Formuemodellen

Jeg teasede lidt for det i sidste månedsopdatering, her kommer kommer den så, formuemodellen.

Jeg har tidligere forholdt mig ret skråsikkert til, hvad jeg tæller med i Net Worth, vi kunne kalde det formue på dansk. Dengang gik jeg ret praktisk til værks og tænkte i investering og opsparing. Således inkluderede jeg ikke pension.

Det er noget jeg har tænkt en del over siden, fordi jeg mener, at det er ret vigtigt at være præcis om nogle af de her ting. Hvordan skulle du som læser ellers kunne sammenligne med din egen situation.

Jeg vil derfor prøve at præcisere og lave nogle grupperinger, som så kan bruges til bedre at sammenligne. Det vil være formålstjenstligt, fancy ord, om vi kunne konstruere en art model for at opgøre formue.

Det findes sikkert allerede i en eller anden form, men jeg synes, at det ville være en god øvelse for mig, at udtænke min egen. Den består af et antal niveauer, hvoraf jeg tænker, at det 6. Niveau er for meget i detaljen til mit behov, når det gælder det overordnede blik, men mere om det senere.

Sådan her ser modellen ud:

Et sådan overblik er vigtigt på vejen mod økonomisk uafhængighed.

1. Niveau: Formue

Det er egentlig pudsigt, at jeg har insisteret på at kalde det net worth, når der findes et dansk ord for det samme, formue. Det kommer nok af de mange timer brugt på at læse om emnerne på engelsk. Men lad os bruge det danske ord, når nu det findes og sproget her er på dansk.

Formue er øverste del af modellen og dermed top-niveauet. Samlet set er formue et udtryk for, hvad er jeg værd i kroner og øre, men ikke i en filosofisk forstand. Det inkluderer således ikke en vurdering af værdien af min arbejdskraft eller mit værd som menneske. Det inkluderer dog ting jeg ejer, men i den forstand, at deres værdi kan opgøres i en eller anden grad. Enheden for formue opgøres i en valuta for at kunne skabe en enhed til sammenligning. Ting med affektionsværdi har derfor ikke nogen betydning for formuen, men kan naturligvis godt have en meget stor betydning for den enkelte.

Jeg er med på, at tankerne her kan være lidt svært at forstå, men det skal nok blive tydeligere, når vi bevæger os nedad i niveauerne.

2. Niveau: Likviditet

På andet niveau i modellen finder vi en indikation af likviditet, omsættelighed. Da der er tale om aktiver eller ting der skal opgøres i en valuta, er der dermed også tale om noget der kan sælges for penge. Likviditet er et udtryk for graden af, hvor nemt noget kan sælges. Det inkluderer, om der findes et marked for det og om det er hurtigt at komme af med, hvor mange købere der er.

Likviditet kan opfattes som et parameter og dermed kan der være tale om graden af likviditet, men for nemhedens og modellens skyld gør vi det mere sort/hvidt og opdeler derfor elementerne af formuen i likvid formue og illikvid formue.

Det er også her, at vi støder på min tidligere klare og praktiske holdning. Min opfattelse af formue var ganske enkelt det, vi finder under den likvide overskrift. Hermed også forklaringen på, hvorfor jeg ikke ville inkludere eventuel værdi af egen bolig, den er ikke umiddelbart likvid.

3. og 4. Niveau: Likvid formue

Typer af likvid formue:

• Opsparing
• Investering

Under den likvide formue finder vi det, jeg hidtil har opfattet som formue. Det er eksempelvis opsparing i form af bankindestående, kontanter, guld, sølv og bitcoins. Nogle af disse kan også være at finde under investeringer. Placeringen afhænger af formålet med ejerskabet.

Likvid formue indeholder også investeringsdelen så som aktier, obligationer, crowdlending og ejendom, hvis formål er investering, hvormed det er et investeringsobjekt.

3. og 4. Niveau: Illikvid formue

Typer af illikvid formue:

• Ejendom
• Pension
• (Objekter af værdi)

Den illikvide formue består af sådan noget som ens hjem, hvis man har en ejerbolig, pensioner og objekter af værdi, der ikke er et etableret marked med mange sælgere for. I forhold til boligen, kunne man passende inkludere friværdien med fare for, at man ikke kan være sikker på, hvad en eventuel køber vil være villig til at betale for ens ejendom.

I forhold til pension så er det illikvid formue, da det jo helt åbenlyst har en monetær værdi, men pensionen er ikke likvid, da den ikke nemt kan sælges og pengene realiseres. Man kunne argumentere for at inkludere det af ens pension, der kan realiseres mod en høj strafskat som likvid formue, hvis man har den mulighed. I så fald kan pensionen ikke også indgå som illikvid formue. Jeg har ikke den mulighed, så for mig er det en simpel øvelse.

