FIRE og skatteoptimering under danske forhold er tydeligvis noget, der fylder rigtig meget i hovedet på folk i det danske FIRE-miljø.
Dette indlæg vil for nogle virke provokerende, da formålet er at illustrere optimering i forhold til skat. Skat er en udgift uanset, hvordan vi vender og drejer det. Udgifter de kan optimeres og det er det, dette indlæg handler om.
Skatteministeriet har faktisk regnet på, hvor meget skat en dansker betaler over et helt liv på opfordring fra Alex Vanopslagh (LA).
- I gennemsnit: 13,1 mio. kr. i skatter og afgifter
- Folk med en lang uddannelse som mig: 20,5 kr. i skatter og afgifter
Det er jo grotesk mange penge. Så burde det være klart for enhver, at der er lidt at optimere på.
Hvis dit formål er at arbejde mest muligt og betale så meget som muligt i skat, så er dette nok ikke interessant for dig.
Gældende skattesatser
Skat har en ganske glimrende oversigt over skattesatser. Der en del forskellige at vælge imellem, så jeg tillader mig lige at udvælge et par stykker til dagens tankeeksperiment.
Gældende satser for 2020
| Indkomsttype | Skat |
|---|---|
| Aktieindkomst (progressionsgrænse) | 55.300 kr. |
| Aktieindkomst (skattesatser) | 27/42 % |
| Arbejdsmarkedsbidrag | 8% |
| Personfradrag (fyldt 18 år) | 46.500 kr. |
Satserne opdateres i forhold til inflation hvert år.
De oplysninger vi skal bruge er en progressionsgrænse for to typer af indtægt:
- Aktier &
- Arbejde
Dertil skal vi bruge skattesatsen for indtægt under denne progressionsgrænse:
- Aktieindkomst
- Arbejdsmarkedsbidrag
Dermed har vi mulighed for at udregne, hvor meget indtægt vi kan have for at holde os under progressionsgrænsen og dermed beskattes så lidt som muligt. Indtægter over progressionsgrænsen vil blive beskattet væsentligt hårdere.
Dette er ganske enkelt et udtryk for en form for skatteoptimering i forhold til forbrug.
I forhold til indtægten fra aktier skal det baseres på et skøn i forhold til, hvor meget du er villig til at trække ud hvert år. Det er nærmest en videnskab i sig selv, så for eksperimentets skyld, gør jeg blot brug af 4% reglen.
Så lad os nu se på, hvor stor udbetalingen vil være, hvis vi holder os under progressionsgrænsen for beskatning ved aktier.
Udbetaling ved laveste skattesats for aktier
| Situation | Portefølje | Grænse | Skat 27% | Udbetalt |
|---|---|---|---|---|
| Pr. Person | 1.382.500 kr. | 55.300 kr. | 14.931 kr. | 40.369 kr. |
| Gift par | 2.765.000 kr. | 110.600 kr. | 29.862 kr. | 80.738 kr. |
Vær igen opmærksom på, at satserne er for 2020.
Grænsen for 2020 lyder på 55.300 kr. pr. person og baseret på 4% reglen kræver det en portefølje på 1.382.500 kr. Af de 55.300 kr. skal der betales 14.931 kr. i skat og dermed bliver udbetalingen 40.369 kr. pr. person.
Vær opmærksom på, at grænseværdierne er det dobbelte, hvis I er gift. Det betyder blot, at I må kombinere jeres individuelle grænseværdier og dermed udnytte ægtefællens lavere grænseværdi. Der er således ikke forskel på, om I hver især har et depot med en udbetaling, at I har et samlet depot eller at alt investering er samlet i ét depot i den enes navn.
Så samlet set, kan der altså realiseres 40.369 kr. pr. person fra aktier hvert år til den lavest mulige skattesats.
Udbetaling ved laveste skattesats for indtægt
| Situation | Grænse | AM-bidrag | Udbetalt |
|---|---|---|---|
| Pr. Person | 46.500 kr. | 3.720 kr. | 42.780 kr. |
| Gift par | 93.000 kr. | 7.440 kr. | 85.560 kr. |
Vær igen opmærksom på, at satserne er for 2020.
I forhold til indtægten fra arbejde, kan du gøre brug af personfradraget, som betyder, at du ikke skal betale skat af de første 46.500 kr. du tjener hvert år. Det er lidt en sandhed med modifikationer, fordi du stadig skal betale arbejdsmarkedsbidrag som ikke omtales som en skat, men ret beset jo bare er et andet navn for en skat.
