Jeg er ikke et skaffedyr for staten

Er staten til for borgeren eller er borgeren til for staten?

Det er et ret grundlæggende spørgsmål i samfundsdebatten og et, der har fyldt en del de sidste par år.

• Er du mere til YouTube? Så klik her.

Maj My Humaidan er blevet mødt med forskellige afskygninger af spørgsmålet i forbindelse med kritiken af hendes aldeles fremragende bog Ærø Manifestet. 

Selv er jeg også blevet konfronteret med spørgsmålet på forskellig vis i utallige interviews igennem årene. 

Mette Frederiksen og hendes kumpaner fra Socialdemokratiet har turneret medierne med parolen om vigtigheden af arbejde, ikke blot for individet, men i endnu større grad for den danske samfundsmodel. 

Det må forstås, at den kun kan hænge sammen, hvis vi arbejder mest muligt. 

Et argument jeg ofte er stødt på, når jeg selv har udtalt mig om mit uafhængighedsprojekt offentligt.

Ergo er de af opfattelsen, at borgeren er til for staten. 

Lad mig starte med at slå fast, at det bliver et klart og rungende:

Nej!

Ikke tale om! 

Og bland dig udenom herfra.

Jeg er ikke et skaffedyr for staten!

Jeg er af den opfattelse, at staten er til for borgeren og ikke omvendt.

Samfundet er en mangfoldig størrelse i evig forandring, fordi det består af individder og disse netop ikke er stillestående. 

Vi forandrer os over tid og derfor gør samfundet det samme.

I dag blandes stat og samfund sammen i sådan en grad, at det er svært at skelne den ene fra den anden, men formålet med mit liv er altså ikke, at arbejde mest muligt, så jeg kan betale mest muligt skat og dermed understøtte en socialdemokratisk drøm om en alt-sig-omfattende velfærdsstat.

Personligt er jeg totalt imod velfærdsstaten, så hvorfor skulle jeg dog arbejde hårdt for, at den kan eksistere?

Måske nærmere illusionen om, at den eksisterer.

For om noget har det da været tydeligt de seneste mange år, at den er godt og grundigt ved at falde fra hinanden.

Hvis de dele samfundet består af, skifter holdning, retning og værdier, så må samfundet og dermed staten følge med. 

Det er ganske enkelt ikke mit problem, at en samling socialdemokrater sidder fast i en forældet samfundsmodel og ikke kan se, at en større del af befolkningen ønsker, at arbejde skal fylde mindre i deres liv.

Og hvis samfundsmodellen ikke kan holde til, at folket vil noget andet, så må samfundsmodellen laves om. 

Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at tilpasse mit liv til den.

Hvad tænker du?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune