Hvad er penge?

Kan du svare på spørgsmålet; Hvad er penge? Vi tænker ofte på dem og måler os selv efter, hvor mange vi har af dem. Jeg har et mål om at opnå en bestemt mængde af dem, men hvad er det egentlig? Lad os sammen prøve at bryde et generelt tabu og snakke om penge. Hvad er penge, hvorfor synes jeg vores nuværende pengesystem er en katastrofe og hvad skal være vores redning? Læs med her…

Da jeg begynder at skrive dette indlæg er klokken 02:00 en hverdagsnat. Jeg var egentlig gået i seng for længe siden, men vågnede og kunne ikke falde i søvn igen. Det sker ind i mellem for mig. Jeg tænker så det knager og kan ikke finde roen til at falde i søvn igen. Jeg bruger mange af mine vågne timer på at tænke over tingene og ind i mellem tager det måske lidt overhånd. Jeg tror at denne blog også er en måde for mig at materialisere nogle af alle disse tanker, så jeg kan prøve at slippe dem og finde lidt ro igen. Penge og pengesystemer er noget der fylder meget i min bevidsthed for tiden. Jeg kan også godt afsløre, at jeg ikke er tilfreds med det nuværende pengesystem. Derfor er jeg denne nat stået op og skriver dette indlæg, inden jeg troligt laver morgenmad, vækker min kæreste cirka 6:45 og efterfølgende tager på arbejde for at tjene penge*. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver en lang dag.

Penge er på mange måder et tabu og da et af mine ønsker med denne blog er at prøve at rykke lidt ved nogle af de tabuer der eksisterer vedrørende personlig økonomi, ja så er det jo nærliggende også at tage fat i noget så centralt som penge. Du har måske lagt mærke til over de sidste par måneder, at jeg har kredset lidt om dette emne og ind i mellem stukket lidt til den gængse opfattelse af, hvordan penge fungerer, men lad os prøve at få en lidt mere grundlæggende forståelse for det der styrer så mange liv rundt om på kloden hver dag.

Den korte version

Det er svært at opsummere kort, men jeg stiller nu alligevel mig selv opgaven. Hvad er penge?

Penge er en kommunikationsteknologi, et sprog

Færdig, så kan du godt slukke computeren eller lægge telefonen og ikke længere bekymre dig om det. Nu ved du ved hvad penge er.

Til de mere nysgerrige kan jeg sige, at jeg gerne uddyber yderligere. Jeg har spredt lidt links til nogle spændende infografikker på The Money Project i løbet af indlægget blandt andre godter. Jeg kan varmt anbefale at følge dem, da visualisering ofte rummer muligheden for en helt anden forståelse. Jeg kan også godt afsløre, at det her meget muligt ikke ender lykkeligt, lad os finde ud af hvorfor.

What is money?

Penges historie – den (relativt) korte version

Lad os starte med at lære lidt om penge og penges historie og se om ikke vi kan definere lidt bredere hvad penge er og hvorfor de har værdi.

Disclaimer

Inden vi kommer sådan rigtig i gang bliver jeg dog nok nødt til at komme med et par indrømmelser også. I litteraturen og de akademiske miljøer kan det svært at finde en præcis definition på, hvad penge er. Det er konstant op til diskussion og jeg tror naturligvis ikke, at jeg kan komme og trumfe alle de kloge hoveder. Jeg vil dog alligevel give det et forsøg og ikke lade mig slå ud inden vi overhovedet er kommet i gang. Tillige vil jeg også understrege, at dette ikke er en videnskabelig artikel og jeg tager mig derfor nogle friheder. Ind i mellem vil jeg komme med nogle postulater og udsagn, som jeg ikke nødvendigvis har en præcis kilde på. Meget af min viden er akkumuleret over lang tid og jeg har ikke lige et bagkatalog af links og fodnoter jeg hiver ind fra højre. Tænk på indlægget som en potentiel øjenåbner og oplæg til diskussion. Du er naturligvis i din fulde ret til at være lodret uenig med mig.

Bytteøkonomien

lad os starte ved begyndelsen og her mener jeg virkelig begyndelsen, før der var penge. Her eksisterede bytteøkonomien som basal transaktion. Jeg har en klase bananer, du har et par æbler, vi bestemmer os for at bytte. Måske varierer høsten over årene og det koster flere bananer at bytte sig til et par æbler. Dette er økonomi, men det er pengeløse økonomi. Tilgengæld, er der noget andet der gør sig gældende.

Indre værdi

Med bytteøkonomien har den enkelte vare, og dermed det der handles med, en faktisk indre værdi, en brugbar værdi. Varerne kan ganske enkelt spises. På engelsk kalder man dette intrinsic value, hvis nogen skulle have lyst til at undersøge nærmere.

De første penge

På et eller andet tidspunkt, jeg skal blankt erkende, at jeg ikke ved hvornår, er der så nogle mennesker der har udtænkt et systemet til at repræsentere værdi og penge er hermed skabt. Det er egentlig irrelevant om dette gælder muslingeskaller, guld eller sten. I princippet handler det om, at en genstand bliver tillagt en værdi. Det er klart, at hvis denne genstand ikke er knap, så mister den hurtigt sin værdi. Det betyder, at guld egner sig bedre end muslingeskaller. Denne form for penge kunne man kalde råvarepenge, commodity based money. Det er den slags penge vi i Danmark lærte i folkeskolen at vikingerne brugte. De havde guld rundt om armen eller håndleddet og brækkede stykker af for at betale for deres varer. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er korrekt, men det er et super godt eksempel på, hvorfor denne pengeform er bytteøkonomi overlegen, men samtidig ikke specielt effektiv. Hvordan skal man holde styr på de afbrækkede stykker og hvordan brækker man den korrekte mængde af.

Mønter

På et eller andet tidspunkt er der så nogle der har besluttet at sætte penge lidt mere i system, og skal vi ikke gætte på, at det var kineserne, det er det altid når det er et eller andet smart der skete for flere tusinde år siden. Mønter er en klar opgradering i forhold til guldarmbåndet fordi mængden og dermed værdien er nemmere at gennemskue. Yderligere var, og er, magthavere relativt glade for mønter fordi man kan afbillede eksempelvis en kejser. Mønter kan derved også fungere som propaganda, men det er lidt et sidespring, så det gemmer vi væk. Mønter kan bestå af ædelmetal for derved at bibeholde attributten knaphed. Det her med attributter ved penge vender vi tilbage til. Da der ikke er uendelige mængder af guld eller sølv, tværtimod er det knappe ressourcer, har disse metaller vist sig som et godt materiale til at lave mønter af. Er det for nemt at lave nye mønter, er materialet ikke knapt, så er der risiko for at pengemængden stiger meget hurtigt, og at pengene dermed mister deres værdi. Dette koncept kaldes for inflation, altså når valutaen mister sin købekraft. En is kostede ikke det samme for 10 år siden, som den gør i dag. Mønter kan også laves af en blanding af metaller, hvis nu sølv er en meget knap ressource. Mønter er gode, men der er altså også farer og risici. For meget inflation udhuler totalt værdien af mønter og kan føre til store økonomiske kriser. En del teorier går faktisk på, at det romerske imperie kollapsede pga. problemer med økonomien. Se eventuelt denne korte gennemgang.

Papirpenge

Ud over mønter er der ligeledes på et eller andet tidspunkt en der har foreslået, at man da også bare kan bruge papir i stedet for guld eller mønter. Jeg tænker at de fleste første gang de hørte dette kløede sig noget i skægget og tænkte deres. Papir er til gengæld smart, fordi man kan lave en række forskellige pålydender, 1 kr., 5 kr. osv. Men papir har ingen indre værdi og som koncept har det noget været svært at acceptere. Ikke desto mindre har denne form også vundet indpas, dog oftest i form af gæld.