Her kan du altså have en indtægt fra arbejde på 46.500 kr. hvert år og betale 3.720 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Derfor får du udbetalt 42.780 kr.
Her er det igen muligt at udnytte ægtefællens grænseværdi og der er derfor ikke forskel på om I som gift par hver især har en indtægt på 46.500 kr. eller om den ene part har en indtægt på 93.000 kr. og den anden ingen indtægt har.
Den sidste mulighed kan være interessant for familier, der ønsker at den ene går hjemme med børnene, eksempelvis når de er små. Det kan der være mange familiære årsager til, men det giver også den mulighed at spare institutionen væk, som er en meget stor omkostning for børnefamilier.
I stedet for indtægt fra arbejde, kan du også gøre brug af kapitalindkomst, da det ligeledes kan indgå i personfradraget.
I så fald skal du opbygge en passiv indtægtskilde, der beskattes som kapitalindkomst, eksempelvis obligationer, crowdlending eller en dansk akkumulerende fond/udenlandsk fond der ikke er på Skats positivliste. Dermed kræves en større samlet portefølje, men det giver muligheden for helt at droppe at have en indtægt fra et arbejde.
Ægte økonomisk uafhængighed.
Det skal vi dog ikke lege med i dagens indlæg.
Samlet udbetaling ved laveste skattesats
| Situation | Samlet indtægt | Samlet skat | Udbetalt |
|---|---|---|---|
| Pr. Person | 101.800 kr. | 18.651 kr. (18.3%) | 83.149 kr. |
| Gift par | 203.600 kr. | 37.302 kr. (18.3%) | 166.298 kr. |
Den samlede årlige indtægt pr. person, hvis du ønsker at holde dig under progressionsgrænserne og dermed betale så lidt i skat som muligt er 83.149 kr.
Det svarer til 6.929 kr. pr. måned.
Er I en familie med to voksne, er beløbet 166.298 kr. Hvordan indtægten fordeles på de to voksne er ligegyldigt, hvis I er gift.
Det svarer til 13.858 kr. pr. måned.
Det er ikke helt præcist, da der er nogle andre fradrag såsom grøn chek og lignende, men det har jeg set bort fra her, for at gøre det så simpelt som muligt.
Vil du gerne have det vist mere præcist, så kan du benytte skat.dk’s beregner:
Der er flere, der har henvendt sig til mig og fortalt, at dem der har lavet beregneren virkelig kan deres kram, så jeg tillader mig at gå ud fra, at den er ret præcis. Det er en vigtig pointe, når nu tilliden til Skat generelt hænger i en temmelig tynd tråd.
Skatteoptimering og effekten af et lavt behov
Det er nogle interessante udregninger, fordi de viser effekten af at kunne klare sig for “lidt”.
Er du som single i stand til at kunne leve for 83.149 kr., så kan du slippe med samlet set at skulle betale i omegnen af 18% i skat med en aktieportefølje på 1.382.500 kr., baseret på 4% reglen, og en mindre årlig indtægt på 46.500 kr.
Er I et par og kan leve for 166.298 kr. om året, slipper i ligeledes med en samlet skat på 18%, hvis I har en samlet aktieportefølje på 2.765.000 kr. og en mindre årlig indtægt på 93.000 kr. Igen baseret på 4% reglen.
Beløbene svarer altså til et forbrug på 6.929 kr. pr. person om måneden. Det vil for mange lyde lavt, men jeg vil godt vove den påstand, at det godt kan lade sig gøre.
Vælger du eller I at påtage jer lidt mere risiko i form af at hæve de procentvise udtagninger af porteføljen fra 4% til 5%, så skal porteføljen “kun” lyde på henholdsvis 1.106.000 kr. for én person eller 2.212.000 kr. for et gift par.
Jeg er med på, at hvis du aldrig har sparet en krone op før eller er vant til at leve fra d. 1. i måneden til d. 1. i måneden efter, så lyder tallene for porteføljerne høje, men det er altså ikke umuligt at få opbygget.
Der er mange studerende, der lever ganske fint under et lignende budget.
Skatteoptimering handler også om at undgå topskat, som kan lade sig gøre ved at indbetale til en ratepension, men det styrer vi lidt udenom her.
Leanfire: Et bud på en dansk baseline
Nu vil 83.149 kr. pr. voksne person nok lyde relativt lavt for mange og udfordringen bliver ikke mindre af at stifte familie. Børn koster jo trods alt også lidt.
Der er ganske givet også noget statslig indtægt fra det at få børn, jeg ikke har med i udregningerne. Det kan så eventuelt lægges oven i, hvis ikke det falder under samme beskatning.
