Måneden der gik november 2017

Frinansimperiet vokser, omend stadig i det små, en ny måned er gået, kalenderen viser d. 1. december og det er dermed tid til en opdatering.

November 2017

Vi skriver i dag 1. december og udover glæden ved gensynet til endnu en måned domineret af Last Christmas på repeat, risengrød og håbet om sne, så er det en statusdag. For mig er d. 1. altid interessant fordi jeg skal gøre status over frinansimperiet og derudover synes jeg det er virkelig sjovt. Efterhånden er d. 1. blevet en festdag for mig. Det må nok også tolkes som, at jeg har relativt godt styr på min privatøkonomi, så det er jo kun godt.

Helt overordnet har november været en måned, hvor mine to enkeltaktier fortsat bløder, Bitcoin er stukket helt af og jeg har oprettet en Financial Independence Retire Early i Danmark gruppe på Facebook. Hvis du er interesseret i økonomisk uafhængighed så kom, vær med og deltag i snakken og diskussionerne.

Derudover bliver jeg nok også nødt til at nævne, at jeg har været på forsiden af en avis, nærmere betegnet Ekstra Bladet. Hvorvidt det så er en god ting, lader jeg op til den enkelte at have en holdning, men jeg synes det er sjovt, at mit projekt er ved at blive mainstream viden. Artiklen kan læses online her, hvis man er abonnent. Men I skal da ikke snydes for forsiden, hvor jeg er at finde lige over tilbuddet på julesmåkager fra ALDI:

Frinans på forsiden af Ekstra Bladet

Aktie- og obligationsporteføljen

Størstedelen af mine investeringer befinder sig i et depot hos Nordnet. Lad os se på, hvad der er sket her den seneste måned.

Handler

Helt og aldeles standard måned på handelsfronten i mit aktie- og obligationsdepot. Jeg købte en portion globale aktier helt som jeg plejer igennem månedsopsparingen.

Jeg har dog haft en rigtig spændende samtale med Peter i kommentarfeltet til sidste måneds opdatering. Den har afstedkommet, at jeg lige skal tænke lidt mere over om Sparinvests globale forening er den rigtige for mig at have. Jeg træffer ingen overilede beslutninger, men det er lige noget jeg skal overveje. Fra 2019 bliver reglerne for beskatning vedrørende ETFer også ændret og så kan det være, at det er sådan nogle jeg skal have i stedet. Min ubeslutsomhed er tegn på manglende viden, så jeg skal lige have undersøgt nærmere. Stay tuned.

Beholdning

Indholdet af porteføljen har ikke ændret sig meget, så det ligner endnu engang en copy/paste.

November 2017 Frinans

Hugo Games har været forfærdelig at eje i 2017, men den er banket så langt ned og der er en del på vej i 2018, at jeg faktisk overvejer at beholde den et år mere. Jeg slipper aldrig af med den 🙂

Herudover står der penge klar til at købe nogle flere obligationer lidt senere. Jeg tænker at købe obligationer fire gange om året, da den forening jeg bruger ikke er mulig at købe igennem månedsopsparing.

Udvikling

Helt overordnet har måneden været lettere positiv.

Det viser vigtigheden og styrken i diversificering, ikke kun indenfor aktier eller et enkelt land, men på tværs af regioner, lande og sektorer.

Thinfilm vælter bare nedad og det er ikke specielt sjovt at være investor i den pt.

Jeg håber, at den bliver sjovere at holde øje med i 2018. Og så tyder det mere og mere på, at jeg hverken duer til at udvælge enkeltaktier eller at have dem i porteføljen… og alligevel holder jeg fast. Alt økonomisk teori går i sit udgangspunkt ud fra, at mennesker er rationelle… Det vil jeg godt så tvivl om.

Andre investeringer

Jeg har jo også andre investeringer end aktie- og obligationsporteføljen på Nordnet, så dem kigger vi også lige på.

Mintos

Den mindre portefølje lever sit eget liv, uden at jeg skal foretage mig noget. Renterne ser stadig ud til at blive rigtig positive:

Jeg har ikke overført yderligere til kontoen, jeg skal lige have fundet ud af, hvor meget jeg ønsker at poste i det om måneden.

June

Den meget lille position i June har udviklet sig positivt i november.  Det mest interessante i forhold til June er, at Danske Bank har åbnet op for muligheden for månedlige overførsler med MobilePay i stedet for dankort. Det betyder, at bruger man denne løsning er der nu flere muligheder for, at man kan gøre bruge af Dollar-Cost-Averaging og investere på månedlig basis. Slå eventuelt begrebet op i den nye investeringsordbog her på siden. Se denne vejledning fra June selv i forhold, hvordan det gøres.

Ædelmetaller

Jeg ejer nu, som tidligere nævnt, en enkelt sølvmønt der vejer 1 OZ. Det er så lidt, at det er fuldstændig ligegyldigt i den store sammenhæng, men det er sjovt og lærerigt at følge med, så det gør jeg. Prisen på sølv har været faldende i november som vist ved pris på 1 OZ i start november kontra slut november. Du kan altid se priserne hos Tavex, der hvor jeg købte min sølvmønt.

Start november:  107.83 DKK/1oz

Slut november:    102.51 DKK/1oz

Opsparing

Helt som jeg plejer har jeg overført et fast beløb til min opsparingskonto. Overskriften er principielt forkert, fordi der ikke kan stå kontanter på en digital bankkonto, men for nemhedens skyld kalder jeg det stadig kontanter. Det ville nok være mere korrekt at referere til det som kontopenge. Herudover har jeg også iklædt mig en mindre hat af sølvpapir og opbevarer et mindre beløb fysiske kontanter hjemme under madrassen, hvis nu hele banksystemet skulle gå kaput eller dankortsystemet bare ikke virker i en kortere periode.

Gæld

Jeg har stadig noget SU gæld. Det betaler jeg regelmæssigt af på og det passer egentlig sig selv. Renten er lav, så jeg skynder mig ikke, men hvis den pludselig skulle stige kan jeg relativt hurtigt betale hele gælden af.

Opsparingsrate

Relativt normal måned. Jeg har ikke ‘brugt’ alle mine penge, så der står lidt mere på kontoen, hvilket selvfølgelig ville hæve opsparingsraten, hvis jeg overførte det til min investeringskonto. Novembers opsparingsrate lød på 57%.

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

22 thoughts on “Måneden der gik november 2017”

  1. Copenhagenmustache

    Var egentlig godt klar over at turnover % var rimelig høj i det index. Men kan man i princippet ikke være lidt ligeglad med det så længe ÅOPen forbliver lav?

    Hvis du nu vælger en akkumulerende verdens index i stedet vil du så ikke bare blive PAL beskattet? Mig bekendt findes der ikke investeringsfonde hvor at du investere for private midler og ikke bliver beskattet af gevinsten?

    1. Hej,
      Høj turnover har den indflydelse, så vidt jeg kan forstå, at foreningen er nødt til at udbetale højt udbytte. Jeg er interesseret i lavt, ja faktisk helst ingen, udbytte da jeg skal betale skat af udbyttet. Derfor overvejer jeg om jeg bør skifte til en forening der bare tracker MSCI World i stedet, da turnover er væsentligt lavere.
      Og du har fuldstændig ret, en akkumulerende forening vil ikke være en god ide med de nuværende regler grundet beskatningen. Jeg lurer lidt på, hvordan reglerne bliver når skatten på ETFerne nærmer sig foreningerne. En akkumulerende ETF ville nok være at foretrække.
      /Sune

      1. Hej Sune,

        Først tak for en altid inspirerende blog, som nu takket være EB er ved at blive landskendt 🙂

        Jeg startede selv ud med SPI Global, men skiftede hurtigt til Danske Invest Global. Dels tracker den MSCI World, dels har den en ÅOP på 0,5% (SPI har 0,62%). Så krydrer jeg lidt med DI Fjernøsten (for også at ramme bl.a. Kina, Sydkorea, Indien og Taiwan), og DI Europa (for at reducere valutapåvirkningen lidt).

        Angående din investering i ædelmetaller, så er det selvfølgelig kun på legestadiet endnu, men er sølv også en god investering? Kigger jeg på Tavex’ hjemmeside er tilbagekøbspriserne i hvert fald markant lavere (ned til under 50% af købsprisen) for sølvmønter, end for tilsvarende guld. I tillæg til råvareprisen betaler man givet også ekstra for selve det, at råvaren er forarbejdet. Mit umiddelbare indtryk er, at investering i ædelmetaller reelt kun giver mening, hvis der er tale om investeringsguld, fra 50g og op.

        1. Hej Mikael,
          Tak for din kommentar og tanker om indeks, jeg overvejer stadig, så det er rart med input.
          I forhold til investering i ædelmetaller, så har du til dels ret. Der er moms på sølv i danmark og derfor bliver købsprisen så meget højere end salgsprisen. Det er også derfor jeg skriver, at med den ene sølvmønt jeg har, er der dårligt tale om investering. Der er ikke moms på guld og derfor er købs- og salgspris meget tættere på hinanden. Hvis man skal vurdere om det ene eller andet er en god investering skal man gøre sig nogle tanker om, hvordan prisen kommer til at se ud i fremtiden. Både guld og sølv har mange anvendelsesmuligheder og sølv er faldet langt mere i pris end guld siden finanskrisen. Jeg skal ikke gøre mig klog på om sølv er en bedre investeringsmulighed end guld eller omvendt, men jeg havde råd til en sølvmønt, så derfor startede jeg der 🙂 Sølv kan også købes i store sølvbarer, hvor prisen pr. oz falder en del.
          Hav en dejlig søndag

          /Sune

          1. Så giver det bedre mening, jeg havde (naivt) antaget, at sølv var underlagt de samme regler som guld.

            Er du iøvrigt bekendt med https://rikatillsammans.se/en-portfolj-for-alla-vader ? Her angives en portefølje, der skulle kunne klare sig godt, stort set ligegyldigt hvad det økonomiske klima er. Bl.a. udgør guld (og sølv) 25% som værn mod inflation. Nu har vi jo stort set ingen inflation (og har ikke haft det længe), men det kunne jo så være et argument for, at det er nu, man skal investere dér, og tilsvarende lidt mindre i aktier.

            1. Nej, den side kendte jeg ikke. Men ja, ædelmetallernes rolle i en samlet portefølje er netop som værn mod inflation. Det er bestemt værd at overveje, om det er noget man synes burde være en del af ens portefølje. Jeg er begyndt lidt i det små, så må vi se, hvad det ender med 🙂

  2. Hej Sune,

    Jeg har et spørgsmål til dig vedr. din opsparingsrate.
    Hvis du var ejer af en lejlighed, et hus eller lignende, ville du så dit kvartalsvise afdrag i din gæld med i din opsparingsrate? Her tænker jeg, at du jo opsparer i friværdien, og derved have flere penge til en evt. tidlig pension.

    Glæder mig til at høre dit input til det.

    Mvh. Steffen

    1. Hej Steffen,
      Ikke i opsparingsrate nej. For mig er opsparingsrate kun et tal der viser månedlig indkomst brugt på at ‘blive rigere’. Jeg ville dog klart inkludere forskellen imellem boligværdi og gæld i bolig i ‘Frinansimperiet’, altså mine samlede aktiver. Hvorvidt jeg ville inkludere det som et aktiv i forhold til en tidligere pension er jeg uklar omkring. Jeg tror nærmere jeg ville opfatte friværdi som en virkelig god ’emergency opsparing’.

      Jeg håber det svarer på spørgsmålet.
      /Sune

      1. Okay. Spændende. Så hvis du vælger at købe hus eller lejlighed indenfor en årrække, så vil din opsparingsrate vel falde en del, da udgifterne må være højere end ved din lejebolig? Også selvom udgifterne til din ejerbolig er billigere, efter man trækker de penge fra, som ryger tilbage i friværdi.

        Eks. Kan din nuværende lejeudgift være 6000kr og med ejerbolig være 10.000kr. Hvis så 7000 kr af boligudgifterne ved ejerboligen er afdrag og de resterende er bidrag og renter. Så vil du vel opspare 3000 mere end tidligere, godt nok kun i friværdi. Men set ud fra din opsparingsrate, så vil du spare 4.000kr mindre op, hvilket jo vil skubbe din procent væsentligt nedad og give din en meget senere potentiel pensionsalder?

