Min arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspension er et emne, jeg længe har undgået. Men ikke længere. Læs med og bliv klogere på, hvordan jeg gør.

3 ting at tage stilling til

Jeg har længe negligeret at forholde mig ret meget til min arbejdsmarkedspension. Det er der flere grunde til.

For det første er mine muligheder for at påvirke den eller ændre på noget minimale. For det andet så spiller den en meget lille aktiv rolle i jagten på økonomisk uafhængighed. Indirekte kan en pension have indflydelse, hvilket jeg har skrevet lidt om i forbindelse med min aldersopsparing.

Der er dog 3 ting, jeg aktivt kan gøre noget ved og derfor også bør tage stilling til.

• Livrente vs. Ratepension
• Forsikringer
• Gennemsnitsrente vs. Markedsrente

En arbejdsmarkedspension er åbenbart meget som et kinderæg med hele 3 ting på én gang.

Forsikringerne har jeg taget stilling til for nogle år siden, men de to andre har jeg ikke sat mig ordenligt ind i.

Ikke så FIRE-agtigt.

Grunden til, at jeg i denne omgang har valgt at sætte mig lidt mere ind i det, er, at jeg fandt frem til en mulighed for at udnytte det at skifte noget af pensionen til en ratepension for så på sigt at kunne overføre denne til eksempelvis Nordnet.

Det jeg skulle finde ud af var, om jeg kunne adskille en livrente og en ratepension på to forskellige policer. Noget pensionsselskabet helt sikkert ikke har beskrevet noget sted.

Mit spørgsmål

Da jeg ringede og snakkede med dem tog det da også lige et par omgange for rådgiveren at forstå, hvad jeg spurgte ind til. Det er nok ikke et spørgsmål, de får ret tit.

Hej! Jeg skal bare lige høre dig ad i forhold til, hvis jeg omlægger en 1/3 af min arbejdsmarkedspension til en ratepension. Kan jeg så få den del over på en særskilt police, således, at jeg, når jeg engang kvitter arbejdsmarkedet tidligt, og policen efter et år bliver til en fripolice, kan overføre denne del særskilt til eksempelvis Nordnet, så jeg selv kan administrere den?

For eksempel vil jeg gerne have noget eksponering mod Bitcoin i min pension og jeg formoder ikke, at det umiddelbart er noget I overvejer?

Men jeg blev klogere på nogle af mine spørgsmål og lad os så lige tage tingene én ad gangen, for det er meget sandsynligt, at du ikke forstod 100% af mit spørgsmål.

Vi starter med de to pensionstyper, jeg har adgang til.

Livrente

En livrente er en pensionstype, hvor du får udbetalt et “fast” beløb hver måned indtil den dag, du ikke er her længere.

Når fast er i “”, så er det fordi, at beløbet kan ændre sig lidt afhængigt af, hvordan pensionsselskabets afkast er.

Rigtig mange offentligt ansatte har en arbejdsmarkedspension af denne type.

I kold økonomisk forstand vil excelarket fortælle os, at denne pensionstype er fordelagtig, hvis du lever længere end gennemsnittet.

Hvordan du så lige regner det ud, har jeg ingen anelse om.

Grunden er, at du har ret til en udbetaling hver måned, uanset, hvor længe du måtte leve og hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv.

Livrenten er måske nok den type pension, de fleste sådan rent mentalt forbinder med en pension. Du indbetaler til den løbende, imens du er på arbejdsmarkedet og når du engang går på pension, så udbetaler den nogle penge hver måned.

• Min arbejdsmarkedspension er som udgangspunkt en livrente.

Den anden mulighed er en ratepension.

Ratepension

En ratepension er i princippet også ret simpel, for det ligger lidt i ordet. Den udbetales i rater over en periode på eksempelvis 10 år.

Den er mindre udbredt i det offentlige, men mit ukvalificerede gæt er, at den er mere almindelig i det private.

I kold økonomisk forstand vil excelarket fortælle os, at denne pensionstype er fordelagtig, hvis du lever kortere end gennemsnittet.

Igen, jeg aner ikke, hvordan du i praksis bør eller kan forholde dig til det.

Udfordringen i selve pensionistlivet med en ratepension kan være, at den på et tidspunkt slipper op og er du ikke i stand til at tilpasse dig de manglende udbetalinger, så får du et problem.

Til gengæld vil udbetalingerne være højere de første år af livet som pensionist og det kan være en fordel, da det typisk er her, at mange udlever en masse drømme som koster lidt ekstra. Det kunne være at rejse eller bruge tid på lidt dyrere hobbyer.

• Jeg har muligheden for at 1/3 af min arbejdsmarkedspension, skal være en ratepension.

Vi springer kapitalpension over, som ikke udbydes længere og som jeg ikke har. Vi springer også aldersopsparingen over, for den har jeg allerede skrevet om.

