4 dages arbejdsuge

En 4 dages arbejdsuge er blevet et hot emne og et bud på en løsning på et ret omfattende samfundsproblem, for meget arbejde.

Problemet

Vi har et problem og vi kan lige så godt se at få det erkendt med det samme.

Der er mange mennesker i vores samfund, der ikke trives med at arbejde og jeg tror, at der er to hovedårsager til det.

Den ene del er, at vi arbejder meget. Som i rigtig meget. Går vi 100 år tilbage i tiden, var den dominerende tanke, at når vi krydsede år 2000, ville arbejde fylde 15 timer om ugen. Hvordan skulle det kunne fylde mere med al den øgede produktivitet?

• Sådan gik det ikke.

Den anden del af problemet er, at meget arbejde er pseudoarbejde. Et begreb Dennis Nørmark har beskæftiget sig indgående med i flere år.

Det betyder, at meget af indholdet i vores arbejde enten er eller føles meningsløst.

Nu er jeg ikke længere statsligt ansat, så jeg kan lidt bedre dele ud af egen erfaring. Der er meget af det, der har været mit arbejde over årene, der føltes temmelig meningsløst. Jeg har brugt tonsvis af timer i totalt ligegyldige møder og jeg er ikke den eneste.

Økonomisk uafhængighed som løsningen

Jeg tror, at en af grundene til, at FIRE-bevægelsen og dermed økonomisk uafhængighed som en løsning på problemet, har fået vind i sejlene de seneste år, er, at der ikke fra politisk hold eller mange arbejdsgivere er kommet et bud på en løsning.

Vi skal ikke mange år tilbage, før Helle Thorning og Socialdemokratiet turnerede med en parole om, at vi skulle skrue op for arbejdet. Vi skulle arbejde en time mere om ugen, svarende til 12 minutter mere om dagen.

Det var der sjovt nok ikke meget opbakning til.

Der er ikke kommet mange bud på løsninger fra “systemet” eller “arbejdsmarkedet”, så det er vel ikke så underligt, at folk tager sagen i egen hånd.

• Det er her, at økonomisk uafhængighed kommer ind i billedet.

Det er et bud på en løsning, som er uafhængig af, hvad det politiske landskab vil og en måde for den enkelte at løse tingene selv.

Men det er selvfølgelig også en lidt ekstrem løsning, hvis vi tager målet om total økonomisk uafhængighed og intet arbejde for gode varer.

Det er nok derfor, at så mange af dem der stræber efter økonomisk uafhængighed, fokuserer mest på FI-delen og ikke så meget på RE.

De ønsker uafhængighed, i en grad der gør, at de bedre kan få en hverdag til at hænge sammen. Forhåbentlig oven i købet en hverdag med lidt mere mening og lidt mindre af pseudodelen af arbejdet.

4 dages arbejdsuge som løsning

De seneste år er der dog kommet et vist fokus på problemet i form af blandt andet en 4 dages arbejdsuge. Se eksempelvis denne glimrende artikel fra Zealand: “Selv Japan vil indføre firedagesarbejdsuge. Her er status på enefterhånden global arbejdsrevolution.“

Nogle steder tolkes det som at tage de almindelige 37 timer og presse dem sammen på 4 dage i stedet 5.

Andre steder handler det om simpelthen at skære en dag fra arbejdsugen. Så ender vi nok nærmere i nærheden af 30 timer fordelt på 4 dage.

Mere weekend er der vel ikke nogen, der klager over.

For mange der deltager i den debat lyder det åbenbart fuldstændig utopisk og uladesiggørligt.

• Det er jo også kun det dobbelte af, hvad folk for 100 år siden troede, at virkeligheden ville være i dag.

Jeg tror, at der er meget at komme efter med en 4 dages arbejdsuge, måske endda en 3 dages, hvis vi skal drømme lidt større.

Mit tidligere arbejde kunne jeg godt have klaret på en 4 dages arbejdsuge. Det tror jeg faktisk ikke, ville have været noget problem.