Hvorfor arbejder vi?

De fleste gør det, men, hvorfor arbejder vi og er der en anden mulighed? Læs med og bliv klogere…

Mange arbejder fordi det er en del af deres identitet. Arbejdet er en del af, hvem de er. Måske er det i mindre grad arbejdet, der er det, men jobbet. Jobbet er en del af identiteten. Hvad er det første du spørger et fremmed menneske om, når du møder dem?

“Hvad laver du så?”

Men vi er også mange, der arbejder, fordi vi ganske enkelt har brug for pengene. Var vi i stand til at lade være, så gjorde vi nok det. Her kommer økonomisk uafhængighed og økonomisk frihed ind i billedet.

Arbejd arbejd

Et meget stort omdrejningspunkt i rigtig mange menneskers liv er deres arbejde. Det er lidt som med fjernsynet i stuen. Alle andre elementer i stuen, bordet, stole og sofa er indrettet ud fra fjernsynet. Således er meget af vores liv også bygget op omkring et arbejde. Ikke bare et arbejde dog, men et job. Forskellen skal jeg nok komme tilbage til.

Det her med arbejdets plads i vores liv kommer nok flere steder fra. Som jeg har forstået det, så er arbejde en central del af af protestantismen og Luther prædikede hårdt arbejde. Det forklarer jo så en del af grunden til, at vi som samfund lader til at være besatte af at skulle arbejde mest muligt. Det er i nogen grad kulturelt bestemt.

Et andet aspekt er fagforeningernes succes. De har i over 100 år kæmpet for, at arbejderne får de bedst mulige vilkår, ikke mindst økonomisk. De har måske bare glemt at følge lidt med tiden. Det er vigtigere, at vi arbejder meget og gerne ud fra fuldstændig samme model alle sammen end, at vi hver især har lidt fleksibilitet i forhold til, hvad et arbejde er for os. Hvor meget det skal fylde og hvor lang tid det skal tage.

Hvor end iveren efter mest muligt arbejde kommer fra, så er det ikke socialt acceptabelt bare at have et arbejde for at kunne sætte mad på bordet. Det skal helst være sådan, at ens inderste væsen ikke kan klare sig uden et arbejde, at det er en del af ens identitet.

Men hvorfor arbejder vi så meget og er det alle der ønsker det? Det er nok her, at økonomisk uafhængighed kommer på banen.

Men man skal da arbejde, Eskil!

Tilbage i Juni 2015 bragte Information en artikel om Eskil. Den gik i alt sin enkelthed ud på, at Eskil havde sagt sit job op for at få plads til at leve. Jeg tror Eskil har følt det, som mange andre gør, der ønsker et andet form for liv, nemlig at arbejdet totalt har taget kontrollen. I februar 2017 kom så en artikel nr. 2 med Eskil, “Men man skal da arbejde, Eskil“

Det er alt-dominerende, fordi det kommer først og andre mere lystbetonede aktiviteter spiller andenviolin. Det er afgørende for, hvornår man står op og hvor man bruger de mest produktive timer af ens dag osv. Men arbejdet fylder ikke kun timerne 8-16. Opgaver kan fylde i ens hoved resten af dagen også og trætheden efter en lang arbejdsdag har en indvirkning på ens fritid, aften og familieliv også.

Så kan det godt være, at mange vil stille sig kritiske overfor, hvad man som menneske kan forvente og om ikke en stor del af verden ville ønske, at de kunne leve et så trygt liv som en dansk familie med et 8-16 job og det er ganske givet rigtigt. Men jeg tror, for sådan føler jeg det selv, at mange oplever en eksistentiel krise i at have en hverdag fyldt med arbejde, men blottet for mening.

Eskil sagde sit job op for at få plads til at leve, men måske han manglede en reel plan for, hvordan han så skulle gøre.

Et andet spændende indspark, også bragt i Information, kom under overskriften “Mest frihed for mindst muligt arbejde“. Overskriften alene må være provokerende for mange, men den indkapsler jo præcist det, som jeg tror, at mange er ude efter. Arbejde skal fylde mindre, men da det er et nødvendigt onde, må det gælde at få så meget firhed som muligt, for mindst muligt arbejde.

• Læs også Ran Prieur om hvordan man dropper ud.

To FIRE or not to FIRE

Er dit ønske også, at arbejde skal fylde meget mindre, så ser jeg umiddelbart to veje at gå:

• Økonomisk uafhængighed
• Økonomisk frihed

Hvorfor arbejder vi?: Økonomisk uafhængighed

Økonomisk uafhængighed går basalt set ud på at arbejde hårdt og lægge mest muligt til side nu, for så engang i fremtiden at kunne nyde frugten af dit arbejde. Det sker ved, at du investerer mest muligt af din løn hver måned og når investeringen på et tidspunkt i fremtiden har vokset sig stor nok til, at du kan leve af den, så er du fri til at kvitte dit arbejde.

Skal det lykkes, så skal du virkelig være disciplineret og i stand til at lade være med at spise skumfidusen. Er du højt lønnet og i stand til at leve for lidt, så kan det godt lade sig gøre. Er du lavt lønnet og ikke i stand til at leve på en sten, så ser det svært ud.

Lykkes du, kan du fylde livet med alt muligt andet. Du får rigelige mængder af det mest dyrebare der findes, tid.

Hvorfor arbejder vi?: Økonomisk frihed

En anden mulighed er at skrue ned for ambitionsniveauet og i stedet for at jagte det ultimative mål, økonomisk uafhængighed, så nøjes med mere økonomisk frihed.

Det handler i højere grad om muligheden for at skrue ned for behovet for et job eller i hvert fald behovet for en høj indtægt.

Er du i stand til at sænke dit forbrug betragteligt, så sænker du også behovet for indtægt. Bruger du 100.000 kr. om året, så er dit behov på indtægtssiden væsentligt mindre, end, hvis du bruger 200.000 kr. Et lavere forbrug er lig med mere økonomisk frihed.

Kan du spare op og investere en del af din løn, så vil det over tid generere et afkast, som kan være en indtægtskilde nr. 2. Måske du aldrig bliver helt uafhængig af arbejder, men det kan være, at du kan nøjes med et deltidsarbejde.

Ulig økonomisk uafhængighed, så befinder økonomisk frihed sig på et spektrum. Du kan enten være økonomisk uafhængig eller ej, men du kan altid blive mere økonomisk fri i morgen, end du er i dag.

Stil dig selv spørgsmålet:

“Lever jeg for at arbejder eller arbejder jeg for at leve?”

Hvad med dig? Lever du for at arbejde?