I 2023 kan du indbetale mere på din aldersopsparing

I 2023 øges beløbsgrænsen for indbetalinger til aldersopsparingen til 8.800 kr. Find ud af, hvad jeg investerer i og hvordan jeg gør.

I 2023 øges beløbsgrænsen for indbetalinger til aldersopsparingen til 8.800 kr. Find ud af, hvad jeg investerer i og hvordan jeg gør.

Hvad er en aldersopsparing?

En aldersopsparing er en af de fire typer af pensioner, der findes i Danmark.

En aldersopsparing kaldes også for en alderspension.

Den er karakteriseret ved, at dine indbetalinger ikke kan trækkes fra i skat, hvilket så også betyder, at du ikke skal betale skat af udbetalingen.

Du betaler stadig den løbende PAL-skat på 15,3% årligt efter lagerprincippet, ligesom med alle andre pensioner.

Et andet karakteristika er, at udbetalingen ikke har indflydelse på din folkepension samt, at aldersopsparingen kan udbetales på én gang.

Sidstnævnte gør, at aldersopsparingen er et rigtig godt supplement til eksempelvis en ratepension, da du får langt flere muligheder i livet ved at kombinere de månedlige udbetalinger fra ratepensionen med en stor engangsudbetaling fra aldersopsparingen.

Sidst, men ikke mindst, er der et loft på, hvad du må indbetale årligt på en aldersopsparing.

Beløbsgrænsen for indbetaling til en aldersopsparing i 2023

Aldersopsparingen i 2023

Det årlige Indbetalingsloft på aldersopsparingen hæves til 8.800 kr. i 2023.

Husk, at du altid kan se gældende satser på skat.dk.

I 2022 hed grænsen 5.500 kr., så der er tale om et lidt af et spring, om end det stadig er i den lave ende.

Det er også en af de afgørende grunde til, at en aldersopsparing sjældent kan stå alene.

Apropos indbetalingsloftet, så ændres det, hvis du har mindre end 5 år til din pension.

Gratis investeringsplan

Reklame

Norm Invest er den nemmeste måde at investere på. Du starter med en gratis investeringsplan, der sikrer, at din investering passer til dig.

Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.

Har du mindre end 7 år til pension?

Hvis du har mindre end 7 år til din pension hæves indbetalingsgrænsen til 56.900 kr. pr. år.

Tidligere hed grænsen 5 år, men det er også blevet ændret pr. 1. januar 2023.

Det er vigtigt at vide, hvis du nærmer dig den alder og ser det som en god del af en samlet pensionsstrategi.

Med det sagt, så lad os lige kigge på min aldersopsparing engang.

Aldersopsparingen og skat

En aldersopsparing beskattes løbende på samme måde som andre pensioner som PAL-skat.

Det betyder, at skatten er 15,3% årligt efter lagerprincippet.

Der er intet fradrag for indbetalinger, men det betyder, at du ikke betaler skat ved udbetaling af en aldersopsparing.

Dette er en vigtig pointe og en måde aldersopsparingen adskiller sig fra de de andre former for pension.

En anden måde aldersopsparingen adskiller sig er i forhold til reglerne om modregning.

De fleste pensionister i Danmark får enten ældrecheck eller folkepensionens tillæg og begge dele reduceres, jo mere af ens opsparing, der ligger i ratepension eller livslang pension. 
Det er her, aldersopsparingen kommer ind. Jo mere af pensionen, der er aldersopsparing, jo mindre modregning.

Kilde: Finans.dk

Det er nogle ret gode grunde til at prioritere aldersopsparingen, så det gør jeg.

Min aldersopsparing

Min aldersopsparing er uhyre simpel.

Den er oprettet på Nordnet og i skrivende stund er den 22.059 kr. værd. Alt er investeret i én ETF; iShares MSCI ACWI UCITS ETF USD (Acc), men det er nemmere at søge den ud på ticker-koden:

Det er en ETF, der følger verdensindekset, All Country World Index, ACWI.

ETF’en er også tilgængelig på Nordnets månedsopsparing, så købskurtagen kan tilmed spares, når jeg køber ind én gang om året i januar, efter årets PAL-skat er betalt i midten af måneden.

Så i starten af januar måned vil jeg vanen tro overføre det maksimale beløb og lade månedsopsparingen investere pengene.