        1. Hej,
          Jeg tror, at jeg fik svaret lidt for hurtigt tidligere, det må jeg lige forsøge at revidere her.
          Ja, stiger mine udgifter til bolig, hvilket en flytning sandsynligvis vil resultere i, så vil det have en effekt på min opsparingsrate. Men det er selvfølgelig muligt, at det der vil ske blot er, at jeg kan investere mindre, men spare mere op i form af opsparing i huset. Giver det mening?
          Nej, fordi opsparingsraten ikke inkluderer værdistigning af noget allerede opsparet. Den inkluderer kun det direkte opsparede eller investerede indenfor perioden. Et andet eksempel kunne være Bitcoin, som jeg også betragter som en opsparing. Køber jeg for 1.000 DKK bitcoins i starten af måneden, men disse er 1.500 DKK værd i slutningen af måneden har jeg stadig kun sparet op for 1.000 DKK, men mine samlede værdier er steget med 1.500 DKK. På den måde siger opsparingsraten ikke noget om, hvorvidt placeringen af pengene er god eller dårligt, den siger kun noget om forholdet imellem forbrug og opsparing(opsparing inkluderer i den sammenhæng også investering).
          Jeg håber det er mere klart nu, ellers skal jeg gerne forsøge at uddybe yderligere.
          /Sune

          1. Hej igen Sune,

            Jeg er enig i, at værdistigningen ikke skal regnes med i opsparingsraten. Jeg mener dog bare ikke at afdragene kan ses som værende udelukkende udgifter. Hvis situationen er som følgende.

            Du har før haft dette budget:
            Indkomst: 20.000 kr
            Aktier: 9.000 kr
            Kontakter: 1.000 kr
            Udgifter: 10.000 kr

            Du har altså tjent 20.000 kr, hvoraf 10.000 kr er brugt på udgifter til lejlighed, mad m.m. og de resterende 10.000 kr er brugt til opsparing i enten aktier eller som du har nu en opsparing i kontanter. I det tilfælde vil du have en opsparingsrate på 50%.

            Hvis du så en dag vælger at købe et hus, og dit budget derfor ændre sig til følgende:
            Indkomst: 20.000 kr
            Aktier: 5.000 kr
            Kontanter: 1.000 kr
            Afdrag: 5.000 kr
            Udgifter: 9.000 kr

            Da du nu skal afdrage på dit lån i huset, så har du ikke råd til ligeså mange aktier som tidligere. Sådan som jeg forstår dig, så siger du, at din opsparing på 6.000 kr i aktier og kontakter af de 20.000 kr er det eneste du vil tælle med i din opsparingsrate. Du vil altså have en opsparingsrate på 30%.

            Det er til trods for at de 5.000 kr i afdrag vel også kan ses som en slags opsparing? For hvis du køber et hus til eks. 2.000.000 kr, og vi siger at det hverken stiger eller falder i værdi over de næste 10 år, så vil du have betalt 600.000 kr af på huset. Hvis du så sælger huset, vil du få 2.000.000 kr, og kun skulle betale din resterende gæld på 1.400.000 kr. Altså vil du have 600.000 kr mere til din opsparing. Så hvis du tænker på denne måde, vil det give mening at tælle afdragene med i din opsparingsrate, som så også vil stige til 55%, altså en forskel på 25%.

            Giver det mening?

            1. Hej igen Steffen,

              Spændende diskussion og det er dejligt, at du ikke bare finder dig i mine svar, men formår at begrunde din uenighed så godt som du gør. Det er grundlaget for en god diskussion og noget vi alle bliver klogere af, så tak for det! 🙂

              Det giver fuldstændig mening det du skriver, og jeg kan godt forstå, hvis nogle ville vælge at tænke deres opsparing og opsparingsrate på den måde. Som jeg forstår dig, så er det du advokerer for, at afbetaling på et hus også kan/skal ses som en månedlig opsparing og derfor indgå i opsparingsraten. Hvis jeg skulle forestille mig at inkludere den, tror jeg, at jeg ville inkludere den del af afbetalingen der går direkte til hus og fjerne den del der er renter på lånet. Er eksemplet igen 5.000 DKK og de 1.000 DKK er renter, er der således opsparet 4.000 DKK. Det kan jeg godt se det rimelige i, så det er egentlig en fin måde at tænke det på.

