4% reglen er helt essentiel i jagten på at blive økonomisk uafhængig. Men, hvad går reglen ud på og hvordan bruger du den?
Vi starter ud med det åbenlyse spørgsmål.
Hvad er 4% reglen?
4% reglen er på den ene side en konkret udregning, som fortæller dig, at du skal bruge 25 gange dine årlige udgifter investeret, for at være økonomisk uafhængig.
På den anden side er det en overskrift for forståelsen for, hvor komplekse den slags udregninger er og hvilke variabler du kan lege med afhængigt af risikovillighed.
Du kan også høre en version af indlægget læst op i podcasten Alt Om Penge.
Helt kort så er 4% reglen at opfatte som en tommelfingerregel.
Den slags er gode, når det gælder økonomisk uafhængighed. Den siger, at du skal have 25 gange dine årlige udgifter investeret for at være økonomisk uafhængig.
100% divideret med 25 er lige med 4%.
Hvad er dine årlige udgifter?
Hvor meget skal du have investeret for at være økonomisk uafhængig?
Du kan også høre en version af indlægget læst op i podcasten Alt Om Penge.
Hvor stammer 4% reglen fra?
Gratis investeringsplan
Reklame
Gør som +85.000 andre og få styr på din risikoprofil med en gratis investeringsplan fra Norm Invest.
William Bengen
4% reglen kommer helt oprindeligt fra en artikel skrevet af William P. Bengen under overskriften “Determining Withdrawal Rates Using Historical Data” fra 1994.
I en ny udgave af Money With Katie, nævner Bengen dog, at det måske i virkeligheden er en 4,8% regel.
Bengen, som var finansiel rådgiver, var interesseret i at undersøge, hvad han kunne råde sine kunder til i forhold til pensionen. Nærmere bestemt, hvor meget de kunne trække ud af deres pension hvert år.
På absurd vis var dette og er det stadig mange steder, mere et spørgsmål om intuition og eksperters tro, end reel videnskab.
De 4% kommer fra det Bengen kaldte SAFEMAX, maximum safe withdrawal rate.
Bengen kom frem til, at med en fordeling på 50% aktier og 50% obligationer kunne du med meget stor sandsynlighed hive 4% ud af porteføljen om året henover en årrække på 30 år.
Med stor sandsynlighed menes så tæt på 100% i en historisk kontekst som muligt.
Faktisk var konklusionen 4.15%, men 4% er bare et dejligt rundt tal. Det er også vigtigt at pointere, at det ikke bare er 50% aktier og 50% obligationer, men, at Bengen har brugt nogle bestemte indeks til udregningerne.
Mindre detalje.
Hvis du synes, at det er lidt sjovt at nørde de her forskellige ting, så er artiklen fra Bengen et must-read. Personligt synes jeg, at det var meget spændende læsning.
Bengen har også lavet en Ask Me Anything på reddit, hvis du skulle være interesseret.
Han opdaterer stadig sine udregninger årligt og går gladeligt i dialog med folk om dem rundt omkring på nettet, hvilket ikke er helt almindeligt i den branche.
Men Bengen kaldet det altså ikke 4% reglen selv.
Det udtryk kommer fra et nyere studie.
Trinity studiet
4% reglen er en populær konklusion på et studie af tre professorer fra Trinity College, kaldet Trinity study fra 1998.
Trinity studiets formål var ikke at finde frem til dette ene tal, et safe withdrawal tal, men i stedet at vise sandsynligheden for at få pengene til at række baseret på forskellige porteføljer og tidshorisonter.
Studiet var, som det også var tilfældet med Bengen, baseret på historiske data. Her blev 4% reglen cementeret, da studiet viste, at man med 96% sandsynlig og med en fordeling på 50% aktier og 50% obligationer kunne trække 4% ud hvert år henover en årrække på 30 år.
Her er det vigtigt at pointere, at de 4% korrigeres for inflation hvert år.
Udover blot at cementere 4% reglen, så viste studiet forskellige succesrater ved forskellig størrelse på den procent der trækkes ud. Eksempelvis 3% eller 5% årligt. Ydermere viste studiet også, hvordan tidshorisonten havde en indflydelse på succesraten.
Overordnet set kan vi lære af studiet, at hvis vi forlænger tidshorisonten fra eksempelvis 30 år til 40 år, så sænker vi succesraten. Omvendt, hvis vi forkorter tidshorisonten fra 30 år til 20 år, så forhøjer vi succesraten.
Det er vigtig viden at have, hvis du planlægger at kvitte arbejdsmarkedet i en meget tidlig alder.
Hvis vi sænker den procentdel vi tager ud af porteføljen hvert år, så stiger succesraten. Der er større sandsynlighed for, at pengene rækker, hvis den procentdel vi tager ud er 3% fremfor 4%.