Lad os hoppe videre og se på forsikringsdelen.

Forsikring og dækninger

En arbejdsmarkedspension er ikke kun en pensionsopsparing. Den er i lige så høj grad et forsikringsprodukt. Den kan derfor bestå af en række dækninger.

Dette har jeg forholdt mig til for længe siden og jeg har ganske enkelt bare valgt at skrue så meget ned for forsikringsdelen som overhovedet muligt.

Her må jeg lige give dem, der har designet siden en stor thumbs up, det er super overskueligt sat op.

For mig gælder følgende:

• Der er dels nogle forsikringer, der gælder mig, hvis jeg skulle være så uheldig at miste min erhvervsevne.
• Der er også nogle penge til mine ufødte børn, hvis jeg skulle stille træskoene inden de er helt flyveklar.
• Sidst, men ikke mindst, er der lidt over en million til Katrine, hvis jeg skulle kradse af.

Sidstnævnte er jo et klassisk plot til en god fortælling. Forhåbentlig synes hun og bliver ved med at synes, at jeg er mere værd end pengene.

Hvad koster det?

Det er lidt svært at gennemskue, hvad de forskellige ting koster. Jeg får en pensionsoversigt hvert år, hvor jeg kan se nogle udgifter, som jeg tror, dækker forsikringerne:

• Betaling for invalidedækning -2.100 kr.
• Betaling for dødsfaldsdækning 4 kr.
• Betaling for gruppeforsikringer –1.104 kr.

Teksten stemmer ikke overens med, hvad forsikringerne hedder i overblikket, så jeg er stadig lidt forvirret.

Noget kunne tyde på, at jeg har fået penge for dødsfaldsdækningen, hvilket jeg heller ikke forstår.

Jeg kan ikke se, at der hos mit pensionsselskab skulle være noget forskel på dækninger afhængigt af, om jeg vælger gennemsnitsrente eller markedsrente.

Vær også opmærksom på kursværn i den forbindelse.

Summa summarum. Jeg har skruet så meget ned for forsikringsdelen, som jeg kan. Jeg forstår ikke, hvad jeg betaler, men da jeg ikke kan ændre noget, har jeg mere eller mindre valgt at være ligeglad.

Måske jeg en dag med ekstra meget mentalt overskud ringer og spørger ind til det.

Jeg kan ikke tilbyde nogen hjælp i forhold til, hvilke forsikringer og i hvilken størrelsesordning de giver mening for dig. En ting er, hvad de koster og effekten af omkostninger, men forsikringer er i høj grad også et spørgsmål om temperament og risikovillighed.

Den slags der ikke så godt kan plottes i et excelark.

Jeg kan kun opfordre til, at du tager en snak om det med din bedre halvdel, hvis du har sådan en.

Det var lidt om typerne af pension, jeg har mulighed for igennem mit pensionsselskab. Lad os så se lidt på de meget sparsomme strategiske muligheder.

Gennemsnitsrente

Den første af de to strategimuligheder hos mit pensionsselskab hedder gennemsnitsrente.

De skriver følgende:

På gennemsnitsrente bliver din pension forrentet med en kontorente fastsat af bestyrelsen. Du skal hverken bekymre dig om udsving i markedet eller investeringsvalg.

Kilde: Akademikerpension

Så basalt set bestemmer bestyrelsen, hvad kontorenten skal være og dermed, hvor meget min pension skal vokse. Renterne bliver så tilskrevet pensionen hver måned.

• Men hvad så med forskellen på kontorenten og den faktiske udvikling?

Virkelig godt spørgsmål du kom med dér, kære læser. For bestyrelsen kan jo selvfølgelig godt bestemme, hvor meget de vil tilskrive min pension i rente, men de kan ikke bestemme, hvad den reelle udvikling på markedet er.

Det betyder, at der er en forskel på kontorenten og den faktiske udvikling. Denne forskel bliver tilskrevet den kollektive egenkapital og udbetales som tillægspension.

Det betyder, at en livrente med gennemsnitsrente består af to dele:

• Grundpension
• Tillægspension

Grundpensionen er din indbetaling til pension + kontorenten over tid.

Tillægspensionen er din del af den kollektive egenkapital som udgøres af forskellen på kontorenten og den faktiske udvikling af pensionsselskabets investeringer.

Kan du ikke vælge?

Hos nogle pensionsselskaber, har du ikke mulighed for at vælge noget andet. Se eksempelvis dette fra Pensam:

Kan jeg selv vælge at investere eller vælge risikogruppe for min pension?

Nej, du kan ikke selv vælge, hvordan din pension bliver investeret, eller hvilken risikogruppe du er i.