De 83.149 kr. er et udtryk for at basere dit behov på at slippe billigst muligt i skat og således en art bedst mulig optimering. Der er ikke nogen, der siger, at det skal være målet.
Alt indtægt over dette beløb vil blive beskattet væsentligt hårdere, hvilket betyder, at porteføjen skal være betydeligt større eller der skal arbejdes meget mere. Det ser vi på lige om lidt.
Måske det ville give god mening at tænke de skatteoptimerede lave grænser som et udgangspunkt, en slags baseline. Derefter er det så op til den enkelte, hvad enten det er en person eller familie, hvorvidt det er det værd at have et højere forbrug set i forhold til, hvor meget ekstra der skal arbejdes og/eller spares op.
Vi kunne tænke på de ca. 7.000 kr. som et udtryk for leanfire eller baristafire i Danmark.
Omkostningen ved et højere behov
Lad os lige vende tilbage til det her med skatten på alt indtægt over progressionsgrænserne og derved et større behov. For hvor voldsomt kan det lige være?
Indtægt over grænsen for arbejde
Skatten er lidt afhængig af, hvilken kommune du bor i, om du er medlem af Folkekirken og om du skal betale topskat. Nu antager vi en skatteprocent på 37%.
Det betyder, at for hver krone du tjener over grænserne skal betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag og derefter 37% yderligere i skat. Det ser sådan her ud:
| Indtægt | AM-bidrag 8% | Skat 37% | Udbetaling |
|---|---|---|---|
| 1 kr. | 0.08 kr. | 0.34 kr. | 0.58 kr. |
Det giver et skattetryk på ca. 42% og du skal altså betale 42 øre for hver krone du tjener. Således er der 58 øre tilbage efter skat.
Det betyder, at du kan dividere et givent beløb med de resterende 58% og få at vide, hvad der skal tjenes for at stå med det beløb i hånden:
1000/0.58 = 1.724 kr.
Lad os opsætte et lille skema for at gøre det let og overskueligt.
| Indtægt | Udbetaling |
|---|---|
| 1.724 kr. | 1.000 kr. |
| 8.620 kr. | 5.000 kr. |
| 17.241 kr. | 10.000 kr. |
| 86.206 kr. | 50.000 kr. |
| 172.413 kr. | 100.000 kr. |
Det er tydeligt, hvordan det at have et behov over progressionsgrænsen rykker væsentligt ved, hvad der skal tjenes ud over beløbene under grænsen.
Har du brug for at stå med yderligere 5.000 kr. i hånden hvert år, så skal der tjenes 8.620 kr. Er det i stedet 5.000 kr. om måneden, så skal der tjenes 103.440 kr. om året.
Indtægt over grænsen for aktier
Kigger vi i stedet mod investeringsporteføljen, så vil aktieindkomst over grænsen blive beskattet med rundt regnet det samme, nemlig 42%. Det har følgende betydning for behovet, hvis vi stadig går ud fra 4% reglen:
| Porteføljeværdi | Indtægt 4% reglen | Skat 42% | Udbetaling |
|---|---|---|---|
| 25.000 kr. | 1.000 kr. | 420 kr. | 580 kr. |
Her kan vi altså gøre det samme i forholdet mellem indtægten baseret på 4% reglen og udbetalingen. Indtægten skal så lige ganges med 25 for at få porteføljens størrelse.
| Portefølje | Indtægt | Udbetaling |
|---|---|---|
| 43.100 kr. | 1.724 kr. | 1.000 kr. |
| 215.500 kr. | 8.620 kr. | 5.000 kr. |
| 431.025 kr. | 17.241 kr. | 10.000 kr. |
| 2.155.150 kr. | 86.206 kr. | 50.000 kr. |
| 4.310.325 kr. | 172.413 kr. | 100.000 kr. |
Endnu et bevis på, hvor dyrt det er at have behov der skal dækkes af indtægt over progressionsgrænserne.
Er behovet yderligere 5.000 kr. om året, ligesom vores eksempel fra arbejde, så skal porteføljen forøges med 215.500 kr. Er det stedet 5.000 kr. om måneden, så skal vi altså lige gange det op med de 12 måneder på et år og så bliver beløbet 2.586.000 kr.
Det er alligevel en pæn sjat.
Vandkantsdanmark: Når lavere udgifter er skatteoptimering
Mener du eller I det her med FIRE sådan virkelig seriøst, så er de ca. 7.000 kr. pr. voksne person et tal, du måske skulle kigge nærmere på.