Omvendt så kan vi også tage mere risiko og hæve procentdelen til 5%, men så falder succesraten.
Så i virkeligheden er det et spørgsmål om, hvor risikovillig du er.
Her er vi alle sammen forskellige og det er derfor, at 4% reglen kan opfattes som en nem tommelfingerregel og en overskrift for det at leve af porteføljen med forskellig risikoprofil på én og samme tid.
En opdateret tabel
Studiet og tallene bag 4% reglen er opdateret af flere omgange, men især Forbes synes jeg har bragt en god artikel tilbage i 2018.
Den oprindelige tabel fra Trinity Studiet, kan du se her:
Den forbinder sandsynligheden for at lykkes med at kunne trække x-antal procent ud af porteføljen hvert år over y-antal år med en z-fordeling imellem aktier og obligationer.
Du kan se, at med de aktier og obligationer der er brugt her, giver de 4% over 30 år med en 50/50 blanding en succesrate på 100%. De har brugt nogle andre indeks end de tidligere undersøgelser.
Læg mærke til, hvordan sandsynligheden for at have penge nok ændrer sig drastisk, når de fjerner tidsperioden før 2. Verdenskrig.
Vær dog opmærksom på, at studiet her “kun” går til 1995, så Dot Com boblen fra starten af 00’erne og Finanskrisen fra 2008 er ikke med.
Du kan ikke bruge tabellen som en sikker garant for fremtiden, den er tilbageskuende og oven i købet i et amerikansk perspektiv. Det du kan bruge tabellen til, er at få en forståelse for chancen/risikoen for at lykkes under forskellige omstændigheder, med forskellig risikoprofil.
Her er det dog vigtigt at skrive sig bag øret, at tabellen ikke inkluderer skat. Skatten kan eventuelt tænkes med som en udgift og på den måde indgå i behovet for porteføljens størrelse, men skat er kompliceret og især de danske skatteregler gør det at inkludere skat svært.
Jeg har dog givet et bud på, hvordan du kan regne 4% reglen ud efter skat til sidst i indlægget.
Der findes også en god lommeregner til at lege med 4% reglen.
En lommeregner
Os FIRE-entusiaster er vilde med lommeregnere og diverse muligheder for at få tal på bordet.
Når det kommer til 4% reglen findes der mange lommeregnere derude, men denne her synes jeg, er som skabt til formålet:
Som udgangspunkt er den sat til netop at vise 4% reglen:
Her er den sat til, at startbeløbet er $1.000.000, der trækkes 4% ud hvert år, $40.000, og den kører over 30 år.
Fordelingen imellem aktier og obligationer er 50/50.
Det der vises, er dels succesraten, som vi har beskæftiget os en del med i løbet af indlægget, men også det aspekt, at man historisk set i gennemsnit ville have været rigere ved ens død, end da man gik på “pension”.
4% reglen handler altså ikke kun om, ikke at løbe tør for penge. Den handler også om stadigvæk kontinuerligt at blive rigere.
Lommeregneren her gør det tilmed muligt at tilføje en sideindtægt til beregningen.
Jeg kan for eksempel tilføje muligheden for at tilføje en lille indtægt fra Frinans og se, hvad det gør ved det samlede behov for størrelsen på investeringsporteføljen.
Det gør en ret stor forskel.
Det er en af grundende til, at Barista FIRE nok er det mest realistiske scenarie for mange danskere.
Så var der lige det med skatten.
4% reglen efter skat
Udfordringen med 4% reglen er, at den ikke tager højde for skat.
Har du 1.000.000 kr. investeret og trækker 40.000 kr. i henhold til 4% reglen, så har du ikke 40.000 kr. til forbrug.
Du skal nemlig lige betale skat først.
Øv.
Her kan vi dog ikke lave en super simpel regel, fordi du ikke bliver beskattet af alle de penge du trækker ud.
Du bliver beskattet af den del, der er afkast.
For at regne ud, hvor meget der er til forbrug efter skat, skal du derfor kende forholdet imellem indskud og afkast af den samlede investering.
Eksempel på udregning
Lad os antage, at du igennem tiden har investeret 700.000 kr. og du yderligere har haft et afkast på 300.000 kr.
Til sammen er dine investeringer derfor 1.000.000 kr. værd.
Det betyder, at andelen af din investering, du vil blive beskattet af, når du sælger ud, er, 30%.
Afkast/Indskud i procent.
Sælger du ud af investeringen i forhold til 4% reglen, står du med 40.000 kr. før skat.
1.000.000 kr. * 0,04 = 40.000 kr.
Af de 40.000 kr., skal du betale skat af den del, der var afkast, hvilket var de 30%.
30% af 40.000 kr. er 12.000 kr.
40.000 kr. * 0,3 = 12.000 kr.
Lad os antage, at din investering er på et helt almindeligt aktiedepot og kun består af billige indeksfonde med aktier, for at gøre det lidt nemmere.
Her bliver du beskattet som aktieindkomst, hvilket er 27% på alt under progressionsgrænsen og 42% på alt over.
De 12.000 kr. er under progressionsgrænsen og du skal derfor betale 27% i skat af de 12.000 kr., hvilket er 3.240 kr.
12.000 kr. * 0,27 = 3.240 kr.
Af de oprindelige 40.000 kr. du træk ud af din investeringsportefølje, har du nu 36.760 kr. til forbrug.
40.000 kr. – 3.240 kr. = 36.760 kr.
Det svarer til, at du har betalt 8,10% i skat af det samlede beløb, du solgte ud for.
3.240 kr./40.000 kr. = 8,10%
Husk ydermere på, at hvis du ingen indtægt har fra et arbejde, kan du også udnytte personfradraget til at undgå skatten på de 42% på realiseret afkast over progressionsgrænsen.
Hvor mange procenter regner du med at trække ud, når du bliver økonomisk uafhængig?
Må din opsparingsrate være høj og dit afkast gennemsnitligt – Sune
Nordens største kryptobørs
Reklame
Investér i krypto, nemt og sikkert hos Firi.
Det tager 3 minutter at oprette dig.
Investering i kryptovaluta indebærer risiko, og du skal være over 18 år.
Fint indlæg Sune. Jeg var glad for at læse de sidste linjer, som rigtig mange glemmer. Nemlig at udregningerne tager udgangspunkt i reel pension, altså at man ikke tjener en krone fremadrettet. Mange (de fleste?) der trækker stikket tidligt, har i perioder en eller anden form for indkomst eller salg af aktiver. Dermed bliver beregningen noget mere kompleks og tankerne bag 4%-reglen forbundet med langt højere sikkerhed for succes. Af samme årsag kunne man derfor argumenterer for, at 4%-reglen er sat på spidsen og at man med stor sandsynlighed vil kunne opnå samme sikkerhed ved f.eks. 5, 6 eller 7% årlig udtag fra porteføljen.
Hej Rasmus,
Prøv at læse det her: Here’s How Income During Retirement Blows the 4% Rule Out of the Water
/Sune
Men hvad så med skatten… Det, man får i afkast skal jo beskattes, så de 4 % skal måske fordobles, eller hvordan hænger det sammen?
Mvh Flemming
Hej Flemming,
Skat i Danmark er både kompliceret og meget individuelt. Det “nemmeste” er at tage skatten med som en udgift.
/Sune
Hej Sune, Så det du mener er, at hvis du f.eks. satser på en mdl. indtægt på lad os sige 20.000 kr. netto, så skal man i beregningen faktisk øge disse 20.000 kr. med ca. halvdelen af afkastet af det investerede? Men det er jo også lidt vanskeligt at regne ud, da det ikke lige er til at se, hvor meget, der faktisk er afkast af sine investerede formue. Hvis der f.eks. er 6 mill. i formuen, hvilket skulle kunne opfylde 4% reglen i dette tilfælde, er det jo svært at sige, hvor meget af de 6 mill. der er afkast og hvor meget, der er investeret (skal så holde meget øje med dette selv – hvilket jeg gør). Her kan man måske antage, at f.eks. 1/3 af formuen er afkast (er der nogen tommelfingerregel for det?) hvilket vil sige, at måske 42% af denne tredjedel skal lægges oven i de 20.000 kr. for at bibeholde denne sum udbetalt? Giver det mening, det, jeg skriver?
mvh Flemming
Det er en temmelig kompliceret udregning, så jeg kan ikke lige opstille det nemt i en kommentar. Måske ikke engang selv bygge excel-arket til det.
De første ca. 50.000 kr. du hiver ud fra aktierne beskattes med 27% og derefter beskattes afkastet med 42%. (medmindre du ikke har anden indtægt, så kan de næste 50.000 kr. tælle under personfradraget) Det kan du bruge til at regne ud, hvor meget du får ud efter skat. det skal du så have til at passe med dine behov og derfor kan du efterfølgende finde frem til, hvor meget du reelt skal have sparet op.
Ja, det bliver hurtigt ret kompliceret, men sådan er det med skat i Danmark.
Tjek eventuelt indlægget om skatteoptimering.
De færreste har også de samme udgifter over tid, specielt børnefamilier. Og så bliver udregningen noget mere kompliceret… Finder der mon nogen som har lavet et excel ark til den beregning?
Hej Brian,
Hvis du bruger https://calculator.ficalc.app kan du sætte additional withdrawals på, altså udgifter der kommer til på et tidspunkt og eventuelt forsvinder igen. Vil du bare være helt gennemsnitligt på det her punkt, kan du tilføje en udgift for et barn og sætte den til 55.555 kr. om året i 18 år, som giver 1.000.000. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men det er det man siger, et gennemsnitligt barn koster de første 18 år.
