Danske Bank aktien er en af de helt store danske aktier. Her på siden kan du se kursmål, udbytte og udbyttehistorik for Danske Bank.
Danske Bank kursmål 2024
Et kursmål er et tal for, hvad nogle tror en aktie er værd. Hvilken kurs de tror, at aktien vil bevæge sig mod.
I princippet kan alle lave et kursmål. Men det er klart, at der lyttes nok mere til, hvad en kendt investor eller en hæderkronet bank siger, end Benny nede for enden af vejen.
Danske Bank aktieanbefaling
Kursmål og aktieanbefalinger hænger næsten uløseligt sammen. Hvis banken laver en analyse af Danske Bank aktien med et kursmål for, hvad den bør koste, følger en aktieanbefaling lige bagefter.
En aktieanbefaling er oftest en af disse tre:
- Køb
- Hold
- Sælg
Hvad kan du bruge et kursmål eller en aktieanbefaling til?
Ikke noget.
Et kursmål er et gæt.
En aktieanbefaling er det samme.
Derfor er mit bedste råd at se bort fra dem. Hvis ikke du selv har evnerne til at nå frem til, hvorfor du skal købe Danske Bank aktien, så hold dig til en simpel investering.
Mange aktionærer er glade for Danske Bank aktien pga. udbyttet.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Danske Bank udbytte 2024
Danske Bank sigter efter at udbetale 14,50 kr. i udbytte pr. aktie i 2024.
Danske Bank udbetalte et udbytte på 7,00 kr. pr. aktie i 2023.
Udbytte er betegnelsen for de penge, en virksomhed kan vælge at udbetale til aktionærerne, så de får del i virksomhedens overskud.
Men, hvordan har det historisk set ud?
Udbyttehistorik
Traditionelt set er banker kendt for at udbetale en del udbytte.
Herunder kan du se udbyttehistorikken i de seneste 5 år for Danske Bank.
Regnskabsår | Udbytte |
---|---|
2024 | 14,50 kr. |
2023 | 7,00 kr. |
2022 | 2,00 kr. |
2021 | 2,00 kr. |
2020 | – |
2020 var et lidt specielt år, da de danske banker blevet noget muligheden for at udbetale udbytte af den danske stat.
Men, hvem er det nu lige, at Danske Bank er?
Om Danske Bank
Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern. Banken servicerer privatkunder, små og store virksomheder samt institutionelle kunder. Bankens kernemarked er Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor alle typer af kunder serviceres.
Danske Banks hovedsæde er i København på adressen Holmens Kanal 2-12.
Udover bankaktiviteterne, som alle drives under navnet Danske Bank, består koncernen også af Realkredit Danmark, Danica Pension, Danske Capital, Nordania leasing og Home.
I alt har koncernen ca. 3,7 mio kunder.
Kilde: Wikipedia
Oprindeligt blev Danske Bank stiftet under navnet Landmandsbanken og er du interesseret i historien bag, er den en del af en miniserie på DR under navnet Matadorerne.
Den serie kan jeg godt anbefale.
Sektor
Når det gælder aktier inddeles de i forskellige sektorer. Dem findes der 11 af og på dansk hedder de:
- Ejendomme
- Energi
- Finans
- Forbrugsgoder
- Forsyning
- Industri
- Teknologi
- Kommunikation
- Konsumentvarer
- Materialer
- Sundhed
Danske Bank tilhører den gruppe af aktier, der går under betegnelsen Finans.
Ydermere er sektorerne indelt i cykliske og defensive aktier. Cykliske aktier er mere følsomme overfor udsving i økonomien, hvorimod defensive aktier ikke er lige så påvirkelige.
De cykliske sektorer klarer sig ofte ekstra godt, når økonomien går godt, men knap så godt, når økonomien lider. Modsat løber de defensive sektorer ikke lige så hurtigt, når økonomien buldrer afsted, men de taber heller ikke farten på samme måde som cykliske sektorer, når økonomien går mindre godt.
Det er altid en god idé at sprede ens investeringer, så du dækker flere sektorer og dermed også både cykliske og defensive aktier.
Finans betragtes som en cyklisk sektor.
Køb Danske Bank aktier
Du kan selvfølgelig købe Danske Bank aktier på Nordnet.
Find dem ved at søge på tickeren:
- DANSKE
Ticker-koden er en slags nummerplade for aktier.
Husk på, finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Men, hvordan er det lige gået med aktiekursen?
Danske Bank aktiekurs
Her kan du se, hvordan aktiekursen på Danske Bank har bevæget sig de sidste 5 år.
Hvorvidt aktien skal finde vej til din portefølje, skal jeg ikke kloge mig på, men nu ved du i hvert fald lidt mere om den.
Find flere aktier i investeringsordbogen.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.