IOU

Det er nemlig sådan, at mange papirpenge faktisk har en bagvedliggende værdi. Et godt stykke tilbage i tiden fik nogle guldsmede nemlig den idé at udstede gældspapirer som sikkerhed for guld. Som kunde kunne du have en guldbarre liggende i et ‘sikkert’ pengeskab hos smeden som så til gengæld udstedte et gældspapir, papirpenge, der viste at du var god for pengene, værdien bag papiret. Dette papir kunne så gives videre igennem en transaktion og penge i form af gældsbeviser var født. Hermed var banker også opfundet.

Guldstandarden

Det bringer os videre til endnu et vigtigt punkt, nemlig guldstandarden. Guldstandarden betyder, at der maksimalt kan være en bestemt ratio i forholdet papirpenge og guld. Dette forhold kan være 1:1 , 1:10 eller sågar 1:1.000. Det er egentlig ikke så vigtigt, hvad ratioen er, det essentielle er, at den er der. Det betyder, at der er et loft på, hvor mange penge i form af kontanter der kan være i omløb, pengemængden er begrænset. Hvis vi husker tilbage til mønterne, så kunne der opstå problemer, hvis denne pengemængde blev for stor, men det kan også være et problem for nogle, hvis pengemængden er for lille.

Så vidt jeg kan læse mig til, så var briterne de første der begyndte at gå væk fra guldstandarden engang i mellem 1. og 2. verdenskrig. Grunden er naturligvis, at finansiering af mere krig var ‘nødvendig’ eller betaling for en tidligere. Efter 2. verdenskrig slækkede amerikanerne yderligere på ratioen guld og sedler imellem, altså hævede ratioen, indtil Nixon i starten af 1970’erne helt fjernede guldstandarden, hvorefter resten af verden fulgte trop. Der var ikke længere nogen reel begrænsing af pengemængden. For at det ikke skal være løgn gjorde amerikanerne faktisk også guld ulovligt i 1930’erne for at få mere magt over seddelpressen, tyg lige lidt på den.

Hvor meget guld er der i verden?

Centralbankerne

Verdens centralbanker spiller en vigtig rolle her, fordi det er dem der har monopol på at trykke pengene, sedlerne, og lave mønterne i den mere moderne verden. Centralbanker har i nogle lande eksisteret i flere hundrede år, men det er i det 20. århundrede, at de for alvor melder sig på banen og får en meget stor betydning. Centralbanker er ikke nationale banker, de er en form for bank for landets andre banker. Vi kan kigge lidt nærmere på vores egen nationalbank om lidt. De står for at kontrollere pengemængden, en opgave de løser for staten. Staten har så at sige udliciteret opgaven til centralbanken. I og med, at guldstandarden gik i glemmebøgerne fik de nu mulighed for at trykke langt flere penge. Så tænker du måske, ‘men hov, er der ikke noget med at uhæmmet vækst af pengemængden fører til inflation og at pengene dermed taber noget af deres værdi?’. Og jo, det er fuldstændig korrekt og er mere eller mindre det der er sket lige siden. Så længe det kun gjaldt trykte penge og mønter lader det dog ikke til for alvor at have taget fart, hvilket bringer os til den næste pengeform, men lad os lige kigge lidt på Nationalbanken først.

Venezuela viser, hvorfor inflation er ødelæggende

Nationalbanken

Danmarks Nationalbank har tre overordnede formål, som er at sørge for, at vi, jeg gætter på at det betyder danskerne, har:

• Stabile priser
• Sikre betalinger og
• Stabilitet i det finansielle system.

Se mere om Nationalbanken her.

