Europæiske aktier

Europæiske aktier er det hotteste i investeringsverdenen her ved starten på 2025.

Jeg faldt for nyligt over en artikel hos DR og underrubrikken nærmest rystede mig.

“Europæiske investeringer klarer sig bedre, og der er udsigt til opsving på grund af store investeringer i forsvar.”

Kilde: DR

Det vil jeg prøve at udfolde i dette indlæg.

Findes også på YouTube.

Europæiske aktier klarer sig bedre

I underrubrikken står der, at “europæiske investeringer klarer sig bedre…”

Et absurd statement, som det står dér.

Der er ingen tidsangivelse. Menes der historisk? Lige nu? Hvilke investeringer? Og bedre end hvad?

Det ville have været korrekt at skrive, at europæiske aktier har klaret sig bedre end amerikanske aktier indtil videre i 2025.

Hvis journalisten så oven i købet ville krydre sproget lidt, kunne der være brugt et billede som, at de europæiske aktier er kommet bedre ud af starthullerne end de amerikanske i år.

Tidsangivelsen er vigtig, for ellers er der en ret stor risiko for, at det der er skrevet, ganske enkelt er forkert.

Kigger vi på de sidste 10 år, har det amerikanske aktiemarked givet det eurpæiske aktiemarked baghjul med tæt på historiske længder.

Kilde: Curvo

MSCI Europe har givet et gennemsnitligt afkast på 6,63% om året sammenlignet med MSCI USAs 14,25%.

Set i det lys burde det være klart, at sætningen “europæiske aktier klarer sig bedre…” har brug for en kontekst.

Den næste del af sætningen er næsten endnu værre.

Udsigt til opsving i europæiske aktier

Videre i underrubrikken står der: “…og der er udsigt til opsving på grund af store investeringer i forsvar.”

Opsving i hvad?

Igen er konteksten meget uklar, især fordi den eneste flig af kontekst der er, gør sætningen helt skør.

Hvis konteksten er, at europæiske aktier klarer sig bedre, så må “opsving” hentyde til aktiemarkedet.

Det betyder, at underrubrikken her antyder, at især europæiske aktier vil stige i fremtiden pga. store investeringer.

Altså prøver journalister på DR at forudsige fremtiden på aktiemarkedet baseret på åbent tilgængelige informationer om investeringer i en særskilt industri.

De kunne godt få et job i en bank med at lave kursmål, det er stort set samme niveau af analyse.

Men det er alt sammen en storm i et glas vand.

En storm i et glas vand

I artiklen udtaler både PensionDanmark, Velliv og Danica Pension, at de har ændret på investeringssammensætningen.

Selvfølgelig stiller de gerne op til interview, det er jo gratis PR.

PensionDanmark har flyttet investeringer for 14 milliarder kroner fra det amerikanske marked til det europæiske.

Vi ved ikke, hvor mange penge de forvalter, så hvorvidt de 14 milliarder er meget eller lidt, må være op til læseren at gætte sig til.

Igen mangler der kontekst.

Velliv har solgt for 4 milliarder kroner amerikanske aktier for at investere i europæiske i stedet.

Det svarer til 3% af deres samlede aktier.

Ikke de samlede investeringer, kun af aktierne.

Danica Pension oplyser, at de har rykket op mod 10 milliarder kroner ud af en samlet portefølje på 500 milliarder til Europa. Dog ikke kun fra USA, så hvor mange penge der er rykket den vej over Atlanten, ved vi ikke.

Den helt klare indikation er derfor, at der ikke er tale om ret store ændringer, når vi lige hæver blikket fra de store tal i milliarder, som vores hjerne ikke er vant til at beskæftige sig med som privatinvestorer.

I procent er ændringerne små og da pensionsselskaberne i stor grad gør brug af en aktiv investeringsstrategi, vil jeg da tro, at den form for ændringer ske med jævne mellemrum.

Hvis ikke det er tilfældet, er de jo bare skabsindeksere, hvilket er et udtryk for en forvalter, der har høje omkostninger, som var de aktive, men i realiteten bare følger et indeks, som er en billig strategi.

Basalt set fup og svindel, hvilket den her industri er fyldt med.

