Måneden der gik juni 2020

Kalenderen viser d. 1. og det betyder vanen tro, at det er tid til en status og måneden der gik juni 2020.

Kalenderen viser d. 1. og det betyder vanen tro, at det er tid til en status og måneden der gik juni 2020.

Juni

I juni har jeg brugt meget tid på at lave indhold til Youtube. Jeg synes, at det går godt i spænd med blogindlæggene og at de to medier komplementerer hinanden godt.

Jeg tror også, at det potentielt kunne være en fin kilde til at øge indtjeningen i fremtiden, hvilket kræver, at jeg i første omgang rammer 1.000 subscribers og opfylder nogle andre kriterier. Opnår jeg det, kan jeg blive partner og begynde at tilknytte reklamer, hvilket jeg så kan tjene penge på.

Jeg synes, at det er meget svært at vurdere potentialet, men nu giver jeg det en skalle og prøver ad. Har du ikke været inde og subscribe til min kanal, så gør det gerne, det vil være en stor hjælp. Tak!

Er der noget du godt kunne tænke dig, at jeg lavede en video om, så kommentér gerne på en video eller skriv det i en kommentar til indlægget her.

Oprydning

Derudover er jeg også gået igang med en total oprydning på Frinans.dk. Jeg omskriver og optimerer gamle indlæg og fjerner dem, jeg synes er irrelevante. Det er et meget stort arbejde og næsten alle indlæg jeg omskriver, tager lige så lang tid, som at skrive et nyt. Jeg gør det med henblik på at gøre oplevelsen på siden bedre og for at SEO-optimere, så siden forhåbentlig kan vokse sig større. Det er spændende, men også et hårdt arbejde. ?

Jeg har eksempelvis skåret ind til benet og bruger 4 overordnede kategorier for interessant indhold for læseren

Hertil får hvert indlæg også nogle tags, der strukturerer indholdet yderligere. Dem kan de se herunder:

Formatet

Jeg har også leget videre med formatet for måneden der gik og jeg vil tage udgangspunkt i rigdomsformlen:

  • Tjen mere,
  • Forbrug mindre &
  • Investér

På den måde vil jeg vise, hvad jeg har tjent denne måned, hvordan jeg har brugt pengene og sidst, men ikke mindst, hvordan jeg har investeret. Du er meget velkommen til at kommentere på, hvad du synes om formatet. Er der noget, der mangler eller er der dele du finder ligegyldigt i måneden der gik? ?

Blogindlæg

I juni har jeg udgivet:

Som nævnt, har jeg også givet flere indlæg en overhaling. Det gælder eksempelvis:

Indtægt

I tabellen herunder kan du se, hvordan mine indtægter har været i denne måned.

KildeBeløb
Job – Specialkonsulent43.000 kr.
Selvstændig – Frinans0 kr.
(Arbejdsmarkedspension)7.500 kr.
Samlet indtægt50.500 kr.

Jeg har valgt at adskille min arbejdsmarkedspension fra min løn, da der er væsentlig forskel. Pengene til pensionen er låst, så det er ikke disponibel indkomst og de beskattes heller ikke nu, men når de engang skal udbetales. Indtjeningen fra Frinans svinger rigtig meget, så den vil være meget forskellig fra måned til måned. Her er jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skal tælle med for hver måned. Eksempelvis har jeg en konto flere steder i forhold til affiliate indtjening og her skal beløbet overstige noget bestemt, før det udbetales. Skal jeg så medregne det, der er tjent den måned eller det der udbetales? Det er jeg ikke helt afklaret omkring. Denne måned har jeg skrevet 0 kr., fordi jeg ikke har overført noget til mig selv fra virksomhedskontoen.

Det samme gælder eksempelvis bogsalg for simpel investering. Det fysiske bogsalg udbetales en gang i kvartalet, men jeg sælger da lidt bøger hver måned. For den her måned har jeg sat beløbet til 0,- da jeg ikke har trukket noget ud fra kontoen. Så vil jeg lige overveje, hvordan jeg skal gøre fremover. ?

Udgifter

Her kan du se, hvordan mine udgifter har fordelt sig denne måned.

TypeBeløb
Faste udgifter9.172 kr.
Diverse udgifter4.280 kr.
Opsparing & Investering14.000 kr.

Det giver en opsparingsrate på 52,5%, omend ikke alt det opsparede går til investering, som med tiden skal generere den passive indtægt, der skal give mig mere frihed. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan den slags egentlig bør opgøres. Det er ikke første gang, at jeg har luftet min tvivl om det spørgsmål. Min pension er eksempelvis heller ikke talt med i tallet, da den ikke kan gå til at sikre økonomisk frihed før pensionsalderen. ?

Mine diverse udgifter har været noget højere end normalt, da der er forskellige udgifter frem mod vores bryllup. Jeg forventer en væsentligt lavere opsparing i juli måned netop pga. af dette. Så må vi se, om ikke jeg kan få den lidt opad igen på den anden side. Nu er det jo et once in a lifetime event, så det hører med. ?

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

📈 Investering

Først skal vi se på, hvordan jeg har investeret og sparet op denne måned. Af udgifterne fremgik det, at beløbet er 14.000 kr. Det fordelte sig sådan her:

AktivBeløb
Sparindex Globale Aktier12.500 kr.
Sparindex Stabile Obligationer0 kr.
Opsparing1.000 kr.
Bitcoin500 kr.
Guld & Sølv0 kr.

Langt de fleste penge er blevet placeret i aktier, helt efter principperne for simpel investering.

De forskellige aktiver har klaret sig sådan her i juni:

  • Sparindex Globale Aktier +2.19%
  • Sparindex Stabile Obligationer -0.18%
  • Opsparing 0%
  • Bitcoin -4.04%
  • Guld +4.98 & Sølv +3.44%

Selve min frihedsportefølje på Nordnet har klaret sig sådan her:

Frinans investering juni 2020

Lad os også tage et kig på, hvordan den samlede formue bestående af både investering, opsparing og pension ser ud.

AktivVærdi
Sparindex Globale Aktier484.000 kr.
Sparindex Stabile Obligationer98.000 kr.
Opsparing189.000 kr.
Bitcoin69.000 kr.
Guld & Sølv31.000 kr.
(Pension)(334.000 kr.)
Samlet formue1.205.000. kr.

En stor del af opsparingen er tiltænkt udbetalingen på et hus engang i fremtiden. Pensionen er talt med i formuen, men kan ikke indgå som en del af en passiv indtægt før den statsbestemte pensionsalder.

Baseret på 4% reglen vil aktierne og obligationerne kunne give en årlig passiv indtægt på: 23.280 kr.

Her til sidst finder du Frinansrapporten, som er en samlet oversigt over min vej mod mere økonomisk frihed, siden projektet for alvor begyndte i starten af 2016. Den opdateres hvert kvartal, hvilket jo betyder, at den er nyligt opdateret med tal for 2. kvartal af 2020. Det er interessant at se, hvordan Corona-krisen tydeligt kan aflæses i investeringerne og formuen.

Hvordan er din måned gået?


Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

16 thoughts on “Måneden der gik juni 2020”

  1. Hej Sune – endnu en interessant opdatering, tak for dét! 🙂

    Angående dine indtægter skriver du 43k + 0k + 7,5k, hvilket i mit hoved giver 50.500, men samlet har du noteret dig 55.000?

    I forhold til angivelsen af indtægter fra affiliate programmer osv, så kan jeg godt se fordelen i at gøre det ved udbetaling da det jo først er her du har pengene tilgængelige – men i forhold til at give et mere retvisende billede af udviklingen i en månedlig opdatering, bliver billedet lidt mudret hvis 3 måneder fx lægges sammen imho.

    Din YouTube kanal har fået en følgere mere, og jeg vil med glæde læse mere om udviklingen dér også (indtægt, trafik osv.).

    Tillykke med dit kommende bryllup 😀

    1. Hej John,

      Det er simpelthen en slåfejl, det er hermed rettet 🙂

      Tak for dit input til det med Frinans. Jeg synes det er en rigtig god pointe, du har. Det er lidt tricky, hvis man går op i, at tingene skal være korrekte og præcise. For hvis jeg viser indtægt baseret på reel indtægt, men ikke udbetaling, så bliver forholdet i mellem indtægt og opsparingsrate ikke helt rigtigt. Det er måske mindre vigtigt. Jeg tænker lidt videre over det.

      Det kan være, at jeg i det hele taget skal inkludere lidt mere om selve forretningen Frinans. Det vil jeg overveje.

      Og tak 🙂 Vi glæder os meget!

      /Sune

  2. Jeg er vild med dit nye og detaljerede rapporteringsformat! Godt arbejde Sune.

    Månedens opsparingsrate lå på 67%.

    Jeg nåede selv en milepæl i dag med 500.000 investeret i aktier + obligationer. Derudover har jeg kombineret logikken fra http://www.gabsoft.dk/FIREberegner.html med egne økonomiske data og Chart.js så jeg nu har en cool FIRE-rapport i HTML format med fine grafer både over investering men også hvordan det går ift. at opnå FIRE.

    1. Hej Gabriel,

      Mange tak 🙂

      Det var også en pæn rate. Så højt er det svært for mig at komme op, så længe vi bor her. Og tillykke med milepælen, det er en stor en at nå 🙂

      Det lyder spændende med FIRE-rapporten!

      /Sune

  3. Hej Sune

    Lige et praktisk spørgsmål ang. handlen med Sparinvest globale aktier.

    Foreningen synes noget mere illikvid end eksempelvis Globale aktier min.risk. I dag (2/7-20 kl. 13.00 er der omsat for ca. 4 mio i min risk, og ikke engang 100.000 i globale aktier)

    Spreadet (forskellen med købs og salgkurs) er også større ved Globale aktier og jeg oplever at det kan være svært at få gennemført en større ordre (+1000 stk) uden at skulle betale 0,5-0,9kr. mere end den senest hanlede værdi.

    Jeg tænker om det ligeledes bliver svært når man en dag skal sælge dem?

    Hvad er dine tanker om dette?

    1. Hej Peter,

      Helt klart, at fonden er lidt mindre. Den er ret ny og ikke en del af månedsopsparingen, hvor jeg tror, at der er mange der køber globale akt. min. risk. igennem.

      Jeg oplever dog ikke, at den er decideret illikvid. Jeg tror, at du har ramt et tidspunkt, hvor market maker har lavet lidt justeringer. Der er stort set altid en købs- og salgsordre på 3000 stk. i hver retning fra market maker alene. Lige i det tidspunkt, at jeg sidder og skriver nu, er der åbne salgsordrer på ca. 8.000 stk. på globale aktier og 5.000 stk. på globale aktier min. risk. I det her øjeblik er spreadet fra market maker 75 ører på globale aktier og 80 ører på globale akt. min. risk. så dér oplever jeg heller ikke det samme.

      Jeg er ikke nervøs for at kunne sælge dem, men det er selvfølgelig en valid tanke at have. I så fald er det jo nok nærmere store ETFer du skal se på, hvor likviditeten er i en helt anden boldgade.

      /Sune

      1. Hej Sune

        Tak for et brugbart svar. Vil heller ikke sige jeg er nervøs for ikke at kunne sælge, men det er altid rart at høre en andens syn på sagen:.

        “Market maker” har jeg lige googlet – så lærte jeg også noget nyt og så har det været en godt dag:-)

        Det afføder dog endnu et spørgsmål: Hvordan kan du se at en ordre er fra market maker?

        Vh Peter

        1. Hej Peter,

          Ja det er ikke så skidt at blive klogere 🙂

          “Det afføder dog endnu et spørgsmål: Hvordan kan du se at en ordre er fra market maker?”

          Det kan jeg som sådan heller ikke vide med sikkerhed, men der er et ret klart mønster, nemlig de 3.000 stk. på hver side af bordet, konsekvent i løbet af hele dagen. Det gør, at jeg føler mig ret sikker i at sige, at det er market makeren, da det er market maker opførsel.

          /Sune

      1. Du får vel ikke 43.000 udbetalt, men beskattes af dem? Ellers skal jeg da skifte karriere…

  4. Hej Sune,

    Spændende at følge din rejse!

    Vil du sætte et par ord på, hvorfor du har trukket dig ud af crowdlending?

    Mvh
    Kenneth

    1. Hej Kenneth,

      Jeg har faktisk skrevet om det i Måneden der gik for januar og februar:

      Januar
      Februar

      Det korte af det lange, jeg ville gerne simplificere mine investeringer og jeg synes ikke, at det gav mening at have så lidt som jeg havde. Derfor skulle jeg enten tilføje en del mere eller fjerne det helt. For nu har jeg fjernet det, men er på ingen måde afvisende overfor at tilføje det igen på et senere tidspunkt.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.