Hvad koster tingen egentlig

Hvad er den rigtige pris på en ting? Læs med her, når jeg gennemgår en metode til brug i forbindelse med køb af ting og dermed gør dig i stand til at svare på: Hvad koster tingen egentlig?

Den mest åbenlyse grund til at have fokus på forbruget er rigdomsformlen:

• Tjen mere
• Forbrug mindre &
• Investér

Du kan også høre en version af indlægget læst op i podcasten Alt Om Penge.

Jeg slår sjældent hurtigt til, når jeg skal købe større ting. Større ting i min verden er mere eller mindre alt der ikke er nødvendigt, men lad os bruge eksemplet et par sko. Jeg kan bruge frygteligt lang tid på at overveje, hvorvidt købet er en god ide eller ej. Derfor har jeg lavet en lille hjælper jeg kalder ‘Hvad koster tingen egentlig’, som er tilgængelig blandt frinansværktøjerne:

Frinansværktøjer

Antal timer som pris

En måde at tænke på, hvorvidt noget reelt er dets pris værd, er at omregne denne til antal timer brugt på arbejde. For at gøre dette, har jeg brug for to tal; min rigtige timeløn og tingens pris. Den rigtige timeløn er at forstå som løn udbetalt efter skat. I mit tilfælde ligger det tal på ca. 120. 37 timer om ugen * 4 = 148. Min udbetalte løn, 18.000/150 = 120 kr. i timen.

Hvis et par sko koster 1.000 kr. koster de i antal timer på arbejde: 1000/120 = 8 1/3 time. Jeg skal altså arbejde lidt mere end en dag for at kunne købe et par sko til 1.000 kr. Er de par sko min tid værd?

Tingens pris afhængigt af holdbarhed

En anden måde til brug for overvejelse om, hvorvidt noget er et godt køb, er tingens holdbarhed. Lad os antage, at de samme sko til 1.000 kr. kan holde i 3 år, men et billigere par til 500 kr. kun kan holde i 1 år. Hvad er så den reelle pris, når der tages forbehold for holdbarhed på årsbasis?

1.000 kr. skoene: 1000/3 = 333 kr. om året

500 kr. skoene: 500/1 = 500 kr. om året

I dette tilfælde koster det billigere par sko mere på årsbasis end de dyre sko. Oven i bliver den ‘billige’ løsning endnu dyrere, hvis der er behov for sko i de resterende 2 år.

Det en sådan udregning som denne kan være med til at vise er, at den umiddelbare pris ikke altid er retvisende. I langt de fleste tilfælde, kan det godt betale sig at købe noget af en dyrere og god kvalitet, hvis det til gengæld holder længe. Et andet godt eksempel kunne være sådan noget som køkkenudstyr. God kvalitet holder her meget længe imens dårlig kvalitet ofte skal udskiftes. At have dette med i baghovedet kan dels hjælpe mig med at spare penge i det lange løb, men også sikre, at de ting jeg bruger på daglig basis er af en god kvalitet, hvilket også er med til at sikre en større glæde ved at bruge dem.

Tingens pris alt efter hvor meget den bruges

Den sidste metode jeg vil beskrive går på at udregne hvad det koster pr. gang en ting bruges. Lad os igen bruge eksemplet med et par sko til 1.000 kr. og lad os samtidig antage, at de holder i 3 år.

Bruges de hver dag, koster de pr. dag: 1000/(365*3) = 0.9 kr. pr. dag.

Bruges de et par gange om ugen, koster de pr. gang: 1000/((52*2)*3) = 3.2 kr. pr. gang

Bruges de et par gange om måneden, koster de pr. gang: 1000/((2*12)*3) = 13.9 kr. pr. gang

Bruges de et par gange om året, koster de pr. gang: 1000/(3*2) = 166.7 kr. pr. gang

Selvfølgelig bør skoene kunne holde mere end 3 år, hvis de kun bruges et par gange om året, men som eksempel illustrerer det, hvorledes prisen kan sættes i forhold til forbrug. I mit Google sheet har jeg lavet skemaet således, at ved indtastning af en pris og en reel timeløn vises omkostning for hver af de 4 scenarier for en ti årig periode. Denne metode finder jeg især brugbar i forhold til at træffe en beslutning med ting jeg forestiller mig ofte at skulle bruge, såsom hverdagssko, eller meget sjældent, såsom fancy-jeg-skal-til-bal-sko. Sidstnævnte bliver sjældent brugt, hvilket betyder, at man kunne forestille sig dem som dyrere end tilfældet måske er, netop fordi de forhåbentlig holder længe.

At kende til forståelsen for, hvad koster tingen egentlig, er en essentiel del af FIRE for begyndere.