Det er ligesom til at tage at føle på og egentlig ret simpelt, men jo også temmelig tolkbart. Hvad er en stabil pris? Hvornår er en betaling sikker? Har de hørt om finanskrisen? Prøv at tygge lidt på de tre formål og hav dem i baghovedet når vi nu bevæger os videre til den næste pengeform.

Verdenshistoriens mest berømte ekempel på hyperinflation

Digital IOU

Når du går ned i banken og låner 1.000.000 DKK til et hus, ja et hus koster meget mere, men det er sådan et dejligt rundt tal til eksempler, hvor tror du så de penge kommer fra? Inden du læser videre så prøv lige at bruge 30 sekunder på at komme med et bud på spørgsmålet:

Hvor kommer pengene på min bankkonto fra?

Svaret er ret skræmmende kan jeg godt afsløre. Pengene kommer direkte ud af den blå luft. Det der sker når du låner penge i banken er nemlig, at pengene bliver skabt i det du låner dem. De bliver skabt som gæld.

Nationalbanken om pengeskabelsen i Danmark

Tillad mig at citere fra side 63 af Nationalbankens egen rapport:

“Mens sedler og mønt er udstedt af Nationalbanken, er den resterende del af pengemængden resultatet af transaktioner mellem aktører i den private sektor. Eksempelvis vil en transaktion, hvor en husholdning eller en virksomhed optager et lån i en bank, ofte i første omgang føre til, at indlånet i banken og dermed pengemængden stiger.”

Det vil sige, at digitale penge i dagens Danmark, de penge der står på din bankbog, kontopenge, de har startet deres liv som gæld. Nationalbanken sørger for at printe sedler og lave mønter, hvilket i øvrigt er outsourcet til Finland nu, men digitale penge bliver skabt af de private banker i Danmark. Newsflash, sådan fungerer det også i alle andre lande. Første gang det gik op for mig skal jeg ærligt indrømme at jeg blev noget paf. Det havde jeg aldrig skænket en tanke. Ydermere er det så vildt, at kun 5% af pengemængden af danske kroner er sedler og mønter, de resterende 95% er gæld, i form af digitale penge skabt af banker som udlån. Ja det er lidt mere kompliceret end det, noget er obligationer og andre typer lån, men det ændrer ikke grundliggende ved problemstillingen. Denne enorme mængde digitale penge er blevet til i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede og med en stadig større vækst. Der er ikke noget egentlig loft på pengemængden og så kan du næsten selv regne ud, hvad det gør ved priserne på de ting der lånes penge til. Hvis der kun er en vis mængde huse i de større danske byer, et stigende antal mennesker der gerne vil bo der og banker der hellere end gerne udlåner, og derved skaber som vi lige har lært, penge, ud til selvsamme mennesker, hvad tror du så det gør ved priserne på boliger? Korrekt, de stiger med lynets hast. Bankerne puster pengemængden op alt hvad de kan komme i nærheden af og så snart en krise indtræffer, så lukker de fuldstændig i og alt luften fiser direkte ud af ballonen. Vi lever på en knivsæg, hvor vi flirter lige lovligt meget med inflation og risikoen for kriser, hvis du spørger mig. Bankerne vil nemlig kun låne pengene ud, så længe det er en god forretning. Det kan man jo sådan set ikke fortænke dem i, deres formål er vel at tjene penge. Der er bare lige det faktum at de, sådan lidt i samarbejde med Nationalbanken, jo altså også har en samfundsmæssig rolle at spille i og med, at man som dansk lønmodtager SKAL have en konto i en bank og det er bankerne der står for udlån af penge, til når selvsamme lønmodtagere skal forgælde sig for livet, for at få mulighed for at bo i et hus eller en lejlighed.

Det er et fuldstændig vanvittigt system og jeg synes det er forrykt, at det får lov at fortsætte. Lad os lige prøve at kigge lidt på Nationalbankens tre formål igen:

• Stabile priser
• Sikre betalinger og
• Stabilitet i det finansielle system.