Erfaringen fra de fleste pensionsselskaber er, at det er relativt få kunder, der ønsker selv at vælge dette. Derfor står det ikke mål med, at det koster mange penge at stille sådan en valgmulighed til rådighed. 

Kilde: Pensam

Har du en pension hos Pensam, er den derfor ret låst. Produktet er det, de vælger det skal være og de har valgt en gemmensnitsrente.

Lad os blive lidt klogere på den anden mulighed.

Markedsrente

Den anden strategiske mulighed er markedsrente.

Pensam har en ret god illustration af forskellen på gennemsnitsrente og markedsrente.

De viser selvfølgelig slutresultatet som, at gennemsnitsrenten er højest, da det er det produkt, de anvender.

Markedsrenten er på det overordnede plan ret straight forward. Her tilskrives pensionen den udvikling som investeringerne giver.

Udbetalingen kan derfor siges kun at bestå af en:

• Grundpension

Når jeg skriver det lidt kryptisk med “overordnet set”, så er det fordi, at det i detaljen ikke er helt så enkelt.

Det mit pensionsselskab gør er:

AkademikerPensions markedsrenteprodukt er designet med en udjævningsmekanisme, der gør, at det faktiske in­vesteringsafkast bredes ud over en 10-årig periode. Når du forlader arbejdsmarkedet er du her­med sikret mod store udsving i dine udbetalinger. Du vil kun opleve be­grænsede udsving og dermed økonomisk tryghed – uanset hvordan markedet bevæger sig.

Kilde: Akademikerpension

Så der er ikke helt tale om det rå afkast markedet giver.

Den solidariske risikoprofil

Der er ikke mulighed for noget med risikoprofiler eller lignende. At vælge markedsrente er at vælge den solidariske risikoprofil bestyrelsen har valgt for alle medlemmer.

Det er åbenbart sådan, at pensionsprodukter mærkes med et risikotal fra 1.0 – 5.9. Det skriver akademikerpension i hvert fald.

Hvorfor lige det spænd? Jeg aner det ikke. Hvorfor er det anderledes fra risikomærkningen af fonde? Det ved jeg heller ikke.

Hos mit pensionsselskab er den solidariske risikoprofil på 2.5. Det er i den lave ende af risikospektret.

De skriver selv:

Hvis du har 10 år eller mere til pensionering, svarer risikotallet til, at din risiko er lav risiko. Fra du har mellem ni år og et år til pensionering, svarer risikotallet til, at din risiko er mellem risiko. Fra du har nul år til pensionering og efter pensionering, svarer risikotallet til, at din risiko er høj risiko.

Der er derfor ikke nogen mulighed for at tilpasse risikoprofilen og dermed investeringerne til ens egen situation.

Så jeg er tvunget til at have en lav risiko, mens jeg er ung og en høj risiko, når jeg skal bruge pengene.

Jeg har svært ved at finde nok bandeord at sætte foran sætningen “… dumt det er.”

Selve fordelingen af aktiverne viser os, at der i den grad er tale om risiko i den lave ende.

Den fulde beholdningsoversigt kan tilgås her.

En stor del obligationer, 1/3 aktier og 14% alternative investeringer.

Det er ikke en ret god fordeling, for en der er ung og har mange år indtil, at der skal trækkes på pensionen.

Til sammenligning har jeg selv valgt 100% globale aktier i min aldersopsparing.

Kunne jeg selv vælge, ville jeg nok sætte 90% i globale aktier og 10% i Bitcoin.

Forskellen

Det åbenlyse spørgsmål er naturligvis, hvad forskellen på de to typer af strategi er og hvilken, vi som kunder skal vælge?

Problemet er, at det næsten er umuligt at gennemskue.

• Gennemsnitsrenten består af en kontorente + et tillæg.
• Markedsrenten består af en lav risikoprofil og udjævningsmekanismer.

Som kunde har jeg reelt set ikke rigtig nogen mulighed for at gennemskue forskellen på andet end overskriftsniveau.

Også selvom grundforståelsen for investering er ret høj.

Det er hovedårsagen til, at jeg ikke rigtig har forholdt mig til min arbejdsmarkedspension før nu.

Men på det overordnede plan er det nok markedsrenten, jeg er interesseret i. Da det hele er så uigennemsigtigt er det lidt svært for mig at beskrive præcist hvorfor, men jeg er interesseret i markedets afkast og ikke et eller andet pseudogennemsnitligt kollektivt produkt.

Jeg har derfor skiftet til markedsrente.

Og så var der det med policerne, jeg beskrev indledningsvist, det skal vi lige forstå lidt bedre.

Adskilt police

Ligesom med forsikringer, så knyttes en pension til en police. Wikipedia hjælper os lidt her:

En forsikringspolice, ofte blot kaldet police, er en kontrakt, der skriftligt bekræfter og beskriver en indgået forsikringsaftale.

Kilde: Wikipedia

Jeg er jo så heldig, at jeg efterhånden har lidt forskellige kontakter indenfor den her investeringsbranche. Da jeg for nyligt skrev et indlæg for Norm Invest om netop pension, snakkede vi lidt om de her låste arbejdsmarkedspensioner.

Som jeg forstår reglerne, så gælder det, at en police på en arbejdsmarkedspension er låst, så længe man er ansat det pågældende sted.

Det betyder, at du ikke kan flytte pensionen.

Skifter du arbejde, har du ret til at flytte pensionen for i den forbindelse at undgå klatpensioner. Du kan altså flytte den gamle pension med over i det pensionsselskab, som den nye arbejdsplads har en aftale med.

Klatpensioner

Klatpensioner er et udtryk, der bruges til at beskrive det at have en række forskellige små pensioner fra hvert af de steder, du har arbejdet. Da der er faste og ofte høje omkostninger forbundet med en pension, betyder det, at de små klatpensioner stille og roligt bliver ædt op af omkostninger over tid.

Det giver derfor rigtig god mening at samle alle pensioner samme sted.

Men den ekstra krølle på halen jeg lærte var, at en pension også bliver fri efter et år. Så skiftes policen til det, der hedder en fripolice.

Det betyder, at du frit kan flytte pensionen et andet sted hen.

Det var årsagen til, at jeg ringede til mit pensionsselskab.

Da jeg har muligheden for at 1/3 af min pension skal være en ratepension, så ville jeg finde ud af, om den del kan oprettes på en ny eller særskilt police, således at livrenten og ratepensionen skilles ad i kontraktmæssig forstand.

Det ville give mig mulighed for, når jeg engang i fremtiden kvitter arbejdsmarkedet og pensionerne efter et år er fripolicer, at flytte ratepensionen et sted hen, hvor jeg selv forvalter den.

Samtalen

Jeg ringede derfor spændt til pensionsselskabet.

Men det kunne ikke lade sig gøre. Hos mit pensionsselskab ville de to stadig være på samme police.

Øv!

Jeg er usikker på, hvad konsekvensen af det er. Det kan betyde, at det ikke er muligt at flytte ratepensionen særskilt fra livrenten, da de er på samme kontrakt. I så fald er mine muligheder færre og det irriterer mig selvfølgelig.

Jeg ved heller ikke, om det i det hele tager spænder ben for at flytte pensionen på et tidspunkt.

Men hvorfor ikke lade den stå?

Det er bestemt også en mulighed, men jeg vil gerne vide, hvad mine muligheder er og om der er noget, jeg kan gøre for at åbne flest mulige døre på sigt.

Som jeg har beskrevet, kan jeg stort set intet foretage mig i forhold til risiko eller strategi og det passer mig ikke så godt. Jeg vil gerne træffe flest mulige beslutninger om den salgs selv.

Så den ret komplicerede del var derfor ikke sådan lige at få styr på.

Lad os lige opsummere lidt på det hele, for vi har været meget igennem i løbet af det her indlæg.

Konklusion: Min Arbejdsmarkedspension

Indledningsvist skitserede jeg, at der var 3 ting, jeg kunne og derfor burde forholde mig til:

• Livrente vs. Ratepension
• Forsikringer
• Gennemsnitsrente vs. Markedsrente

Vi starter med typen af pension.

• Jeg har endnu ikke besluttet mig for om 1/3 af pensionen, skal være ratepension.

Jeg har ikke gennemskuet konsekvenserne godt nok endnu, så svaret på det spørgsmål udestår lidt.

Jeg har skrevet til Nordnet for at få svar på, hvad forskellen vil være for mine muligheder hos dem på sigt, hvis jeg omlægger noget af pensionen til en ratepension, som dog stadig er på samme police.

I forhold til min arbejdsmarkedspension har jeg valgt at:

• Skrue ned for forsikringerne

Det har jeg gjort for at minimere omkostningerne og derfor maksimere afkastet. Det er dog lidt svært for mig at gennemskue, hvad jeg egentlig betaler. Jeg har valgt at vende det døve til, da jeg ikke rigtig kan ændre på det alligevel.

Jeg har også valgt at:

• Skifte fra gennemsnitsrente til markedsrente

Som jeg har beskrevet, er det meget uklart for mig, præcist, hvad forskellen bliver i sidste ende, men baseret på en overordnet forståelse ønsker jeg det afkast, markedet giver, da det bør være større end et opfattet gennemsnit.

Det var det.

Nu kender du væsentligt mere til min arbejdsmarkedspension, mine tanker om de 3 muligheder jeg har for at påvirke den og at der stadig er ting, jeg ikke helt forstår.

Hvordan har du valgt at strukturere din arbejdsmarkedspension?

Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt