Fundamental analyse

Fundamental analyse har et ry for at være en seriøs tilgang til investering. Hvad er det, hvordan gør du og giver det mening?

Fundamental analyse har et ry for at være en seriøs tilgang til investering. Hvad er det, hvordan gør du og giver det mening?

Vi starter ud med det helt åbenlyse spørgsmål.

Hvad er fundamental analyse?

En fundamental analyse er en analyse af den virksomhed, du overvejer at investere i.

Du er interesseret i at finde ud af, hvordan virksomheden har klaret sig tidligere, hvordan den klarer sig nu og hvordan du tror, at den vil komme til at klare sig i fremtiden.

Det inkluderer for eksempel en analyse af, om prisen på aktien er lav, korrekt eller for høj.

På den måde kan en købsmulighed spottes.

Men, hvordan laver man en fundamental analyse?

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Hvordan laver man en fundamental analyse?

Helt centralt i det at lave en fundamental analyse er nøgletal.

Dem findes der en række forskellige af og det gode ved nøgletal er, at de ikke alene kan bruges til at vurdere den enkelte aktie isoleret set.

De kan også bruges til at sammenligne virksomheden med andre, eksempelvis konkurrenter.

Lad os runde tre af de mest anvendte nøgletal.

P/E

P/E værdien, price to earnings, er nok det mest anvendte nøgletal.

Du kan bruge tallet som en indikator for, om en given aktie er dyr eller billig.

P/E kan bruges til at sammenligne aktiekurser, men vær opmærksom på, at brancher er forskellige og lande ligeså.

EPS 

EPS, Earnings per share, viser virksomhedens indtjening pr. aktie.

Tallet er derfor et udtryk for virksomhedens evne til at tjene penge sat i forhold til antallet af aktier.

ROE

ROE, Return on Equity, på dansk egenkapitalafkastet, er et nøgletal, der viser dig, hvor meget en given virksomhed tjener set i forhold til deres egenkapital.

Basalt set om de er gode til at forvalte pengene.

Mange af nøgletallene kan findes i forskellige oversigter på den platform, du bruger til at investere i aktier.

Nøgletallene står dog ikke alene.

Det er også vigtigt at få en forståelse for, om virksomheden har en god ledelse, de rigtige produkter og en god strategi.

En god strategi kan eksempelvis handle om, hvordan virksomheden investerer i fremtiden og om de anvender en fornuftig diskonteringsrente.

Hvordan adskiller fundamental analyse sig fra teknisk analyse?

Fundamental analyse vs. teknisk analyse

Fundamental analyse og teknisk analyse adskiller sig fra hinanden på en række punkter.

For det første er fundamental analyse et studie af den enkelte virksomhed.

Er der en god ledelse på plads, sælger de et godt og populært produkt og har de den rigtige strategi for fremtiden?

Alt det er en teknisk analytiker ligeglad med.

Her gælder kun, hvad der kan aflæses i grafen.

Hvorvidt virksomheden bruger de penge, de tjener, på en ordentlig måde, kræver en analyse af selve virksomheden.

Hvorvidt prisen på aktien er høj eller lav og om den er undervurderet eller overvurderet er noget af det, en fundamental analytiker prøver at finde ud af.

Men virker det?

Virker det?

Nej.

Ikke sådan rigtigt.

Alt forskning peger på, at det er stort set umuligt at forudsige noget som helst om fremtiden for den enkelte virksomhed og dermed, hvad der vil ske med prisen på aktien.

Det gælder også selvom en eller anden hot shot analytiker, mener det er åbenlyst, at en given aktie er fremtiden.

“Markets can remain irrational longer than you can remain solvent.”

John Maynard Keynes

Du kan analysere en aktie i alle ender og kanter, men i sidste ende kan du ikke ud fra det, sige noget som helst om, hvordan andre anskuer virksomheden og potentialet.

Du kan ikke forudsige, hvilke aktier der vil være de bedste at eje i fremtiden, så hvorfor prøve?

Opbyg i stedet en simpel investering og brug din tid på at finde en bedre hobby.

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

2 thoughts on “Fundamental analyse”

  1. Hej Sune. Jeg ved ikke om min tidligere kommentar blev oprettet.

    Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg burde placere mine penge i aktier. Jeg har set din portefølje, og synes det virker rigtig interessant. Jeg er i tvivl om det er bedst at have mine sparindex globale på aktiesparekonto, eller aktiekonto. Jeg er også nysgerrig om du har microstrat på din aktiesparekonto eller aktie konto. Vil du kort opsummerer hvorfor og hvorfor ikke? Mvh Dan

    1. Hej Dan,

      Jeg har svaret på din anden kommentar, men du får lige svaret her også.

      Hvis du klikker på Om, linker jeg til blogindlæg om hver af mine depoter. Du kan også finde nyeste opdatering på bloggen, hvor du ligeledes kan se, hvad der er på hver kontotype.

      /Sune

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.