Bitcoin har fundet vej til min normale portefølje med en ETN. Læs med og find ud af, om det er noget for dig.
Bitcoin i din aktieportefølje
Bitcoin er en af de vildeste opfindelser nogensinde. Når først det går op for en, hvad Bitcoin er og hvad det kan, så er det svært at se verden på samme måde.
Sådan har jeg i det hvert fald.
Men Bitcoin kan også være teknisk svært for mange at købe og passe på. Det bliver hele tiden bedre og nemmere, men for mange er det ikke bare svært, men måske oven i købet en dårlig idé at kaste sig ud i det.
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
Det er lidt et kontroversielt synspunkt i Bitcoin kredse, men er ens tekniske færdigheder ikke super gode eller har du bare ikke lyst til at skulle lære alt muligt nyt, så er der faktisk en mulighed for at blive eksponeret overfor udviklingen i prisen på bitcoins i din normale portefølje.
I den sammenhæng skal vi lige se lidt nærmere på, hvad en ETN er.
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Hvad er en ETN
ETN står for Exchange Traded Note. Basalt set er det et værdipapir, der handles på børsen. I den henseende er det ikke så meget anderledes end en ETF.
En ETN har ikke samme sikkerhed som en ETF og derfor anderledes i den henseende. Er der tale om en fysisk replikerende ETF, så køber den rent faktisk de underliggende aktier, i det indeks den følger.
Der stilles ikke de samme krav til en ETN og man kan derfor ikke vide sig sikker på, at den indeholder lige så meget værdi, som den rent faktisk handler for.
Hvorvidt dette i praksis er et problem, ved jeg faktisk ikke ret meget om. Mange ETNer lader til at være netop det, fordi det er sværere rent juridisk at blive godkendt til at lave en ETF.
De køber stadig det underliggende aktiv.
Jeg ville bare betragte en ETN som en syntetisk ETF.
Men det er ikke helt ved siden af at antage, at risikoen er større.
XBT provider
Den svenske virksomhed XBT provider var en af de første, hvis ikke den første, til at give investorer muligheden for at “investere i Bitcoin” igennem et børshandlet produkt i form af en ETN.
Når det kommer til Bitcoin har de to produkter på hylden:
- XBT Bitcoin Tracker One
- XBT Bitcoin Tracker Euro
Den første handles i svenske kroner og den anden i Euro.
Prisen på ETNen er styret af prisen på Bitcoin og derfor bliver du indirekte investor i Bitcoin. Du kommer ikke til at eje Bitcoin og går derfor glip af alt, hvad Bitcoin er og kan.
Bortset fra udviklingen i prisen på bitcoins.
Prisen er i den høje ende, da de tager et management fee på 2.5%. Det er nok blandt andet fordi, at konkurrencen er så lav.
Bitcoin i min aktieportefølje
Jeg har valgt at købe et enkelt værdipapir af XBT Bitcoin Tracker Euro til porteføljen.
Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at et enkelt papir ikke er meget, men med en pris på næsten 2.000 Euro svarer det til i underkanten af 15.000 kr.
Jeg har gjort det af tre overordnede grunde:
- Nysgerrighed
- Ønsket om Bitcoin i min normale portefølje
- For at vise andre, hvordan det de kan investere i Bitcoin
Først og fremmest er jeg bare nysgerrig. ETNen fandtes allerede, da jeg blev interesseret i Bitcoin, så jeg har kendt muligheden fra start af og synes det er en spændende måde at få eksponering i en normal portefølje.
Og netop muligheden for at få noget eksponering mod prisen på Bitcoin ind i min portefølje, er en tanke, jeg godt kan lide. Oprindeligt ville jeg have købt det til min aldersopsparing, men der er en regel, der tilsiger, hvor meget en ETN eller et andet certifikat må fylde.
Se beskeden fra Nordnets support:
Du kan maksimalt investere 5 % i certifikater fra samme udsteder via dit pensionsdepot og samlet set maksimalt 20 % af værdien af din pensionsopsparing hos Nordnet i certifikater. Du kan læse mere om det her: https://www.nordnet.dk/faq/2201-hvad-er-20-reglen?phrase=20
Kilde: Nordnets support
Min aldersopsparing er meget lille, så det kunne ikke lade sig gøre. Jeg kunne heller ikke få min arbejdsmarkedspension ind på Nordnet i forbindelse med skiftet til et nyt arbejde, så den kunne heller ikke bruges. Det sidste ærgrede mig ret meget.
Så derfor blev det til et forsøg på den normale portefølje.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg bare gerne vise dig, hvordan du kan få Bitcoin i din portefølje uden at skulle bevæge dig ud på ny og gyngende grund.
Du køber ETNen på samme måde, som du ville købe enhver anden fond eller aktie på børsen.
Hvad tænker du? Kunne du finde på at købe XBT Bitcoin Tracker Euro til din portefølje?
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Hej Sune
Tak for en fin gennemgang. Jeg har længe været interesseret i at købe bitcoin eller et produkt der tracker kursen, men ville netop gerne have alle mine investeringer samlet et sted. Det er der mulighed for nu 🙂
Ved du hvordan den nævnte etn beskattes?
Mvh. Ditte
Hej Ditte,
Velbekomme. 😊 ETNer beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.
/Sune
Spændende med eksponering mod bitcoin uden at sætte sig ind i kryptowallets, sikkerhed, osv. Kan se den beskattes som kapitalindkomst (42%?) efter lagerprincippet.
Bitcoin er jo kendt for at være ret volatil… Lad os sige jeg køber den til værdi 15.000 kr. på alm depot for frie midler med en køb og hold strategi. Hvis den ved årets udgang pludselig firedobler i værdi med 45.000 kr., vil jeg så skulle finde 18.900 kr. at betale skat for? (45.000*0,42)
Vh Kasper
Hej Kasper,
Ja den lagerbeskattes, så du skal finde penge hvert år, såfremt kursen er gået opad. 🙂
/Sune
Hej Sune
Har selv gjort det samme dog i Purpose Bitcoin ETF og Purpose Ethereum ETF listet i Canada. De har 1% fee og har 3 forskellige udgaver af hver ift valutaafdækning. Derudover er stykstørrelsen markant mindre.
Hilsen
Joakim
Hej Joakim,
Spændende mulighed også, dem kendte jeg ikke. Det vil jeg lige kigge lidt på. Tak for tippet!
/Sune
Hvor får du adgang til disse etf’er?
Det er Nordnet
Hej Sune
Hvad siger du til denne ticker, der lige er frigivet?: FBTC
Lavere pris og tilmed en ETF. Dog ikke på skats positivliste, så må være kapitalindkomst også.
Men må i så fald kunne tilføjes pensioner? Og min søns mindreårig konto, da det modregnes hans frikort.
Jeg kender den ikke, men, vær opmærksom på, at den er noteret i Canadiske dollars, så der er omkostninger til valutaveksling, øget kurtage og en efterfølgende valutarisiko.
/Sune
Der er også en masse fra VanEck f.eks.:
VTOP
VBTC
Det ser ud til at de handles i Euro, har en lav stykpris og at VanEck køber de tilsvarende kryptovaluater som trackes.
De har også en ETF, der dog ikke er på Skats positivliste, men kunne være spændende at have på pensionen:
DAVV
Hvad tænker du om dem? Overser jeg måske noget?
Hej Palle,
De er kommet til efterfølgende, men ser meget interessante ud.
Så min umiddelbare tanke er… at de måske nok er et bedre bud.
Vær opmærksom på, at ETF’en ikke følger Bitcoin, men er en Blockchain tema ETF med fokus på aktier indenfor det område.
/Sune
Ah ja, tjek 🙂 Og tak for svar. Dette her er sikkert en dum forespørgsel, men det ville være en ret stor hjælp, hvis du kunne lave en guide (evt. bare screenshots) til hvor man ser det årlige tab/gevinst på sådan en etn inde på Nordnet og hvor det skal indberettes i årsopgørelsen. Jeg skrev til nordnet, og man må hverken købe en etn på pension eller aktiesparekonto og man skal selv indberette disse tab/gevinster.
Mvh
Palle.
Hej Palle,
Ja det er lidt besværligt. Jeg skriver det lige bag øret til fremtiden.
/Sune
Skal lige korrigere dig lidt. Fra 15000 til 45000 er kun en 3 dobling og du kommer vel ikke til at betale skat af dine egne 15000 kr …. ? , men vel kun af din fortjeneste på 30000 kr