Min aldersopsparing i 2025 ligner sig selv. Den er fyldt til randen med aktier og en særlig måde at få bitcoin ind i pensionerne.
Min aldersopsparing i 2025
Min aldersopsparing består af to forskellige aktivklasser:
Et vigtigt element i alle min investeringer er minimalisme.
Opgaven er derfor, at finde ét værdipapir for hver aktivklasse.
Min aldersopsparing i 2025 består derfor af to investeringer:
- iShares ACWI
- MicroStrategy
Lad os lige tage et kort kig på dem hver især.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
iShares ACWI
iShares ACWI er en stor og billig ETF der dækker det meste af verdensindekset.
Fonden giver en eksponering imod både developed markets og emerging markets.
Den inkluderer også alle aktiemarkedets elleve sektorer.
Populært sagt får jeg derfor stort set hele verdens aktiemarked ind i min aldersopsparing med bare én investering.
Nemt.
Derudover er den rigtig billig, da de administrative omkostninger holdes nede på 0,20 pct.
MicroStrategy
MicroStrategy er en virksomhed, der køber lige så mange bitcoins, de kan få fat i.
Aktien kan derfor udgøre en stedfortræder for Bitcoin i investeringssammenhæng.
Det er ikke muligt for mig at investere i nogle af de populære Bitcoin ETFer fra USA og i europæisk sammenhæng findes der kun dyre Bitcoin ETPer, så for mig at se, er MicroStrategy bedste bud i forhold til at få Bitcoin ind på min aldersopsparing.
Er du i tvivl om, hvad en aldersopsparing er?
Hvad er en aldersopsparing?
En aldersopsparing er en pensionstype, der adskiller sig væsentligt fra de andre typer, såsom en ratepension, da du kan vælge at få hele beløbet udbetalt på én gang.
Det gør pensionsordningen til en god makker til andre ordninger, der udbetales på månedlig basis, fordi du kan få en stor portion penge mellem hænderne den dag, du går på pension.
Starten på den tredje alder er ofte dér, hvor mange pensionister gerne vil rejse en masse og prioritere oplevelser.
Så falder udgifterne ofte i løbet af livet som pensionist.
Det kan derfor give god mening at have en aldersopsparing, der netop bidrager med penge på et tidspunkt, hvor du gerne vil prioritere forbrug.
Du kan oprette en aldersopsparing de fleste steder, hvad end du bruger Nordnet, har din konto hos Danske Bank eller Nordea.
Der er dog et indbetalingsloft på aldersopsparingen.
Indbetaling på en aldersopsparing i 2025
Vi afventer at skattesatserne bliver opdateret for 2025.
Men det ser ud til, at du i 2025 må indbetale 9.400 kr. på din aldersopsparing.
Medmindre du har under syv år til din folkepensionsalder, så er beløbet 61.200 kr.
Du kan derfor ikke bare indbetale alt det, du vil.
Apropos skat.
Aldersopsparing og skat
En aldersopsparing bliver beskattet efter PAL-princippet.
Det gælder alle pensionsordninger.
Det betyder, at du årligt betaler 15,3 pct. i skat efter lagerprincippet.
Skattebetalingen falder i midten af januar, så tæt på d. 15. som det er muligt.
Du får ikke noget fradrag for din indbetaling på en aldersopsparing, som det ellers er tilfældet med en ratepension.
Du kan derfor ikke bruge en aldersopsparing til at undgå topskat.
Til gengæld bliver du ikke beskattet ved udbetalingen, hvilket er et stort plus, hvis aldersopsparingen bruges sammen med eksempelvis en ratepension.
Hvor meget skal jeg betale i PAL-Skat?
Hvis Nordnet er din foretrukne platform og det er her, at du har din aldersopsparing eller anden pension, kan du nemt se, hvor meget der bliver trukket i PAL-Skat i midten af januar.
Du klikker på menupunktet mine sider og derefter pensionsoversigt.
Inde på siden kan du se et sted, hvor der står foreløbig PAL-Skat.
Det beløb skal du sørge for står på din pensionskonto, så Nordnet kan trække beløbet og indbetale det for dig.
Nordnets månedsopsparing
Hvert år gør jeg det, at jeg i starten af januar indbetaler det maksimale beløb på min aldersopsparing.
Derefter tjekker jeg, hvor meget jeg skal betale i PAL-skat.
Så sørger jeg for, at der står nok penge på min aldersopsparing til at dække skatten.
Indtil nu har indbetalingen været nok, men måske jeg i fremtiden vil være nødt til at sælge lidt ud for at kunne dække skatten.
Skal der købes ind af fonden til aktier, opsætter jeg en månedsopsparing, så jeg kan spare kurtagen på køb.
Skal jeg i stedet købe ind af MicroStrategy, må jeg gøre det uden Nordnets månedsopsparing.
Afsluttende tanker
Jeg har en aldersopsparing, fordi den type pension skiller sig markant ud fra de andre muligheder på markedet.
Jeg går efter økonomisk uafhængighed og i nogen grad tidlig pension, hvilket kun kan opnås med investering i frie midler udenfor pensionssystemet, men jeg synes også, at det giver mening for mig at have pensioner.
De kan hjælpe med en indtægt om mange år og indtil da, kan jeg slippe med at betale mindre i skat på aldersopsparingen end mine investeringer på mit aktiedepot eller min aktiesparekonto.
Min aldersopsparing i 2025 ligner grundlæggende sig selv.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.