Illusionen om drømmejobbet

Illusionen om drømmejobbet er, at hvis du arbejder med noget du elsker, så føles det ikke som arbejde. Årh luk @!#%&!

Virkeligheden

Jeg hører meget ofte noget i retning af “arbejd med noget du elsker og det vil ikke føles som arbejde” eller livet er for kort til ikke at have et job, man elsker.

Det er de færreste forundt reelt at arbejde med noget, de elsker. En endnu større løgn er det, at det altid er fryd og gammen, selv hvis de er lykkedes med det første.

Virkeligheden for mange ser mere sådan her ud:

Jeg kan ikke forestille mig noget job, der altid er sjovt og aldrig føles som arbejde. Eksisterer det, er det i hvert fald meget få, der har det sådan.

Problemet er, at vi kollektivt har bildt hinanden ind, at det er sådan, det bør være. Det har en række negative konsekvenser.

Problemet med illusionen om drømmejobbet

Der er masser af jobs, som ikke ret mange synes godt om. Man kan dog være i en situation, hvor det er nødvendigt at udføre dem.

Eksempelvis for at sætte mad på bordet.

Især i servicebranchen vil man opleve, at man skal finde sig i meget. Kunder kan virkelig være nogle lede sataner, men kunden har jo altid ret. Sådanne jobs er ikke altid sjove, men, hvis man vil kunne klare sig selv og sætte mad på bordet, så kan man måske være nødt til at tage sig sådan et job.

Hvis vi kollektiv render rundt med en forståelse af, at sådan skal livet ikke være, så kan vi ikke andet end at blive skuffede, hvis vores lod en årrække eller måske et helt liv er at udføre netop sådan et job.

Det er totalt urealistisk at tro, at arbejde altid kan være sjovt. Der er masser af udfordringer i de fleste jobs, som ikke er sjove, men som skal gøres alligevel. De er en del af jobbet. En del af ens ansvar og derfor løser man dem.

Hvis vi tror, at alt altid skal være sjovt og at vi til enhver tid skal være motivererede for at udføre vores arbejde, så bliver vi skuffede, når vi finder ud af, at det ikke er sådan, at verden hænger sammen.

Hvis vi kollektivt får bildt os selv ind, at et job partout skal være sjovt og spændende, men, at virkeligheden er en anden, så kan vi kun blive skuffede. Hvis den kollektive indbildning er, at sådan er det for andre, altså, at deres job er en drøm, så kommer vi til at tro, at det er os selv, der er noget galt med, hvis ikke vi er i stand til at opnå det samme.

Det er lidt at sammenligne med, hvad der foregår på de sociale medier. Her vises oftest kun glansbilledet, illusionen om det perfekte til enhver tid. Hvis det også er vores forståelse af andres arbejde, så er det klart, at vi kun kan fejle.

Arbejdet er ikke meningen med livet

Problemet i forhold til arbejde og det at have et job og en karriere bliver, at vi tror, at det skal være sjovt hele tiden, at der ikke er masser af udfordringer at overvinde, at det ikke ind i mellem kan være en kamp.

Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det er en illusion, at alle kan have et arbejde de er glade for eller ligefrem elsker. Det er også en illusion, at alle kan finde et job, de finder interessant eller en karriere der virkelig taler til dem. For mange er et job en måde at skaffe mad på bordet og det er okay.

Man kan finde meningen med livet mange andre steder end i et job.

Drop tanken om at finde drømmejobbet og acceptér, at et job ikke nødvendigvis er meningen med det hele. Kan du få mad på bordet, både til dig og din familie?

Godt.

Er det ind i mellem interessant eller spændende?

Hvis ja, godt.

Har du nogle søde kollegaer og har du godt af at komme ud og være sammen med andre mennesker?

Godt.

Mit forhold til et arbejde

Personligt er jeg ret ærlig omkring, hvad jeg mener om mit job. Også når jeg er der, også overfor min chef. For mig er et job bare et job.

Jeg synes selv, at jeg er god, til det jeg laver og har en værdi for min arbejdsplads, men mit job er ikke en stor del af mig. Jeg har ikke bundet min identitet til mit job.

