5 timers reglen

5 timers reglen kan hjælpe dig med at sætte læring på formel. Læs med og bliv klogere…

5-timers reglen går ud på at afsætte en time hver dag til at lære og inkluderer eksperimenter og refleksion som vigtige elementer.

På vejen mod økonomisk uafhængighed er noget af det vigtigste, at du bliver god til at lære, for der er mange ting du enten skal kunne selv eller med fordel kan gøre selv. Derfor skal vi i dag se nærmere på et koncept kaldet 5-timers reglen.

5 timers reglen

Benjamin Franklin var på mange måder en imponerende mand, med et endnu mere imponerende CV.

Der er helt sikker meget vi, kan lære af Benjamin Franklin, men det vigtigste er lidt meta-agtigt, nemlig, hvordan vi kan lære at lære bedst.

Benjamin Franklin brugte helt bevidst 1 time hver dag, svarende til 5 timer om ugen, da det kun gælder hverdage, på at lære helt specifikke ting. Denne ene time hver dag er lidt som renters rente, effekten viser sig på den længere bane.

Benjamin Franklins egen dag så efter sigende sådan her ud:

Noget af det Benjamin Franklin gjorde var at afsætte en time hver dag til at lære og eksperimentere og så reflektere over det efterfølgende. I forhold til skemaet oven over, er det vist som “prosecute the present study”.

Hvorvidt du har lyst til at sætte din dag helt så meget i system, er op til dig. Nogle mennesker vil føle sig fanget af en helt klar plan for dagen og andre vil trives fantastisk med det. Det er dog en vigtig pointe, at du skal afsætte tid til læring og bliver det en ren spontan handling, så er chancen for, at du får det gjort meget lille.

Selve 5 timers reglen er at afsætte en time hver dag til at lære og metoden består af tre elementer:

• Læring
• Eksperimenter
• Refleksion

Lad os blive lidt klogere på metoden.

Læring

Første del handler om selve det at lære. Igennem tiden har de dygtigste fokuseret meget på læsning og det gør mange stadig, da det er en af de absolut bedste måder at lære på. Vi er dog allesammen forskellige og med den teknologi vi har til rådighed i dag, er der mange andre måder at lære på.

Her er en kort liste på 5 måder at lære mere om et emne:

• Bøger
• Blogs
• Lydbøger
• Youtube
• Podcast

Det er ikke nødvendigt at være en læsehest for at lære, der er flere andre medier at gøre brug af, hvis det passer dig bedre. Selv er jeg begyndt at producere mere indhold til YouTube, da netop denne platform er elsket af mange. Nogle ting handler heller ikke at få mere information ind i hovedet, men om selve udførslen. Altså mere over i boldgaden at øve sig på noget allerede kendt.

Målorienteret vs. procesorienteret

Grundlæggende mener jeg, at der er to veje at gå, når det kommer til læring. Du kan enten opstille et mål og følge op på, hvor langt du er, indtil målet er nået eller du kan sætte en retning for din læring og kontinuerligt blive bedre.

Med hold fokus på processen, kan du lære meget mere om netop forskellen på de to.

I forhold til din læring med 5 timers reglen, kan du altså gøre to ting.

• Sætte dig et mål for din læring
• Udstikke en retning

Et mål kan være defineret som en specifik ting du skal opnå eller et antal timer brugt på noget. Lad os bruge investering som eksempel. Et mål for en nybegynder kunne være at lave den første investering. Et andet mål kunne være at bruge 10 timer på at lære mere. Det første er meget konkret på selve målet og det andet er meget konkret på tiden brugt. Hvilken type der passer dig bedst, må du selv finde ud af.

Eksperimentér

Anden del af metoden er eksperimentering. Her viser Benjamin Franklins videnskabelige side sit ansigt. Som en integreret del af læring gælder det at opstille eksperimenter og udføre dem. Læring er ikke kun at proppe viden ind på øverste etage, det handler også om at udføre ting, at gøre noget.

Et eksperiment kan se ud på mange måder, men grundlæggende kan vi opstille det i tre faser:

1. Indledende
2. Udførende
3. Opfølgende

Den indledende del er forberedelse og her hører målet eller retningen ind, som vi så på før. Hvad er målet og formålet med eksperimentet? Hvad vil du gerne undersøge, lære eller blive klogere på.

Eksempel: Er Spiir et godt redskab for mig til mit budget?

Det er et ret simpel spørgsmål, med et klart mål.

Næste del er selve udførelsen af eksperimentet. Det er her at 5 timers reglen, virkelig kommer på banen. Brug en time om dagen på at udføre eksperimentet.

Lige med vores eksempel med Spiir er en time måske lidt overdrevet. Dette eksperiment kunne du måske passende bruge 5-10 minutter på om dagen henover en uge eller måned. Vil du gerne bruge en time, kunne du udvide eksperimentet til noget a la, hvad og hvordan skal jeg lave og følge op på mit budget? Her kunne Spiir være et mindre eksperiment sammen andre mulige kandidater.

Det er vigtigt løbende at opfange vigtige pointer, indsigter eller lignende. Du behøver ikke at skrive en lang stil hver dag, men et par bullits om de tanker du gør dig eller det du har lært er vigtigt. I det øjeblik det sker, tror du, at du sagtens kan huske det, men du overvurderer næsten med sikkerhed dig selv her.

Pros and Cons

Tester du forskellige værktøjer af, kan det være noget så simpelt som løbende at opdatere en pros and cons liste.

Sidste del af processen er opfølgning og den er nemt glemt. Det ser vi på under overskriften refleksion.

Refleksion

Refleksion er desværre ofte en del, vi ikke fokuserer ret meget på, hvorfor har jeg ikke lige et klart svar på. Refleksion er at afsætte tid til specifikt at tænke tilbage og gøre sig overvejelser.

Hvad har jeg lært? Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Er det noget, jeg ønsker at blive ved med? Hvad kan jeg tage med mig og hvad skal jeg bare droppe?

Igen kan det være vigtigt at dokumentere for at have en specifik måde at samle op på. Det kan være at skrive en kort konklusion på eksperimentet. Det behøver ikke at fylde mere end et par linjer. Du kan også optage dig selv, hvis du ikke er så meget til at skrive.

I forhold til eksperimentet med Spiir kan konklusionen måske være, at det er et godt værktøj, der opfylder dine behov for et budget og du derfor gerne vil blive ved med at bruge det. Det kan også være, at du er blevet klar over, at det ikke passer til dig og du derfor er ude efter at finde et andet værktøj.

Kom i gang med 5 timers reglen

Er du helt ny på vejen mod økonomisk uafhængighed, er et af de første skridt for mange at komme igang med investering. Her kunne du for eksempel sætte dig som mål at læse alle mine indlæg om investering. Læser du ét om dagen, er det klaret på under en måned.

Mål: Læse alle Frinans indlæg om investering

Et ekstra mål kunne være at lave din første investering, når du er færdig.

Du kunne for eksempel prøve dig ad med at skrive tre ting, du har lært for hvert indlæg. På denne måde får du indsamlet viden og gør det til dit eget, fordi du selv sætter ord på.

Gør: Skriv tre ting du har lært fra hvert indlæg

Afsluttende, men lige så vel løbende, er det vigtigt at du reflekterer over, hvad du har lært. Det giver dig mulighed for at blive klar over, hvad du rent faktisk nu ved, men også, hvor du har nogle huller i din viden. Er der noget, du ikke synes, at du forstår ordentligt, som du skal undersøge lidt nærmere?

I forhold til investering vil det være en god idé, at du ret klart definerer din strategi og hvordan ud har tænkt dig at udføre den. Hvis der er dele af den, hvor du ikke kan svare klart på, “hvorfor”, så er det et tegn på, at der er noget du skal blive klogere på.

Jeg arbejdede på et tidspunkt med en challenge, hvor jeg skulle kunne formulere min investeringsstrategi på en post-it. Først når det lykkedes at skære så meget ind til benet, at den kunne være dér, var den simpel nok.

Måske du kan bruge 5 timers reglen sammen med læringen fra denne video om at lære hvad som helst: