
Det socialdemokratiske formynderparadigme stoler ikke på, at du kan eller bør bestemme selv, derfor bestemmer de for dig.
Lad os se lidt på pensionens rolle.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Ingen direkte effekt på FIRE
Når jeg skriver, at en pension ikke direkte kan bruges, når det gælder FIRE, så er det med afsæt i, at formålet er at gå på “pension” før den officielle pensionsalder. Her kan pensionsopsparingen altså ikke bidrage økonomisk, da den ikke kan udbetales før tid.
Det er så lidt en sandhed med modifikationer, for nogle pensioner kan godt udbetales før tid, afhængigt af den aftale du har. Nogle kan få udbetalinger op til 5 år før den statsbestemte pensionsalder. Det ser vi bort fra her, da der kan være stor individuel forskel.
Så ingen direkte hjælp fra pensionen.
- Men er der så en indirekte effekt?
Her ville det være trist, hvis jeg bare skrev “nej”.
Men det er heldigvis ikke tilfældet, for der er en effekt.
Den indirekte effekt på FIRE
En af de regnemodeller vi i FIRE-miljøet er glade for at bruge, går under overskriften 4% reglen. Du kan med meget stor sandsynlighed trække 4% ud af din portefølje hvert år i 30 år.
Det er det, der giver muligheden for at gange dit årlige behov i forhold til udgifter med 25.
100.000 kr. til forbrug x 25 = 2.500.000 kr.
Betragter vi 4% reglen mere som en overskrift for det at modellere udfald, sandsynlighed og årrække, så ved vi, at der ikke er tale om en endegyldig sandhed, men en rettesnor. En rettesnor som i højere grad er et skema for sandsynlighed med at lykkes baseret på forskellige input.
| 3% | 4% | 5% | |
|---|---|---|---|
| 75% Aktier | |||
| 15 år | 100% | 100% | 100% |
| 20 år | 100% | 100% | 95% |
| 25 år | 100% | 100% | 84% |
| 30 år | 100% | 98% | 78% |
| 35 år | 100% | 93% | 69% |
| 40 år | 100% | 92% | 66% |
| 50% Aktier | |||
| 15 år | 100% | 100% | 100% |
| 20 år | 100% | 100% | 99% |
| 25 år | 100% | 100% | 85% |
| 30 år | 100% | 🙋♂️ 100% | 70% |
| 35 år | 100% | 97% | 59% |
| 40 år | 100% | 87% | 45% |
Udpluk fra indlægget om 4% reglen.
I skemaet ser du sandsynligheden for at lykkes med at trække x antal procent ud af porteføljen om året, korrigeret for inflation, ved en portefølje bestående af henholdsvis 75% aktier og 50% aktier. X antal procent ses øverst med 3%, 4% & 5%. Den del af porteføljen, der ikke består af aktier, er bredt investeret i obligationer. Det hele bygger på historiske data.
- Jeg har indsat 🙋♂️ ved den klassiske 4% regel.
Som det fremgår af tabellen falder sandsynligheden for at lykkes, jo mere du beslutter dig for at trække ud af porteføljen hvert år. Bliver vi i nærheden af den klassiske 4% regel, så kan vi se, at den har en 100% sandsynlighed her, men rykker vi en plads til højre og trækker 5% ud hvert år henover 30 år, så falder sandsynligheden til 70%.
Hvor mange år på pension?
Mange af os der ønsker en “tidlig pension”, skal dog nok have pengene til at række væsentligt længere end 30 år.
- Det en pensionsordning kan gøre i forhold til FIRE er at hjælpe os med at tage risiko.
Da pensionen sørger for, at der enten kommer en ekstra udbetaling om måneden eller et stort engangsbeløb, så er konsekvensen ved at påtage sig mere risiko i forbindelse med at kvitte jobmarkedet tidligt i livet mindre.