Med det nuværende pengesystem er der måske nok stabile priser… hvis stabile priser betyder kontinuerligt dyrere varer, hvor sådan noget som et sted at bo snart kun er forbeholdt en bestemt del af befolkningen. Sikre betalinger… Ja indtil videre kan man stadig betale med Nationalbankens kontanter, men de digitale penge, som danskerne ynder at bruge i form af dankortet, har problemer. Det ses oftere og oftere at Nets systemer bryder sammen og det derved ikke er muligt at betale. Hvad gør vi den dag Nets bliver alvorligt hacket? Stabilitet… Det må næsten være en joke. Siden 2008 har danskerne levet i konstant frygt for endnu en finanskrise og i den akademiske litteratur er der ikke meget tvivl om at det nuværende pengesystem forstærker og forværrer kriser. I Sverige er brugen af kontanter i den grad på vej ned og den svenske centralbank, Rigsbanken, undersøger mulighederne for at skabe en reel svensk e-krona. Læs eventuelt mere i en af de rapporter de har udgivet, det er ret fascinerende læsning, hvis man er lidt nørdet omkring det her emne.

Wikipedia om pengemængden i Danmark er skræmmende læsning

Kontanterne er på retræten og flere af centralbankerne verden over lader til at være ude på vej til at afskaffe kontanter. Der tales ligefrem om The global War on Cash. Vi ender med, at alle penge er gæld.

Der pænt meget gæld i verden i dag

Penges attributter

Når vi sådan samler det vi nu ved om penge, så kan vi sige, at penge har en samling attributter, kendetegn:

• Ombyttelige
• Holdbare
• Transportable
• Delelige
• Accepterede
• Begrænset udbud
• Uniforme

Se eventuelt The Properties of Money

Nogle er nok mere gældende end andre, men det er en god rettesnor. Men hvad er det så, der giver penge deres værdi? Jeg hører ofte folk proklamere at danske kroner har indre værdi fordi de er udstedt af Nationalbanken. Men som vi lige har lært, så gælder det kun de 5% af pengemængden, dem der er kontanter. Resten er ikke udstedt af Nationalbanken, så det argument gælder ikke rigtig. Svaret er nok:

Penge har værdi, fordi vi tillægger dem værdi. Penge i sig selv er et luftkastel der ikke har nogen indre værdi.

Og det leder os frem til min indledende konklusion:

Penge er en kommunikationsteknologi, et sprog

Penge er en teknologi, en kommunikationsteknologi, udviklet til at håndtere transaktioner mennesker imellem. (Stryg mennesker, det kunne i princippet også være robot-til-menneske eller robot-til-robot) Dermed er penge også et sprog.

Så endte det med at blive lidt langhåret for nogle kunne jeg forestille mig. Men vi er ikke helt færdige endnu. Vi har undersøgt forskellige former for penge, defineret lidt mere nøjagtigt, hvad penge er og har også en samling attributter, en opskrift på, hvad penge er. Det svarer jo egentlig på det indledende spørgsmål, men jeg synes der er en række interessante elementer af det nuværende pengesystem, vi lige skal kigge lidt på også, så hold ud lidt endnu.