Er det værd at overveje at flytte, for at få pengene til at strække så langt som muligt og dermed nedbringe behovet for yderligere arbejde?
Jeg kan ikke svare på spørgsmålet for dig, men du skylder næsten dig selv lige at overveje det.
Sænk udgifterne
Danmark er godt nok et lille land, men der er temmelig stor forskel på leveomkostningerne rundt omkring, hvis vi medtager udgifter til bolig. Groft sagt kan vi sige, at det er dyrt at bo i de større byer og billigere at bo i vandkantsdanmark, hvis vi nøjes med at se på udgifterne til bolig.
Jeg er med på, at det kan være muligt at få fingrene i en billig bolig i de større byer, men det lader til at handle mere om held end forstand.
Ude i vandkantsdanmark er der gode muligheder for at bo langt billigere. Problemet for mange kan være, at der er mindre arbejde at få. Der er selvfølgelig også andre ting, men nu holder vi os lige til udgifterne. Det er vel en af hovedårsagerne til urbaniseringen de sidste hundrede år. Men her ser vi jo på et scenarie, hvor netop adgangen til fast arbejde med en pæn indtægt ikke er et vigtigt parameter.
Det kan så være, at du er “nødt til” at have en bil, hvilket ikke nødvendigt i de større byer. Det er selvfølelig en ekstra udgift.
Prøv at undersøge, hvad et hus et sted i vandkantsdanmark, hvor du godt kunne overveje at bo, koster og overvej så yderligere, om ikke det ville være muligt at sammensætte et budget med de tilsvarende lave udgifter til bolig således, at det samlede behov ender i nærheden af 7.000 kr. for en single eller 14.000 kr. for en familie om måneden.
Overvej selv at passe børnene imens de er små, således er der også mange penge sparet på institutioner.
- Husk, at det stadig gælder, at hvad der er sparet er tjent.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Dejligt at se at det kan lade sig gøre! Jeg har levet som om jeg stadig var på SU lige siden jeg blev færdig med min uddannelse og dermed er 7000 om måneden jo slet ikke urealistisk, specielt som gældfri og med fuldt betalt hus. Der er mange negative ting ved “velfærdsstaten” men det gode er i denne forbindelse, at man ikke skal tænke på sundhedsforsikring, som man jo skal i mange andre lande.
Så tak for gennemgangen, der bekræfter min egen udredning om at jeg faktisk kan stoppe med at arbejde nu som 45-årig – og så i øvrigt opleve indtægtsstigning når jeg bliver pensionist pga. arbejdsmarkedspension og folkepension.
Jeg er dog lidt betænkelig ved at disse udregninger ligger til fri afbenyttelse, for så foreslår regeringen nok snart at personfradraget skal afskaffes, så vi alle tvinges ind i hamsterhjulet igen!
Hej Henrik,
Det var da godt, at jeg kunne hjælpe på den front 🙂
/Sune
Hej Sune. Jeg tilstår at jeg kun har skimmet indlægget, men har du husket at pointere at det kun er gevinsten man beskattes af når man sælger aktier? Har man investeret 1 million som nu er 2 millioner værd og hiver 100.000 ud, så er det kun halvdelen af beløbet der udgør aktieindkomst og som beskattes. Så man skal ikke betale hverken 27% eller 42% i skat af det beløb man sælger og trækker ud 🙂
Hej Gabriel,
Det har jeg simpelthen valgt ikke at forholde mig til, fordi udregningen ville blive absurd. Jeg er bare gået ud fra, at alt indtægt er positivt afkast, der skal beskattes.
Men du har selvfølgelig ret.
Hej Sune. Du kunne med stor fordel medtage aktiesparekontoen i din udregning. Med en grænse på 100K pr person i hustanden og den lave skatteprocent hjælper den også en del i dit regnestykke 🙂
Hej Casper,
Ja det giver god mening, hvis der skal optimeres yderligere, men jeg kan bedre lide at holde tingene helt simple, så det fremstår som et let tilgængeligt eksempel.
2 typer af indtægter, én fra arbejde og én fra investering i form af aktier.
Skulle jeg tælle en aktiesparekonto med, bliver det hurtigt mere kompliceret og det er de færreste, der bare sådan lige kan læse indlægget og omsætte det til noget de kan applicere i deres eget liv.
