August 2023 – Et nyt kapitel

August er min første måned som arbejdsløs, men jeg har stadig lønnen fra juli, så der er trods alt råd til salt på mit æg.

August er min første måned siden jeg blev færdiguddannet fra Aarhus Universitet i 2015 uden et job og dermed uden en indtægt fra et arbejde.

Spændende.

Jeg er nu selvstændig/arbejdsløs og det går indtil videre rigtig fint med det.

Jeg vågner om morgenen uden lyden af en alarm.

Dejligt.

Fra midt i september og 3 måneder frem har jeg fået en plads i et startup growth inkubationsprogram hos min a-kasse, Akademikernes A-kasse.

Så her kan jeg fokusere endnu mere på Frinans og få lidt hjælp til, hvordan og i hvilken retning, jeg skal udvikle forretningen.

Til slut har jeg også fået mig en lejlighed, som jeg flytter ind i midt i september, så tingene er stille og roligt ved at falde på plads.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

August i tal

  • Indtægter: 40.753 kr.
  • Udgifter: 17.788 kr. + ?
  • Investering: 21.695 kr.
  • Porteføljen: 1.427.072 kr.

Indtægter

Mine samlede indtægter for august var 40.753 kr.

Løn24.799 kr.
Frinans0 kr.
Andet15.954 kr.
I alt40.753 kr.

Det var nok sidste gang med en almindelig løn i meget lang tid.

Måske nogensinde.

Vildt.

Derudover fik jeg indskud tilbage fra den gamle lejlighed, så det samlede beløb er pænt stort.

Fremover bliver denne del nok nærmere et indblik i omsætningen i Frinans. Jeg kan ikke fra måned til måned sige noget om indtægterne, for de er jo efter skat og skatten er ikke rigtig kendt, når jeg har en enkeltmandsvirksomhed.

Indtægter bliver derfor først noget, jeg kan sige noget reelt om, når året er omme og jeg ved, hvad jeg ender med at betale i skat.

Lad os kigge på udgifterne.

Udgifter

Mine samlede udgifter for august var 17.788 kr. + et ukendt beløb til mad.

Bolig15.718 kr.
Faste udgifter286 kr.
Transport0 kr.
Mad831 kr. + ?
Diverse953 kr.
I alt17.788 kr. + ?

Boligudgifterne er lidt høje, fordi jeg har skullet betale et indskud + en halv måneds husleje forud til en ny lejlighed, jeg flytter i d. 15. september.

Mine faste udgifter er bare ret lave. Min forsikring hos Undo kostede 32 kr. denne måned.

Det bliver vist ikke billigere!

Jeg har cyklet Århus tyndt, når jeg skulle noget, hvilket har kostet mig 0 kr.

Madposten er endnu lidt ukendt, fordi jeg deler størstedelen af udgifterne med min søster og hendes mand, imens jeg bor her og det har vi ikke afregnet for endnu.

Og så har jeg været en enkelt tur i biffen og se Oppenheimer samt mæsket mig i bland-selv-slik, hvilket er afspejlet i diverseposten plus ting fra IKEA, da jeg manglede lidt til den nye lejlighed.

Det bliver sjovt at se, hvordan posterne udvikler sig, når jeg bor for mig selv.

Investering

Samlet set investerede jeg 21.695 kr. i august måned.

De 5.000 kr. blev investeret igennem Nordnets månedsopsparing, helt som jeg plejer, 450 kr. blev til bitcoins igennem Firi og 1.245 kr. røg ind på pensionen. De sidste 15.000 kr. købe jeg ind til aktiesparekontoen for.

Frie midler
Sparindex globale aktier1.240.994 kr.
Sparindex stabile obligationer107.770 kr.
Norm Invest10.456 kr.
MicroStrategy22.161 kr.
Aktiesparekonto
iShares ACWI16.145 kr.
MicroStrategy29.546 kr.
I alt1.427.072 kr.

Afkastet endte med at blive negativt på -18.582 kr. svarende til -1.29 pct., hvis vi tager højde for de penge, jeg investerede.

Vi slutter af med opsparingsraten.

Opsparingsrate

Opsparingsraten for august måned var på 53%.

Det er nok sidste gang, vi ser på opsparingsraten i den her omgang.

Det giver bare ikke så meget mening, når den skal baseres på investeringerne i forhold til indtægterne og sidstnævne er ukendt måned til måned.

Måske en årlig opsparingsrate kunne give mening.

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

2 thoughts on “August 2023 – Et nyt kapitel”

  1. Kommer du til at lave opslag om månederne efter August? Det kunne være interessant at følge med, selv hvis indkomsten ikke er så stor, pga. arbejdsløshed

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.