Pensionsporteføljen del 2: Min pensionsportefølje

Sidst så vi på behovsintervallet og denne uge skal vi se på, hvordan jeg overvejer at sammensætte en pensionsportefølje.

Link til Pensionsporteføljen del 1: Behovsintervallet

Opsparing

I del 1 kiggede vi på simpel investering, men havde ikke øje for, at en sund økonomi også bør bestå af opsparing. Størrelsen på opsparingen og hvad den skal indeholde vil være en smagssag.

Den simpleste opsparing er naturligvis bare en indlånskonto eller opsparingskonto med kroner på. Ovre i den mere avancerede ende er nok der jeg hører til med både indlån, guld, sølv og bitcoins.

Investering og opsparing er en essentiel del af vejen til økonomisk uafhængighed.

Investering

Den absolut simpleste balancerede investering består af aktier og obligationer. Det er også det investeringsporteføljen i Trinity studiet består af. De baserer deres udregninger på en portefølje bestående af 50% aktier og 50% obligationer. Helt basalt, kan vi opstille tre typer af porteføljer indeholdene kun de to typer af aktiver, alt efter risikotolerance:

• Lav risiko: 25% aktier og 75% obligationer
• Mellem risiko: 50% aktier og 50% obligationer
• Høj risiko: 75% aktier og 25% obligationer

Det er uvist, om en portefølje med lav risiko har nok afkastpotentiale til at kunne modstå at trække 4% til at leve for hvert år.

The permanent portfolio

Inden vi når til, hvordan jeg forestiller mig, at min/vores pensionsportefølje kunne komme til at se ud, skal vi lige se lidt på inspirationskilderne.

Harry Browne har udtænkt en type portefølje kaldet the permanent portfolio. Navnet kommer af, at det er en portefølje bygget til at kunne klare stort set hvad som helst. Det betyder, at porteføljen er sammensat så den stiger i et relativt roligt tempo uden risiko for at falde drastisk uanset, hvordan investeringsklimaet arter sig. Alt afhængigt af, hvilke investeringer der blev gjort brug af for at matche aktiverne i porteføljen, gav den faktisk et plus i 2008, hvor det meste af verdensøkonomien smeltede sammen. Med alt sandsynlighed kan den ikke slå aktiemarkedet over tid, men det at den ikke falder drastisk i krisetider har stor værdi, mener jeg.

The permanent portfolio består af fire aktiver:

• Aktier
• Guld
• Lange obligationer
• Kontanter/meget korte obligationer

De fire aktiver klarer sig godt i hver af de fire økonomiske typer af klimaer i den økonomiske cyklus:

1. Prosperity (velstand)
2. Inflation
3. Deflation
4. Recession

Aktierne klarer sig godt, når der generelt er en stigning i velstand, guldet klarer sig godt, når der er stigende inflation, de lange obligationer klarer sig godt, når der er deflationstilstand og kontanter klarer sig, ikke godt når der er recession, det er der intet der gør, men bedre end investeringer gør.

Fordelingen er meget simpel, den er helt ligelig:

• Aktier: 25 pct.
• Obligationer: 25 pct.
• Guld: 25 pct.
• Kontanter: 25 pct.

25% i hver aktivklasse.

Efter min opfattelse består den her portefølje af både opsparing og investering. Jeg betragter aktier og obligationer som investeringer og guld og kontanter som opsparing. Jeg har brugt meget tid på at læse om og forstå the permanent portfolio og det er en ret stor inspiration for mine egne investeringer.

All Weather Portfolio

En anden inspirationskilde er Ray Dalios The all weather portfolio. Det består af 4 aktiver, men fordelt på 5 dele:

• Aktier: 30 pct.
• Lange obligationer: 40 pct.
• Mellemlange obligationer: 15 pct.
• Guld: 7,5 pct.
• Råvarer: 7,5 pct.

The all weather portfolio er ligesom the permanent portfolio designet til at klare sig godt i alle økonomiske klimaer. Den er langt mere investeringstung og i forhold til mine definitioner, består den således kun af 7.5% opsparing.

Sammenligning

Men hvordan har de tre forskellige porteføljetyper klaret sig, altså Portfolio 1: En 50/50 portefølje bestående af aktier og obligationer, Portfolio 2: The permanent portfolio og Portfolio 3: The all weather portfolio?

Det kan vi lege lidt med på siden Portfolio Visualiser og med deres værktøj Backtest Portfolio Asset Class Allocation.

På grund af manglende data for aktivklassen commodities, kan testen kun laves tilbage til 2007. Visualiseret har de tre porteføljer klaret sig således:

Lidt mere indgående, er der mere data vi kan kigge på:

Over en 12-årig periode, som inkluderer en økonomisk nedtur i begyndelsen og et historisk bullrun lige siden, er der ikke voldsomt stor forskel på slutbeløbet, men den simpleste 50/50 portefølje har klaret sig bedst. I den periode er 50/50 porteføljen steget med 7.07% om året i gennemsnit, the permanent portfolio er steget med 5.91% om året i gennemsnit og the all Weather portfolio er steget med 6.31% om året i gennemsnit. Der er ikke stor forskel på, hvordan det bedste år er gået for nogle af porteføljerne, men det dårligste år viser en klar forskel. Her kan vi se, at 50/50 porteføljen faldt med over 10% det dårligste år, imens eksempelvis the permanent portfolios dårligste år kun gav et minus på 2.98%.

Den helt store forskel skal altså findes i, at 50/50 porteføljen løber stærkere når det godt og falder mere, når det går skidt. Den har altså dermed en højere risiko indbygget end de to andre. Tænker man helt traditionelt i forhold til investering, giver det mening med en lang tidshorisont at have høj risiko, men økonomisk uafhængighed er ikke traditionel investering. Skal man trække penge ud af en portefølje, kan det give god mening at fokusere på en sammensætning, hvor man ikke risikerer, at porteføljen falder voldsomt i værdi i løbet af en krise. De gange, hvor Trinity studiet viser, at de 4% ikke har holdt, har været, hvis man er gået på pension lige før en større korrektion i markedet. Her vil man trække værdi ud af porteføljen, så den efterfølgende kan have svært ved at komme sig igen.

I princippet kunne vi også lave en Monte Carlo simulering, det er den type test Trinity studiet bygger på, men da værktøjet fra Portfolio Visualiser kun har data på commodities tilbage til 2007, bliver det en lidt mærkelig test, da det i så fald enten bliver en sammenligning der ikke kører over samme historiske periode eller kun dækker 12 år. Er man interesseret i at lave den slags test, er der dog en del forskellige parametre at lege med i sådan en Monte Carlo Simulation.

Min/vores pensionsportefølje

Indledningsvis bliver jeg igen nødt til at skrive en form for disclaimer. Dette er i høj grad et work in progress. Derudover ønsker jeg, at porteføljen skal indeholde hele vores økonomi og ikke blot en investeringsportefølje, hvis formål er økonomisk uafhængighed. Derudover er det også vigtigt at pointere, at der nok er forskel på, hvordan porteføljen kommer til at se ud alt efter om det gælder 5 millioner eller 100 millioner. Ikke at jeg tror, at vi nogensinde kommer til at råde over 100 millioner, men det er ligesom for at pointere, at grænserne er flydende.

Overordnet fordeling:

Fire forskellige måder at placere pengene:

• Virksomheder
• Udlån
• Penge
• Ejendom

Virksomheder kan bestå af noterede eller unoterede aktier eller penge i egen virksomhed. Der er tale om investering, hvis formål er enten at blive mere værd over tid med henblik på salg, altså afkast, generering af udbytte eller løn til en selv. Sidstnævnte er en aktiv tilgang til den post, hvor sådan noget som aktier er passiv indtjening.

Udlån kan eksempelvis være obligationer eller crowdlending. Her er ligeledes tale om investering, hvor formålet er afkast, udbytte eller renter.

Penge er en opsparing og kan eksempelvis tage form af kontanter, indlån (gæld), guld, sølv eller bitcoins. Værdien kan stige og en indlånskonto kan give renter, men som udgangspunkt er formålet at bevare købekraft.

Ejendom kan både være en investering og opsparing alt efter formålet. For at der kan være tale om opsparing, mener jeg, at det skal være en ejerbolig som man bor i. Investering kunne være at købe og sælge ejendomme, udlejning af ejendomme, investering i ejendomme igennem crowdlending eller køb af REITs.

Jeg forestiller mig vores aktivfordeling således:

Dette minder en del om the permanent portfolio, men med ejendom som ekstra aktivklasse. Denne del tænker jeg som udgangspunktet er ens uanset, om der er tale om 5 eller 100 millioner. Er der tale om en portefølje på ca. 5 millioner, ville jeg opfatte højre halvdel som investering og venstre halvdel som opsparing. Det ville i så fald betyde, at porteføljen kunne laves med en aktiefond til at dække aktier, en obligationsfond til at dække udlån, en opsparingskonto til at dække penge og en ejerbolig til at dække bolig. Opsparingskontoen og boligen vil være at betragte som opsparing. Det er en ekstremt nem måde at holde alle 4 aktiver.

Gjaldt det 100 millioner, kunne boligdelen med fordel udvides til at inkludere ejendomsinvestering på den ene eller anden måde og således ville dele af boligposten være investering. Med mit temperament og tvivl på pengesystemet ville opsparingsdelen helt sikkert også inkludere andre former for penge end en indlånskonto, men i sin grundform er det en ret simpel portefølje, der kan indeholde både investering, opsparing og ens samlede økonomi.

Går vi lidt mere i dybden, forestiller jeg mig at selve investeringsdelen, altså den højre side, skal bestå af:

• Aktier
• Obligationer
• Crowdlending

Den venstre del, opsparingen, skal bestå af:

• Kontanter/indlån
• Bitcoins
• Guld&sølv
• En ejerbolig

Denne fordeling er i høj grad et work in progress.

Aktierne vil givetvis fordele sig på to dele, en global fond og en emerging markets fond. Obligationerne vil nok blive en blandet landhandel og crowdlending ligeså. Så længe der er tale om en portefølje <10 millioner, er jeg usikker på, hvor meget af ejendom, der vil være andet end egen bolig.

Pt. ser min portefølje jo noget anderledes ud, mest af alt fordi der intet er placeret i ejendom:

Jeg har leget lidt med tanken om at bruge minimum og maksimum, som jeg var inde på i Pensionsporteføljen del 1: Behovsintervallet således, at investeringsdelen skal dække minimum af behov og opsparingsdelen op mod maksimum. Således dækker investeringerne det minimum, der er behov for og opsparingsdelen sørger for, at vi ikke har alt for høj risiko i forhold til at kunne lykkes. Det er ikke noget, jeg har en udregning på, men jeg synes bare umiddelbart, at det giver god mening at tænke det på den måde. Skulle der komme en stor krise og vi har akut behov for penge, kan vi eventuelt tage et lån med sikkerhed i noget af opsparingen, huset. Således er der flere forskellige typer af aktiver at likvidere alt efter det økonomiske klima og behovet. Opsparingen ville dog nok sørge for, at vi ikke ville havne i sådan en situation.

Jeg har skrevet en del om, hvordan jeg placerer mig og køber inden for de forskellige aktivklasser, men principielt kan man godt lave en investeringsportefølje, der investerer i de fire forskellige aktivklasser jeg har tænkt mig at vores samlede økonomi skal dække, kun med ETFer. Man kunne købe fire ETFer der hver især dækkede et bredt globalt aktieindeks, et bredt obligationsindeks, en fysisk replikerende ETF der følger guld og en REIT til at dække ejendomsmarkedet. Det er en ret nem portefølje at holde ved lige.

Det var et kig ind i maskinrummet og mine tanker om en pensionsportefølje, som jeg forestiller mig den pt. Men som sagt, det kan sagtens nå at ændre sig.