Mellemmanden

Som vi er blevet klogere på, så fylder bankerne en del efterhånden og de har i det moderne samfund en meget central rolle og derved også meget magt. Som vi dog også har lært, så har det ikke altid været sådan og i virkeligheden behøver det heller ikke at fortsætte. Sådan rent logisk og designmæssigt er det en klodset løsning, at der er brug for en mellemmand for, at en betaling kan finde sted. Når jeg betaler for mine varer i supermarkedet med mit dankort betaler jeg ikke butikken direkte. Nej jeg anmoder Nets om, i samarbejde med min bank og modtagerens bank, at flytte digital gæld fra min konto til modtagerens konto. Hvorfor kan jeg ikke bare betale supermarkedet selv? Hvorfor skal der være denne mellemmand? Rent designmæssigt og teknologisk er det ikke nødvendigt. Det betyder også, at jeg skal have tillid til at alle parterne lever op til deres ansvar. Det er da egentlig også ret fjollet. Igen, hvorfor kan jeg ikke bare betale butikken direkte? Det kan jeg når bruger kontanter, der skal ikke en mellemmand ind over. Man kunne argumentere for at mellemmanden har klaret sit arbejde på forhånd, mellemmanden værende Nationalbanken og arbejdet værende produceringen af kontanterne… som nu er outsourcet. Men hele konceptet om og behovet for en mellemmand vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved. Det tror jeg godt, at vi som mennesker der har været på månen og vel snart også Mars, godt kan gøre smartere.

Tvang

Endnu værre er det, at man som borger er tvunget til at være en del af dette syge system uanset om man har lyst eller ej. Det er et krav at have en bankkonto, en Nemkonto, og man kan stort set kun modtage sin løn i form af digital gæld. Priserne på varer stiger og stiger og er man førstegangs-hus-køber kan man enten forgælde sig til op over begge ører eller vinke drømmen om et lille sted at kalde sit eget farvel. Det synes jeg er forkert i en sådan grad, at jeg ikke kan finde grimme gloser der beskriver det godt nok i nogen ordbog. Det har intet at gøre med at være rød eller blå, venstreorientet eller borgerlig. Det er simpelthen så absurd dårligt designet et system, at jeg ikke fatter hvordan det kan lade sig gøre at det stadig står, men det bliver det måske heller ikke ved med. Her har du også den egentlige og reelle grund til min søgen mod økonomisk frihed, jeg gider simpelthen ikke at være med. Jeg køber medejerskab af nogle virksomheder, obligationer, guld og sølv og Bitcoins for at spille på alle heste og samle æg i samtlige kurve for dels at slippe fri og dels at sprede risiko. Det kan jo være, at denne maskerade kan fortsætte mange år endnu, men jeg har simpelthen ikke lyst til at være med.

Dollaren har været så grueligt meget igennem

Store of value

Penge har den funktion, at de er gode til at betale med. Her tænker jeg ikke på om selve pengesystemet og pengeskabelsen fungerer, men mere bare, hvad penge bruges til. De kan bruges til at betale for varer. Som vi har lært, er der dog også en vis risiko for at deres værdi falder, nogle gange meget drastisk, og dette specielt med vores nuværende pengesystem. Det betyder, at ‘moderne’ penge er dårlige til at holde værdi. Tjener man en masse penge og gemmer dem væk på en bankkonto i ti år, er deres reelle værdi, de varer der kan købes for pengene, sandsynligvis faldet. Her har vi det bedste argument for, hvorfor investering er interessant, brugbart og ja måske endda nødvendigt. Penge er så at sige dårlige som store of value.

Konklusionen

Jeg har egentlig lært, at en konklusion er en opsummering, den må ikke indeholde noget nyt. Det laver vi om på i dag. I dag er konklusionen i stedet svaret på, hvad der skal redde os fra denne elendighed vores nuværende pengesystem er.

Købekraften mindskes over tid (plus dengang USA gjorde guld ulovligt)

Staten

En mulighed er selvfølgelig at staten bryder ind, rydder op og laver et nyt system. Det tror jeg dog ikke vi kommer til at se, for dem der sidder på magten ved for lidt og handler for langsomt. Jeg tror dog måske vi kunne komme til at se nationale kryptovalutaer som et forsøg på at tage kontrollen igen fra den egentlige redning.