Under illikvid formue hører også objekter af værdi, der ikke umiddelbart kan opfattes som investeringsobjekter, men som har en monetær værdi. Det er eksempelvis sådan noget forsikringsselskabet spørger til, når de spørger om værdien af ens ejendele. Det er ekstremt svært at vurdere, hvad de kan indhente i fald man skulle sælge dem og derfor vil det med langt de fleste ting ikke give mening at sætte en værdi på. Det der umiddelbart falder mig ind, som kunne give mening at inkludere her, er værdien af smykker eller måske dyre møbler. Det er ikke en post, jeg har tænkt mig at skænke en tanke og derfor gælder det for mig, at illikvid formue blot dækker ejendom og pension, hvilket pt. blot betyder pension for mit vedkommende.

5. og 6. Niveau: Aktiverne

Det 5. niveau i modellen er, hvordan man så er eksponeret overfor det enkelte aktiv. Tager vi eksempelvis udgangspunkt i aktier, kunne det passende være passive fonde. Det 6. niveau ville så være, hvilke aktier der indgår i fonden. Alt dette kunne sikkert være en spændende øvelse, men det 6. niveau er alt for detaljeret til min smag.

Det 5. Niveau er interessant, fordi det er her omkring, at vi rammer noget praktikalitet. For mit vedkommende gælder det, hvordan jeg i praksis er eksponeret overfor de forskellige aktiver, hvilket faktisk er det jeg inkluderer i mine månedsopdateringer.

Det 5. niveau for mit vedkommende indeholder:

Investering

Aktier

• Sparindex Globale Aktier Min. Risiko
• Sparindex Emerging Markets
• Thin Film Electronics

Obligationer

• Sparindex Stabile Obligationer

Crowdlending

• Mintos
• Bondora

Opsparing

Valuta

• Opsparingskonto

Kryptovaluta

• Bitcoin

Ædelmetaller

• Guld
• Sølv

Min formue

Jeg har selvfølgelig leget med at indsætte min formue i formuemodellen:

Jeg har brugt værdierne fra slut november.

Det brugbare her er, at det giver en overskuelighed i forhold til at snakke om begrebet formue. Det giver mig også et sprog, som gør det muligt at være mere nuanceret. jeg kan sige, at min formue er på lidt over en million kroner, men at min likvide formue er lige lidt over tre kvart million kroner. Modellen giver også god mulighed for at inkludere ejendom, hvilket ikke har været så nærliggende for mig, endnu, men jo er det for mange andre. Ejendom kan her inkluderes både som et likvidt aktiv i form af et investeringsobjekt, men også som et illikvidt aktiv, ens ejerbolig.

Det absolut mest interessante synes jeg dog er forskellen på, hvordan mange danskeres formue fordeler sig og så den fordeling, der kan bruges til at opnå økonomisk uafhængighed. Danskere “sparer” i stor grad op i illikvide aktiver, pension og ejerbolig. Det er værdi, der er relativt låst, men som oftest omtales som investeringer. Det har jeg hele tiden syntes, var både mærkeligt og dumt og med denne model har jeg nu en forklaring på, hvorfor. Det er fordi disse værdier omtales og opfattes som værende det samme som likvide aktiver og det er forkert. Den tredje del som danskerne tilsyneladende gør i stor stil, hvis man skal tro medierne, er opsparing. Vi skulle eftersigende spare en del op på konti i banken. Således fordeler danskernes personlige økonomi sig hovedsageligt på illikvide aktivtyper og den likvide aktivtype opsparing. Det er bl.a. derfor, at jeg har beskæftiget mig en del med investering og skrevet bogen Simpel investering. Jeg tænkte og tænker fortsat, at der må være et behov gemt her.

Bliver vi i økonomisk uafhængigheds-regi har jeg også tænkt i 4% reglen ud fra samlede likvide beholdninger og det er i princippet ikke korrekt at gøre. Jeg burde egentlig bare basere 4% reglen på aktivtypen investering. (crowdlending er godt nok ikke en del af videnskaben og statistikken bag 4% reglen, men det ser vi lige bort fra) Således burde jeg kunne hive 4% af 550.000 kr. ud hvert år, skat er ikke tænkt med, som led i mine planer for økonomisk uafhængighed. Det svarer til 22.000 kr., så jeg er ikke helt i mål endnu.

Hvad tænker du om formuemodellen og hvordan anskuer du dine forskellige værdier?