Mit budget i 2025

Mit budget for 2025 er på plads. Se, hvor meget jeg regner med at bruge på bolig, faste udgifter, transport, mad og diverse i 2025

Mit budget i 2025

Mit budget i 2025 ser ud præcist som det gjorde i 2024.

Posterne fordeler sig sådan her:

• Bolig: 5.000 kr.
• Faste udgifter: 1.000 kr.
• Transport: 500 kr.
• Mad: 2.500 kr.
• Diverse: 1.000 kr.

I alt 10.000 kr.

Med de forhåbentlig 10.615 kr. tilgængeligt om måneden er der også lige plads til 500 kr. til Nordnets månedsopsparing.

Så bliver opgaven bare at prøve at følge budgettet i praksis.

Jeg er med på, at det ikke er et prangende budget med plads til masser af sjov og ballade, i hvert fald ikke den slags, der koster mange penge, men det er heller ikke det, jeg tillægger mest værdi.

Hvis alt det her med budgetter er helt nyt for dig, så lad os tage det fra starten af.

Hvad er et budget?

Et budget er en plan for dit forbrug.

Hvor mange penge du planlægger at bruge fordelt på forskellige poster, der giver mening for dig.

Budgettet skal baseres på din indtægt, så du sikrer, at du ikke lever over evne.

Det er fancy snak for at bruge flere penge, end du har til rådighed.

Lever du under evne, bruger du færre penge, hvilket kan efterlade noget til opsparing.

Sidstnævnte kan vi godt lide, hvis formålet er økonomisk uafhængighed eller løbende simpel investering.

Budgettet er planen, men det gælder naturligvis også om løbende at følge op på, om du så overholder planen.

Vi har snuset til det, men lad os lige blive lidt klogere på, hvorfor du skal have et budget.

Hvorfor skal du have et budget?

Du skal have et budget, fordi du med meget stor sandsynlighed vil ende med at bruge for mange penge uden.

“For mange” er selvfølgelig relativt, fordi der er forskel på, om dit mål er at kunne overleve på en lav løn under svære omstændigheder eller bare spare mest muligt op.

Men, hvis ikke du har et budget og forsøger at leve efter det, så har (over)forbruget det med at komme snigende.

Formålet med budgettet er derfor at have en plan for dit forbrug, så du kan sikre, at det stemmer overens med det, du ønsker at opnå.

Uden et budget er sandsynligheden for at du bruger flere penge, end du har lyst til, stor.

Med et budget er sandsynligheden for, at dit forbrug stemmer overens med dine ønsker større.

Følger du også løbende op på budgettet, er sandsynligheden endnu større.

Et budget skal også være realistisk og første skridt i den retning er at basere det på dine indtægter.

Indtægter

Indtægterne er udgangspunktet for budgettet.

Her “fejler” jeg fra starten, fordi mine indtægter er ukendte og jeg derfor reelt set ikke ved, hvad jeg kan tillade mig at bruge på månedsbasis.

For at opveje for det har jeg en opsparing, således, at der er penge at tage af, hvis ikke mine indtægter i Frinans er nok til at dække udgifterne.

Jeg arbejder ikke rigtigt med målsætninger, jeg er mere fokuseret på gode vaner, men i mit stille sind ville det være en stor sejr, hvis jeg kunne tjene 15.000 kr. om måneden på Frinans.

Det er 15.000 kr. efter omkostninger i virksomheden, men før skat.

Det vil ifølge https://hvormegetefterskat.dk give mig en indtægt efter skat på 10.615 kr.

Så det er mit udgangspunkt for budgettet i 2025.

Sådan et budget består af nogle forskellige budgetposter, vi kan fordele indtægterne på.

Budgetposter

En post i budgettet er en inddeling af udgifterne.

Jeg prøver ikke at opfinde den dybe tallerken her, så jeg bruger bare de samme kategorier som i Luksusfælden.

• Bolig
• Faste udgifter
• Transport
• Mad
• Diverse
• (Opsparing)

Bolig dækker i mit tilfælde husleje, varme, vand, el og tøjvask.

De faste udgifter er forsikring, sygesikring, a-kasse, mobilabonnement, streamingtjenester og internet.

Transport er i mit tilfælde offentlig transport som tog og bus. Ja og måske et enkelt lappegrej til cyklen.

Madbudgettet dækker dagligevareindkøb, husholdning, fastfood, restaurantbesøg, godt med is om sommeren og en kold fadøl en gang i mellem.

Diverse er en slags opsamlingspost til alt andet. Det kunne være gaver, fornøjelser/oplevelser, rejser, tøj, sko, apotek, tandlæge osv.

I Luksusfælden har de en post til afbetaling på gæld, men jeg skylder 0 kr. så for mig er det opsparing, der er trådt i stedet.

Har du gæld, giver det mening at have en budgetpost til afbetaling af gæld.

Jeg tæller egentlig ikke opsparing med som en udgift i budgettet, men mere bare en opsamlingspost for alle de penge, der er tilbage, når forbruget har taget af indtægterne.

Andre har dog mere håndgribelige opsparinger, såsom en særlig ferieopsparing.

Når det gælder budgetter bruges ofte et begreb som rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er de penge, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt.

De faste udgifter i denne sammenhæng er bolig + faste udgifter, hvis vi kigger på de poster, jeg bruger i mit budget.

Det månedlige rådighedsbeløb er derfor de penge, der skal dække transport, mad og diverse.

Jeg har aldrig tænkt så meget i rådighedsbeløb, fordi det oftest er noget, der bruges, hvis det netop er svært at få det hele til at løbe rundt.

Det har jeg endnu ikke kæmpet med.

Rådighedsbeløbet er også noget, banken tager udgangspunkt i, når de skal vurdere, hvor meget du må låne til huskøb, så det er ikke helt uvæsentligt.

Mit rådighedsbeløb i 2025, hvis vi går ud fra indtægten på 10.615 kr., er 4.615 kr.

Lad os se på hvorfor mit rådighedsbeløb ser sådan ud og dermed hvordan mit budget i 2025 ser ud.

Er formålet en jagt på økonomisk uafhængighed, så er der også lige det med opsparingsraten.

Opsparingsraten

Opsparingsraten er et udtryk for, hvor meget fart du har på mod målet om mere frihed.

Du udregner opsparingsraten ved at tage det beløb du sparer op og investerer sat i forhold til dine indtægter.

Hvis vi nu leger med tanken om, at jeg har indtægter på 10.615 kr. efter skat og kan spare 500 kr. op, så bliver min opsparingsrate:

500/10.615 * 100 = 4,7 pct.

Historisk har jeg ligget på lige under 60 pct., så jeg skal vende mig til, at tiderne er anderledes, nu hvor indtægten ikke er så høj og jeg bevæger mig mod en fremtid, hvor mine investeringer skal til at tage over for indtægterne.