Dunning-Kruger effekten og idioterne på Mount Stupid

Dunning-Kruger effekten er et fascinerende svar på et vigtigt spørgsmål: Hvorfor ved de fleste ikke en @!#% om det, de udtaler sig om?

Dunning-Kruger effekten i sin helhed

Dagens indlæg skal handle om Dunning-Kruger effekten.

Effekten er først beskrevet af David Dunning og Justin Kruger.

Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt.

Kilde: Wikipedia

Der findes et utal af gode illustrationer og det var virkelig svært for mig at vælge én ud. Men billedet ovenover illustrerer det, vi skal blive klogere på.

På Y-aksen har vi selvtillid og ud af x-aksen har vi kompetence.

Peak of mount stupid

Effekten beskriver, hvordan mange mennesker med meget lav grad af kompetence har en enorm tro på egne evner og viden.

• Det er her vi finder the peak of mount stupid.

Jeg elsker det udtryk ❤️

Intet sted er dette så tydeligt, som med investering.

Eller det er jo så faktisk ofte ikke investering, men i stedet spekulation.

En ung gut der har hørt om investering for første gang for en uges tid siden og som begynder livet som investor med at udvælge x aktier fordi: “Den er fremtiden, det ved jeg. Det kan kun gå én vej.” Det bliver i øvrigt stolt proklameret på Facebook og alle der synes andet er idioter.

• Det er et klokkeklart udtryk for, at vedkommende befinder sig på mount stupid.

Det er samme type mennesker, som ikke ønsker gennemsnitligt afkast, fordi de tror på, at de med deres enorme ego, umatchede intelligensniveu og tre videoer om daytrading i bagagen kan slå markedet.

Valley of despair

Bliver vi bare en smule klogere, ender vi hurtigt i the valley of despair.

Det er et frygteligt sted at lande, men på vejen mod mere viden og mere selvtillid, skal vi igennem denne forfærdelige dal.

Det er et underligt sted, for dem der befinder sig her, ved faktisk en del mere, end dem der råber højest. Grundet den manglende selvtillid, bliver de dog totalt overtrumfet.

Det kan nok godt være en selvforstærkende effekt, hvilket bare gør dalen endnu mere håbløs.

• Det er nok også fra dem, der kravler igennem dalen, at vi kan få de bedste spørgsmål.

Det tror jeg, fordi det er svarene herpå, der skaber det næste niveau af kompetencer, der sender folk videre og ud af dalen.

Men der er lys for enden af tunnelen dalen.

Slope of enlightenment

Uden for the valley of despair findes et sted fyldt med mælk og honning.

• Det er the slope of enlightenment.

Det er som at bestige et bjerg, hvor du ved, at du både kan og gerne vil gøre det.

Det er et sted i processen, hvor du dag for dag bliver både dygtigere, mere kompetent og får mere selvtillid.

Det er et åbenlyst godt sted at befinde sig.

Du har dog ikke lige så meget selvtillid, som tåberne på bjerget, selvom du har meget mere viden og større kompetencer.

Dét er et fælt paradoks.

Plateu of sustainability

The plates of sustainability er Dunning-Kruger effektens svar på nirvana.

Befinder du dig her, har du både en enorm viden eller højt udviklede kompetencer, samtidig med, at din selvtillid er høj.

Det er her, hvor du er fuldt ud bevidst om alle de paradokser, der måtte eksistere og hvad deres betydning er. I forhold til investering kunne det være:

• Time in the market > timing the market
• En simpel investering er den bedste investering
• Don’t just do something, stand there
• Spredning er redning

Den sidste er ny og taget fra et indlæg på nordnetbloggen.

Det paradoksale er, at du som nybegynder kan læse alle de indsigter, det fører med at befinde sig på the plateau of sustainability, men kun meget få er i stand til springe over the peak of mount stupid, the valley of despair og the slope of enlightenment og direkte til the plateau of sustainability.

Også selvom, at det man reelt gør på plateauet er meget simpelt og enkelt.

Det er vel egentlig det, der er det smukke i gode løsninger på problemer.

De er simple.

• Køb en bred indeksfond hver måned.

Det er basalt set svaret på, hvad en god investeringsstrategi er.

Det kræver bare en del viden at forstå, hvorfor og dermed også at acceptere, at det er løsningen.

Hvad kan det bruges til?

Vær bevidst om, at du i starten af at lære noget, ikke ved ret meget. Vær lidt ydmyg.

Befinder du dig i dalen, så prøv at tro på, at du nok skal slippe ud igen.

Er du på the slope of enlightenment, så del lidt ud af honningen til dem, der stadig er i dalen.

Sidste stadie føler jeg mig ikke kvalificeret til at råde om.

Endnu.

Personligt kan jeg lære det, at jeg ikke skal bruges så meget tid på at gå i dialog med mennesker, der befinder sig på mount stupid. Jeg vil meget hellere hjælpe mennesker i dalen eller på deres slope of enlightenment, hvis jeg er i stand til det.

I har ingen anelse om, hvor mange der befinder sig på idiotiens bjerg, der meget gerne vil diskutere et eller andet investeringsrelateret med mig. Det er virkelig trættende.

Jeg har bare ikke fundet en pæn måde at sige tak, men nej tak.

Jeg er nok for flink.

• Jeg tror, at jeg befinder mig et eller andet sted på den der slope of enlightenment.

Målet er klart plateauet, men jeg ved ikke, hvordan man ved, om man er der eller ej.

Det er vel et paradoks i alt det her i sig selv.

The Gartner Hype Cycle

En rigtig spændende ting jeg faldt over i min iver efter at finde den bedste illustration, var en sammenligning med det, der kaldes the gartner hype cycle.

Kilde: Gartner Hype Cycle PowerPoint template by SlideModel

Den bruges blandt andet til at beskrive introduktionen af ny teknologi.

De har faktisk beskæftiget sig med den i The Rational Reminder:

Et ufatteligt spændende afsnit, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg vil ikke gå i dybden med det her, jeg synes bare, at sammenligningen er lige dele åbenlys og meget spændende. Hør afsnittet fra verdens bedste podcast om investering, hvis du synes, at det lyder interessant.

Den minder umiskendeligt også om de forskellige stadier i en bobbel, for eksempel i aktier eller lignende.

Det med bobler kan du blive klogere på med bogen spræng boblen af danske Vincent F. Hendricks, som jeg har skrevet et indlæg om.

Hvad tænker du om Dunning-Kruger effekten? Skriv gerne en kommentar!