/Sune
Super godt!
Tak 😊
“Har du 1.000.000 kr. investeret og trækker 40.000 kr. i henhold til 4% reglen, så har du ikke 40.000 kr. til forbrug.
Du skal nemlig lige betale skat først.
Øv.”
Her har den undervurderede lagerbeskatning endnu en fordel.
Både og. Du har så til gengæld betalt mere skat løbende.
Lagerbeskatning vs. Realisationsbeskatning
Det kommer an på, hvor meget udbytte som udbetales – det betaler du skat af (den skjulte lagerbeskatning). Men kan man nemt regne ud med papir og blyant 😉
Hej Frinans
I afsnit 284: Rational reminder – Prof. Scott Cederburg: Challenging the Status Quo on Lifecycle Asset Allocation.
Scott mener/siger at obligationer er dårlig investering da de er meget lig aktier, dog ikke så volatil – men det tager obligationer langt tid at komme sig efter et kurs fald.
Hvad er din tilgang til hans forskning?
Mvh
A.H
Plus det at obligationer ikke kan følge med inflationen
Hvor har du det fra?
Hvis vi tager det lange lys på, som Jeremy Siegel kan hjælpe os med, så er det gennemsnitlige afkast på obligationer pænt over inflationen.
Det giver næsten også sig selv logisk. Hvis det altid var lig med et realt minus at investere i obligationer, ville der ikke eksistere et obligationsmarked.
Hej,
“Hvad er din tilgang til hans forskning?”
Jeg kender ikke hans forskning, så det har jeg lidt svært ved at udtale mig om.
“…men det tager obligationer langt tid at komme sig efter et kurs fald.”
Det kommer så sandeligt da an på, hvilke obligationer der er tale om.
Men husk på, hvad formålet er i denne sammenhæng med 4% reglen.
Formålet er ikke det størst mulige afkast på den lange bane. Der vinder aktier altid.
Formålet er en balanceret risiko i forhold til at kunne leve af porteføljen.
Balanceret fordi risikoprofilen er divergerende fra person til person.
At leve af porteføljen i henhold til 4% reglen er ikke langsigtet, i investeringssammenhæng.
Derfor passer det bedst til min risikoprofil at have obligationer også, da jeg jo måske begynder at leve lidt af porteføljen inden så længe.
/Sune
Tak for svaret Sune👍
Held og lykke med at leve lidt af din portefølje ( barista fire😁)
Følger med på sidelinjen.
Mvh
A.H
Tak 😊
Hvis nu bare Aldersopsparing*ikke havde det lave loft for hvad der må indbetales…
*ingen skat ved udbetaling.
Lagerbeskatning vs udbytteskat…
SP Globale Aktier giver 3kr i udbytte per bevis om nogle dage. Kursen er i dag 155 kr, og udbytteskatteprocenten er således 3/155 = 2%.
Lad os antage at vi har 100000 i SP Globale Aktier 1. januar. Og vi antager at den 31. december er egenkapitalen vokset med 7% – dvs vi har 7000 kr ekstra.
Ved lagerbeskatning skal vi betale 27% af de 7000 – det er 1890 kr.
Ved udbytteskat skal vi betale 2% af 107000 (100000 + 7000) kr – det er 2140 kr.
I kan jo selv lave nogle eksempler udbytteprocenten er større eller mindre, og hvor tilvækstprocenten er større eller mindre….
Æv, jeg har lavet en fejl. Glem det med “Lagerbeskatning vs udbytteskat…”
Min egen personlige dansk justerede 4% regel er baseret på worst case med stor buffer hvis man virkeligt gerne vil have et reel tal at gå ud fra.
Jeg tager mine årlige udgifter inkl alt (diversepost, fasteudgifter osv) og dividerer dette tal med 0,58 (svarende til 42% skat) har får vi så det beløb du skal have i afkast hvert år givet at du betaler 42% skat af hele beløbet og ikke kun 27% af selve afkastet.
Nu tager du så dette nye tal og ganger dette med 25. Så har du et reelt tal med en stor buffer.
Eksempel. Hvis jeg har udgifter for 250.000 om året dividerer jeg dette tal med 0,58 = 431.034. Så gange jeg dette tal med 25 som så er 10.775.862. Det vil siger at hvis jeg har aktier og obligationer for 10.775.862 så bør jeg være rigeligt dækket ind og med den store buffer vil det betyde at min portfolio stadig vil vækste da du jo reelt set ikke skal trække 431.034 ud for at have 250.000 da du jo ikke betaler 42% af det fulde beløb (431.034) 🙂
Hej Kent,
Spændende tilgang. Det kommer til at tage pænt lang tid at nå så 😅
/Sune