Bitcoin

Men er det hele så den rene elendighed? Måske frygter du, at du, ligesom jeg, også begynder at vågne om natten og ikke kan sove fordi du febrilsk forsøger at finde mening i det hele og føler dig ført bag lyset af politikere og bankfolk og generelt bare er temmelig sur over og på samfundet. I så fald skal du ikke frygte, tværtimod skal du måske glæde dig over opfindelsen af… Bitcoin. Lige så meget som jeg er frustreret over det nuværende pengesystem, samfundet og min følte tvangsindlæggelse til deltagelse, lige så eksalteret er jeg over teknologien og tankerne bag Bitcoin. For mig står det ret klart, at Bitcoin rummer potentialet for en brugbar skalering af samfundet, pengesystemet og frigørelsen af mennesket. Ja det er store ord, men jeg er også pænt hyped og kaffen virker efterhånden ret godt. Bitcoin er ikke penge, men kan blandt andet bruges som penge. Bitcoin er, ligesom penge er det, en teknologi og et sprog. Det er en decentral teknologi, hvilket betyder, at der ikke sidder nogen centralbank eller en stat noget sted og afgører, hvordan det skal fungere. Bitcoin er en protokol i konstant udvikling og jeg tror dens komme vil få meget stor betydning for mennesket og samfundet som hele.

Bitcoin er allerede nu en ret god store of value modsat kontanter og de digitale gældspenge. Yderligere kan Bitcoin allerede den dag i dag bruges som penge, men potentialet herfor er endnu større. Bitcoin er midt i en skaleringsproces og inden længe vil Bitcoin indeholde lag af teknologi der muliggør små og billige transaktioner mennesker imellem. Jeg kan betale en person på den anden side af kloden direkte og uden nogen mellemmand. Det vil give de milliarder af mennesker, og nej jeg skrev ikke forkert, der ikke har adgang til banker og finansielle systemer i dag langt bedre muligheder for at leve et frit og intentionelt liv. Det vil sige, at Bitcoin i dets kerne er en store of value og dets ‘andet’ lag et betalingssystem. Hvem ved, hvad det tredje, fjerde og femte lag kommer til at rumme…

Hvis vi lige et øjeblik ser tilbage på attributterne for penge, så kan vi se, at Bitcoin er godt på vej til at opfylde dem:

• Ombyttelige
• Holdbare
• Transportable
• Delelige
• Accepterede
• Begrænset udbud
• Uniforme

De er ombyttelige, holdbare, i høj grad transportable, meget delelige, der er et klart defineret udbud og de er uniforme. Accepten er stødt voksende, men møder naturligvis modstand. Naturligvis, fordi der er mennesker i verden der nyder rigtig godt af det nuværende system og ikke ønsker at se deres magt forsvinde. Naturligvis, fordi Bitcoin er revolutionerende og den slags teknologi og nytænkning har det med at skræmme mange folk til at starte med.

Jeg køber bitcoins hos Firi.

Jeg læser meget, jeg undersøger meget og jeg forstår efterhånden meget. Bitcoin er det absolut mest revolutionerende og spændende emne jeg endnu i mine 31 år er stødt på. Siden det for alvor gik op for mig, hvad Bitcoin er, hvad det kan og hvilket potentiale det rummer har jeg været totalt opslugt af det. ‘Hvorfor sætter du så ikke alle dine penge i Bitcoin’? – fordi regel nummer 1 når det gælder investering og ‘rigdomskonservering’ er ikke at lægge alle ens æg i én kurv.

Andreas Antonopolous – The internet of money volume 1

Jeg håber, at jeg ved at have skrevet dette indlæg, kan få en lille smule mere ro og fred. At jeg, ved at have sagt tingene højt, eller i dette tilfælde skrevet dem, kan slippe dem en smule og også koncentrere mig lidt mere om også at have det sjovt. Hvis du så til gengæld føler dig lidt klogere, mere skeptisk overfor rigets tilstand og bare en smule mere interesseret i Bitcoin, så er jeg godt tilfreds. Nu vil jeg gå ud i køkkenet og lave noget havregrød til en der betyder mere end penge, pengesystemer, investering og Bitcoin tilsammen.

Hav en dejlig dag,