Hvad der er sparet er tjent

Et gammel ordsprog lyder; Hvad der er sparet er tjent. Hvordan kan vi bruge det på vejen mod økonomisk uafhængighed? Læs med og bliv klogere...

Et gammel ordsprog lyder; Hvad der er sparet er tjent. Hvordan kan vi bruge det på vejen mod økonomisk uafhængighed? Læs med og bliv klogere…

For hver krone du årligt kan spare, skal du tjene 50 kr. mindre op til din tidlige pension. Hvad der er sparet, er tjent, er derfor en underdrivelse.

Inde i vores community FIREdanmark, blev der for tid tilbage stillet et spændende spørgsmål, der lagde op til en god debat om forskellen på at fokusere på det at øge indtægten versus at forbruge mindre. En evig debat når det kommer til økonomisk uafhængighed.

Husk også, at der kan være mange penge at spare ved at skifte elselskab.

Den mest åbenlyse grund til at have fokus på forbruget er rigdomsformlen:

  • Tjen mere
  • Forbrug mindre &
  • Investér

Lad os se på, hvorfor det gamle råd, “hvad der er sparet, er tjent”, virkelig holder, når det kommer til økonomisk uafhængighed.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Regnestykket bag hvad der er sparet er tjent

Hvis vi leger med tanken om, at for hver krone tjent skal vi betale tilsvarende i skat, så betyder det, at for reelt at have tjent 1 kr. skal vi tjene 2 kr. før skat. Det er en skatteprocent på 50%, som givetvis ikke er helt korrekt, men det gør eksemplerne lidt nemmere at regne på. For at kunne gå ud og forbruge 1 kr. skal der tjenes 2 kr.

Så langt så godt.

For nemhedens skyld går vi så ud fra 4% reglen, som betyder, at for hver krone vi fast bruger på årlig basis, skal vi have 25 gange det i porteføljen. 

Er vores årlige udgifter 100.000 kr. skal investeringsporteføljen være 25 gange større, 2.500.000 kr.

Sådan i grove træk a la matematik på bagsiden af en serviet.

Alt i alt betyder det, at for hver krone vi ønsker at kunne bruge fast hvert år i fremtiden, skal vi tjene 50 kr. Halvdelen går til skat og resten skal investeres.

  • Sparedelen: Spar 1 kr.
  • Indtjeningsdelen: Tjen 50 kr.

Okay. Det er tydeligt, at der er en pænt stor forskel, men begge dele er vigtige for at øge vores rigdom.

Rigdomsformlen

Både det at tjene penge og spare penge er en del af rigdomsformlen:

  • Tjen mere,
  • Forbrug mindre &
  • Investér

Det betyder, at du bliver rigere ved at skrue på begge parametre, men det at forbruge mindre har bare en større effekt. Det gør sig især gældende med faste udgifter, du skal betale hvert år. Det er fordi, at du skal have en større investeringsportefølje, der over tid kan generere et afkast, til at betale denne udgift hvert år.

Hvor stor er forskellen

Hvad der er sparet, er tjent, er virkelig en underdrivelse.

Det er tilladt at tabe kæben lidt

Spar ellerTjen
Spar 1 kr. ÅrligtellerTjen 50 kr.
Spar 10. kr. ÅrligtellerTjen 500 kr.
Spar 100 kr. ÅrligtellerTjen 5.000 kr.
Spar 1.000 kr. ÅrligtellerTjen 50.000 kr.
Spar 10.000 kr. ÅrligtellerTjen 500.000 kr.
Spar 100.000 kr. ÅrligtellerTjen 5.000.000 kr.

Det kan godt være nødvendigt lige at kigge lidt på tabellen igen.

Og måske en gang til.

Kan du minimere eller endda fjerne faste årlige udgifter, så mindsker du behovet for størrelsen på din “pensions”-portefølje betydeligt. Her er en liste med 5 bud på udgifter, du kan overveje at optimere på:

Hvor mange penge tror du, at du kan spare årligt, hvis du optimerede lidt på de 5 poster? Gang tallet med 50. Hvor meget mindre skal du så tjene, før du er økonomisk uafhængig?

Lattefaktoren

Det er dog ikke kun, det vi opfatter som faste udgifter, der har en stor effekt. Det er populært at bruge lattefaktoren, penge til kaffe, til at illustrere, hvordan mindre beløb over tid bliver til meget. Det er fordi, at vi som mennesker har meget svært ved at overskue, hvad et mindre beløb hér og et mindre beløb dér i alt bliver til.

Hvis du køber en dyr kaffe til 50 kr. en gang om ugen, hvad svarer det så til, at du skal have tjent, for at kunne blive ved med den vane i pensionen?

Prøv at gætte, inden du læser videre.

50 kr. gange faktoren på 50 gange 52 uger på et år: 50 * 50 * 52

130.000 kr.

130.000 kr.!!! 😱

Så meget skal der tjenes, for at holde den vane ved lige. Tænk lige over det en gang.

Hvad tænker du? Blev du overrasket over effekten af at forbruge mindre versus tjene mere?

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.