Hvornår er det nok?

Hvornår er det nok? Simpelt spørgsmål, men svært at svare på. I jagten på mere optimering og selvrealisering kan det være svært at sige stop.

Dagens indlæg skal handle om selvoptimering og den konstante jagt på mere i forhold til en selv og så meget andet.

Det kan måske lyde lidt atypisk i forhold til bloggen her, men det skal nok give mening det hele til sidst.

Her vil jeg nemlig vise resultatet af den simple 80/20 regel i praksis.

Bliv den bedste udgave af dig selv

De senere år har der været en meget klar tendens i samfundet. Det er en tendens, jeg ikke så godt kan lide og derfor har jeg tænkt en del over den.

Det er svært for mig at finde ét godt ord for den, så jeg kommer nok til at beskrive den under lidt forskellige overskrifter.

• Det handler om et fokus på at arbejde med sig selv og at skulle opnå noget a la at blive ens eget bedste jeg.

Det mål, eller mangel på samme, har jeg et problem med.

For der er nemlig ikke noget mål, men det pakkes ind og sælges som om, at det er der.

Det synes jeg er farligt, fordi det sætter en jagt i gang på noget, der ikke kan opnås. Det giver også en forståelse af, at vi kan eliminere alle fejl og mangler og blive “perfekte”.

Det kan vi ikke.

Mennesker er pr. definition fejlbarlige og jagten på evig forbedring og eliminering af fejl er derfor en deadend.

Dette optimeringsparadigme kan også meget hurtigt snige sig ind i jagten på økonomisk uafhængighed.

Det skal vi blive lidt klogere på og vi starter med eksponentiel udvikling efterfulgt af en hockeystav.

Eksponentiel udvikling

Eksponentiel vækst er et vanskeligt fænomen. Det gælder både forståelse og det at forklare det.

• Eksponentiel vækst er procentuel udvikling.

Det betyder +1% i stedet for eksempelvis +1.

Sidstnævnte er et udtryk for lineær udvikling og noget kunne tyde på, at det er sådan vores hjerne bedst kan lide at tænke. Eller også er den bare ikke god nok til det andet.

Eksempel på forskellen

Du har 10 og får +1 om året. Hvor meget har du efter 10 år?

Det er lineær udvikling.

10+(10*1) = 20

Det kunne de fleste af jer nok godt tænke jer til. Det er også okay, hvis du ikke kunne. Jeg er selv elendig til hovedregning.

Hvad så, hvis vi i stedet siger, at du har 10 og du får +7% om året?

Det er eksponentiel udvikling.

Her skal vi have fat i renters rente formlen:

Kn = Ko * (1+r)^n

• Kn = slutkapital
• Ko = startkapital
• r = renten
• n = antal terminer

Allerede nu giver det god mening, hvorfor det er svært at regne ud i hovedet.

X = 10 * (1+0.07)^10 = 20.10

Stiger noget med 7% om året gælder det derfor, at det cirka fordobles hvert tiende år.

Med de 10 år giver de to eksempler næsten sammen resultat, men…

Kører vi eksperimentet videre og strækker perioden til 20 år vil den lineære udvikling give 30, men den eksponentielle 40.39.

Over tid demonstrerer renters rente den voldsomme effekt af eksponentiel udvikling.

Leg eventuelt videre med renters rente på firetools.dk.

Hockeystavsgrafen

For mange af jer vil det være tydeligt, hvorfor ovenstående er svært bare sådan lige at forstå.

Altså sådan rigtigt at forstå.

Derfor er det blevet populært de senere år at forklare fænomenet med en hockeystav.

Her eksemplificeret med en kendt en af slagsen fra bogen The Hockey Stick Principles.

Pointen er i grunden simpel.

Alt der udvikler sig eksponentielt, ser i starten ud til ikke at udvikle sig ret meget. Lige indtil det pludseligt stikker af.

Det er lidt den form for udvikling coaches og hele den her bliv dit eget bedste jeg sælger.

Sådan som jeg opfatter det i hvert fald.

Konstant selvoptimering og selvrealisering

Der er bare et problem med den opfattelse.

Eller faktisk er der to:

1. Udviklingen er ikke eksponentiel
2. Jagten på selvoptimering og selvrealisering kommer til at overskygge alt andet

Helt grundlæggende er jeg af den opfattelse, at den her konstante jagt på selvoptimering er totalt ødelæggende. Den er en af hovedårsagerne til, at stress nærmest er blevet en folkesygdom.

Vi skal konstant blive bedre til alting, hvilket optager meget tid, men da tid er en knap ressource bliver det en jagt uden udbytte eller med en høj pris.

Derfor har vi opfundet et udtryk som kvalitetstid.

Det gør ikke noget, at vi ikke har så meget tid sammen med vores børn, når nu vi også lige skal optimere og selvrealisere, bare der er tale om kvalitetstid.

Det synes jeg lyder usundt.

Med lad os kigge lidt på de to problemer.

Alan Watts

Vi lægger ud med en art Guru, ironien er tyk her, der netop har beskæftiget sig en del med det her emne.

Han hed Alan Watts.

Det er jo svært at sige det ret meget tydeligere end det.

Hvis vi bruger alt tiden på selvoptimering i forhold til at leve et bedre liv, så er der en risiko for, at vi helt glemmer at leve livet.

