Måltidskasser

Måltidskasser er blevet meget populære og det kan jeg godt forstå. Lad os blive lidt klogere...

Måltidskasser er blevet meget populære og det kan jeg godt forstå. Lad os blive lidt klogere…

Med måltidskasser vil du med stor sandsynlighed spise sundere, spare tid og spare penge. Det er jo hele 3 ting på én gang.

Måltidskasser er de senere år blevet meget populære, ikke bare i Danmark, men også uden for landets grænser. På mange måder kan måltidskasser være en rigtig god del af et fokus på forbrug og tid i jagten på økonomisk uafhængighed.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Hvad er en måltidskasse

Måltidskasser er i bund og grund ret simple, men der findes lidt forskellige typer.

  • Færdige måltider
  • En kasse med ingredienser og opskrifter
  • En kasse med ingredienser

Indenfor hver af typerne er der selvfølgelig lidt forskel og de profileres også forskelligt. Nogle er vegetar-retter, andre med fokus på fisk osv.

Det absolut simpleste er selvfølgelig bare at få leveret mere eller mindre færdige måltider. De skal opvarmes og det er dét. Jeg er ingen sundhedsguru, men jeg forestiller mig, at det er sundere end det meste andet mad, man kan få bragt hjem.

De mest almindelige måltidskasser består af en madplan med en række opskrifter og ingredienser der passer til i de rette mængder. Andre har lavet en madplan for dig og købt.

Til slut finder vi måltidskasser, som blot består af ingredienser og så er det op til dig selv at forvandle dem til et måltid efter dit hoved.

Det gode ved måltidskasser

For mange mennesker er måltiderne en udfordring på flere fronter. Det kan det kræve meget tid, det er svært at holde sig til, hvad der er sundt. Måske i det hele taget at finde ud af, hvad der er sundt. Sidst, men ikke mindst, er det klart, at der er mange penge at spare. Det sidste er åbenlyst, hvis du, ligesom jeg, ser Luksusfælden, hvor deltagerne bruger absurd mange penge på mad.

Vi vil derfor fokusere på 3 aspekter ved måltidskasser:

  • Det sunde
  • Det tidsmæssige
  • Det finansielle

Det minder en del om grundende til, at vi bruger en madplan her i huset.

Det sunde

Noget af det smarte ved måltidskasser er, at du får en madplan i hånden. En madplan kan gøre flere ting, men en af dem er, at du sikrer, at du og måske dine børn spiser sundere.

Når du spiser efter en madplan, hvad end du selv laver den eller andre gør det for dig, så sikrer du, at planen er lagt på et godt tidspunkt, hvor det er system 2, der træffer beslutninger.

Det betyder, at du ikke sætter dig selv i den position, at du står i supermarkedet kl. 17 efter arbejde og skal finde ud af, hvad I skal have at spise. Et tidspunkt, hvor alt det usunde virkelig kan lokke.

Med mindre, at du går virkelig meget op i at lave mad og har fuldstændig styr på det sundhedsmæssige, så er der en meget stor sandsynlighed for, at du vil spise sundere med måltidskasser.

Det tidsmæssige

Den moderne familie i Danmark er travl. Meget travl. Det betyder, at tid er en mangelvare. Det er nok også en af grundende til, at økonomisk uafhængighed får mere og mere opmærksomhed, men det er lidt en anden snak.

For mange af os har det derfor en enorm betydning, hvis vi kan finde mere tid i dagligdagen. Hvad end det betyder, at vi har tid til en hobby uden for arbejdet eller mere tid til familien kan variere.

Med måltidskasser der bliver bragt direkte til døren, sparer du ganske enkelt tid.

Det finansielle

Er du en af de få, der kan holde sig til indkøbslisten? En der ikke putter ekstra i kurven og lader sig friste, når du køber ind? I så fald er du et meget særligt snefnug. Langt de fleste ender med at købe meget mere og andet end det, de egentlig var taget i byen for at handle.

Som du ved, så gælder det stadig, at, hvad der er sparet, er tjent.

Så selvom en måltidskasse måske kan se dyrere ud ved første øjekast, så overvej lige om ikke det du kan spare på impulskøbene, faktisk gør det langt billigere på den lange bane. Sådan tror jeg, at det vil være for rigtig mange af os.

Hvem er måltidskasser ikke for

Jeg synes det er ret åbenlyst, at måltidskasser må være rigtig interessante for mange mennesker, men der er også nogle for hvem, det ikke er en god løsning.

Er du typen, der ønsker at skrue forbruget så langt ned som overhovedet muligt? Så kan du ganske givet gøre det billigere selv, ved at jagte tilbud og sammensætte retter i en madplan, der tilgodeser budgettet mest muligt. Det kræver, at du er meget disciplineret og ønsker at afsætte tiden til det.

Er du så uheldig, at der er en del forskellige ting, du ikke kan tåle, så kan det også være, at du er bedst tjent med at lave en madplan selv og købe ind derefter. Det er en af grundende til, at vi herhjemme er lidt udfordrede i forhold til at gøre brug af måltidskasser selv. Det kan føre til en del spild, fordi der er indhold fra måltidskassen, der ikke kan bruges eller mere tid og kompleksitet i køkkenet, hvis der skal laves forskellige udgaver af samme ret.

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

2 thoughts on “Måltidskasser”

  1. Hej Sune,

    jeg tror at dette indlæg savner en stor, fed “Reklame”-markør.

    I forhold til det med at “spare penge”, så er det vist også en sandhed med modifikationer – det er meget sjældent at måltidskassens portionspris ligger under hvad du kan gøre det for selv, endda uden at man skal jagte tilbud specielt meget. Plus fragtprisen.

    Måltidskasser er convenience (bruger dem selv med jævne mellemrum, når der er ekstra travlt på arbejde), og for nogle er convenience = sparet tid = mere tid til at fokusere på rigdomsskabende projekter. I den forstand så ja, så kan man nok “spare” penge (ved at tjene mere andetsteds). Men måltidskasser vil nærmest altid være dyrere end at handle ingredienserne ind selv 🙂

    m.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.