Hvad er din timeløn efter skat? Måske det ikke er noget, du før har tænkt over. Men det bør du. Derfor skal vi i dagens indlæg se på at udregne din timeløn efter skat.
I bogen Your Money or Your Life, som jeg på det kraftigste kan anbefale, hvis du interesserer dig for FIRE, økonomisk uafhængighed eller bare gerne vil have lidt andre perspektiver på, hvad livet kan bestå af, vender Vicki Robin tingene lidt på hovedet og laver penge om til tid og energi.
Selve den øvelse skal vi lege lidt med i dag.
Du kan også høre en version af indlægget læst op i podcasten Alt Om Penge.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Den simple formel
Til at starte med skal vi have en formel på banen. Formålet med den er at udregne, hvad vores reelle timeløn er. Reel løn skal her forstås som penge vi “får i hånden”, altså efter skat.
Selve formlen til at udregne din timeløn efter skat er ikke så kompliceret. Du skal kende din arbejdstid og din løn efter skat.
Reel timeløn = L/T
- L: Løn efter skat
- T: Arbejdstid
Er du i tvivl om, hvad din løn er efter skat, så brug eventuelt siden hvormegetefterskat til at få et estimat.
Tjener du 30.000 kr. før skat er din udbetalte løn ca. 19.500 kr.
Vi skal dog også lige kende til arbejdstiden.
Hvor mange arbejdstimer er der på en måned?
Det spørgsmål kan Danmarks Statistik hjælpe os med et svar på.
En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer.
Kilde: Danmarks Statistik
For nemhedens skyld runder vi lige ned til, at der er 160 timer på en arbejdsmåned.
Så nu kender vi de to dele af formlen.
- Løn efter skat: 19.500 kr.
- Arbejdstid: 160 timer
Reel timeløn = 19.500/160
Det svarer til rundt regnet 122 kr. i timen.
Det var ikke meget hva!
Vi går videre til den udvidede formel.
Den udvidede formel
Den simple formel er god til at give et overslag. Der er dog elementer af det at have et arbejde, som den ikke tæller med.
En af pointerne i Your Money or Your Life er nemlig, at der både er ekstra udgifter forbundet med det at have et job og at der går væsentligt mere tid til arbejdet, end ved første øjekast.
Vi tager de to ting en af gangen.
Indtægten, L
På den finansielle side af vores formel, kan vi tilføje udgifter som er arbejdsrelaterede.
Disse kan variere rigtig meget alt afhængigt af branche og personlige præferencer.
Et par gode eksempler at tænke over er, om du køber ekstra meget eller dyrt tøj, du ikke ellers ville have brugt penge på? Kontortøj.
Bruger du ekstra penge på frokost, eksempelvis en kantineordning, som du ikke ellers ville bruge?
Har du en bil udelukkende for at kunne komme på arbejde?
Er der nogle kulturelle normer på din arbejdsplads, som du føler dig nødsaget til at være en del af og som koster noget?
Der er sikkert væsentligt flere eksempler, men disse er lige nogle stykker at tænke over og som ofte forekommer.
Tidsbegrebet, T
Derudover er tidsbegrebet også mere omfattende end bare tid brugt på arbejdet.
Hvad med transporttid?
Det er ikke tid du arbejder, men det er tid brugt på arbejde og som derfor går fra din fritid.
Et andet aspekt er, at mange oplever, at de er helt udkørte, når de kommer hjem fra arbejde.
Det er tid, som oftest vil blive brugt i sofaen for at koble af. Jeg mangler et godt dansk udtryk, men på engelsk omtales det som behovet for at wind down. Lad os kalde det afkobling i mangel på bedre.
Det sidstnævnte kan være lidt svært helt at vurdere og det er jo reelt tid, du selv bestemmer over, men arbejdet følger bare lidt med hjem i form af en konsekvens af at have brugt 8 timer på at arbejde for andre.
Vi regner lidt
Lad os prøve at konstruere et lidt tænkt eksempel, hvor vi udvider input til formlen lidt for at finde et mere præcist svar på din timeløn efter skat.
| Input | Beløb |
|---|---|
| Løn | + 30.000 kr. |
| Skat | – 10.437 kr. |
| Bil | – 3.433 kr. |
| Tøj | – 500 kr. |
| Mad | – 250 kr. |
| L | 15.380 kr. |
Tallene er pr. måned.
Lønnen er den samme som tidligere og derfor skatten ligeså. Udgiften til bil er taget fra eksemplet hos Samlino. På tøj har jeg bare lavet et guestimat og med mad gælder det, at måske er det lidt dyrere end gør-det-selv, men udgiften ville jo også eksistere uden et arbejde.
Vores L til formlen er altså 15.380 kr.
Det er lidt et andet tal end de cirka 19.500 fra det simple eksempel.
Lad os lave samme øvelse med tiden.
| Input | Ugentligt | Månedligt |
|---|---|---|
| Arbejdstid | 37 timer | 160 timer |
| Transport | 5 timer | 22 timer |
| Afkobling | 2,5 timer | 11 timer |
| T | 44,5 timer | 193 timer |
Vi beholder den samme arbejdstid på de ugentlige 37 timer og så antager jeg en transporttid på 1 time dagligt, 30 minutter til arbejde og 30 minutter hjem igen. Jeg har yderligere antaget et behov for 30 minutters daglig afkobling. Jeg har tilladt mig at afrunde tallene lidt, så det bliver lidt simplere.
Du kan også overveje at tælle tid brugt på sociale arrangementer med, hvis det er sådan noget, du ellers ikke ville bruge tid på.
Også her er der en væsentlig forskel på de 160 timer fra det simple eksempel og de 193 timer her.
Den udvidede reelle timeløn
Reel timeløn = L/T
- L: Løn – skat – diverse arbejdsudgifter
- T: Arbejdstid + transport + afkobling
Reel timeløn = 15.500/193
Den reelle timeløn med den udvidede formel er 80 kr.
80 kr.😱
Det var ikke meget.
Hvad er din timeløn, hvis du udvider formlen og tæller de ekstra udgifter med samt den ekstra tid brugt på arbejde?
Hvad med dig selv Sune?
Jeg plejer ikke at være bleg for at bruge mig selv som eksempel og denne gang skal ikke være en undtagelse. Lad os blive klogere på min timeløn efter skat.
Min løn er ca. 43.000 kr. før skat + pension, som jeg ikke vil tælle med i eksemplet, da det ikke er penge jeg får mellem hænderne.
Jeg er derfor heller ikke i nærheden af topskat og behøver ikke spekulere i, hvordan jeg kan undgå at betale topskat.
Vi putter min løn ind i tabellen sammen med de andre ting.
| Input | Beløb |
|---|---|
| Løn | + 43.000 kr. |
| Skat | – 15.950 kr. |
| Cykel | – 175 kr. |
| Tøj | – 100 kr. |
| Mad | 0 kr. |
| L | 26.775 kr. |
Tallene er pr. måned.
Jeg har en cykel igennem Swapfiets og tager sjældent offentlig transport på arbejde. Det sker en sjælden gang i mellem, men det er så lidt, at det ikke giver mening at medregne.
Jeg bruger heller ikke ret mange penge på tøj i forbindelse med arbejde. Der er en særdeles afslappet tilgang til den slags på min arbejdsplads.
Sidst, men ikke mindst, så har jeg bare madpakke med og det ville koste det samme herhjemme, så det er der ikke nogen ekstra udgift til.
Mit L til formlen: 26.775
Lad os lige lave samme øvelse med input til tiden.
| Input | Ugentligt | Månedligt |
|---|---|---|
| Arbejdstid | 37 timer | 160 timer |
| Transport | 5 timer | 22 timer |
| Afkobling | 2.5 timer | 11 timer |
| T | 44.5 timer | 193 timer |
Noget kunne tyde på, at jeg måske har været lidt biased i de tidligere “objektive” eksempler.
Jeg har en standard arbejdsuge på 37 timer. Det kan selvfølgelig svinge lidt, men gennemsnittet forbliver det samme. Jeg har ca. en halv time på cykel hver vej og jeg vil tro, at jeg lige bruger en halv times tid om dagen på at dovne, når jeg kommer hjem, fordi hovedet er træt.
Min reelle timeløn
Lad os samle delene og finde svaret på, hvad min timeløn efter skat er.
Mit T til formlen: 193
Samlet set for mig bliver udregneningen altså:
Reel timeløn = 26.500/193
Det giver en reel timeløn på 137 kr.
Plus pension, som jeg ikke har talt med her.
Det er ingen hemmelighed, at jeg synes min tid er mere værd end det.
Fun fact: Min reelle timeløn var højere under Coronakrisen, fordi jeg arbejdede hjemmefra og sparede tiden på transport.
Hvad er din reelle timeløn? Skriv gerne en kommentar!
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Reklame: HaandvaerkerOversigt.dk
Hej Sune.
Vil lige påpege en rettelse til din udregning.
Du har regnet med 150 timers arbejde om måneden, men en gennemsnitlig arbejdsmåned består af 160 timers arbejde (37 timer * 4,3 uger i snit pr. måned)
Hej Mathias,
Hvor har du fra, at det skal være 4,3 uger i gennemsnit? Er det sådan en standard man bruger? Jeg kendte nemlig ikke til nogen, så jeg tænkte bare 4 uger.
/Sune
Man tæller tit 4,33 uger eller 160,33 timer på en måned. 52/12 giver netop 4,33 og 37*52/12 giver 160,33. Men her er ikke medtalt betalt ferie som de fleste jo har. Har man f.eks. 6 ugers betalt ferie og lidt betalte helligdage havner man nærmere omkring 130-135 timers arbejdstid om måneden. Har man i det offentligt betalt frokost er man nok tættere på 125.
Mvh Asbjørn
Hej Asbjørn,
Det er jo alligevel noget af en forskel. For nemhedens skyld tror jeg, at jeg holder jeg fast i de 4 uger pr. måned. Det rigtige tal er nok et sted imellem de 4,3 og 3,8.
/Sune
Det rigtige tal er præcist 52/12 = 4.33 uger pr. måned. Prøv at kigge i din kalender, alle måneder er længere end 4 uger.
Hej Bjarke,
Men hvad så med betalt ferie?
/Sune
Der er 365,25 dage på et år, når man også tager højde for skudår, hvert 4. år.
Det giver 52,18 uger pr. år og 4,35 uger pr. måned.
I lønberegninger anvender man dog altid antagelsen om, at der er nøjagtigt 52 uger pr. år, svarende til 364 dage pr. år og 4,33 uger pr. måned og 160,33 timer pr. måned. Jeg arbejder som revisor, og har derfor siddet med disse beregninger utallige gange.
Ferie er individuelt, og tages derfor ikke med i beregninger om den fulde arbejdstid. Nogle har 5 ugers ferie, mens andre har mere eller mindre. Skal man opstille en beregning om reel timeløn, så vil man dermed skulle tage hensyn til individuel ferie, sygedage, kurser, sociale arrangementer, motion i arbejdstiden, mv. Altsammen noget, der er individuelt bestemt.
Dernæst er der andre goder såsom arbejdsgiverbetalt telefon, internet, computer, avis, massage, mv., som jo ofte er goder man slipper for at betale privat, og dermed er med til at øge timelønnen for medarbejderen.
Netop derfor holder man alle disse tal ude af beregningen af, hvor mange timer en fuldtidsstilling betragtes som pr. måned, og med 37 timer/uge får man dermed 160,33 timer pr. måned.
Hej Martin,
Det er klar tale, det kan vi lide! Jeg har opdateret min egen visning og kort tilføjet, at er det ting der tæller i den positive retning, bør de naturligvis også tælles med. Det havde jeg sket ikke tænkt på, da jeg ikke har den slags goder, kun et billigt fitness abonnement 🙂 Tak for din opklarende kommentar!
/Sune
Du kan også regne med 221 arbejdsdage i 2020 hvis du har 6 ugers ferie. Og gange det med 37/5 timer pr dag. Og så delt på din årsløn.
Man kan iøvrigt også regne lidt på timelønnen for de sidste timer man arbejder, når bundfradrag er brugt og evt topskat begyndt.