Normalt ville jeg lade pengene stå indtil PAL-skatten er betalt og derefter lade månedsopsparingen stå for indkøb måneden efter, men der var et negativt afkast i 2022, så der skal ikke betales noget skat.

Nemt

Har du en aldersopsparing og hvad er din strategi for den?

Nordens største kryptobørs

Reklame

Firi Nordens største kryptobørs

Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.

Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.

18 thoughts on “I 2023 kan du indbetale mere på din aldersopsparing”

  1. Tak for indlæg! Jeg regner med at indbetale ad 2 eller 3 omgange, fordi budgettet ikke kan rumme én betaling, men ellers så tænker jeg også, at alt smides i IUSQ.

  2. Måske et dumt spørgsmål – men så er det hurtigt besvaret 😊:
    1) Er der bøvl med dobbelt beskatning eller lignende på den etf, du foreslår?
    2) Tænker, at valuta konto ikke er relevant, ved det årligt køb på 8800,-.

    1. Det er hurtigt klaret Claus 😉

      1. Nej – Den har domicil i Irland
      2. Nej – Du kan slet ikke have en valutakonto på et pensionsdepot hos Nordnet. Jeg ved ikke med andre steder.

      /Sune

  3. Hej Sune,
    Tak for evig inspiration. Flere steder melder du klart ud at du prioriterer realisationsbeskatning fremfor lagerbeskatning. Hvad er det ved aldersopsparing som er adskiller sig, hvorfor ikke blot investere i sparindex global på aktiedepotet som du “plejer”? Måske det er helt indlysende, jeg kan bare ikke lige se det :))) Tak!

    Olivia

    1. Tak 🙏

      Den store forskel er skatten. På en aldersopsparing betales der 15,3 pct. i skat, hvilket er markant lavere end de 27 pct. som laveste sats på et normalt aktiedepot. Når jeg sparer op til FIRE, så skal jeg bruge af pengene over et forhåbentligt langt liv og derfor er jeg ikke færdig med at bruge af pengene, når jeg når pensionsalderen. Er der nogle penge, der har fået lov at hygge sig i mange år til en markant lavere skat, er det værd at tage med.

      Men er man ude efter den ekstreme minimalisme i ens økonomi, kan jeg sagtens se det appellerende i bare at have et aktiedepot og intet andet.

      /Sune

  4. Sætter du først pengene ind på månedsopsparingen og derefter på aldersopsparingen?

    1. Sune Bjørn Andersen

      Øhh… Man kan ikke sætte penge “ind på” en månedsopsparing. Det er ikke en kontotype. Det er bare en måde at købe fonde eller investeringsforeninger på.

      Jeg overfører pengene til mit aktiedepot hos Nordnet og derfor laver jeg en intern overførsel til min aldersopsparing. Jeg ved ikke om, om man bare kan overføre direkte til aldersopsparingen, men mit aktiedepot findes som en standardoverførsel i min bankapp og derfor er det den nemmeste løsning for mig.

      /Sune

    1. Mig bekendt kan du kun få en månedsopsparing på din pension hos Nordnet.

      Så du starter bare en ny månedsopsparing og tilknytter den til din aldersopsparing, når du skal vælge, hvilken konto månedsopsparingen skal høre til.

  5. Hej,
    Hvordan kan du både have en månedopsparing på din AOP, og samtidigt nøjes med at købe én gang årligt?
    Jeg ville gerne investere i S&P500 acc, men den siger at min månedlige beløbsgrænse er for lav (9100kr/12 = 758kr)

    1. “Hvordan kan du både have en månedopsparing på din AOP, og samtidigt nøjes med at købe én gang årligt?”

      Jeg indsætter det maksimale beløb i januar, venter på, at PAL-skatten er trukket og opsætter derefter en månedsopsparing med et beløb, der passer til, at det hele bliver investere på én gang. Derefter sletter jeg månedsopsparingen, hvilket egentlig ikke er nødvendigt, da der ikke er flere penge at købe for, men for overblikket skyld fjerner jeg den.

      Nu ved jeg ikke, hvad det er for en S&P 500 fond, du har valgt, men den koster sikkert mere end det månedlige beløb du vil investere og månedsopsparingen kan derfor ikke købe den. Pas på med at købe små portioner af noget, hvor du skal betale vekslingsgebyr hver gang. Det er lige en overvejelse værd, om det kan betale sig.

Smid en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.