Det er jo noget af et paradoks.

• I forsøget på at leve mere ender vi med at leve mindre.

Det lyder jo umiddelbart ikke så godt og temmelig kontraproduktivt.

Vend staven om

Hockeystavsgrafen og dermed eksponentiel udvikling er altså meget lidt udvikling i starten og pludseligt tager det fart.

Det bliver en evig jagt i forsøget på at komme så højt op ad grafen som muligt.

Mest mulig optimering og mest mulig selvrealisering.

Du kan konstant blive et bedre jeg.

Mit bud er, at der med rigtig mange aspekter ikke er tale om eksponentiel udvikling. Der er simpelthen et naturligt loft.

Derfor gælder vores nuværende hockeystavsgraf ikke.

Her vil det være sådan, at vi oplever stor fremgang i starten, men over tid flader udviklingen ud. Her bliver den konstante optimering og higen efter mere en hæmsko, for der er ikke ret meget mere at komme efter.

Vi kommer til at bruge en masse spildte kræfter på at opnå meget lidt. Vi bliver frustrerede over, at tempoet i udviklingen flader ud.

Hvis vi anskuer tingene på den måde, så er der faktisk en simpel løsning.

80/20 reglen

Hvis vi antager, at jeg har ret i, hvordan staven skal vende på vores graf, når det gælder ting i livet med et naturligt loft, så er der en strategi, vi kan bruge til at svare på det helt essentielle spørgsmål:

• Hvornår er det nok?

Det går under det fancy navn Pareto-princippet, men er nok mest kendt som 80/20 reglen.

Basalt betyder det, at du får 80% af udbyttet ved 20% af indsatsen.

Mit bud er, at det skal være barren for, hvor meget energi vi skal lægge i noget. Det er også en måde at sige, at vi skal sænke ambitionsniveauet.

Drop perfektionismen.

Det frigiver enten tid til at blive bedre til noget andet eller til bare at leve livet og nyde tiden sammen med andre.

Vi skal øve os i at finde det sweet spot, hvor vi får 80% af effekten for 20% af indsatsen i form af tid.

Hvis ikke vi skal fortabe os i selve jagten på mere/bedre, så skal vi sætte en stopper for, hvornår vi bruger mere tid eller flere ressourcer på det.

• Mit bud er, at det mål er 80/20 reglen.

Den er i nogen grad individuel. Hvad der er 20% tid for dig, er ikke nødvendigvis 20% tid for mig.

Det er måske derfor, at alle dem der kritiserer mit projekt, ikke forstår det. For dem er deres arbejde en del af deres egen selvrealisering og optimering. Det er en del af at blive deres bedste jeg.

Sådan er det ikke for mig. Jeg har et arbejde for at kunne leve, ikke omvendt. Hvis ikke man accepterer den præmis, så kan man nok ikke forstå FIRE-bevægelsen.

Så drop selvrealiseringen og den konstante optimering og slap lidt af.

Sænk ambitionsniveauet.

Men 80/20 reglen gælder ikke kun i forhold til det med selvoptimering og selvrealisering. Den gælder mange ting og for mig også i jagten på økonomisk uafhængighed.

80/20 reglen i praksis

Når det gælder investering bruger jeg 80/20 reglen med konceptet simpel investering. Med en passiv investeringsstrategi i et globalt indeks igennem månedsopsparingen er man nok i nærheden af det der sweet spot. For nogle er det for stor en mundfuld og de kan passende bruge en robot som Norm Invest.

Der skyder flere og flere services op, som kan hjælpe os med at implementere den her regel i praksis.

Jeg har skrevet om, hvordan jeg bruger en elmægler til automatisk at shoppe rundt imellem billige el-aftaler. Jeg sparer penge, men indsatsen udføres af nogle andre. Jeg bruger selv GoSwitch og er meget tilfreds.

Det samme kan du gøre i forhold til forsikringer. Her findes siden findforsikring.dk, hvor du kan indhente tilbud fra forsikringsselskaber. I stedet for, at du skal rundt til de forskellige udbydere og indhente tilbud, så bruger du servicen til at skitsere dine behov og så får udbyderne lov til at slås om dig.

Smart.

Kan du se en tendens?

Pointen er helt simpelt den, at jeg ikke synes, at det giver mening at work hard, når man bare kan work smart.

Nogle mennesker får enormt meget tilfredsstillelse ud af at jagte tilbud eller finde den billigste el-udbyder selv, men er det virkelig tiden værd?

Hvis du stille og roligt over tid systematiserer brugen af nogle af de her tjenester og services, så behøver det at følge rigdomsformlen i praksis ikke tage særlig meget tid eller tankekraft.

For mig er der en art minimalisme i det. Udlicitér og Automatisér det der kan hjælpe dig på vej, men som du ikke finder en stor tilfredsstillelse i. Det frigør tid og mentale ressourcer til at koncentrere sig om det vigtige.

Jeg synes, at livet og forpligtelserne er komplicerede nok i forvejen. Mit mål er i høj grad at forsimple mange af tingene, så jeg kan bruge tiden på det, jeg virkelig synes er sjovt eller meningsgivende.

Jeg håber det gav mening for dig.