Går du på tidlig pension som 40 årig og kan se frem til en pæn månedlig udbetaling som 70 årig, så er det måske kun de 30 år din investeringsportefølje skal dække. Det kan også være, at du er villig til at påtage dig lidt mere risiko, da du ved, at der kommer en indtægt igen senere.
Måske hedder det så 5% om året og 75% i aktier med en historisk sandsynlighed på 78%.
Behovet på de 100.000 kr. bliver dermed til en portefølje på:
100.000 kr. til forbrug x 20 = 2.000.000 kr.
Der blev lige barberet en halv million af.
Den indirekte effekt er altså, at med en “sikker” indtægt senere i livet, kan det hjælpe os til at påtage os lidt mere risiko tidligere i livet. Det kan være med til at forkorte vejen til økonomisk uafhængighed.
Hvad er en aldersopsparing
En aldersopsparing er en type pensionsordning, som desværre efterhånden er blevet udvandet ret så kraftigt. Noget kunne tyde på, at man fra politisk hold ikke er så vild med ordningen.
- Det er et pensionsprodukt, hvor pengene bliver udbetalt på én gang.
Det giver en større frihed i forhold til, hvordan pengene skal bruges og hvornår.
I forhold til at spare op i frie midler, er skatten væsentligt lavere. På en aldersopsparing beskattes du som med andre pensionsordninger igennem det, der hedder PAL skat. Den er på 15.3% om året som lagerbeskatning.
Du bliver ikke beskattet ved udbetalingen, da der ikke er nogle fradrag for indbetalingerne. Vokser din aldersopsparing til 1.000.000 kr. får du altså 1.000.000 kr. udbetalt.
I 2021 kan du desværre kun indbetale 5.400 kr. på en aldersopsparing. Beløbet stiger en smule hvert år.
Ratepension vs. Aldersopsparing
De store forskelle på en aldersopsparing og en ratepension er derfor, at ratepensionen beskattes ved udbetaling, det gør aldersopsparingen ikke. Med en ratepension kan det siges, at skatten udskydes til pensionen. Indbetalinger til en ratepension kan i et vist omfang trækkes fra i form af fradrag, det kan du ikke med en aldersopsparing. En ratepension udbetales i rater, en aldersopsparing udbetales på én gang.
Mig bekendt kan udbetalinger fra en aldersopsparing ikke modsvares i offentlige ydelser, hvilket er et godt argument for at have en aldersopsparing, men det må du ikke lige hænge mig op på. Det har jeg ikke undersøgt ret grundigt.
Min aldersopsparing
Jeg har som bekendt tænkt mig at kvitte det almindelige jobmarked relativt tidligt i livet. Det betyder, at jeg ikke kommer til at have en fast arbejdsmarkedspension, der kan stå og vokse sig stor med faste månedlige bidrag indtil den dag, at politikerne på Christiansborg allernådigst giver mig lov til at gå på pension.
Da jeg synes, at en pensionsordning med lavere skat end mine frie midler er en god idé til at hjælpe mig til at tage lidt mere risiko, har jeg derfor en aldersopsparing. Det er også en måde for mig at opbygge en mindre pension udenom arbejdsmarkedet.
Til at starte med investerede jeg faktisk bare i Sparindex Globale Aktier, da jeg synes, at det er så dejligt simpelt kun at skulle forholde sig til én fond på tværs af alle porteføljer.
Et skifte til en ETF
Nu er jeg gået over til en ETF, der har langt lavere omkostninger. ETFen følger stort set det samme indeks, verdensindekset i form af ACWI.
- Sparindex Globale Aktier (SPVIGAKL) har en ÅOP på 0.55%
- iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc) (IUSQ) har en ÅOP på 0.20%
De følger begge ACWI, men den danske fond fra Sparindex er lidt mere diversificeret, fordi den følger ACWI IMI, som inkluderer små selskaber.
Det er i princippet underordnet for mig. Jeg ønsker egentlig bare, at de følger verdensindekset, som både inkluderer developed markets og emerging markets. På den måde er hele verden inkluderet.
ETFen handles på den tyske børs og der er derfor flere omkostninger forbundet med at købe den, men mon ikke det opvejes over mange år med de lavere omkostninger.
- Grundet handelsomkostninger køber jeg én gang om året.
Det betyder, at jeg i starten af januar overfører det maksimale beløb jeg må til aldersopsparingen. Så lader jeg pengene stå til, at PAL-skatten trækkes i midten af januar og herefter køber jeg en portion af IUSQ til aldersopsparingen.
Det er det.
Hvad kan det blive til?
Lad os prøve at regne lidt på, hvad sådan en investering kan blive til.
Vi går ud fra et årligt afkast på 7%, som er det historiske afkast på aktier efter inflation. På den måde kan vi sammenligne værdien med nutiden.
Vi går ud fra, at beløbet jeg må sætte ind stiger med 100 kr. om året. Det har været tilfældet de sidste par år. Om det er en realistisk antagelse, har jeg ingen anelse om.
Derudover fratrækker vi 100 kr. til handelsomkostninger hvert år.
Lad os lege med, at den bliver udbetalt, når jeg bliver 74 år gammel, som vist er dér, det ser ud til, at jeg må gå på pension.
Hvad tror du den når at vokse til?
| Alder | Indskud | Værdi |
|---|---|---|
| 35 | 5,400 | 16,000 |
| 36 | 5,500 | 23,005 |
| 37 | 5,600 | 30,607 |
| 38 | 5,700 | 38,849 |
| 39 | 5,800 | 47,774 |
| 40 | 5,900 | 57,431 |
| 41 | 6,000 | 67,872 |
| 42 | 6,100 | 79,150 |
| 43 | 6,200 | 91,324 |
| 44 | 6,300 | 104,458 |
| 45 | 6,400 | 118,618 |
| 46 | 6,500 | 133,876 |
| 47 | 6,600 | 150,310 |
| 48 | 6,700 | 168,000 |
| 49 | 6,800 | 187,036 |
| 50 | 6,900 | 207,512 |
| 51 | 7,000 | 229,528 |
| 52 | 7,100 | 253,191 |
| 53 | 7,200 | 278,619 |
| 54 | 7,300 | 305,933 |
| 55 | 7,400 | 335,267 |
| 56 | 7,500 | 366,760 |
| 57 | 7,600 | 400,565 |
| 58 | 7,700 | 436,844 |
| 59 | 7,800 | 475,769 |
| 60 | 7,900 | 517,526 |
| 61 | 8,000 | 562,313 |
| 62 | 8,100 | 610,342 |
| 63 | 8,200 | 661,840 |
| 64 | 8,300 | 717,049 |
| 65 | 8,400 | 776,231 |
| 66 | 8,500 | 839,662 |
| 67 | 8,600 | 907,640 |
| 68 | 8,700 | 980,484 |
| 69 | 8,800 | 1,058,534 |
| 70 | 8,900 | 1,142,154 |
| 71 | 9,000 | 1,231,735 |
| 72 | 9,100 | 1,327,694 |
| 73 | 9,200 | 1,430,476 |
| 74 | 9,300 | 1,540,560 |
Ja, du er færdig med at scrolle nu 🙂
1.540.560 kr.
Renters rente er en magisk ting. Porteføljen kan altså nå at vokse til over halvanden million. Det er ikke småpenge og garanteret væsentligt mere, end du havde troet det ville blive til, da du læste, hvor lidt det var muligt at indbetale.
Så det er altså min aldersopsparing og grunden til, at jeg har en.
Har du en aldersopsparing?
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Aldersopsparing kan godt blive udbetalt i “rater”
Nordnet tager så lige 1700kr pr udbetaling..
Det var dyrt!
Ja..jeg huskede desværre også forkert hvilket jeg beklager,korrekt beløb er 1499kr.
https://www.nordnet.dk/dk/kundeservice/prisliste/priser-pension
Tæt nok på 🙂
Hej Sune. Tak for et godt indlæg. Hvad er årsagen til, at du ikke har aldersopsparing gennem pensionsindbetalinger via arbejdsgiver? Omkostninger til pensionsselskabet? Har du tvungen egenindbetaling på pension (hvis man må spørge om dette)? Har du haft et indlæg om topskat-besparelser ved egenindbetaling pension (arbejdsgiver eller egen-forvaltet pension). På forhånd tak og venlig hilsen Fie.
Hej Fie,
“Hvad er årsagen til, at du ikke har aldersopsparing gennem pensionsindbetalinger via arbejdsgiver?”
Jeg tror ikke, at det er en mulighed for mig. Men helt ærligt ved jeg det ikke. Jeg kunne aldrig finde på, at lade nogle andre forvalte mine penge, hvis jeg selv har muligheden.
“Har du tvungen egenindbetaling på pension (hvis man må spørge om dette)?”
Ja, jeg er offentligt ansat, så jeg kan hverken vælge beløb, pensionsselskab eller hvordan det skal investeres.
“Har du haft et indlæg om topskat-besparelser ved egenindbetaling pension (arbejdsgiver eller egen-forvaltet pension).”
Nej, det har jeg ikke. Jeg betaler ikke selv topskat… endnu i hvert fald, så det har ikke været personligt aktuelt endnu.
/Sune
Hej Sune, tak for et godt indlæg! Ved du om, man skal gøre noget i forhold til sin forskudsopgørelse, hvis man vil starte en aldersopsparing? På SKAT’s hjemmeside står der noget om felt 347, men jeg synes det er svært at gennemskue om det også gælder, når der er tale om penge, der allerede er betalt SKAT af som spares op. Har du gjort noget? Mange hilsner Line
Hej Line,
Nej, det er ikke noget jeg ved med 100% sandsynlighed. Men jeg kan ikke se, hvorfor man skulle skrive noget med den type pension på forskudsopgørelsen, for det har jo ikke nogen effekt på skatten, da der ikke er noget fradrag.
/Sune
Kære Sune
Tak for endnu et godt indlæg! Jeg har selv danset lidt rundt om en aldersopsparing i en del år efterhånden, men dette indlæg og den fine tabel endte med at være udslagsgivende.
Jeg har oprettet aldersopsparingen inde på Nordnet, men synes ikke, jeg kan finde ETF’en eller fonden fra Sparindex. Er det mig, der er helt galt på den, eller har du måske oprettet din et andet sted?
Jeg tænkte også på, om du ved noget om, hvorvidt der kan blive problemer med beskatningen før, eller når du skal have pengene ud. Jeg har bevidst ikke rørt ved ETF’er før, da beskatningen forvirrer mig på et højere niveau. Altså dobbeltbeskatning etc. Måske du kan kaste lidt lys over dine bevæggrunde for denne ETF?
Dbh
Henrik
Hej Henrik,
Jeg har min aldersopsparing på Nordnet, så du burde kunne finde dem der.
Vil du finde fonden fra Sparindex, så søg på SPVIGAKL.
Vil du finde ETFen kan du søge på IUSQ.
“Jeg tænkte også på, om du ved noget om, hvorvidt der kan blive problemer med beskatningen før, eller når du skal have pengene ud.”
Jeg ved ikke, hvad du tænker på med problemer her? Med en pension betaler man PAL-skat en gang årligt i januar efter lagerbeskatningsprincippet og det er det. Der er ikke andet. Så hvad for nogle problemer det skulle være, kan jeg ikke lige tænke mig til.
“Altså dobbeltbeskatning etc.”
Der er ikke nogen dobbeltbeskatning her. Måske af de underliggende aktiver, men i så fald er det noget fonden tager sig af. Det er noget af de du betaler for ved at have fonden. At de klarer alt den slags.
“Måske du kan kaste lidt lys over dine bevæggrunde for denne ETF?”
Min bevæggrund er ekstremt simpel. Jeg er kun ude efter at finde en fond, der dækker det bredest mulige verdensindeks billigst muligt. Verdensindekset her er ACWI. Med frie midler er det Sparindex Globale Aktier. Med en pension, hvor alt lagerbeskattes, kan det gøres billigere med en ETF. Derfor gælder det for mig at finde en billig en billig ETF der dækker ACWI. Det er den fond med tickerkoden IUSQ svaret på.
Det er det.
/Sune
Kære Sune
Tak for et rigtig godt og uddybende svar! Jeg må lige steppe mit gamE op ift, at finde de fonde derinde 🙂
Ift. skatteproblemerne så synes jeg at have læst, at man bliver beskattet i det land, hvor ETF’en har hjemsted. Altså vil man potentielt set først blive beskattet i eksempelvis Tyskland og efterfølgende i Danmark, hvorefter man så skal hjemsøge dobbeltbeskatningen. Giver det mening? Og jeg så forresten lige, at den ETF du køber, har hjemsted i Irland, hvor der ikke er skat på ETF’er, så det burde jo under alle omstændigheder ikke være noget problem.
Jeg har lige et tillægsspørgsmål: Du skriver i indlægget at “Det betyder, at jeg i starten af januar overfører det maksimale beløb jeg må til aldersopsparingen. Så lader jeg pengene stå til, at PAL-skatten trækkes i midten af januar og herefter køber jeg en portion af IUSQ til aldersopsparingen.”
Vil ovenstående sige, at du overfører eksempelvis 5400 kroner til kontoen, lader PAL-skatten blive trukket og så køber for resten af midlerne? I så fald ender du vel med at købe for mindre end de tilladte 5400 kroner.? Eller hvordan?
Jeg undskylder på forhånd min lidt store forvirring.
Dbh
Henrik
Hej,
“Og jeg så forresten lige, at den ETF du køber, har hjemsted i Irland, hvor der ikke er skat på ETF’er, så det burde jo under alle omstændigheder ikke være noget problem.”
– Lige præcis derfor, at ETFer fra iShares er gode. Der er nemlig ingen dobbeltbeskatning med hjemsted i Irland.
“I så fald ender du vel med at købe for mindre end de tilladte 5400 kroner.?”
– Ja
/Sune
Hej Sune,
Tak for din gennemgang!
Det, der afholder mig fra at starte en aldersopsparing, er, at jeg grundet renters rente-effekten i årene lige inden pensionsalderen kommer til at betale voldsomme beløb i PAL-skat. Årligt skal der jo til sidst henlægges 10.000-15.000 kr. bare til PAL-skat.
En fuld indbetaling til aldersopsparingen hvert år med start som 30-årig og ufaglært er nok i sidste ende ikke så holdbart 🙁
Hej Chris,
Du kan betale PAL skatten med afkast fra depotet, så det betyder jo ikke nødvendigvis, at du skal have penge op af lommen andetstedsfra.
/Sune
Hej Chris,
Hvis du skal betale 15.000 kr. i PAL skat hvert år, så har du haft et afkast på 100.000 kr om året. Du skal kun betale PAL skat af ét års afkast, ikke det fulde beløb på aldersopsparingen. Så jo, start du bare en aldersopsparing, det er en god ide! 🙂
Hej Frinans.
Interessant artikel. Har du oprettet din aldersopsparing gennem Nordnet eller din almindelige bank?
Andreas 🙂
Hej Andreas,
Mange tak. Den er oprettet igennem Nordnet.
/Sune
Hej Sune
Tak for en god hjemmeside. 🙂
Jeg er lidt i tvivl om din beregning, hvor opsparingen ender med 1.540.560 kroner. Er det fordi du har den præmis, at du betaler PAL skatten på anden vis end med afkast fra opsparingen? Hvis du løbende trækker noget fra afkastet, som skal bruges til at betale PAL skatten og dermed ikke kan geninvesteres, er opsparingen til sidst så ikke betydeligt lavere?
DBH, Søren
Hej Søren,
Det er vist bare mig, der har glemt at tage højde for skat. Det kan være indlægget skal opfriskes lidt på et tidspunkt.
Hej Sune
Hvis du indregner kurtage og valutagebyr ved køb den ETF fra Ishares gennem Nordnet, i stedet for at købe f.eks. den sparindex globale aktier som jo kan købes uden kurtage gennem månedsopsparingen og uden valutagebyr, da den jo handles i gode danske kroner, er du så sikker på at besparelsen er så stor som det lige umiddelbart ser ud til, når man udelukkende kigger på ÅOP for de 2?
Nej det er jeg ikke. Den udregning har jeg ikke lavet og det kunne måske ændre regnestykket. Men jeg tør næsten vædde på, at de lavere omkostninger i ETF’en vinder på den lange bane.
/Sune
Hej Sune, tak for et godt og informativt indlæg (+ video). Jeg har min nu tre-årige AO stående i Nordnet, som stadigvæk ikke er blevet investeret, og det er vidst på tide at få gang i den. Jeg følger en lignende strategi som dig, og ønsker at investere så bredt som muligt i et globalt verdensindeks. UISQ kunne derfor godt være et lovende bud for mig. Men når jeg søger den frem på Nordnet dukker en anden, meget ligende ETF op, nemlig: iShares Core MSCI World UCITS ETF (ticker: EUNL). Jeg kan ikke umiddelbart læse mig frem til forskellen mellem de to. Jeg ville derfor høre, om du mon er klogere på, hvordan de to ETF’er er forskellige fra hinanden, og om UISQ stadigvæk er at foretrække mellem de to?
Hej Katrine,
EUNL dækker “kun” developed markets, så forskellen er, at IUSQ dækker både developed og emerging.
Hvis du er lidt i tvivl om forskellen på de to indeks, så start her: https://www.frinans.dk/verdensindekset/
Om IUSQ er at foretrække er lidt en smagssag. Den dækker bredere og det ville jeg argumentere for var bedre, men i sidste ende er der ikke en kæmpe forskel på kun at følge developed og så det at inkludere emerging også.
/Sune
Hej Sune. Meget spændende indlæg. Hvordan kommer du frem til de 16.000 i værdi i første række? Vh Mette
Hej Mette,
Ved at have indbetalt til aldersopsparing over nogle år. De 16.000 var mit udgangspunkt, da jeg lavede udregningen.
/Sune
Der er større ændringer på vej. Her fra Nykredit:
En af måderne til at finansiere den økonomiske håndsrækning, er at hæve loftet for indbetaling på en aldersopsparing.
I år er det muligt at indbetale 5.500 kr. på aldersopsparingen, men allerede fra næste år, vil det blive muligt at indbetale 8.800 kr. (2023-niveau). Det er godt nyt, da aldersopsparingen er relevant for alle danskere.
En anden ny ændring fra 2023 er, at personer med syv år, eller mindre, til folkepensionsalderen, kan indbetale op til den høje indbetalingsgrænse på 56.900 kr. årligt (beløbet indeksreguleres hvert år). I dag er det kun muligt at indbetale op til den høje indbetalingsgrænse på 54.200 kr. med fem år, eller mindre, til folkepensionsalderen.
Fuldstændig rigtigt. Så jeg må finde de 8.800 kr. i starten af 2023.
Hej Sune. Først og fremmest tak for alt den viden du deler omkring investering mm.
Jeg har lige et spørgsmål i forhold til aldersopsparing. Ved du om det er muligt, at lave aldersopsparing som månedsopsparing og derved spare kurtage selvom man allerede har en månedsopsparing på Nordnet.
Hej Jakob,
Velbekomme 😊
Det tror jeg godt, at man kan. Jeg kan i hvert fald godt trykke på at oprette en månedsopsparing og vælge min aldersopsparing.
