Fodboldaktier er en sjov historie på børsen. Du kan blive medejer af din hjerteklub og hvem vil ikke det. Men er det en god investering?
Er du mere til YouTube? Klik her.
Hvad er fodboldaktier?
Fodboldaktier er aktier i fodboldklubber.
Det smukke spil er også at finde i kapitalismens højborg aktualiseret ved aktiemarkedet og børsen.
Der findes ganske enkelt en række fodboldklubber, som er børsnoterede og dermed er det muligt at blive medejer af dem.
Som aktionær i en virksomhed, er det jo netop det, du er.
Medejer.
Måske af din yndlingsklub.
For det er ofte sådan det hænger sammen. Fans køber aktier i deres yndlingsklub for at støtte den.
Men, hvilke klubber er på børsen?
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Børsnoterede fodboldklubber?
I Danmark har vi faktisk en vis tradition for at børsnotere fodboldklubber. Der findes fem ret prominente navne på den liste:
- AGF
- AaB
- Brøndby IF
- FCK (Parken Sport & Entertainment)
- Silkeborg IF
AGF står selvfølgelig først, fordi det er den bedste klub. KSDH 🤍💙
Der er forskel på, hvilken type forretning der gemmer sig bag hver børsnotering. Især FCK, i form af Parken Sport & Entertainment, har inkluderet en investering i en række andre ting end fodbold såsom Lalandia og e-sport.
Kigger vi uden for landets grænser findes også store og traditionsrige klubber som Ajax, Benfica, Manchester United, Juventus m.fl. på børsen.
Mulighederne for en investering i fodbold er der, men er det en god investering?
Er fodboldaktier en god investering?
Nej.
Det må være det helt korte svar.
Fodbold i sig selv er ikke kendt for at være en overskudsforretning. Der er masser af store og stolte klubber, der har lidt svært ved at få økonomien til at gå op.
Også selvom pengene vælter ind.
Se bare på da Barcelona måtte lade verdens bedste fodboldspiller nogensinde, Messi, gå, fordi de ikke kunne give ham den rigtige kontrakt pga. økonomiske problemer.
Fodboldaktier har det med at være meget volatile og afkastet kan være meget afhængigt af, hvordan det går klubben.
FCKs aktie har i tidens løb reageret meget kraftigt på, hvorvidt holdet kvalificerede sig til Champions League eller ej, da det har stor betydning for indtægterne.
Skal du købe fodboldaktier, så gør det med hjertet og fordi du synes det er sjovt at eje en del af din hjerteklub, men lad være med at forvente et stort afkast til at forsøde pensionisttilværelsen.
Ikke alle investeringer er baseret på fornuft og nogle gange, er det ok.
Hvad er de bedste aktier i 2024? Læs med her og få svaret.
Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.