Og så er der det med de mange penge, der skal investeres.

Draghi-rapporten

Tilbage i efteråret udkom Mario Draghi med den såkaldte Draghi-rapport.

Mario Draghi er ikke en hr. hvem-som-helst.

Han er tidligere italiensk premierminister og tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB) blandt meget andet.

Konklusionen på rapporten er i grove træk, at Europas konkurrenceevne er elendig og hvis ikke der gøres noget, vil hele euro-zonen sakke bagud i forhold til USA og Kina.

Bum.

Måden den rapport bliver taget alvorligt på, er ved at at europæerne vil investere en masse penge.

Der er bare lige det problem, at der ikke er en masse penge at tage af og så er der en krig i Ukraine, der også kræver et økonomisk engagement.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Vupti, så er reglerne løsnet og EU-landene kan nu gældsætte sig til godt op over ørene for at skaffe kapital til de vigtige investeringer, der skal sikre Europas konkurrenceevne fremover.

Investeringer i krudt og kugler der skal brændes af i Ukraine og en masse militært isenkram på europæisk jord.

Det kan sagtens være, at det er en god idé ud fra et militært og sikkerhedsmæssigt synspunkt, men nogen løsning på Europas konkurrenceevne er det næppe.

De europæiske lande slipper hermed for at lave noget fundamentalt om på de rammer, der har ført til den ringere konkurrenceevne.

Business as usual.

Det bliver oven i købet finansieret med gæld, som giver et inflationært pres opad.

Voilá.

Og så er der lige det med aktiv investering.

Aktiv investering på nye flasker

At fravælge de amerikanske aktier til fordel for de europæiske aktier er et udtryk for en aktiv investeringsstrategi.

Og hvordan er det nu lige med sandsynligheden for at lykkes med den strategi på den lange bane?

Kilde: SPIVA

Det er ekstremt usandsynligt, at du kan vælge de rigtige aktier. Det er ligeledes ekstremt usansynligt, at du kan time markedet.

Det gælder både i forhold til de enkelte aktier, men også markeder som hele.

Husk på, at du skal have ret 2 gange.

• Når du sælger
• Når du køber

Hvis du sælger amerikanske aktier nu for til gengæld at købe europæiske aktier, så skal du også time, hvornår du igen vil købe amerikanske aktier.

Så mit klare råd er at lade være med at tro, at du kan vælge de rigtige aktier, de rigtige markeder eller det rigtige tidspunkt.

Investér i verdensindekset, når det gælder aktiedelen af din portefølje og brug tiden på noget andet.

Hvis du så ønsker at foretage en aktivistisk investering, er historien en anden, så længe du er indforstået med, at du højner din sandsynlighed for at tage fejl og få et dårligere afkast.

Vil du gerne være aktivistisk, giver det en langt større effekt at boykotte amerikanske varer.

Men du bestemmer selv.

Afsluttende tanker

Hvorfor er det, at så meget journalistik i dag er så elendigt?

Går det for hurtigt på redaktionerne? Ved journalisterne ikke nok om det, de skriver om? Er der en særlig agenda, der skal fremføres?

Underrubrikken: “Europæiske investeringer klarer sig bedre, og der er udsigt til opsving på grund af store investeringer i forsvar.”

Er jo vanvittig, når den lige bliver skilt ad, som jeg har forsøgt at gøre her.

Yderligere er der helt åbenlyst tale om en historie, der er mindre kød på, end den giver sig ud for.

Overskriften er: “Turbulens i USA får pensionsselskaber til at skifte amerikanske aktier ud med europæiske”.

Men i det store hele er det jo ikke ret meget pensionsselskaberne rykker rundt på.

Ydermere er det mest interessante og det der nok vil få den største konsekvens for både danskere og europæere, at pengene til investeringerne kommer af gæld og i stort omfang skal gå til produktionen af krudt af kugler.

Et kritisk blik på dén tilgang ville være en både vigtig og god historie at fortælle.

Men det er måske for kompliceret, tidskrævende og kontroversielt for medier, der helst bare skal servere journalistik svarende til en leverpostejsmad.

Oven i købet for dine skattekroner, så du ikke har et valg i forhold til om du vil støtte det.