/Sune
Hej Sune
Tak for, at du tager emnet op, for det har nemlig fået mig til at overveje følgende:
Hvis jeg nu ikke vil arbejde, skal jeg generere indtægt svarende til mig personfradrag i kapitalindkomst, hvis jeg vil udnytte de muligheder, det danske skattesystem giver. Ville jeg ikke kunne gøre det ved at have en andel investeret i en obligationsbaseret investeringsforening og i en ETF, der ikke er godkendt af de danske skattemyndigheder?
Antager vi, at jeg kan tjene ca. 10 % på globale aktier, ville jeg jo blot skulle have 465 000 ekstra investeret for at udnytte mit personfradrag, og så kunne jeg i stedet for at bruge min tid bag en baristaskranke gå og dyrke kartofler.
Kan du følge min tanke, eller er der evt. noget, jeg har misforstået?
Mvh
Michael
“Hvis jeg nu ikke vil arbejde, skal jeg generere indtægt svarende til mig personfradrag i kapitalindkomst, hvis jeg vil udnytte de muligheder, det danske skattesystem giver. Ville jeg ikke kunne gøre det ved at have en andel investeret i en obligationsbaseret investeringsforening og i en ETF, der ikke er godkendt af de danske skattemyndigheder?”
Jo, men ifølge skats beregner kan du faktisk også bruge skatteindkomsten her.
De første 50.000 kr. fra aktier til 27%
De næste 50.000 kr. på personfradraget og alt derover på 42%
Ind og leg med deres beregner, hvis du gerne vil i dybden med den slags. 10% er meget højt sat i en historisk kontekst.
Skats beregner
Hej Sune,
Tak for en rigtig god blog!
Jeg har et spørgsmål angående lagerbeskatning. Jeg har ikke kunnet finde nogen steder hvorvidt man med de fonde der overgik til aktieindkomst og lagerbeskatning i 2020, også kan fratrække eventuelle tab i f.eks. det kommende års positive afkast. Ved du noget om det?
Hej,
Mange tak!
Nej, det ved jeg desværre ikke noget om.
/Sune
Helt udenfor emne: http://www.hvordan.dk/hvordan-staver-man-oere-i-flertal
Hermed rettet
Hej Sune
Tusind tak for et spændende og grundigt indlæg.
Jeg har et spørgsmål angående FIRE generelt, og 4%-reglen.
Når vi laver en portefølje og trækker 4% ud, er det jo fordi aktiemarkedet historisk gennemsnitligt vil stige nogenlunde det samme, og porteføljen vil derfor aldrig blive mindre. Vi bygger så at sige en “evighedsmaskine”.
Men vi lever jo ikke evigt. Så “evighedsmaskinen” er i virkeligheden at skyde over målet.
Har du et bud på hvordan man kan lave en beregning hvor man tømmer sin portefølje langsomt så den er tom fx senest når man fylder 100 år?
Jeg er 30 år gammel, så hvis min portefølje skal holde 70 år, hvor meget vil jeg så kunne trække ud om året (antaget at aktiemarkedet stadig stiger 4% om året)?
Bedste hilsner fra Stine
Hej Stine,
“Når vi laver en portefølje og trækker 4% ud, er det jo fordi aktiemarkedet historisk gennemsnitligt vil stige nogenlunde det samme, og porteføljen vil derfor aldrig blive mindre. Vi bygger så at sige en “evighedsmaskine”.”
Nej, det er ikke rigtigt 🙂
Historisk stiger markedet i gennemsnit væsentligt mere end de 4%. De 4% refererer til, hvad du kan trække ud hvert år og med en stor sandsynlighed ikke løbe tør før 30 år. I nogle af simuleringer der ligger bag den data starter man måske med et fald på -20% og så skal der væsentligt mere end 4% i gennemsnit til at gøre op for det. 4% reglen refererer derfor ikke til et afkast i nærheden af det samme. Det er derfor heller ikke en teoretisk evighedsmaskine, da sandsynligheden falder, jo længere din tidsperiode er.
Det du spørger efter kalder man “nedsparing” og jeg er ikke bekendt med en regnemetode, der kan det, du efterspørger.
Hvis den findes er mit bedste bud, at den er en del af fi.calc i forhold til hvilken “withdrawal strategy” du bruger, men jeg ved det ikke.
I sidste ende skal du huske på, at alt det her er teoretiske beregninger foretaget på historisk data, der i sidste ende giver dig sandsynligheder for forskellige scenarier og metoder… igen i et historisk perspektiv. Når alt kommer til alt handler det om, hvor stor en risiko du er villig til at løbe i forhold til sammensætningen af dine passive indtægter, hvor meget du trækker ud, længden på din “pension” og villigheden/sandsynligheden for at arbejde og have lidt indtægter under vejs.
/Sune