Husk på, at månedsopsparingen ikke som sådan er et selvstændigt produkt. Det er bare et smart add-on til at købe automatisk uden kurtage. Hverken mere eller mindre.
/Sune
Hej Sune,
Endnu engang tak for en gods artikel – der er kommet nye regler for 2023, så det ville være oplagt at opdatere artiklen med disse.
Hej Per,
Ja jeg skal have opdateret den 😊
Hej Sune 🙂
Jeg er i gang med at “binge” (bl.a. dine) youtube videoer om aktie-investeringer, og kom af den vej ind på din blog her.
Dine videoer er en kæmpe hjælp og inspiration til én som mig der aldrig har fået sat sig ind i hvordan man investerer – og jeg står næsten med fingeren på “eksekver” knappen for at starte på aldersopsparing, aktiesparekonto og månedsopsparing via Nordnet.
Mht aldersopsparing bliver min strategi lignende din. Jeg overfører det fulde beløb (8.800 kr pr 2023) til aldersopsparingen i starten af året og investerer dem i én eller to “brede” ETF’er.
Jeg har et spørgsmål til den måde du timer din overførsel til aldersopsparingen, og købet af ETF.
Kan du forklare den rækkefølge du beskriver her:
“Det betyder, at jeg i starten af januar overfører det maksimale beløb jeg må til aldersopsparingen. Så lader jeg pengene stå til, at PAL-skatten trækkes i midten af januar og herefter køber jeg en portion af IUSQ til aldersopsparingen.”
og fordel/ulemper ved at overføre pengene primo januar, kontra ultimo januar, og hvorfor du ikke:
1) Overfører *og* køber ETF inden PAL-skatten trækkes
2) Overfører *og* køber ETF efter PAL-skatten trækkes
Jeg kan simpelthen ikke gennemskue (om der er) fordel/ulemper ved rækkefølgen:
Overførsel => PALskat => Køb af ETF
MVH
Carsten H
Hej Carsten,
Det lyder da som om, at du er ret godt på vej 💪
Når vi rammer midten af januar, skal der trækkes PAL-skat på pensioner. Står der ikke nok penge til at betale skatten, skat der sælges ud af værdipapirerne.
Jeg overfører pengene, så skatten kan trækkes uden, at jeg skal lave et salg.
Hvorfor?
Fordi et salg er forbundet med omkostninger.
Når skatten er betalt, investerer jeg resten af pengene.
Når jeg engang har så meget investeret, at det beløb jeg må indbetale ikke kan dække skatten, bliver jeg nødt til at sælge lidt.
/Sune
Alderspension
Hej Sune
Jeg har læst dit indlæg om alderspension.
For at finde ud af hvor stor fordelen er har jeg lavet to scenarier: (4% afkast på ETF)
1. Investere det samme beløb i 10 år i frie midler (som jeg gør nu)
2. Gøre præcis det samme på alderspensionen.
Gevinsten efter 10 år er mindre end 10.000 kr i alt- hvis jeg ikke ser på aktieudbytte
Hvis aktieudbytte tages med, betales der udbytteskat på 25% i 1. (frie midler) og PAL-skat på 15,3% i 2. (aldersopsparing)
Men aktieudbytte er jo ikke til at forudsige- eller hvordan ser du på det?
Reglerne for sociale ydelser kan jo også ændre sig.
Ulempen ved ikke at kunne disponere over det indbetalte overgår i mine øjne langt fordelen (og så er det heller ikke simpelt)
Har jeg overset noget ?
med venlig hilsen
Frederik
Hej Frederik,
I princippet er det ret simpelt.
Fordelen ved en aldersopsparing set i forhold til frie midler er en lavere skat. Det betyder, at der i sidste ende er flere penge at gøre med.
Ulempen er, at pengene bindes indtil pensionsalderen.
Det er det.
Så må hver enkelt jo gøre op med sig selv, om fordelen opvejer ulempen. Det tror jeg ikke, at der er ét klart svar på.
/Sune