Endavu

Endavu er en ny dansk investeringsplatform. Fokus er på et stort, men simpelt udbud af investeringsmuligheder, til meget lave priser.

Endavu er en ny dansk investeringsplatform. Fokus er på et stort, men simpelt udbud af investeringsmuligheder, til meget lave priser.

Hvad er Endavu?

Endavu er en dansk handelsplatform til køb og salg af aktier, ETFer, REITs og investeringsforeninger.

Appen registrerer, hvilket sprog din smartphone er opsat til og tilpasser sig.

Dejligt.

Der er adgang til mere end 25 markeder, herunder Danmark, EU og USA.

Der er ingen komplicerede produkter på hylderne, så platformen gør det relativt overskueligt med hensyn til udvalget.

Det er dog tydeligt, at der er lagt mest vægt på enkeltaktier, men det er nok også dér, at efterspørgslen er størst.

Og fortjenesten.

Endavu lægger også vægt på temaer.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Temaer

Traditionelt inddeles aktier efter geografi, sektor og størrelse.

Hos Endavu har de et fokus på temaer, som nok er væsentligt nemmere at forholde sig til for begyndere, der ikke er vant til at tænke i investeringstermer.

Endavu inddeler aktier i temaer.

For hvert tema er der så samlet en række aktier, som har med temaet at gøre.

Nemt.

Hvis du kender bare lidt til min holdning til investering, som jo er baseret på videnskab og ikke en opblæst tro på at kunne vælge de rigtige aktier, er den slags her lidt ligegyldigt.

Men jeg er sikker på, at der er mange, der vil synes, at det er spændende.

Noget jeg godt kan lide, er priserne.

Lave priser hos Endavu

Priserne hos Endavu er ret lave.

  • Danske aktier: 18 DKK
  • Europæiske aktier: 2,5 EUR
  • Amerikanske aktier: 2,5 USD

Der er ingen omkostninger forbundet med at oprette eller at have et depot.

Det er godt at se, at jo flere udbydere der kommer på markedet, jo mere bliver der kamp om priserne.

Det kan kun være i vores interesse som kunder.

Derudover tilbyder Endavu noget rigtig interessant i investeringssammenhæng.

Fractional shares

Normalt når vi køber aktier eller ETFer, skal vi mindst købe én hel aktie. Vi kan ikke købe en halv, hvis det for eksempel er det, vi har penge til.

Sådan er det ikke med Fractional shares.

Her kan vi købe for 10 kr. i en given aktie, uanset, hvad prisen på én aktie er.

Smart.

Det er virkelig en god måde at demokratisere aktiemarkedet på, fordi det bliver meget nemmere at købe for mindre beløb.

Det betyder også, at det bliver nemmere at få en god spredning på investeringerne, selvom pengene er små.

Det er ikke set før i Danmark og med lidt insiderviden fra branchen kan jeg afsløre, at der i flere år har været kigget ind i, hvordan det i praksis skulle tages i brug.

Herudover har man ventet på at finde ud af, hvordan Skattevæsenet ville se på fractionals.

Skat

Endavu skriver, at fractional shares beskattes på samme måde som den fulde aktie eller ETF.

Skatten bliver tilmed indrapporteret for dig, så det er begrænset, hvor meget du selv skal stå for i den sammenhæng.

Og der er også en månedsopsparing.

Månedsopsparing hos Endavu

Endavu giver også mulighed for en meget simpel månedsopsparing, hvor man kan investere i ETFer, der enten dækker verden, Europa eller USA.

Med et enkelt swipe skifter ETFerne til ESG screenede af slagsen.

Det er muligt enten at købe andele af ETFer, som du måske er vant til fra andre månedsopsparinger, men du kan også gøre brug af muligheden for fractionals og købe for et bestemt beløb på månedlig basis.

Sidstnævnte synes jeg er en ret smart løsning og jeg håber, at konkurrenterne holder øje og vil overveje at tilføje lignende løsninger.

Er Endavu en platform, du kunne tænke dig at prøve?

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

4 thoughts on “Endavu”

    1. Sune Bjørn Andersen

      Nej.

      Eller jeg har en bruger, men ikke investeret noget.

      Hvis du kigger i “om” i menuen, kan du se indlæg om alle mine investeringer.

      /Sune

  1. Er der automatisk indberetning af dobbeltbeskatning som fx saxo bank har. Investere en smule af min portefølje i amerikanske aktier, og vil være sikker på at jeg ikke bliver beskattet mere end jeg skal. Jeg kan ikke finde oplysninger om det noget steder

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.