Mit budget i 2025

Mit budget for 2025 er på plads. Se, hvor meget jeg regner med at bruge på bolig, faste udgifter, transport, mad og diverse i 2025.

Er du mere til YouTube? Klik her.

Mit budget i 2025

Mit budget i 2025 er blevet trimmet lidt i forhold til 2024.

Posterne fordeler sig sådan her:

• Bolig: 5.000 kr.
• Faste udgifter: 600 kr.
• Transport: 500 kr.
• Mad: 2.500 kr.
• Diverse: 900 kr.

I alt 9.500 kr.

Det er lidt lavere end i 2024, da jeg har meldt mig ud af min a-kasse og så sætter jeg lige diverse ned med 100 kr.

Så bliver opgaven bare at prøve at følge budgettet i praksis.

Hvis alt det her med budgetter er helt nyt for dig, så lad os tage det fra starten af. Bagefter kan vi dykke ned i hver af posterne i mit budget.

Hvad er et budget?

Et budget er en plan for dit forbrug.

Hvor mange penge du planlægger at bruge fordelt på forskellige poster, der giver mening for dig.

Budgettet skal baseres på din indtægt, så du sikrer, at du ikke lever over evne.

Det er fancy snak for at bruge flere penge, end du har til rådighed.

Lever du under evne, bruger du færre penge, hvilket kan efterlade noget til opsparing.

Sidstnævnte kan vi godt lide, hvis formålet er økonomisk uafhængighed eller løbende simpel investering.

Budgettet er planen, men det gælder naturligvis også om løbende at følge op på, om du så overholder planen.

Vi har snuset til det, men lad os lige blive lidt klogere på, hvorfor du skal have et budget.

Hvorfor skal du have et budget?

Du skal have et budget, fordi du med meget stor sandsynlighed vil ende med at bruge for mange penge uden.

“For mange” er selvfølgelig relativt, fordi der er forskel på, om dit mål er at kunne overleve på en lav løn under svære omstændigheder eller bare spare mest muligt op.

Men, hvis ikke du har et budget og forsøger at leve efter det, så har (over)forbruget det med at komme snigende.

Formålet med budgettet er derfor at have en plan for dit forbrug, så du kan sikre, at det stemmer overens med det, du ønsker at opnå.

Uden et budget er sandsynligheden for at du bruger flere penge, end du har lyst til, stor.

Med et budget er sandsynligheden for, at dit forbrug stemmer overens med dine ønsker større.

Følger du også løbende op på budgettet, er sandsynligheden endnu større.

Et budget skal også være realistisk og første skridt i den retning er at basere det på dine indtægter.

Indtægter

Indtægterne er udgangspunktet for budgettet.

Her “fejler” jeg fra starten, fordi mine indtægter er ukendte og jeg derfor reelt set ikke ved, hvad jeg kan tillade mig at bruge på månedsbasis.

For at opveje for det har jeg en opsparing, således, at der er penge at tage af, hvis ikke mine indtægter i Frinans er nok til at dække udgifterne.

Jeg arbejder ikke med målsætninger, men er mere fokuseret på retning.

Det betyder, at jeg ikke har et mål for, hvor meget jeg skal tjene i løbet af året.

Hvis mine indtægter før skat skal svare til budgettet, skal jeg ifølge https://hvormegetefterskat.dk have en månedlig indtægt på 13.500 kr., som vil give mig 9.746 kr. efter skat.

Et budget består af nogle forskellige budgetposter, vi kan fordele indtægterne på.

Budgetposter

En post i budgettet er en inddeling af udgifterne.

Jeg prøver ikke at opfinde den dybe tallerken her, så jeg bruger bare de samme kategorier som i Luksusfælden.

• Bolig
• Faste udgifter
• Transport
• Mad
• Diverse
• (Opsparing)

Bolig dækker i mit tilfælde husleje, varme, vand, el og tøjvask.

De faste udgifter er forsikring, sygesikring, a-kasse, mobilabonnement, streamingtjenester og internet.

Transport er i mit tilfælde offentlig transport som tog og bus. Ja og måske et enkelt lappegrej til cyklen.

Madbudgettet dækker dagligevareindkøb, husholdning, fastfood, restaurantbesøg, godt med is om sommeren og en kold fadøl en gang i mellem.

Diverse er en slags opsamlingspost til alt andet. Det kunne være gaver, fornøjelser/oplevelser, rejser, tøj, sko, apotek, tandlæge osv.

I Luksusfælden har de en post til afbetaling på gæld, men jeg skylder 0 kr. så for mig er det opsparing, der er trådt i stedet.

Har du gæld, giver det mening at have en budgetpost til afbetaling af gæld.

Jeg tæller egentlig ikke opsparing med som en udgift i budgettet, men mere bare en opsamlingspost for alle de penge, der er tilbage, når forbruget har taget af indtægterne.

Andre har dog mere håndgribelige opsparinger, såsom en særlig ferieopsparing.

Det gør jeg mig ikke i. Hvis der er udgifter til ferie, tager jeg det bare fra opsparingen eller min forbrugskonto.

Mit minimalistiske setup

Jeg er udpræget minimalist og det gælder også hele mit økonomiske setup. Jeg har hverken specifikke konti til opsparinger, en budgetkonto eller lignende.

Jeg har en helt almindelig bankkonto, hvorfra jeg betaler mine regninger og mit generelle forbrug.

Så har jeg en erhvervskonto i samme bank, så jeg kan skifte imellem Privatøkonomi og Frinans med ganske få klik.

Derudover har jeg investeringer og opsparing hos Nordnet. Her bliver det dog en smule mere kompliceret, da jeg både har et aktiedepot, en aktiesparekonto og tre forskellige pensionskonti.

Når det gælder budgetter bruges ofte et begreb som rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt.

De faste udgifter i denne sammenhæng er bolig + faste udgifter, hvis vi kigger på de poster, jeg bruger i mit budget.

Det månedlige rådighedsbeløb er derfor de penge, der skal dække transport, mad og diverse.

Jeg har aldrig tænkt så meget i rådighedsbeløb, fordi det oftest er noget, der bruges, hvis det netop er svært at få det hele til at løbe rundt.

Det har jeg endnu ikke kæmpet med.

Rådighedsbeløbet er også noget, banken tager udgangspunkt i, når de skal vurdere, hvor meget du må låne til huskøb, så det er ikke helt uvæsentligt.

Det er svært at sige, hvad mit rådighedsbeløb er, da jeg jo ikke kender mine indtægter.

Er formålet at blive økonomisk uafhængig, så er der også lige det med opsparingsraten.

Opsparingsraten

Opsparingsraten er et udtryk for, hvor meget fart du har på mod målet om mere frihed.

Du udregner opsparingsraten ved at tage det beløb du sparer op og investerer sat i forhold til dine indtægter.

Hvis vi nu leger med tanken om, at jeg har indtægter på 10.000 kr. efter skat og kan spare 500 kr. op, så bliver min opsparingsrate:

500/10.000 * 100 = 5,00 pct.

Jeg lå på lige under 60 pct. i den tid, jeg havde et arbejde og sparede mest muligt op.

Hvordan ser dit budget ud?