Det er lige dele et aktivt valg og en accept af, at det er sådan, at verden hænger sammen. Jeg kan nemlig ikke forestille mig et job, som til hver en tid er sjovt, interessant og spændende. Som jeg ville gøre uanset om jeg fik penge for det eller ej.

Jeg tror ikke, at sådan et job eksisterer for mig og det er helt fint. Jeg tror, at det er tilfældet for rigtig mange andre også.

“Du skal bare følge din passion”. Hvad så, hvis man ikke rigtig har sådan en i forhold til arbejde? Hvad, hvis ens passion er, at mest mulig tid skal bruges sammen med ens familie og mindst muligt stress og jag derudover?

En øvelse til illusionen om drømmejobbet

Et godt bud på at få det bedre med det man laver, er at fokusere på de gode ting og eventuelt negativt visualisere, hvordan det kunne være værre.

Jeg tjener en pæn løn, men kunne selvfølgelig godt tænke mig, at tjene mere. Til gengæld tjener jeg mere end så mange andre. Sætter jeg mig ned, lukker øjnene og tænker på, at mange andre tjener meget mindre end mig, så vil jeg blive mere taknemmelig for den løn jeg får.

Jeg er ansat et sted, hvor jeg synes, at der er god mulighed for et afbalanceret arbejdsliv. Worklife balancen, som det så fint hedder, er ret god alting taget i betragtning.

Kunne jeg godt tænke mig at arbejde færre timer?

Ja.

Igen kan man lave øvelsen med den negative visualisering. Hvordan ville dit liv se ud, hvis du skulle arbejde endnu mere?

Der er meget potentiale gemt i at acceptere det, du ikke kan ændre. Det har mennesker vidst i tusinder af år, men det er vist noget, vi er begyndt at glemme på det sidste.

Ikigai

Det er klart, at vi alle sammen gerne vil opnå Ikigai.

Men som jeg også skriver i indlægget om Ikigai, så synes jeg man er nået langt, hvis man har et job:

• Man er god til,
• Man kan blive betalt for &
• Som der er brug for

Så kan du altid finde noget i din fritid, som du elsker.

Det er selvfølgelig efterstræbelsesværdigt at have et job, der lever op til alle fire aspekter, men mindre bør kunne gøre det. Faktisk tror jeg også sagtens, at man kan trives okay med bare at have et job, man kan blive betalt for og som der i nogen grad er brug for. Der er i hvert fald mange af os, der på et eller andet tidspunkt i livet har haft sådan et job.

Noget interessant ved Ikigai aspektet er også, at der i samfundet omkring os oftest fokuseres ensidigt på delen omkring at lave noget, man elsker. De andre aspekter hører man ikke ret meget om. Det er en ret ensidig tilgang til tingene.

Det er derfor meget sandsynligt, at du kan blive væsentligt gladere for dit arbejde og hjælpe dig til at acceptere tingene som de er, hvis du fokuserer lidt på de andre parametre.

Så til dig der passer dit arbejde og gør det godt, også når du ikke synes, at det er sjovt, men til gengæld kan klare dig selv og stille og roligt arbejder for at forbedre din situation og dit liv.

Godt gået!

Og drop så tanken om, at et job altid skal være lig med stor passion. Nogle gange er et job bare et job og det er okay.

Anbefaling i forhold til illusionen om drømmejobbet

Er du interesseret i mere, kan jeg klart anbefale bogen “So Good They Can’t Ignore You” af Cal Newport. Den handler grundlæggende om, at kompetencer slår passion, når det gælder at finde glæde i ens arbejde. Den bygger på en række empiriske studier og grundlaget for argumenterne er i dén grad i orden.

Den totalt forsimplede konklusion, som på ingen måde medtager alle de meget glimrende aspekter af bogen er, at du bliver gladere af at blive dygtig til det du laver, end at lede efter din passion på arbejdsmarkedet.

Den er klart værd at læse.

Er du bare interesseret i konklusion, så tjek det her mindmap fra 80.000 hours på Facebook:

Hvad er dine tanker om arbejdets rolle i dit liv?