10 danske podcasts om investering

Danske podcasts om investering er en nem måde at blive klogere på. Du kan lytte dig til et bedre afkast, imens du passer hverdagens pligter.

Danske podcasts om investering er en nem måde at blive klogere på. Du kan lytte dig til et bedre afkast, imens du passer hverdagens pligter.

Dette indlæg fokuserer på danske podcasts, men til slut finder du også de to podcasts, jeg selv bedst kan lide, som dog er på engelsk.

Danske podcasts om investering

Her følger listen over 10 danske podcasts om investering og aktier for begyndere i vilkårlig række følge.

  • Millionærklubben
  • Nordnet – Hansen & Larsen
  • Store Penge
  • Overskud
  • Vild med aktier
  • Investering på hjernen
  • Kapitalisterne
  • Guld og grønne skove
  • Følg pengene
  • Kvinde, kend din kurs

Vi kigger lidt nærmere på de forskellige podcasts her.

De fleste af dem er naturligvis nok med et fokus på podcasts om aktier. Det er bare dét, de fleste lyttere interesserer sig mest for.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Millionærklubben

Millionærklubben er uden tvivl sværvægteren i den her nichegenre af danske podcasts, hvis vi tænker på antallet af lyttere.

Millionærklubben har eksisteret i flere år, først som en del af Radio 24syv og herefter under Euroinvestor.

Konceptet for Millionærklubben er ret simpelt. Der er to værter, der kører i rotation.

Der er tilknyttet to faste eksperter i form af Lau Svenssen og Lars Persson og så er der ofte gæster i studiet, hvoraf nogle er hyppigere end andre.

Herudover dyster eksperterne i, hvem der kan investere bedst i løbet af året. Jeg har skrevet om Millionærklubbens porteføljer, hvis du vil dykke lidt ned i, hvordan de klarer det.

Millionærklubben er mest af alt en aktie podcast.

Den bedste investering er den tid, du lytter.

Nordnet – Hansen & Larsen

Den næste podcast vi skal se på udgives af Nordnet.

I Investeringspodcasten bliver de private investorer opdateret på de seneste tendeser i øjenhøjde.

Lyt med, når Per Hansen og Helge Larsen uge efter uge tager de danske og udenlandske finansmarkeder under luppen og giver dig hele ugen på en halv time.

Der er mest af alt tale om en aktie podcast.

Store Penge

To af værterne er de samme som fra den tidligere podcast Milliardærklubben.

Det gælder økonom Andreas Steno og finanspolitisk analytiker Mikkel Rosenvold.

De flankeres af Anders Olsen, der er pengeredaktør på Ekstra Bladet.

I podcasten vendes alt fra investeringer, boliglån og konsekvensen af forskellige storpolitiske begivenheder.

Overskud

Får du grus i øjnene, når bankrådgiveren taler om lån, investeringspuljer og pension, så er det her program for dig.

Sammen med en række forskellige gæster giver værten, Sofie Østergaard, gode råd til dig, der gerne vil lære at investere og som ønsker at skabe mere værdi i dit liv.

Vild med aktier

Her er fokus på privatøkonomiske emner som realkredit og pension, aktualiteter som recession og energikrise samt investeringsmæssige temaer som megatrends, geografiske områder og forskellige brancher.

Podcast-serien udkommer hver onsdag og varer ca. 30 minutter.

Investering på hjernen

En podcast om investering og investorpsykologi med Jens Balle. Gennem mere end 30 år har Jens været aktiv på de finansielle markeder. Men i virkeligheden er han meget mere interesseret i mennesker end i markeder, og det kombinerer han ved at fokusere på investorpsykologien.

Denne podcast handler om investering og investorpsykologien vi alle risikerer at blive ramt af. Bliv en bedre investor.

Investering er slet ikke svært!

Jeg har i øvrigt gæstet podcasten, hvis du skulle være interesseret. Hør med her.

Kapitalisterne

Kapitalisterne er DR’s ugentlige investeringspodcast, hvor Andrew Moyo har besøg af Jakob Ambrosius Garff og Oskar Bernhardtsen til en gennemgang af de bedste investeringer fra ugen, der gik.

Guld og grønne skove

Klima-aktierne boomer. Kapitalfonde og pensionskasser pumper milliarder i bæredygtige virksomheder.

Klimaomstillingen accelererer.

Politikerne ser ikke længere ud til at være dem der driver udviklingen. I Guld og Grønne Skove undersøger Lars Trier Mogensen om markedet kan løse klodens problemer.

Følg pengene

Følg Pengene går kritisk og nysgerrigt i kødet på ugens store erhvervshistorier fra ind- og udland.

En af Danmarks mest vidende erhvervsjournalister Mette Simonsen er vært og tager dig med ind bag magtens kulisser.

Bliv klogere på de ofte komplicerede sammenhænge og beslutninger lige fra fabrikshallen til bestyrelseslokalet, der er med til at definere rammerne i din dagligdag.

Kvinde, kend din kurs

Kvinde kend din kurs er podcasten til dig, som gerne vil holde dig opdateret på aktiemarkedet.

Hver fredag er du i godt selskab med journalist Pernille Enggaard, kendt fra Millionærklubben, og Female Invests egen markedsekspert Lærke Engelbrekt som deler ugens bedste, skøreste og mest interessante nyheder fra aktiemarkedet.

Der findes et utal af podcasts på engelsk om investering og selvom du også kan lære noget af det basale her, så er det ofte de mere nørdede aspekter, der er i hovedsædet.

Jeg har især to podcasts, jeg gerne vil anbefale, som kan noget vidt forskelligt.

Rational Reminder

Kan du klare, at det bliver lidt nørdet, at niveauet til tider er højt og så på engelsk, er the Rational Reminder en anbefaling værd.

Måske mere end det.

For mig at se, er det uden sidestykke den bedste podcast om investering, der eksisterer.

Men, den er ikke for nybegyndere.

The Morgan Housel Podcast

Morgan Housel har skrevet den måske bedste bog om penge/privatøkonomi/forbrug, der findes.

Han har også en podcast, hvor han i korte episoder, oftest ikke mere end et kvarter, udfolder et emne i den genre. Det gælder derfor ikke kun investering, men dette er et tilbagevendende tema.

Investering er et underligt emne, fordi det rationelt set er nemt at investere, men hvorfor er der så, så mange mennesker der gør det på så dårlig en måde?

Det kan du blive klogere på og dermed (måske) undgå at begå de samme fejl.

Hvis du mangler yderligere inspiration, så se min liste over film om investering.

Er der en podcast, du synes mangler på listen?

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

3 thoughts on “10 danske podcasts om investering”

  1. Ophelia Invest Talk – den hjalp mig igang, da hun går heeelt ned og forklarer alt der skal vides om “ek aktie”, “en platform” mv. Alle de ord der slynges rundt, men som en nybegynder ikke forstår.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.