Min livrente i 2025

Min livrente i 2025 er (næsten) på plads. Livrenten vil mange kende fra deres arbejdsmarkedspension, men det er lykkedes mig at få den til nordnet.

Min livrente i 2025 er (næsten) på plads. Livrenten vil mange kende fra deres arbejdsmarkedspension, men det er lykkedes mig at få den til nordnet.

Min livrente

Jeg har for nyligt sat gang i en overførsel af min livrente til Nordnet.

Da jeg stadig afventer, at overførslen går igennem, kan jeg endnu ikke vise, hvordan den er investeret.

Jeg opdaterer artiklen her, så snart pengene er overført og investeret.

Indtil da, kan vi lige se på, hvad en livrente er.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Hvad er livrente?

En livrente, også kaldet livsvarig pension, sikrer dig en indtægt fra den dag du går på pension og resten af livet.

Ulig en ratepension, der ophører på et tidspunkt, er en livrente for livet.

Livrente er en pensiontype, der er meget almindelig i danske arbejdsmarkedspensioner, især, hvis du er offentligt ansat.

Er der tale om en arbejdsmarkedspension, er det meget ofte begrænset, hvad du har af indflydelse på, hvordan pengene investeres.

Ofte vil livrenten også være låst indtil den dag, der bliver tale om en fri-police eller en hvilende pension, hvis nu du ikke længere indbetaler på den.

Det kunne være i forbindelse med en opsigelse, som var tilfældet for mig og min mulighed for at få min livrente overført til Nordnet, så jeg netop selv kan bestemme, hvordan pengene investeres på min livrente i 2025.

Og apropos penge, skal de jo lige indbetales til livrenten først.

Indbetaling

Reglerne for indbetaling på en livrente er forskellige alt efter, om der er tale om en arbejdsgiveradministreret eller en privat pension.

Hvis du indbetaler igennem din arbejdsgiver, kan du indsætte så meget, du vil og der er fuldt skattefradrag for indbetalingerne. 

Har du i stedet en privat livrente kan du indbetale op til en årlig grænse kendt som opfyldningsfradraget. I 2024 lød det på 58.100 kr.

Du får ligeledes fuldt skattefradrag for indbetalingerne. 

Men, hvad med udbetalingerne.

Udbetaling

Med en livrente får du en udbetaling hver måned fra den dag, du går på pension.

Hvornår du kan påbegynde udbetalingerne er afhængigt af din ordning og hvornår den er oprettet.

Der kan være tale om eksempelvis en 3 eller 5 års regel, der betyder, at du må påbegynde udbetalingerne 3 eller 5 år før din folkepensionsalder.

Der er forskel på, hvordan det udbetalte beløb udregnes.

Om Nordnets livrente skriver de:

Den månedlige udbetaling fastsættes første gang på baggrund af den samlede værdi af din livsvarige pension på det tidspunkt, hvor udbetalingen skal påbegyndes. Den månedlige udbetaling fastsættes derefter som udgangspunkt primo hvert år og gælder for ét år ad gangen. Det betyder, at udbetalingernes størrelse afhænger af udviklingen i de investeringer, du har foretaget på din livsvarige pension.

Kilde: Nordnet

Du kan derfor ikke vide dig sikker på, hvad du vil få udbetalt hvert år.

Og så er der lige det med skatten.

Skat af livrente

Livrenten bliver beskattet forskelligt alt efter, om vi forholder os til tiden før pension eller tiden efter.

Før pension bliver livrenten beskattet efter PAL-princippet, ligesom alle andre pensioner.

Det betyder 15,3 pct. i lagerbeskatning betalt hvert år i midten af januar.

Hvis din livrente administreres igennem et pensionsselskab, er det ikke noget, du skal forholde dig til, det tager de sig af.

Har du en privat livrente, som du selv administrerer, er det dit ansvar, at der står penge til at dække skatten i starten af året.

Og så er der tiden, efter du er gået på pension.

Her bliver den månedlige udbetaling fra din livrente beskattet som personlig indkomst. Du betaler dog ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.

Afsluttende tanker

Jeg har som nævnt en livrente, men den er ikke blevet oprettet med min gode vilje.

I de fleste af mine år i arbejdsmarkedets hamsterhjul var en livrente en obligatorisk del af min arbejdsmarkedspension.

Jeg har derfor ikke haft noget valg i forhold til, om jeg skulle have en.

Kunne jeg selv have valgt, ville jeg hellere haft indbetalt pengene på min aldersopsparing, hvis vi skal blive i pensionssystemet.

Det jeg dog mest af alt ville have ønsket, var, at pengene var blevet investeret uden for pensionssystemet på eksempelvis mit aktiedepot.

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.