              En grund til ikke at gøre det, er dog som du selv skriver, at hvis jeg engang sælger det, så kan jeg bruge pengene. Det betyder, at det er en opsparing der er bundet meget rigidt op på selve huset. Sælger jeg det aldrig, kan jeg måske aldrig bruge den opsparing, og så bliver den lidt ligegyldig. Jeg kan selvfølgelig tage et lån i min friværdi, men lån er ikke noget jeg er så glad for 🙂

              Penge opsparet i et hus er svære at bruge til at erklære sig økonomisk uafhængig, men de er i høj grad en del af en opsparing. Jeg er mest tilhænger af, at tælle og holde øje med ting der får nærmere målet og ikke så meget opsparing for opsparingens skyld. Havde jeg et hus og betalte af på det tror jeg, at jeg ville tænke på de penge som en arv til mine børn eller forsikring for mine nære. Ikke penge jeg kan forvalte i forhold til mit frinansprojekt.

              Når det så er sagt, så kan jeg også godt forstå, at din disponering nok giver mere mening for langt de fleste husejere! 🙂

              /Sune

              1. Tak for en masse hurtige svar 🙂 for en god ordens skyld, så er det ikke fordi jeg mener, at jeg har ret. Det skal mere ses som et emne til diskussion. Jeg synes om det er interessant at tale om hvorvidt afbetaling af gæld, som feks din SU gæld bør regnes med i opsparingsraten, da det jo et eller andet sted også er penge der er med til at gøre din opsparing større. Regner du den med?

                1. Nej min SU gæld tæller jeg faktisk som en udgift. Jeg har slet ikke tænkt over, at det måske burde være anderledes. Det kan være jeg lige skal genoverveje det 🙂

                  /Sune

  3. Stærkt med den første forside, Sune! 🙂

    Og godt at se, at du er kommet med på Mintos. Håber du får en lige så god oplevelse med det som mig – tror mit afkast ligger på 7.5% efter skat, hvilket jo må siges at være ret pænt, når alle investeringerne også har buyback guarantee (omend de jo stadig ikke er risikofrie).

    /Carl

    1. Hej Carl
      Tak for det 🙂 Det var sjovt at prøve. Og jeg har også store forhåbninger til Mintos, det virker til at være et rigtig godt produkt!
      /Sune

  4. @ Steffen
    Hvis vi antager, at man køber et hus for at bo i det til man dør, giver det god mening ikke at inkludere opsparing heri i ‘opsparingsraten’, når man søger finansiel uafhængighed.
    Det, som du sparer op hver måned, skal du leve for og det skal altså dække dine omkostninger. Derfor vil alle udgifter, inklusive afdrag, være at anse som udgifter i budgettet.
    Hvis du til gengæld regner med at sælge, når du opnår finansiel uafhængighed, så giver det god mening at regne opsparing i huset med som et aktiv på lige fod med aktier og andet godt.
    Håber det giver mening 🙂

    /Thor

    1. Og på samme vis kan man ikke inddrage afdrag på f.eks. SU-gæld. Det er jo blot et forbrug man har haft, hvor man har udskudt tilbagebetalingen (forbrugslån).
      Alt sammen bidrager selvfølgelig til en forøget nettoværdi. Men den samlede nettoværdi er mindre interessant end de aktiver, som du skal leve for.

        1. Noget andet er, at når man som jeg både har SU-gæld og huslån, så bliver ens opsparingsrate lidt deprimerende. Derfor har jeg selv inkluderet en opsparings-og-afdrags-rate i mit budget (“OA”). Den ligger på ca. 74 % og fortæller mig dermed, at når jeg en skønne dag har afdraget huslån og SU-gæld, så vil jeg have en opsparingsrate som er ganske fornuftig, og ville kunne opnår økonomisk uafhængighed inden for en fornuftig årrække 🙂

          1. Det lyder som en rigtig god ide og en måde at højne motivationen lidt 🙂 Det er faktisk ikke helt dumt at køre med to ‘opsparingsrater’, en skrabet det-her-er-opsparing-og-investering samt en all-inclusive-værdistigning.
            /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.