Investeringsrobotter er fremtidens form for investering, når det gælder formuepleje. Det er nemt, billigt og brugeroplevelsen er god.
Investeringsrobotternes indtog
Traditionelt set har private banking været en rigtig god forretning for bankerne. Som kunde kom du med en pose penge og så tog banken sig af at investere dem for dig. Ofte med ret høje omkostninger og med noget nær ingen transparens i forhold til, hvad de foretog sig og hvorfor.
Det var så uigennemskueligt et produkt, at det i vid udstrækning er gjort ulovligt og ikke er at finde på hylderne i samme grad og samme indpakning som tidligere.
Der er dog stadig efterspørgsel fra kunder i forhold til at få deres penge investeret af andre, da det ikke er alle, der ønsker at gøre-det-selv.
Det er her, at investeringsrobotterne kommer ind i billedet.
Investeringsrobotterne er kommet til som et langt billigere, mere transparent og let tilgængeligt investeringsprodukt.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Hvad er en investeringsrobot?
En investeringsrobot er en moderne form for formuepleje, hvor rådgivningen og hele brugerrejsen er digitaliseret.
Før investeringsrobotternes indtog var formuepleje et produkt, du skulle en tur forbi banken og din rådgiver, bankens sælger, for at få.
Hele den brugerrejse har investeringsrobotterne digitaliseret, hvilket betyder, at du kan sidde hjemme i sofaen i ro og mag og få hjælp til at afdække din risikoprofil. Du kan lave sammenligninger af de forskellige aktører på markedet og tage tingene i dit helt eget tempo.
Det er ikke så mærkeligt, at bankerne har fået kamp til stregen fra de nye investeringsrobotter.
Hvorfor bruge investeringsrobotter?
Der findes to grundlæggende måder at investere på:
- Gør-det-selv investering
- Andre-gør-det-for-dig (formuepleje)
Du kan enten gøre det selv eller du kan få nogle andre til at gøre-det-for-dig.
Sidstnævnte kaldes for formuepleje.
En investeringsrobot er en god løsning for dem, der ikke ønsker at stå med alt ansvaret for deres investeringer selv.
Det kan der være mange grunde til, hvad end det er fordi, at du ganske enkelt ikke har tiden, ikke føler, at du har kompetencerne eller bare ikke er tryg ved at stå for den slags selv.
Det kan næppe være meningen, at alle skal kunne alting selv.
Hvordan fungerer investeringsrobotterne?
De fleste investeringsrobotter fungerer grundlæggende meget ens. Du starter med at få hjælp til at afdække din risikoprofil, som du passende kan opfatte som din investeringsplan.
Udbyderne af investeringsrobotterne har en række forskellige porteføljer med forskellige risikoprofiler. De er defineret på forhånd og indeholder forskellige fonde med aktier og obligationer.
Ved at afdække din risikoprofil ved investeringsrobotten, hvilken investering, den skal anbefale dig.
Herefter kan du vælge at gøre brug af anbefalingen eller vælge en portefølje med mere eller mindre risiko.
Herefter gælder det blot om at overføre nogle penge. Vær opmærksom på, at investeringsrobotterne har forskellige minimumsinvesteringer.
Slutteligt er det værd at overveje, om ikke du skal opsætte en månedsopsparing for på den måde at booste din investering yderligere.
Danske investeringsrobotter
Her er en liste over danske investeringsrobotter:
- Norm Invest
- June
- Darwin
- Nora
- Jyske Munnypot
- Lysa
Vi tager dem én ad gangen.
Norm Invest
Norm Invest er et dansk firma, der blev startet som en reaktion på de høje omkostninger banker og investeringsforeninger tager for at hjælpe deres kunder med at investere.
I stedet for at have dyre rådgivere og et stort filialnetværk har Norm en simpel digital platform, som afvikles i samarbejde med partnerbanken Saxo Bank. Det meste klares automatisk, og de praktiske opgaver af eksperter kan derfor holdes på et minimum.
Alle investeringsplaner bliver sammensat af nøje udvalgte ETF’ere. Når du investerer, er det derfor ikke i enkelte aktier eller obligationer, men i stedet i en række fonde, der spreder din risiko og følger markedet.”
June
Med June behøver du hverken være økonom eller millionær for at lave en professionel investering. June har tid, når du har tid. Der er ingen møder eller papirarbejde, og du behøver ikke være kunde i Danske Bank i forvejen for at investere med June. Med June kan du lave en professionel investering uden at vide alt om aktier og obligationer. Junes algoritme beregner nemt hvilken June-fond, som passer til dig og din økonomi. Kilde
June tilbyder fire forskellige fonde:
- June Moderate Screened
- June Balanced Screened
- June Progressive Screened
- June Opportunity Screened
Darwin
Darwin er en investeringsservice, som gør det nemt for dig at investere. Darwin er udviklet af BankInvest for en række danske pengeinstitutter. Du kan altid prøve appen, men det er som kunde i et af de tilknyttede pengeinstitutter, at du har mulighed for at investere.” Kilde
Darwin tilbyder fire forskellige fonde:
- Darwin lav
- Darwin moderat
- Darwin middel
- Darwin høj
Nora
Nora er en løsning fra Nordea. “Med Nora har vi gjort investering nemt for dig, så du på kort tid kan komme i gang med at spare op. Nora investerer efter dine behov i både aktier og obligationer, så det passer til din ønskede risikovillighed. Med Noras digitale rådgivning kan du spare op på en enkel, men effektiv måde. Nyd livet, mens Nora tager sig af det.” Kilde
Det er ikke lykkedes mig at finde information om, hvilke eller hvor mange fonde Nora tilbyder.
Jyske Munnypot Neminvestering
“Det er Jyske Bank, der står bag Jyske Munnypot. I tæt samarbejde med engelske Munnypot Ltd., der i flere år har hjulpet private med at give opsparingen liv gennem nem investering. Jyske Munnypot gør dine drømme til realistiske mål. Vi vil gøre det nemt for alle at investere. Og det skal ikke kræve en formue at komme i gang. Større formue er målet, ikke midlet.” Kilde
Jyske Munnypot tilbyder fire fonde:
- Lav risiko
- Lav til middel risiko
- Middel til høj risiko
- Høj risiko
Derudover har de skrevet det her, som jeg synes er ret morsomt, men det er nok ikke ment som en spøg:
Aktiv investering: Specialisterne overvåger og handler
Investering kræver ekspertise og konstant overvågning. Med Jyske Munnypot går du sammen med andre investorer i investeringsforeningen Jyske Portefølje, hvor investeringerne bliver forvaltet af erfarne investeringsspecialister. De overvåger markedet og din investering og opsøger de nye muligheder, der opstår. kilde
Min klare anbefaling er, at du holder dig langt væk fra det her produkt!
Investerer du i en investeringsrobot?
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Hej, ret interessant artikel. Meget informativ.
Jeg lærte en masse. Godt skrevet